Ros fra bruger i Aabenraa – med barndomshjem Vandværksvej 3, Egebjerg

Brobestyrelsen v/ fmd. Arne Laursen!

Gennem min storesøster, som bor i Ålborg, blev jeg for nylig gjort opmærksom på jeres hjemmeside, som jeg nu har besøgt flere gange.

Den vil jeg hermed gerne rose jer for.

Det var interessant at læse om beboerne på Grusdalsvej og Vandværksvej.

Mit navn er Søren Peter Munk, og mine forældre er omtalt som boende Vandværksvej 3, som altså var mit barndomshjem.

Mest spændende for mig var det at læse artiklen: “Min barndomsby Egebjerg” af Arne Jensen.

Indholdet var jo, som jeg selv har oplevet det.

Jeg husker ikke Arne, skønt vi har måttet gå i skole samtidig. Da jeg er født i 1934, må han være ca. tre år ældre end mig.

Vedhæftet en billedside fra min skoletid. Fra den gamle skole er det Preben Bonde Therkelsen, der står nærmest postkassen i højre side, og herefter står jeg med en hårlok i panden. Yderst til venstre i lys kjole står Grethe “Tømrer”.

6. klasse 1947.
6. klasse 1947.

I den gamle skole 1943.
I den gamle skole 1943.

Gymnaster i kludesko.
Gymnaster i kludesko.

På tørvearbejde 1947.
På tørvearbejde 1947.

Efter min konfirmation i april 1948 kom jeg i lære som møbelsnedker hos Aage Stokkebro Rasmussen på Egebjergvej, og da han to år senere med sin familie emigrerede til USA, fuldførte jeg min læretid i fa. Ønskebo i Nørregade 9 i Horsens.

Med venlig hilsen

Søren Peter Munk

Posekærvej 24

6200 Aabenraa Tlf. 7462-4113

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *