Når man gribes af begejstring . . . .

Klik her og se artiklen i bladformat

Samtale med Jacob Molboe, der har gjort breakdance til lidt mere end en hobby.

 

Af Mogens Kirkegaard i samarbejde med Jakob

 




Klik på billederne for at se dem i større format

Breakdance og hiphop

Breakdance kan man læse om på nettet (bl.a. i Wikipedia). Her beskrives denne dans som et fænomen, der opstod i fattige kvarterer i New York i slutningen af 1960erne. Den udviklede sig igennem årene og blev efterhånden en væsentlig del af Hiphop kulturen. Der er en nær sammenhæng mellem breakdance, rap og grafitti. De er alle tre opstået som en gadekultur, hvor der i det konkur-renceprægede storbymiljø kæmpedes mellem grupper eller bander om at udtrykke sig mest iøjnefaldende.

Breakdancen kom til Danmark i 1983 og startede på Strøget og Vesterbro i København. I provinsen var det først og fremmest i Århus, at den fængede, og i flere byer kom der efterhånden også tilbud om undervisning både på danseskoler og i ungdomsskolerne i de større byer. Hiphop kulturen fik sin egen musik og påklædning, der var meget synlig i gademiljøet: Posede bukser eller baggyjeans, hættetrøjer i overstørrelse og bandanas mm.

I USA var der i alle storbyer meget vold og bandekrige, men inspireret af en kendt DJ startedes bevægelsen The Zulu Nation som et fredeligt alternativ med ritualiserede ikke-voldelige ”battles”, hvor der blev dystet på grafitti, rap og breakdance. I Danmark hvor vi jo i forvejen havde Roliganbevægelsen, gik det også på Hiphop området mere fredeligt til end i USA.

 

 

Jacob Molboe, 22 år, en høj og slank ung mand med rødder i Egebjerg. Han er søn af Susanne og Poul Molboe på Østerhøjsvej og gik på Egebjergskolen i de første syv år af sin skoletid. Jacob var glad for sin tid på Egebjergskolen, men på grund af en udtalt ordblindhed havde han svært ved de fleste af skolens fag. Så et skoleskift til Torstedskolens læseklasse gav ham mulighed for at få en undervisning, der bedre kunne tage hensyn til hans handicap, end man kunne give ham i Egebjerg. I Torsted gik han i 8. og 9. klasse og kom derfra til efterskolen i Kragelund, der også kunne tilbyde en specialiseret undervisning til ordblinde.

Efter Kragelund Efterskole fik Jakob arbejde i Bilka, og det gav ham en masse selvtillid, så han fik mod på at starte på Horsens handelsskole, hvor han gennemførte en HG.

For Jacob kom fysisk udfoldelse gennem sport og dans til at betyde meget. I nogle år gik han til dans på Juliussens danseskole og senere i sportsdanserklubben DK Dans i Vejle. I fire år handlede hele Jacobs fritid om standarddanse og de mere rytmiske latindanse.

Det var hård træning to til tre gange om ugen for Jakob og hans dansepartner, og så rundt i det meste af landet til turneringer i weekenden.

 

Først som 17årig blev han grebet af breakdansen og dens muligheder for at udfolde sig på gulvet på en måde, hvor stive regler ikke lagde bånd på udfoldelsen i rytme og bevægelse. Det blev på en måde en åbenbaring for Jakob. I breakdance har man en helt anden frihed til at opfinde noget nyt, nye bevægelser, nye figurer. Og så kan breakdance dyrkes alle vegne, det kræver ikke særligt udstyr som fx badminton gør det. Men det har ikke den store bevågenhed i medierne med store udsendelser om sporten.

 

Han fortæller:

– Jeg begyndte at danse breakdance for lidt over 5 år siden i Hedensted og senere i Ungdomsskolen, men jeg ville gerne danse endnu mere, så jeg søgte ind på gøglerskolen i Århus på danselinjen, hvor jeg gik et år.

Det var et fantastisk år med mange oplevelser og danseundervisning på højt plan. Her blev jeg klar over, at jeg ville gøre dansen til mit arbejde, og jeg fik mulighed for at træne med de dygtigste i dansemiljøet i Århus. Efterhånden syntes jeg også, at jeg blev så god, så jeg kunne undervise andre. Jeg startede som underviser for Ungdomsskolens dansehold for snart fire år siden.

I dag arbejder jeg som projektmedarbejder i Horsens Ungdomsskole på deltid, og så underviser jeg i dans mange forskellige steder.

(tryk på billederne for at se dem i større format)

 

Hvordan dyrker man breakdance på højt niveau?

– Det har jo udviklet sig meget. Tidligere var det fint at sætte hånden i gulvet og dreje 1 omgang. I dag er der nogen, der kan spinde rundt 28 gange, og på den måde udvikler dansen sig hele tiden, det blev vildere og vildere, så dansen i dag er helt anderledes end da den startede i slutningen af 60erne. Jeg er med i den professionelle gruppe, som vi kalder ”Familia Loca”. Vi er en multietnisk gruppe med flere spansktalende dansere, heraf kommer navnet Familia Loca. Vi optræder rundt omkring både i Danmark og i udlandet. Jeg har fx været i Holland, Spanien, Kina, London, Sverige, Norge og Tyskland i 2010. Vi bliver hyret til at opføre shows, andre gange deltager vi i konkurrencer og battler mod andre. At battle vil sige, at man konkurrerer mod hinanden, skiftevis går man på scenen og laver sin break solo, man laver sine egne originale akrobatiske moves til musikken. De sværeste, flotteste og mest varierede bevægelser, det handler også om personlig udstråling, mimik osv. Som vi kalder det i break verdenen: ”at have sin egen stil”.

Har I sponsorer?

– Nej, det har vi ikke, vi rejser på forskellige måder.

Når vi er til battles/konkurrencer er der gode præmiepenge at hente. Er vi hyret til at opføre shows, får vi udover vores honorar alle udgifter til hotel og rejse betalt. Vi rejser også nogen gange for at få inspiration, og der må vi selv betale.

Pengene er ikke det, der betyder mest for os. Det er fællesskabet og sammenholdet først og fremmest, både til træning og når vi er ude at rejse. Det er svært at leve rent af breakdance, derfor er der mange som har et job ved siden af. Jeg er utrolig glad for mit job som projekt/event medarbejder i Horsens Ungdomsskole, fordi der kombinerer jeg mit arbejde med min hobby. Fx har vi i Horsens Ungdomsskole formået at få det officielle danmarksmesterskab i breakdance til Horsens. Der var mere end fuldt hus til DM i break på Horsens Ny Teater til et brag af et arrangement og en kæmpe succes for Horsens Ungdomsskole.

Hvem er det, der dyrker sporten?

– Det er selvfølgelig mest unge, men der er da også flere oppe i årene, der fortsat er med. Der er flere på 40-45 år, der danser på topplan. I Sverige er der en dame på 64, som de kalder ”The crazy Grandma”, der både står på hovedet og alting. Men det hænger nok sammen med, at mange har fået en sundere livsstil.

Optræder I på skoler?

– Ja, da. Jeg var i Sønderborg i sidste weekend, hvor jeg lavede to workshops på statsskolen. Jeg er faktisk en del af et eventbureau og et dansekompagni, som hedder Free Star Phanatix. Så koordinerer vi jobbene og finder ud af, hvem der kan klarer de forskellige opgaver.

Hvordan er det med opbakning fra familien?

– Mine forældre bakker mig hundrede procent op, måske er det fordi de kan mærke, at jeg selv går hundrede procent op i det, jeg laver. Jeg er på farten hele tiden med rejser og arrangementer, og derfor har det været dejligt at kunne bo hjemme. Nu har jeg fået skabt mig en solid karriere, som gør det muligt at flytte i egen lejlighed.

Jeg har et dynamisk liv og udvikler mig hele tiden, og der kommer mange spændende opgaver i fremtiden. Jeg venter lige nu på et svar fra et arrangement i Malaysia.

Hvad er dit største resultat?

– Jeg blev nr. 4 ved danmarksmesterskabet 2010, og vandt tidligere på året titlen som ”King of Jutland”, det er jeg da rigtig stolt af. Jeg føler selv, at jeg kan blive bedre endnu.

 

Det har været dejligt at mærke den glæde og entusiasme, der stråler ud af Jakob. Livet går ikke altid efter en lige linje, men hvis man følger sit hjerte og er åben over for mulighederne, så skaber man sig et fuldt så godt liv som dem, der følger i andres fodspor.

Fortsat held og lykke, Jakob!

BROEN 23. årgang nr. 3

marts – april – maj 2011

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *