Byggeriet på Egebjerg Bakke

Af Arkitekt Trine Mouritsen

I en ny udstykning, sydvest for Egebjerg, er en ny ”bydel” under opførelse og udvikling. Området kaldes for Egebjerg Bakke og ligger mellem Skanderborgvej, den nordlige indfaldsvej til Horsens og Egebjerg Hallen. Fra den sydvendte bakke er der udsyn over Hansted Ådal og til Horsens by.

Egebjerg Bakke vil blive et varieret byområde med blandede boligtyper, erhverv og butikker.

GINNERUPARKITEKTER har bl.a. udarbejdet en helhedsplan for området der sikre, at området vil fremstå som en samlet bebyggelse med fokus på at bevare områdets naturlige topografi. Den samlede bebyggelse er derfor udlagt som solitære bygninger der ligger placeret så de følger landskabet og tager hensyn til udsyn og gennemkig i området. Hele bebyggelsen vil blive opført ensartet i mørke jordfarver så de falder godt i naturen.

Området vil fremstå grønt og landskabeligt med flere fælles opholdsarealer. I den sydlige del af området er en eksisterende sø, der bliver offentlig tilgængelig, tænkt med anlagt sti omkring. Der vil blive etableret regnvandsbassiner som naturlige vandhuller og en varieret beplantningen med bl.a. frugttræer og mere vild, lav bevoksning.

Bebyggelsen vil over flere etaper komme til at bestå af 60 almene boliger, som er under opførelse, mulighed 40 ejerlejligheder, 5.600 m² erhverv og 2.500 m² butiksareal, hvoraf ca. halvdelen snart er klar til indflytning af en Fakta butik og et bageriudsalg.

Første spadestik til de 60 almene boliger tegnet af GINNERUPARKITEKTER i samarbejde med Rambøll Horsens, blev taget 29.10.2011 og byggeriet er godt i gang. Boligerne er organiseret som dobbelthuse og fordelt på 4 forskellige typer af varieret størrelse. Langt størstedelen af boligerne, er på trods af det kuperede terræn, handicapvenlige, hvad angår både adgangsveje til boligerne og indretningen af selve boligen.

Alle boliger i dobbelthusene har adgang til syd el. vestvendt terrasse og parkeringsmulighed ved egen bolig. Boligerne er indrettet med skur, bryggers, toilet/bad, to/el.-tre værelser og rummelig stue og åben køkken/alrum, alle velegnet som familieboliger.

Dobbelthus B lejligheder på 110 m². Klik og se større.

Dobbelthus B lejligheder på 110 kvm. (klik og se større)

Dobbelthus A lejligheder på 100 kvm. Klik og se større.

Dobbelthus A lejligheder på 100 kvm. Klik og se større.

Boligerne i de to punkthuse med almennyttige lejeboliger har parkeringsmulighed på fælles p-plads. Der er adgang til eget depotrum og cykelparkering i kælderen i det ene punkthus. Boligerne har syd el. vestvendt altan/terrasse. Boligerne varierer i størrelse fra ca. 60 m² – 110 m² fordelt på 4 forskellige typer med henholdsvis toilet/bad, et/el.-to værelser, rummelig stue og åben køkken/alrum. Boligerne er alle ældrevenlige og har en stor grad af tilgængelighed med. Fx rampe til indgang, elevator og generelt rummelig indrettet.

Punkthus. Klik og se større tegning.

Punkthus. Klik og se tegningen større.

Byggeriet af de almene boliger forventes klar til indflytning i slutningen af 2012. Byggeriet er i øvrigt opført som energiklasse 1 byggeri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *