Årets borger 2011, Erik Thomsen

Erik Thomsen fik overrakt hædersbevisningen som årets borger af formand for Broens bestyrelse Arne Busch Laursen

Erik Thomsen fik overrakt hædersbevisningen som årets borger af formand for Broens bestyrelse Arne Busch Laursen

I Lone Scherfigs film ”Italiensk for begyndere” hedder en af hovedpersonerne ”Hal-Finn”. Her i Egebjerg har vi Hal-Erik, og det er ham, Broens bestyrelse har valgt til at være årets borger 2011 i lokalområdet.
Egebjerg Idrætsforening har indstillet Erik Thomsen for et enestående godt samarbejde med ham både som mangeårig halinspektør, nu pensioneret, og for den indsats Erik har ydet som fodbold- og håndboldtræner og som frivillig kampfordeler, et job han stadig forestår. Desuden har Erik og hans kone Nina været samlingspunkter for Egebjerg-områdets ungdom i den tid, hvor de bestyrede hallens cafeteria.
Broens formand, Arne Laursen, overrakte en tirsdag i begyndelsen af november en buket blomster i efterårsfarver og den traditionelle GJ-jule uro, der følger med hæderen. Efterfølgende havde Broens skrivende medarbejder en samtale med Erik om hans indsats for lokalområdets sportsinteresserede befolkning.

Hvornår kom du til Egebjerg?
Det kom jeg i 1967, da vi byggede hus på Vesterhøjsvej, hvor vi har boet lige siden. Den ældste af vores drenge er født i 1964, og da han be-gyndte at sparke til en bold, kom jeg hurtigt ind i trænerarbejde. Forholdene var jo ikke så gode dengang, der var ikke noget egentligt klubhus, og omklædning foregik oppe på skolen, men der var brug foren træner til børn og unge.
I 1972 kom jeg ind i bestyrelsen, og der sad jeg så, indtil jeg fik hallen. Så måtte jeg trække mig, fordi de mente inde i kommunen, at jeg måske ville forfordele Egebjerg i forhold til de andre brugere, der kom udefra. Ja, det var en overraskelse for mange herude, da vi fik bygget hallen i 1979/80, at den også skulle bruges af foreninger i hele kommunen. Vi mente jo, at det var vores hal.

Men så fortsatte du som træner og hjælper i EIF?
Ja, jeg kom jo til i perioder at stå for håndboldafdelingen og fodboldafdelingen, ligesom der var behov for. Jeg var også med i badminton, for det kunne af og til være svært at få
frivillige ledere nok. Heldigvis var der også unge, der ville tage en opgave med at træne de yngste. Jeg har afløst og også spillet på motions-plan, jeg har altid godt kunnet lide at få mig rørt.
Til at begynde med var sport jo en fritidsbeskæftigelse, hvor det først og fremmest drejede sig om at få sig rørt, det med organiseret  konkurrencesport kom senere, og det medførte så, at der for en 12-15 år siden blev brug for en til at tilrettelægge kampene. De mente jo, at når jeg havde kontoret nede i hallen og sad der, så kunne jeg også lige lave lidt planlægning, foruden at jeg også lige kunne træne alle hold indendørs. Og det kunne jeg da også. Men planlægningen er blevet meget nemmere i dag, hvor man kan køre det hele ind på edb, og rettelser og ændringer, ja det er meget nemmere. Nu kan man maile det hele ud til lederne i stedet for at sende breve og skulle ringe og forklare til hver enkelt.

At være halbestyrer var vel også dengang en fuldtidsstilling?
Ja, det var det. Jeg mødte kl. seks om morgenen til klokken ni – halv ti, og så igen om eftermiddagen fra klokken tre til hen ad halv et om aftenen, efter hvem der var der så sent. Vi havde også flere store arrangementer, blandt andet store dansemesterskaber med op til otte-nihundrede mennesker. Der var noget at lave, men det var interessant, for der skete noget hele tiden.
Men Nina og jeg kunne også kun klare det, fordi vores børn var blevet så store, ellers kunne det ikke have gået.  Det var også derfor, at vi kunne gøre cafeteriet til et samlingssted for de unge. Her kunne de komme og snakke og hygge sig med hinanden. Vi brugte også klublokalet, hvor der var mulighed for at spille nogle spil og sådan, og så havde vi lidt styr på dem, i stedet for at de tog ind til Horsens og blev rodet ind i noget. Det var sådan set et stykke socialt arbejde.

Det må jo være dejligt for dig, at det går godt for idrætsforeningen, jeg har lige set, at de er rykket op i serie 2.
Ja, det er dejligt at se. De har jo ligget lidt på vippen tidligere, men det er første gang, at de er kommet så højt op. Det skyldes nok, at der er kommet så mange unge, entusiastiske fodboldspillere, de ældre har efterhånden trukket sig. Og det er det samme med håndbold, det kører også helt fantastisk godt. Der har jo altid været nogle aktive mænd og kvinder, og det kunne godt være nogen, der gik til sagen, selv om det ikke var turneringer. Jeg har da også selv spillet håndbold.

Hvad er dine planer med hensyn til at hjælpe idrætsforeningen?
Foreløbig fortsætter jeg som kampfordeler. Der har jeg også god hjælp af Bent Nørgaard. Og så tager jeg et år eller to ad gangen, til jeg synes, at det er tiden at holde. Men jeg kan godt lide at gøre et stykke arbejde, og man skal jo også tænke på, at hvis der ikke var nogen, der ville gøre et frivilligt arbejde, så ville mange ting i lokalområdet gå i stå.
Når man ser huset på Vesterhøjsvej, kan man ikke lade være med at beundre det, for alting er så fint og i orden både inde og ude, så jeg spørger Erik, om han er gammel håndværker. Han smiler lidt og siger så, at det han kan, har han lært efterhånden. Det er jo også en fordel i hallen, at de ansatte kan lave de småting, der er behov for.
Det var Zoffmann, der i sin tid sørgede for, at Erik fik stillingen som halbestyrer. Han havde jo kigget ham ud og vidste, hvad han kunne.
Også som pensionist er der brug for Erik. Han hjælper gerne familie og venner med at lave lidt håndværksarbejde, sætte i stand og sådan noget. Sønnen Keld har købt Tholstrup Mølle, og der er meget, der skal ordnes. Nina kan også sagtens få tiden til at gå, der er mange tilbud til pensionister i Egebjerg.
Broen ønsker Erik Thomsen (og Nina) et stort tillykke med udnævnelsen til årets borger. De mange, der i tidens løb har mødt ham og nydt godt af hans virke, vil synes, at det er yderst velfortjent.

Nina og Erik Thomsen glæder sig over den flotte Jule uro fra Georg Jensen

Nina og Erik Thomsen glæder sig over den flotte Jule uro fra Georg Jensen

BROEN 24. årgang nr. 2 – december 2011 – januar – februar 2012

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *