Kunstudstilling og veteranbiler på Hansted Kloster

Klik og se artiklen i større format

 

Kunstudstilling og

veteranbiler på Hansted Kloster

Tekst og foto: Mogens Kirkegaard

I Broens septembernummer omtaltes på side 4, at Hansted Kloster i weekenden 13.-14. september igen i år indbød til kunstudstilling.
Broens udsendte medarbejder besøgte udstillingen begge dage og kunne konstatere, at kvaliteten af de udstillede malerier, keramik og skulpturer havde et højt niveau, og at priserne på den baggrund var rimelige.
Jeg hæftede mig især ved Troels Kirks malerier fra Danmark, Norge og Holland. Maleren har et godt blik for samspillet mellem natur og menneske.

 Troels Kirk

Maleren Troels Kirk fortæller om et af sine sine billeder.Ginette Wien
Ginette Wiens små og større keramiske fantasidyr og billeder vidner om en frodig fantasi, der tilsyneladende er
uudtømmelig.
Kris Østerby
Kris Østerby arbejder primært i moseeg og kombinerer det med fx kobber og opnår derved spændende virkninger.

Arne Østerby laver skulpturer i jern, men er også primus motor i den trio, der spillede jazzpræget evergreenmusik i
havesalen, hvor der var velkomst og åbning.
Jette Lund har sammen med Tom og Anders fra klosteret fået udstillingen op at stå.
Om søndagen var der udstilling af veteranbiler fra “Dansk Vintage Motor Club”. Der var hos publikum stor interesse for de skønne, gamle og velholdte biler.

Hauge Dahl
Hauge Dahl, den tidligere indehaver af Hansted Auto, udstillede en Chevrolet Coupé med kaleche fra 1933, som
han har kørt mange dejlige ture i med sin kone, Karen.

Exclibur
En anden spændende bil, der tiltrak mange beundrende blikke, var en hvid sportsvogn af mærket Excalibur.
Mærket er amerikansk og der blev håndbygget 3.268 biler i Milwaukee fra 1964 til 1989. Det er en såkaldt retrobil
inspireret af klassiske Mercedesbiler fra 1920erne og 30erne, men med mere moderne teknik. Mange at den tids kendte
amerikanske filmstjerner lod sig se i en Excalibur. Navnet stammer fra den engelske sagnkonge King Arthurs magiske
sværd, der også ses som symbol på fronten.

Excalibur 

BROEN 21. årgang nr. 2  

December – januar – februar 2008/2009   

Samtid kunst biler