Livet efter skolen i årene 1958-1962

1-leif-35x45-mm-uden-baggrund4

Af Leif H. Kristensen

Ikke de 5 forbandede år, men de 5 lykkelige ungdomsår, vil jeg sige, hvor man fik kendskab til livets realiteter, arbejde, fritid, venner kammerater og piger. Vi skulle tage hul på et liv, vi ikke havde hørt og lært om i skolen. Nu var underviserne søskende og arbejdskammerater, der fortalte os unge mennesker omkring livets forhold på godt og ondt, jo jo det var en ny forunderlig verden man trådte ind i.
To elever fra vores klasse var kommet på statsskolen, tre elever var kommet på Hulvej skole, de blev ikke konfirmeret med os andre. Vi elever, som forlod Lundum Hansted Centralskole i syvende klasse 1958, fik aldrig tilbuddet af skolen om at komme på Statsskolen eller Hulvej, hvor forældrene selv skulle betale, da den var privat.
Fra klassen var der blevet konfirmeret fem drenge i Lundum kirke 6. oktober 1957. Og i Hansted kirke søndag 23. marts 1958 otte piger og ti drenge.
Marts måned var det meste af tiden i skolen gået med at lave eksamensopgaver, for første gang sad vi enkeltvis ved bordene til den skriftlige eksamen. Og tre dage i den sidste uge af marts, var der udstilling på skolen, hvor forældre og andre, der havde lyst, kunne tage vores ting i øjesyn.
Pigernes håndgerningsting var udstillet, og de ting os drenge havde lavet i sløjd, træskåle og fuglekasser var udstillet på høvlebænkene.
Vi skulle alle lave en flagstang, der blev sat Dannebrog på, ja det så festligt ud, men ikke alle flagknopper var lige kønne, men festligt var det.
Lørdag 29. marts skulle vi have hentet vores ting og eksamensopgaver, ingen karakterbog, nej det var de A 4. sider vi havde skrevet og nogle enkelte hæfter. Det var så det, ud i den store virkelige verden, farvel og kan i have det godt. Syv års skolegang var slut.

Arbejde
Hvad skulle vi så? Vi var to år for unge til at komme i lære, vi var 14 år og man skulle helst være 16 år for at få en læreplads dengang.
Pigerne fik plads i huset ved private eller på Hansted Hospital som gangpige eller i køkkenet. Hansted Hospital var kommunens største arbejdsplads. Andre kom på en gård. Og vi drenge det var ud til bønderne at arbejde, som spred møg- karl, som vi kaldte det, fra maj til november 1200 kr. De drenge, som var fra en gård, kunne måske få 1600 kr. og kost og logi. Enkelte reddede sig en plads som bybud eller arbejdsdreng i et firma. Det var starten på et arbejdsliv for os. Nogle kom senere i lære, blev møbelpolstrer, tømrer, maskinarbejdere, kommis i brugsen i Lundum, skolelærer blev et par stykker og to meldte sig da de var fyldt 16 år, som mathelev, en ved Dragonerne og en ved Søværnet. Ved forsvaret fik de en civiluddannelse også, hvis de skrev kontrakt på 4-5 år, så det var jo en omvej til en læreplads.
For mit eget vedkommende kom jeg med min ældste broders hjælp på Bygholm Teglværk som arbejdsdreng/Lap dreng ved håndstryger maskinen, lønnen var 130 kr. om ugen. Min storebror Helmer, sagde til min far, Leif skal ikke ud at arbejde ved bønderne, det er nok, at dig og mig har været der.
Bygholm Teglværk blev min arbejdsplads fra april 1958 til november 1965, afbrudt af vinteren 1958-59. Da var jeg arbejdsdreng ved Sølvsmed Hjort Petersen, men da foråret kom og teglværket startede op igen, var jeg tilbage.
Væk fra teglværket var jeg igen, som soldat i 16 mdr. ved Dronningens Livregiment på Nr. Uttrup kaserne. Derefter igen tilbage til teglværket. Det var en hård arbejdsplads, men god løn akkordarbejde, gode arbejdskammerater.

Centralskolens stadion, uden liv.

Centralskolens stadion, uden liv.

 

Bygholm Teglværk 1960. Leif, Verner, Bent, Mogens, Verner, Keld, Finn. Middagspause ved den nye ovn.

Bygholm Teglværk 1960. Leif, Verner, Bent, Mogens, Verner, Keld, Finn. Middagspause ved den nye ovn.

Der blev ikke lagt fingre imellem her på Bygholm teglværk, der hørte man om livets realiteter, den sexualundervisning, som vi manglede i skolen, den fik man her, uden omsvøb. Fantastisk sted at arbejde, gode vittigheder til at holde humøret højt i det hårde og beskidte arbejde, som det var. En tid jeg ser tilbage på med glæde og nødigt ville have undværet i mit liv. Når vi kørte til og fra arbejdet, var der ingen, som kunne se, at vi var teglværksbørster på Bygholm Teglværk. Vi havde været i bad og fået skiftet arbejdstøjet ud med rent tøj. Fritiden Jeg har tit tænkt, det var godt, det var mod sommeren, vi kom ud af skolen. Der skete ikke meget her i Lundum Hansted kommune om vinteren. Der var lidt aftenskole undervisning, hvem gad det som ungt menneske, vi var lige kommet ud af skolen efter syv år. Der var det obligatoriske gymnastik hold for piger og karle i skolens gymnastiksal, der deltog flere og især bønderkarlene fra gårdene herude i området. De havde en flot afslutning hvert forår med faner og gymnastikopvisning. Der var danse skole i forsamlingshuset og juletræ med bal til jul, mest for børn, men den sidste time fra 23 til 24 måtte de voksne danse. Der var også nytårsbal arrangeret af Egebjerg Idrætsforening. Socialdemokratisk forening holdt nytårsbal og fastelavnsfest i Rådved Forsamlingshus. Revy og dilletant om vinteren. Og Nogle enkelte baller om sommeren af nævnte foreninger. Så det var ligesom til at overskue. Klassen var blevet spredt, vi så ikke meget til hinanden i april, men så blev det maj. Så startede fodbold og håndbold op på sportspladsen foran centralskolen i Egebjerg. Så skete der lidt igen. Var der kommet nye karle og piger til området, som var gode til at spille bold, fik vi et godt hold dette år og kunne vinde nogle kampe. Vi var jo faktisk ungdomsspillere, men da der ingen ungdomshold var (junior eller ynglinge) ja så måtte vi prøve at komme med på senior holdet. Der havde jeg haft min debut som 12 årig, da Egebjerg stod og manglede en spiller en aften på fodboldholdet. Min broder Verner og Regnald Falk sagde, du spiller med Leif, vi taler lige med dommeren. Det er i orden sagde dommer Sønderskov, jeg siger det lige til modstanderne, at de IKKE SKAL TACKLE DRENGEN FOR HÅRDT. Ja det gik ikke nu om dage den slags. Fodbold træning mandag og onsdag. Håndbold tirsdag og torsdag indtil turneringen startede, så kom der kampe på nogle af dagene.
Turneringen var HGU- Horsens Gymnastik og Ungdomsforening. Der var nogle stævner rundt i byerne Rask Mølle, Stenderup Tvingstrup Åes, Grumstrup, og ved arvefjenden Gedved. Dækskoene blev kridtet, så de var hvide til kampene, man skulle jo se ordentligt ud. 
Det var 4 måneder med sommerbold og et afsluttende stævne i august på stadion i Horsens. Fra kl 9 til 17 blev der spillet håndboldkampe denne dag, vinderne af de forskellige rækker gik videre til amtsmesterskaberne i Vingsted et kæmpestævne, med bal lørdag aften.
Da der ikke var håndbold i Hansted Egebjerg om vinteren, kom jeg med min store broder Verner til Horsens for at spille håndbold i klubben B 1940.
Der blev spillet håndbold i Tennishallen i Bøghsgade i Horsens, i JHF turneringen af holdene inde i Horsens. 
B 1940, HFS, HRS. KFUM, HB, HRS. FREJA og enkelte hold fra omegnen Grumstrup, Tønning, Hylke, Hundslund, Stouby, Sole og Hatting.
For vores vedkommende i B 1940 havde vi en times træning i Tennishallen torsdag kl 22 til 23 og i Kildegades skole og Borgerskolen i Skolegade om tirsdagen kl 20.30. kampene lå så lørdage og søndage i Tennishallen. Hold under s.1. spillede 2+10 min i en kamp, ja der var ikke meget spilletid dengang.
Tennishallen var den eneste sportshal i Horsens, senere kom Torstedhallen og Dagnæshallen og Vesthallen til og endelig Egebjerghallen langt om længe.

Herreholdet B 1940 år 1959. Niels, Verner, Vagn, Bent, ? , Leif og Benny.

Herreholdet B 1940 år 1959. Niels, Verner, Vagn, Bent, ? , Leif og Benny.

De nye haller var hårdt savnet af håndboldspillerne, men andre indendørs sportsgrene har jo udviklet sig siden dengang, og det er jo dejligt, at der er steder hvor ungdom og også ældre i dag kan dyrke motion både sommer og vinter, nu inden døre.
Hvis der ikke var kampe at spille i weekenden gik vi en lille tur til landevejen i Hansted Hovedvej 10 A. Der sad vi så på bænkene ved Hansted Hospital og snakkede om, hvad vi oplevede på arbejde eller en film, som vi havde set i biografen. Og lidt sværmeri med pigerne blev det også til, var der ingen piger, ja så var der myg nok, der sværmede, under bøgetræerne ved Hansted Hospitals bænke ved landevejen.

Transport
Transportmidlet til arbejde eller i fritiden, ja der var jo rutebilerne DSB de røde busser eller de private rutebiler.Det var Elling Ejer bussen, som var ejet af Villy, en rar mand, som gerne ventede på os i Horsens, når vi skulle hjem fra biffen. Det kunne også være bussen Dørup bilen, og så var der Sdr. Vissing bussen en ret ny bus i forhold til de andre private busser.
Det mest brugte transport middel var nu cyklen, nogle mere eller mindre gamle vrag man kørte på, for der skulle jo spares op, til at man kunne købe en knallert, det nye vidunder man gik og drømte om at eje og køre på.
16 år skulle man være ikke for at eje den, men for at køre på den. To måneder før min 16 års fødselsdag blev en NSU Quickly købt ved Svend Poder på Allegade i Horsens 1498 kr. mange penge dengang, lidt udbetaling og så afdrag hver måned.
Forsikring i min fars navn, da jeg ikke var 16 år. Ja jeg fik også påbud om kun at køre på den hjemme i Hansted, næh nej, ikke noget med at bruge den på arbejde før jeg blev 16 år, hård disciplin, når man nu havde kørt masser af gange på en knallert, fra jeg var 10 år.
Jeg lånte lige en knallert ved de store i Hansted, til en tur op og ned gennem Hansted, eller hvis jeg kunne komme til det, en hel tur rundt om Hansted på den lånte Skylon, ak ja det var tider.
Jeg husker jo tydeligt den første tur hjem fra Horsens den dag jeg hentede den sprit nye knallert, en stor skuffelse, NSU-en kunne dårligt slæbe sig op af Allegade og ud af byen mod nord mod Hansted. Det gik dog lidt bedre efter flere køreture, at der kom lidt mere liv i knallerten. Og man kunne jo ikke dy sig i tiden derefter, der blev lavet hak i stemplet, topstykket blev slebet/sænket mere kompression mere fart, plomben ud af indsugningen boret til 19mm, ny strålespids, andre tandhjul på gearingen, det hjalp gevaldigt.

Knallert ræs, Leif i Hansted sandgrav. Mejeriet Egedal i baggrunden.

Knallert ræs, Leif i Hansted sandgrav. Mejeriet Egedal ses i baggrunden.

På et tidspunkt havde jeg den hurtigste knallert i området. NSU Quickly lige godt 90 km i timen gik den, da den var hurtigst. Lange køreture blev det til sammen med kammeraterne ud i naturen. Og tit samledes vi nede i grusgraven ved ESSO i Hansted, der hvor maskinsliberiet er i dag, der blev kørt ræs, men også ude i Sdr. Lindskov i Horsens, på skrænterne ned og op mod Nørrestrand, ikke ufarligt, men det gik, uden de store uheld.

Bemærk Esso i baggrunden.

Bemærk Esso tanken i baggrunden.

 

 

 

 

 

 

 

Jens Karl Munch Jensen på Wittler og Erik Jensen på Radexi knallert

Jens Karl Munch Jensen på Wittler og Erik Jensen på Radexi knallert

 

 

 

 

 

 

 

Efter en lang dag på knallerten, gik turen i biografen om aftenen. Teater Bio, Palæ Teater, eller Kino Palæet, det var det, der var at vælge imellem. Inde i salen og varmen og mørket, skete det af og til at søvnen tog over, og man fik en blunder, hvis filmen ikke var spændende nok, eller kæresten var med til at holde i hånd.

Leif, Erna, Kalle, en søndag eftermiddag på bænkene

Leif, Erna, Kalle, en søndag eftermiddag på bænkene

Horsens
Vi unge søgte jo ind til Horsens, mest i weekenden, det var jo der livet var, i den mørke vinter tid. En Cafe blev måske besøgt, især i ventetiden til biograferne åbnede eller lige efter.
Lyset og neon reklamerne på Søndergade trak vel lidt i os, og også det at se livet på Torvet ved Frelser Kirken, der var næsten altid mange unge mennesker, cykler, knallerter og ikke mindst motorcykler, dem var der mange af i årene 1958-1962 og en livlig trafik til og fra Kolibribar i Borgergade.

Søndergade 1965. Det brede strøg en stille dag.

Søndergade 1965. Det brede strøg en stille dag.

Luftning af motorcykler og pigerne bagpå, op og ned af Søndergade, jo der blev kørt en del Strøgture dengang. Vi ude fra Bøhlandet stod og så på, eller spiste en rød med brød ved FISKER, som havde pølsevognen på torvet, afløseren i vognen hed BUSSER, en noget speciel fyr må jeg sige.

Kulturplakat

Reklame skulle der til for Skylon, med en flot kvinde dengang.

Hvid kittel Chauffør kasket med blank skygge, det var BUSSERS påklædning i pølsevognen og jo, Scooter støvler med lynlås og lammefoer (de var altså ret mondæne dengang). Busser kørte på en NSU Consul motorcykel med sidevogn, så derfor havde han også en kørefrakke på og motorhandsker med stift opslag, der er nok nogle læsere her, der stadig husker de handsker.

Sådan en fredag lørdag søndag i Horsens, så var man klar til at arbejde den næste uge, på oplevelserne derfra.

Mulighederne for andet end det omtalte her, ændrede sig ikke her i Lundum Hansted kommune og heller ikke i byen Egebjerg.

Ændringerne og bedre forhold for vi unge var lige på trapperne, men der var dog stadig nogle år til, inden Egebjerghallen blev bygget, og der begyndte at komme flere beboere til vores område, da udstykningerne kom i gang, af Vesterhøj og Østerhøj.
Flere af os skolekammerater mødte i de år 1958-1962 vores ægtefæller. Og ja drømmen for mit vedkommende om motorcykler? Ha ha, ja brochuren var hentet til BMV og Triumfh Bonneville. Men min Tove nu gennem 55 år og min far, blev dengang enige om, at det nok var en dum ide. Så vi købte en ODDER vogn, til vores førstefødte, som mine andre skolekammerater også gjorde, som havde fået barn eller skulle have. Og det var nu ikke så dårligt endda.

Livet former sig på mange måder, for vi mennesker. Det her var lidt om, hvad der skete for os, som var unge her i Hansted Egebjerg dengang 1958-62.

Mulighederne dengang og så nu. Ja da er de noget bedre nu om dage, selvom der stilles store krav til nutidens unge mennesker, så blev der også stillet krav til os dengang. Men vi klarede den.

 

 

 Kilder:
Billeder.
Jan Østergaard Andersen
Horsens billeder
Veteran knallert.dk
Hansted sogne arkiv.
Leif Kristensen Privat.

BROEN 28. årgang nr. 2 december 2015 januar – februar 2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *