Villy Mathiasen – årets borger i vores lokalområde 2013

Af Mogens Kirkegaard

Årets borger er en mand, og det er ikke usædvanligt, for langt de fleste der er blevet udpeget til denne hædersbevisning, er mænd. Men han bor i Gedved og har alligevel i mange år været frivillig i spejdergruppen i Egebjerg og er blevet indstillet af flere forældre og ledere. Der peges på, at Villy er en rolig og hjælpsom person, der er meget afholdt af både børn og forældre. Han har igennem rigtig mange år villigt påtaget sig mange forskellige jobs, planlægning af arrangementer og ture, oprydning og vedligeholdelse af spejderhuset osv.

Desuden er han en væsentlig årsag til, at de mindre børn har fået en meget positiv start på spejderlivet.

Det er derfor, at Broens bestyrelse enstemmigt har udnævnt Villy Mathiasen til Årets Borger i vores lokalsamfund.


Villy lykønskes af BROENs formand Flemming Fløe Pedersen

Villy afså et par timer en fredag eftermiddag til at modtage Broens formand, Flemming Fløe Petersen, der overrakte en buket og en lille gave til erindring om udnævnelsen. Bagefter havde Villy og jeg en lille snak om arbejdet som spejderleder.  Senere skulle han til møde med andre spejderledere for at udveksle ideer og synspunkter.

Du skal jo på weekend her senere i eftermiddag?

-Ja, jeg skal være sammen med flere ledere fra Egebjerg gruppe for at drøfte de store linjer i arbejdet. Der foregår jo hele tiden en udvikling, og så mødes vi engang imellem uden børn for at inspirere hinanden.

Denne gang skal det foregå i Urlev i nærheden af døvehøjskolen.

Hvilke aktiviteter foregår der i det daglige spejderarbejde?

-Jeg er med til møder i spejderhuset to aftener om ugen i to forskellige grupper, bævere og ulve, så har vi weekendture ca. en gang om måneden og sommerlejr, ja og så måske også andre ting i årets løb, fx turneringer sammen med de andre grupper i distriktet.

Vi forsøger at leve op til Baden-Powells ideer og gøre børnene selvstændige og give dem noget selvtillid ved at lære dem gode praktiske færdigheder. Efterhånden som de bliver dygtigere, erhverver de sig synlige beviser, mærker, de kan sy på uniformen.

(Villy har netop gode praktiske erfaringer med ind i spejderlivet fra de forskellige jobs, han har haft. Han blev født i Vestjylland ved Bork og kom efter skolen til landbruget i nogle år. Senere kom han bl.a. til at arbejde for entreprenør Ole Mortensen.  I de sidste 20 år har han arbejdet på mejeriet i Gjesing, først som altmuligmand, men nu er han truckfører samme sted.)

Hvilken betydning har uniformen?

Den er vigtig for fællesskabet, og så undgår man den konkurrence, der kan være mellem børn om at vise sig i de dyre mærkevarer, og vi ledere har også uniform på, vi er også spejdere.

Hvordan er det med tilslutningen her i området?

-Det kan jo svinge noget, der har været år, hvor der kun har været omkring 70 spejdere, men i øjeblikket er der ca. 140 børn og ledere. Nej, der var et år, hvor der kun var 6 juniorspejdere, det er ikke ret meget. Men det går godt nu. Vi har børnene, fra de er 3. De mindste hedder familiespejdere. Så er der bæverne, og derefter ulvene, så juniorer, De ældste er seniorer og rovere. Vi har alle de forskellige enheder i Egebjerg. Der er lidt andre betegnelser, end man måske brugte, da du var spejder.

Hvad kan du som mand give specielt drengene?

-Jeg giver dem nok lidt flere udfordringer, giver dem nogle opgaver, der kræver lidt mere mod, så de oplever det som lidt mere vildt. Men selvfølgelig passer jeg på, at legene ikke bliver vildere, end at de kan klare det. Kvinderne kunne nok gøre det samme, men den slags ligger nok mere til os. Vi skal selvfølgelig vide hvad vi gør, for børnene stoler på os.

Hvorfor bliver børn spejdere?

-For de yngste børns vedkommende er det måske lige så meget forældrene, der gerne vil det, og dog, for når det rygtes i skolen, at det er sjovt at være spejder, så vil børnene det også selv. De kan prøve det gratis, og så er der heldigvis mange, der bliver ved. De kommer i en patrulje sammen med andre kammerater og lærer at samarbejde om de forskellige opgaver, lærer at tænke selv og at tage ansvar.  Når de kommer op i 13-14 års alderen, kan de tage de på ture uden voksne, bare med patruljens egne ledere.

Hvordan kom du ind i spejderarbejdet, har du selv været spejder?

Nej, det har jeg ikke. Vi bor i Gedved, og min ældste søn ville gerne være juniorspejder. I Gedved var der ikke dengang en spejdergruppe, det kom der senere, men jeg begyndte i Egebjerg. Men de manglede ledere og skrev til forældrene, at hvis der ikke kom flere ledere, så måtte de lukke. Og så var konen så sød at skrive mig på. Når man har børn, så må man gøre sådan noget. Der var på det tidspunkt 35 juniorer og kun 2 ledere, så det kunne jo ikke gå, og så kom jeg med som leder. Så blev senere spejderne i Gedved lagt sammen med dem i Egebjerg, og der fulgte jeg med. I alt har jeg været spejderleder i 23 år og har haft at gøre med flere hundrede drenge og piger i Egebjerg. Jeg startede samtidig med Gunni og har været leder for flere alderstrin. I øjeblikket har jeg dem fra 1. og 2. klasse. Og hvis interessen er der, så bliver man jo ved.

Nu er jeg fyldt 62 år, og der er flere der siger, at det er da tudetosset at blive ved. Men så længe man synes, det er sjovt, og så længe man synes, at man kan give de unger noget, så bliver jeg ved. Når man kommer op i årene og får lidt mere erfaring, så har man noget mere at give af.

Jeg er flere gange blevet spurgt, om ikke jeg ville ind i organisationsarbejde eller sådan noget. Men det  siger mig ikke noget, for mig er det den direkte kontakt med børnene, der betyder noget.

BROEN 26. årgang nr. 2 – december 2013 – januar – februar 2014

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *