Cykelholdet 2011

Af Leif H. Kristensen

Så er sommerens motionsture tirsdag eftermiddag slut for i år.

Lidt af det vi har oplevet i år, skal her fortælles.

Vi har været et vekslende antal motionister i år, skønt sommeren har været noget våd, har vi dog haft rimeligt vejr på vores cykel ture, vi har været i regntøjet et par gange, sidste gang var på vejen hjem til Egebjerg, efter vi havde drukket kaffe ved Jytte Guldmann i Stenderup, hvor også bussen på den ugentlige udflugt fra Egebakken havde fundet vej til, med Kaj Leon ved rattet denne dag, han og Niels og Børge skiftes til og være Chauffør på turene ud i omegnen.

På billedet ses fra venstre mod højre, Gunner, Vagn, Elly og Kaj Leon

Mosel
Den ugentlige cykeltur er hyggelig, vi kommer en tur rundt i omegnen får noget god motion, både krop og ben bliver rørt, men ikke mindst mundlæderet bliver også brugt flittigt. Inden den står på kaffe og blød brød, og er der flødeskum til, er den helt fin, den nyder vi i Egebakkens cafeteria inden vi triller hjem.

Først på sommeren på en cykeltur fortalte Kristian Pedersen mig, at ham og fruen skulle på ferietur til Mosel området, Kristian fortalte at der skulle de cykle daglige ture ud langs Mosel floden, på de anlagte cykelstier der er i området, det så de meget frem til at prøve. Men da vi ikke så hverken Kristian eller fruen på vore senere ture, spurgte jeg de andre på holdet, om det måske kunne tænkes, at Kristian og fruen var faret vild dernede i Euroland eller om GPS-n var gået død.

Nåh, det var de nu ikke, jeg har da hilst på dem siden hen.

Men bare nu ikke andre fra cykelholdet også får den ide og tager på tur til Mosel.

Det gamle Egetræ.

Øen
Vores cykeltur gik en dag over Hansted til Haldrup og ind på Odderbanestien forbi det gamle store egetræ tæt ved Brakøre, som ligger i den østlige ende af Stensballegård skov ved Horsens fjord, turen gav os en oplevelse, vi faktisk først bagefter er blevet klar over var en sensation, omtalt i agurketiden, over flere artikler i Horsens Folkeblad.

De lokales bænk, der nu er på sin rigtige plads, til glæde for dem der vil sidde og nyde udsigten over fjorden.

Men vores historie af Brakøre er. Da vi kommer igennem det levende hegn og ud på stranden med vore cykler, for at nyde og se den fantastiske udsigt over Horsens fjord, og drikke en tår af vores medbragte vand til turen, ser vi et dannebrogsflag rejst ude på sandbanken foran os, og en mand, der kommer slæbende med en planke, da manden nærmer sig, spørger vi om han samler drivtømmer, nej er hans svar, det er vores sæde til vores lokale bænk, som vi har stående her ved stien på et par støtter lavet af en træstamme, hvor vi kan sidde og nyde udsigten ud over Horsens fjord. Den lokale mand med planken mener helt klart, at det er nogle unge lømler, som har taget deres bænks sæde for at bruge det til brænde, for der havde været lavet bål ude ved flaget på sandbanken.

Vi på cykelholdet gav manden ret, det var bare for dårligt at de lokale ikke kunne havde deres bænk i fred derude, så de kunne sidde på bænken bag sivet i læ og nyde en pibe tobak bytte en løgn, og i det hele taget bare nyde den flotte udsigt ud over fjorden.

Den nye Ø navnløs endnu, man kunne jo kalde den ”Øreflippen” det passer lidt til Brakøre. Flaget er nu blæst væk.

Den nye Ø navnløs endnu, man kunne jo kalde den ”Øreflippen” det passer lidt til Brakøre. Flaget er nu blæst væk.

Men så nogle uger efter, bliver vi jo meget klogere, da vi læser artiklerne i Horsens folkeblad om øen, der hævede sig af vandet i Horsens fjord. Det var jo slet ikke nogen unge lømler, som havde holdt strandparty, nej nej, det var jo journalisten eller globetrotteren Jens Troense, der havde været på opdagelses rejse og opdaget en ny Ø i Horsens fjord nærmere bestemt ved Brakøre, slået lejr på øen og taget den i besiddelse, og plantet dannebrog i sandet.

På billedet i avisen kunne man se at Troense havde brugt de lokales sæde til bord. Sagen om planken var opklaret, havde vi nu vidst det den dag, kunne vi have talt om det på turen hjem, langs fjorden og Nørrestrand til kaffen på Egebakken. Eller talt om øen, som flere af os havde set mange gange på cykelturene til Brakøre, uden at vi vidste, at det ikke var en sandbanke, men en ny Ø i kongeriget.

Mindesten
Sidste tirsdag i juli og første i august tog vi en tur forbi mindestenene for de allierede flyvere der mistede livet i april1943 under anden verdenskrig, da de blev skudt ned af tyske jagere, på deres rute hjem til England, over vort lokale område, efter at flyverne havde været på bombemission over nordtyskland.

Den første mindesten vi cyklede ud til, står ved vejen ved en gård, sydvest for Tamdrup kirke mod Vrønding, hvor bombeflyet styrtede ned på marken øst for gården.

Mindestenen ved Vrønding for fem allierede flyvere, der mistede livet den 29. april 1943.

Gårdejeren der fortæller om dramaet på stedet. Gunner og Vagn ses på billedet.


Mens vi står der og taler sammen kommer manden, der er ved at slå græsplænen ved gården ud til os, Han kan fortælle os meget, om hvad som skete dengang, da det var hans bedstefar, der havde gården under krigen, og det er også gårdejeren, som holder området ved mindestenen og planter blomster der om sommeren, og han havde også kontakt til familien af flyverne, som havde været der for år tilbage og set stedet hvor deres familiemedlemmer omkom.

Mindestenen ved Vestbirk for syv allierede flyvere, der mistede livet den 21.april 1943.

Mindestenen ved Vestbirk for syv allierede flyvere, der mistede livet den 21.april 1943.

Det ensomme træ med mindestenen. På billedet ses Vagn og Erling og Poul Erik med ryggen til.

Det ensomme træ med mindestenen. På billedet ses Vagn og Erling og Poul Erik med ryggen til.

Ugen efter går vores tur over byerne Sattrup og Østbirk ud til mindestenen ved Vestbirk, stenen står under et egetræ, træet står lidt ensomt og majestætisk helt alene på marken, lidt underligt tænker jeg, de unge flyvere, der døde her, har været lige så ensomme, som egetræet stenen står under nu, denne nat i april 1943, da de kæmpede, som rasende for deres liv, der sluttede her på marken, ca. 8 måneder før jeg selv blev født.

Vagn Jensen der er vores førerhund på cykelholdet, fortæller os, hvordan han selv, som dreng oplevede den nat, da flyveren blev skudt ned ved Vestbirk, Vagn og hans forældre boede i Nim og han så fra vinduet i deres hus om natten, flyveren komme lavt over huset med en flammehale efter sig, og styrte ned i et voldsomt flammehav, helt klart at vi kunne mærke på Vagn, at det havde gjort et voldsomt indtryk på ham, og at det stadig er noget, som står helt klart i Vagns erindring.

Begge bombefly var Lancastere, begge bombemaskiner blev nedskudt af tyske jagere med 8 dages mellemrum i vort lokalområde.

Vil man vide mere kan man læse om allierede nedstyrtninger i Danmark på nettet, begge nedstyrtninger er omtalt.

Vi cyklede fra Vestbirk mod Nim, op over Slagballe banke med oldtidshøjene og over Torp og Lundum hede hjem til kaffen.

Græskar

Nr.5 ved DM, mon det ender som syltede græskar til familien Lund?

Nr.5 ved DM, mon det ender som syltede græskar til familien Lund?

Når cykelturen er gået igennem Langgade i Lund by, har jeg set en have, hvor der blev dyrket græskar, ret så store græskar endda, på vores sidste tur i år den 11. oktober kom vi igennem røret under motorvejen, bag om gården Provstlund ad den gamle vej, som nærmest er et hjulspor til Langgade, flere af græskarrene var lagt frem til vejen, men et af dem var særligt stort, vi taler om, at det måske skal med i konkurrencen om det største græskar i Danmark, som afholdes i tivoli i København. Det kan jeg så se i Horsens folkeblad d. 17.10.2011. at det skulle det, ejeren af græskarret Henrik S. Lund, Horsens, var blevet nr 5 ved DM i kæmpegræskar med en vægt på 149,2 kg.

Evaluering

Det min fortælling skal give jer læsere, håber jeg er, at en cykeltur kan give god motion en god og løs snak, socialt samvær med andre, lidt syn på historien og nutiden, til alle kommende og egentlig også, nuværende potentielle cykelmotionister, som er her i området, hold jer endeligt ikke tilbage, hvis lysten er der, så pump cyklen, så ses vi den første tirsdag i maj 2012 på Egebakken kl 13.30. da kører vi fra garagen på parkeringspladsen.

BROEN 24. årgang nr. 2

december 2011 – januar – februar 2012

lokalhistorie, 2. verdenskrig, samtid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *