Konfirmation maj 2008

Klik og se siderne i bladformat

Komfirmander 2008 i Hansted Kirke

Komfirmander 2008
Jonas Omann Andersen. Alexander Weinreich Bonde. Mathias Munch Braae. Anna Rosenbæk Fynbo. Mikkel Rugholm Gudmann. Rosanna Gudmundsdóttir. Kristian Hansen. Rebecca Birkholm  Hansen. Louise Mondrup Hovedskov. Bjørn Jenkins Laursen. Markus Kristoffer Jensen. Martin Grubbe Jensen. Cecilie Bjerggaard Jørgensen. Marc Wiberg Larsen. Amanda Nedergaard Kjær Madsen. Tina Nielsen. Peter Christian Rasmussen. Helena Elisabeth Ravn. Magnus Aagaard Saugbjerg.

Komfirmander
Iris Ösp Ólafsdóttir. Thomas Peter Bilstrup. Louise Mejlstrup Høgh Christensen. Amalie Barner Hentze Eriksen. Pernille Pagh Grimstrup. Steinunn Hansdóttir. Alexander Thor Hansen. Jakop Hansen. Mathias Blicher Hansen. Micelle Line Rejnholdt Hansen. Jeppe Jensen. Jens Jakop  Jørgensen. Emil Stenshøj Kappen. Frandur Snær Kristinsson. Anne Vahl Kristoffersen. Daniel Køpke Sara Møller. Mads Olesen. Amanda Uglebjerg Rasmussen. Nanna Maria Rasmussen. Helene Daugaard Rune.

Tale til konfirmanderne 2008

”Jeg er så skuffet over, at jeg ikke blev et bedre menneske”.
Ja sådan lød det fra en ung mand efter, at han var blevet konfirmeret.
Situationen var lidt speciel. For den unge mand sad som fange i et af de danske fængsler og ønskede som den første fange i dette fængsels historie at blive konfirmeret.
Igennem lang tid havde han via fængselspræsten hørt utallige historier om Jesus Kristus og var blevet så betaget af den guddommelige kærlighed. Ligesom jer holdt han meget af salme 260: Du satte dig selv i de nederstes sted. Du satte dig op mod de stores fortræd.
Du satte dig ind i de yderstes nød. Du satte dig ud over dødsangst og død.
Den unge fange ønskede nu af hjertet at blive konfirmeret. Han ville så gerne på den måde ha´ del i den guddommelige kærlighed med ønske om, at den ville forplante sig i hans liv og derved ændre ham til et ”bedre” menneske.
Men han var skuffet. Han troede, at konfirmationen var et ”hokus pokus nu er du forandret til et bedre menneske”.
Men sådan var det ikke. De samme fristelser dukkede op i hans indre. De samme menneskelige fejl og nederlag ophørte ikke.
En norsk præst fortæller i en bog om en anden konfirmand. Det var fra dengang, hvor konfirmanderne enkeltvis blev hørt i trosbekendelsen på selve konfirmationsdagen. Den unge mand havde så uendelig svært ved at lære udenad. Skønt han havde øvet sig i
næsten det uendelige, så var han så nervøs, så sveden løb ned af ansigtet på ham på selve konfirmationsdagen, hvor han skulle afhøres foran et hav af mennesker.
De unge mennesker stod oppe ved knæfaldet, ligesom I gør om et øjeblik. En for en blev de afhørt. Da præsten nåede frem til den unge mand, skulle han fremsige den tredje trosartikkel. Det gik strygende i begyndelsen. ”Jeg tror på Helligånden, den hellige almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse… og ØØØØ, længere kunne han ikke komme. Den berømte sorte klap gled ned. Fortvivlet så han op på præsten og sagde: Jeg kan ikke komme videre end til syndernes forladelse.
Præsten var en god præst. Ved I hvad han svarede? Tror I han sagde: så kan du sandelig ikke blive konfirmeret? Nej, naturligvis ikke. Han svarede derimod: Kære ven, jeg er heller ikke kommet videre end til syndernes forladelse.
Kære konfirmander. Sådan er det. Konfirmationen er ikke et hokus pokus, nu er du et bedre menneske. Nej, konfirmationen er udtryk for, at jeg som menneske aldrig kommer videre end til at modtage Guds uendelige kærlighed, Guds uendelige nådige tilgivelse, når vi snubler og falder på livets vej. Det er det liv sammen med vor Gud og far som I i dag bekræfter jer selv I. Ja siger I. Ja til aldrig at komme videre end at være Guds elskede børn og det uanset hvordan livet former sig. Derfor tillykke med dagen i dag.
Komfirmation
Himlen er blå
smilet er på
hjerterne bobler af glæde.
Ja blev der sagt
fra Gud om den pagt
de unge blev døbt til som spæde.
Komfirmander
Så smuk som en brud
på vej ind til Gud
for atter at høre et Amen,
et Ja fra vor Far
som altid står klar
og lytter som pigen i rammen.
Tur til København

Broen 20. årgang – nr. 4

2008 Juni – juli – august