Karin Helbo – Årets borger 2012

Karin Helbo

Karin Helbo

Af Mogens Kirkegaard

Sammen med den nyvalgte formand for Broen, Flemming Pedersen, besøgte jeg en lørdag i november Karin Helbo, der af et enigt udvalg var blevet udpeget til at være årets borger i vores lokalområde. Karin har både som aktiv forælder tidligere deltaget i spejderarbejdet, og de sidste 16 år har hun været medlem af menighedsrådet, heraf som formand i 8 år.

Per og Karin Helbo bor på en ejendom på Sorthøjvej med udsigt over Egebjerg Kær, en lille naturperle. Her er deres børn, René og Iben, vokset op, og her har de drevet et lille landbrug med på et tidspunkt op til 300 moderfår samtidig med, at Karin og Per hver især passede deres arbejde i Horsens.

Det var en lidt kold dag, men Per havde alligevel kørt i traktoren nogle timer og ryddet op rundt omkring, hvor der trænger.

Karin og Broens formand Flemming Pedersen. På væggen hænger et dejligt billede af børnene Iben og René sammen med deres mor.

Karin og Broens formand Flemming Fløe Pedersen. På væggen hænger et dejligt billede af børnene Iben og René sammen med deres mor.

Karin møder os i døren og modtager en buket samt en lille gave som et synligt bevis på udnævnelsen. Hun har lavet en dejlig æblekage af Filippaæbler fra eget træ og lavet kaffe, og Per kommer ind, lidt småfrysende, og sammen nyder vi traktementet i den hyggelige vinterstue. Vi sidder og snakker imens, og Karin pakker op og siger tak for den lille GJ-ting, der supplerer samlingen. Så siger Flemming farvel, han har en anden aftale, og jeg beder Karin fortælle lidt om sig selv og sit frivillige arbejde i lokalområdet.

”Jeg er født og opvokset i Randers, gik på Randers Realskole og tog 10. klasse. Min mor døde, da jeg var 15, og lige efter skolen rejse jeg til Libanon til en dyrlægefamilie, der havde boet i nærheden af mit hjem. Jeg havde passet deres børn, da jeg var en 10-12 år. Manden havde nu fået arbejde for FAO i Libanon og de bad mig om at komme ned til dem, og det gjorde jeg så. Der var jeg et par år, så blev han forflyttet til et job for verdensbanken i Afghanistan, og jeg fulgte med. Det var rigtig spændende. Det var i 1967, og det var et helt andet Afghanistan dengang, mere fredeligt og et land med en gammel kultur. Det jeg husker bedst, var de her stolte mennesker, men det var i det hele taget et godt år med store oplevelser, jeg tilbragte der.

Da jeg så kom hjem, skulle jeg jo i gang med en uddannelse, og jeg ville gerne være børnehavepædagog, det var meget moderne dengang, men der var stor søgning til uddannelsen, og jeg fik afslag gang på gang, når jeg søgte ind på børnehaveseminarierne. I stedet for læste jeg engelsk på Handelshøjskolen i Århus, og da jeg var færdig med det, hvad skete der så? – Jo, så fik jeg jo job hos en af vores bekendte, der var øjenlæge i Skanderborg, og så blev jeg sekretær der, indtil hun solgte klinikken nogle år efter. Derfra kom jeg ned til Peter Theil i Horsens og var hos ham i flere år. Jeg var således øjenlægesekretær i 35 år.”

Og så blev du gift indimellem og fik børn?

”Per sejlede jo som maskinmester indtil 1978, så fik han arbejde i land. Men i 1975 købte vi stedet her som dødsbo efter Loch Christensens død og fik René og Iben. Det var jo et smukt område med meget natur, og det tiltalte os naturligvis også, foruden at vi fik det billigt.”

Hvordan kom det så, at du engagerede dig i menighedsrådet?

”Det var faktisk for 16 år siden, at der skulle være valg, og den daværende formand, Else Bregendahl, kom til mig og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at træde ind i menighedsrådet. Det sagde jeg i første omgang nej til, men jeg tænkte lidt over det og gik alligevel med til opstillingsmødet for at høre lidt om det, og pludselig var jeg så valgt ind. Mine betænkeligheder var gået på, at jeg på det tidspunkt var med i spejderarbejdet, der jo også tog noget af min tid. Men jeg vil også sige, at det at sige ja til menighedsrådsarbejdet er noget af det bedste, jeg nogen sinde har gjort. Det har været utrolig spændende, og jeg har i årenes løb mødt så mange dejlige mennesker derigennem.

Da jeg kom ind, var man ved at planlægge restaureringen af kirken, der så gik i gang året efter. Det var en meget spændende proces at være med til.”

Men du var jo også med til at ansætte en ny sognepræst?

”Jeg var med til at ansætte Torsten Ringgaard, og det er nok den største opgave, jeg har været med til i menighedsrådet. Vi er selvfølgelig kede af at skulle sige farvel til ham, da han nu skal rejse til Bagsværd, men jeg vil da sige til lykke til ham og ikke mindst til Bagsværd, der får ham som præst. Vi kendte jo allerede lidt til Torsten for 8 år siden, da en ny præst skulle vælges. Ingerlise Sander var blevet sygemeldt, og han overtog så konfirmanderne. Men det var nu ikke alene det, der fik os il at ansætte ham. Selv om det tiltalte os, at Torsten var god til at omgås de unge, så fik vi rigtig mange henvendelser fra velkvalificerede mennesker, og vi havde flere til prøveprædikener. Det var jo ikke givet på forhånd, at det skulle være ham, der fik stillingen, men det fik han, og det har vi været glade for lige siden.”

Hvornår har du skiftedag?

”Første søndag i advent, så tiltræder det nye menighedsråd.”

Der er jo for tiden stor udskiftning i den kreds af mennesker, der har med kirken at gøre, og det får mig til at spørge, om der er problemer?

”Nej, det er der slet ikke, der er forskellige årsager til det, sygdom, nyvalg og så sognepræstens ønske om at søge nye udfordringer. For mit eget vedkommende er det nok ønsket om at få lidt mere fritid, og så synes jeg også, at der skal være en vis udskiftning i menighedsrådet, men selvfølgelig samtidig med, at der også er kontinuitet i arbejdet. I det nye menighedsråd er der tre, der fortsætter.

Men jeg vil savne arbejdet i menighedsrådet, det er helt sikkert, og jeg vil fortsat bruge kirkens forskellige tilbud. Noget jeg bl.a. husker med glæde, er udflugterne hvert år til København med konfirmanderne og Torsten, Svend og Bettina. Det var dejligt at opleve de unge lyttende og opmærksomme fx under vores besøg i Roskilde Domkirke.

Men for resten, jeg var også med på nogle gode konfirmandture i spejderhytte, mens Ingerlise Sander var her.”

Der er ingen tvivl om, at der i Karin Helbos tid i menighedsrådet og sammen med Torsten Ringgaard er sket en stor udvikling i det kirkelige arbejde. Det skyldes ikke mindst, at man fik bygget det smukke menighedshus, hvor der foregår mange forskellige aktiviteter, der har placeret kirken centralt i det kulturelle liv i lokalsamfundet. Karin Helbo udtrykker stor glæde over at have været med i arbejdet med minikonfirmander (4. klasserne), der kommer ned til Hansted et par timer om ugen efter skoletid, hvor der bliver hygget og leget med børnene, og Torsten Ringgaard fortæller fra bibelhistorien. Også gudstjenesterne på Egebakken den sidste onsdag i hver måned er et frugtbart resultat af et godt samarbejde mellem sognepræst og menighedsråd.

Karin Helbo har været meget synlig i dette arbejde, som vi skylder hende stor tak for.

BROEN 25. årgang nr. 2 december 2012 – januar – februar 2013

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *