Hjemmesiden ændret

Som en del måske allerede har bemærket, er der siden begyndelsen af december sket nogle små ændringer i hjemmesiden udformning.

Når man fører sin pegemærke (cursor) hen over menupunkterne øverst på siden (Annoncer, Artikler, Bøger, Kort, Foreninger, Institutioner, Brobestyrelsen og Lokalrådet), så vises en rulleliste med de sider, der findes herunder. Fører man pegemærket ned over rullelisten, så vises hvilke undersider, der findes til de enkelte sider. Og igen kan du føre pegemærket ned over disse sider og se, om der stadig vises rullelister til venstre. Hvis du dobbeltklikker, vises den side, der er fremhævet.

Før var der en meget lang liste over artiklerne fra Broen. Nu er listen opdelt på årgange af Broen og for nogle af årene yderligere på de enkelte numre af Broen. Hvis du leder efter en bestemt artikel, går det altså lettest, hvis du nogenlunde kan huske, hvor gammel den er. Men ellers kan du jo altid bruge søgefunktionen og skrive et eller flere stikord. Søgefunktionen findes i den midterste kolonne lige under nyhederne fra kommunen.

Kalenderen er også fornyet og forbedret. Der er aktiviteter under de dage, der står med rød tekst. Fører du pegemærket hen på dagen, vises en oversigt over dagens aktiviteter. Klikker du på dagen, kan der eventuelt være yderligere tekst om aktiviteten.

Kontakt mig gerne på hans.kurt@hansted-egebjerg.dk, hvis du har en aktivitet, du ønsker skal med i kalenderen.

Jeg håber, at der vil være tilfredshed med ændringerne. Det med at køre pegemærket ned over en rulleliste og derefter skifte til en ny rulleliste, kræver måske lige lidt tilvænning og tålmodighed.

Venlig hilsen / rigtig godt nytår

Hans Kurt Jacobsen
Hjemmesideredaktør

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *