Fra Island til Danmark

Klik her og læs artiklen fra Horsens Folkeblad den 17. juni 2008

Fra Island til Danmark

Familie læste først i Århus så i Horsens

Af Karin Holm Pedersen

HORSENS – På Gl. Kirkevej 8M sidder Anna Rósa Antonsdottir og nyder den nye lejlighed i Egebjerg.

Fra Island til Danmark
Anna Rósa Antonsdottir er vældig glad for at være i Danmark. Pigerne Hildur Lif og Anita Ösp hedder begge Helgadottir til efternavn, opkaldt efter deres fars fornavn Heldi. (Foto: Morten Marboe)

Byen nord for Horsens er blevet et naturligt stoppested på hendes vej gennem livet. Familien kommer fra Island, men flyttede til Århus, fordi Anna Rösa Antonsdottir skulle læse til tandplejer. Det tog tre år, og så gik turen videre til VIA-University College, hvor manden Helgi Sór Snæbjörnsson skal læse til bygningskonstruktør. Det tager tre år, og derefter ved familien ikke, hvor turen videre går hen.

Der er også de små piger Hilfur Lif på seks år og Anita Ösp på syv uger at tage hensyn til.

– Men jeg vil gerne blive i Danmark, siger Anna Rósa Antonsdottir.

– Her er dejligt at være, vejret er bedre end på Island, og herfra kan man nemt køre til videre til resten af Europa.

Parret har ikke helt styr på den 100 kvm store lejlighed. Kufferterne er endnu ikke pakket ud, og der står cykler og fodtøj og meget andet over det hele. Det er kun en uge siden, at parret flyttede ind i rækkehuset fra en to etagers lejlighed i Trige ved Århus.

– Vi endte i Egebjerg, fordi der var en ledig lejlighed, siger Anna Rósa og skæver lidt til sin lille pige på syv uger.

Anita Ösp ser lidt fjernsyn sammen med storesøsteren på seks år, som snart skal i skole.

– Det glæder jeg mig til, siger hun forventningsfuldt og ved allerede, at der bor to klassekammerater på Gl. Kirkevej.

– Måske får vi ét barn mere. Det var nemmere at føde 2. gang, og det er i hvert fald ikke nogen sag, når man få børn, der er så søde, smiler hun.

Date of publication: 20080617

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *