Egebjergskolens aktive elever vinder hovedpræmie

Sommerferien for Egebjergskolens elever blev skudt igang med vindercheck på 15.000 kr.

img_7814

img_7861_0

Egebjergskolen er den heldige vinder af et gavekort på 15.000 kr. til idrætsredskaber fra TRESS. Skolen er nemlig vinder i Dansk Skoleidræts og Nordea-fondens landsdækkende kampagne Sæt Skolen i Bevægelse, hvor over 2300 klasser fra hele landet har deltaget.  I foråret kunne man på Egebjergkolen opleve eleverne lave Ultimat’, Zone-tik og andre sjove øvelser i de boglige fag – alt sammen som en del af kampagnen Sæt Skolen i Bevægelse. Hele skolen var med, og eleverne var så aktive i de traditionelt mere stillesiddende fag, at de i gennemsnit bevægede sig 1½ time om dagen i aktivitetsugen.  - Eleverne gik rigtig meget op i det og efterspurgte selv den aktive undervisning. På den måde var de også med til at holde alle lærerne op på det, fortæller Elisa Green, der er lærer på Egebjergskolen.  Hun fortæller, at gavekortet på de 15.000 kr. til idrætsredskaber fra TRESS skal bruges på noget, der kommer alle elever til gavn, så det bliver en belønning for den flotte indsats, som alle har ydet. Derudover har skolen også fokus på at holde gang i den aktive undervisning, så de regner med at opgradere skolens materialebank med bl.a. bevægelsesterninger.  Elisa Green har været tovholder for skolen, der deltager for 6. år i træk.  - Og vi er helt sikkert med igen til næste år, lover hun. God kickstart til et nyt og anderledes skoleår Egebjergskolens deltagelse i Sæt Skolen i Bevægelse har de tidligere år været med enkelte klasser, men i år har alle lærere og elever bakket op om kampagnen, og det er der en god grund til.  - Vi var enige om, at kampagnen var en god måde at blive klar til reformens krav om en mere aktiv skoledag med 45 minutters daglig bevægelse, siger Elisa Green og pointerer, at det bestemt har givet nogle gode erfaringer med en anderledes form for undervisning.  - Vi kan mærke, at den aktive undervisning i høj grad fanger eleverne og motiverer dem. Det har også betydet, at vi har haft vores egne små interne konkurrencer på skolen, hvor eleverne har udfordret lærerne på, hvem der kunne være mest aktive, fortæller en begejstret Elisa Green.  Præmieoverrækkelsen fredag var en overraskelse for eleverne, der som altid samledes i skolegården for at ønske hinanden god ferie med feriesangen.  - I år er det ikke som det plejer. Som I alle ved har vi været med i Sæt Skolen i Bevæelse konkurrencen. Vi er den bedste skole, kunne skoleleder Bjarne Schuricht, meddele i koret af hurra’er og jubiier. Herefter var der officiel overrækkelse af checken fra Lise Sohl Jeppesen, fra Dansk Skoleidræt, der roste eleverne for deres engagemet.  - Egebjergskolen vandt i et tæt opløb mellem de sidste 20 skoler ud af 2300, kunne Lise Sohl Jeppesen fortælle.  Og så var det tid til den traditionele ferie … ferie … ferie-sang i dagens anledning efterfulgt af et ekstranummer på omkvædet, der til fulde beviste at mere end 500 børnestemmer kan frembringe høj decibel i skolegården. Sæt Skolen i Bevægelse er en årlig tilbagevendende kampagne, som Dansk Skoleidræt står bag med støtte fra Nordea-fonden. Den årlige aktivitetsuge og konkurrence finder sted i en periode på fem sammenhængende dage. I 2014 blev aktivitetsugerne afholdt i uge 18-21, hvor over 2300 klasser deltog. Jo flere sanser og jo mere krop man kan få ind i den kognitive læring, jo bedre husker og forstår man. Den kropslige erfaring er grundlæggende den mest naturlige måde for børn at lære på. Undervisning med bevægelse motiverer flere elever til at være engagerede i undervisningen. Fysisk aktivitet øger koncentrationen i en længere skoledag. Motorisk træning og bevægelse skaber færre konflikter, giver øget trivsel og læringsparathed.

img_7811 img_7812img_7825 img_7828 img_7846_0 img_7848_0 img_7855_0 img_7872_0 img_7880 img_7884 img_7887 img_7890 img_7891_0 img_7893 img_7896 img_7898

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *