Sportsfest 2008

 

Egebjerg I.F. afholder sportsfest 2008 i dagene:

Torsdag den 4. september

Fredag den 5. september

Lørdag den 6. september

klik på dagene og se programmet

 

 

 

 

 EIF logo
Sportsfest  

I år er det 75 år siden, der blev afholdt stiftende generalforsamling, i det der senere kom til at hedde
Egebjerg Idrætsforening.

Det skal fejres på behørig vis, så der bliver holdt en jubilæumsfest i Egebjerghallen, (se indbydelsen)

Jeg vil hermed som formand for EIF, opfordre alle, nye, såvel som gamle borgere i Egebjerg til at bakke op om denne fest, for der gælder det samme som altid i EIF, at jo flere man er, jo sjovere er det.

 

 

Det er en enestående mulighed for gamle medlemmer, til at få genopfrisket næsten glemte minder fra sportens verden. Samtidig er det alle tiders chance for tilflyttere, at møde nye bekendtskaber i lokalsamfundet.

Egebjerg IF er gennem de sidste par år, vokset i takt med byen, og når der er så mange medlemmer som der efterhånden er blevet, er det vigtigt med opbakning fra lokalsamfundet, ikke kun på sidelinjen, men også til de arrangementer der bliver lavet i klubben.

Der bliver gjort et kæmpe stykke frivilligt arbejde, blandt de mange der er tilknyttet klubben på den ene eller anden måde, det kan være som træner eller i cafeterieforeningen, i støtteforeningen eller i aktivitetsudvalget, som blandt andet laver arrangementer som jubilæumsfesten.

Det vil være en ekstra gevinst for alle disse frivillige at se hallen blive fyldt til bristepunktet d. 17. maj til jubilæum.

Når dette er sagt kan jeg ikke lade være med at nævne at det går rigtig godt i EIF, der er fremgang i alle afdelinger og der er mange der står bag klubben, som hjælpere og lign., det er også en forening med en sund økonomi.

Man fristes til at sige, at Egebjerg Idrætsforening, er kommet godt igennem de første 75 år, og slet ikke er klar til at gå på pension, tværtimod ser fremtiden lys ud, og det er med optimisme at vi nu tager hul på de næste 75 år.

Jeg har fundet lidt historie om Egebjerg IF, det blev trykt til klubbens 50 års jubilæum i 1983, der er dog ført et par linier på siden hen.

Til slut vil jeg gerne ønske alle medlemmer af EIF, et stort tillykke med de 75 år, og håber at se rigtig mange, både medlemmer og ikke medlemmer, i hallen d. 17. maj.

Med sportslig hilsen

Claus Trust
Formand EIF.

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *