Han vil være noget ved musikken!

Klik her og se artiklen i bladformat                        Interview ved Mogens Kirkegaard.

Den 19årige Mads N. Thune Nielsen er søn af Dorthe Thomsen og Peter Nielsen og barnebarn af tidligere kirkegårdsgartner Hans Thomsen. Han er godt i gang med sit studium på musikkonservatoriet i Århus med trækbasun som sit hovedinstrument. Han har sammen med tre andre unge dannet en kvartet, der netop har vundet adgangen til at deltage i en afsluttende international konkurrence i Texas.

Jeg har mødt Mads og fået en snak med ham om at være ung samtidig med at skabe sig en karriere inden for musik.

Gik du på Egebjergskolen?

 

– Ja, jeg gik her fra børnehaveklassen til 9. klasse, og derefter var jeg lidt i tvivl, om jeg skulle gå på gymnasiet eller om jeg allerede nu skulle satse på musikken. Så derfor gik jeg lidt på Horsens Statsskole og lidt på Musikalsk Grundkursus i Kolding inden jeg fortsatte på MGK i Århus som forberedelse til at komme ind på musikkonservatoriet.

Jeg startede med at lære at spille som niårig i Horsensgarden, først på bariton og euphonium (en slags minituba), derefter på trækbasun (trombone). Det skulle være messingblæsere. Sideløbende lærte jeg at spille klaver og fik så også nodelære for at komme ind på konservatoriet. Min lillesøster Mette spiller også trombone, og min mor og moster har i sin tid lært at spille harmonika.

Hvordan er du så kommet videre til hvor du er nu?

 

– Jeg øver mig meget enten alene eller sammen med kammerater. Vi er nogle, der har dannet en kvartet, og på den måde lærer vi også samspil. Vi deltog sidste år i en international konkurrence, hvor vi skulle indspille et par stykker, et klassisk stykke af Bach og et amerikansk for ligesom at få afprøvet begge genrer, som så skulle sendes til The International Trombone Association, der står for konkurrencen. Stykkerne var rimeligt svære og skulle indspilles uden afbrydelser eller redigering. Så får man points for bl.a. klang og teknik. Vi gik helt i sort, da vi fik at vide, at vi var blevet blandt de tre bedste ud af de 24 grupper, der havde del-taget. Belønningen er så den tur til Texas, hvor vi skal stille op til den afsluttende konkurrence. Faktisk var der noget lignende i Århus sidste år. Her skal spilles et obligatorisk stykke musik og så et selvvalgt.

Det var da et klap på skulderen, der ville noget!

 

– Ja, helt sikkert, det pynter på ens CV.

Har du haft en speciel stor oplevelse med din trækbasun, som du husker endnu?

 

Jeg var i Hannover for to-tre år siden, hvor vi spillede sammen med deres musikere. Det var helt vildt at høre og se, hvordan de brugte deres instrument, de kunne det hele. Det var en stor oplevelse at være med og blive opmærksom på, at der er forskellige måde at spille instrumentet på. Vi danskere focuserer meget på lyden, som vi mener er noget særligt skandinavisk. Andre steder i verden gør man måske mere ud af teknikken.

I min ungdom var vi meget optaget af jazz og lyttede også til de store basunister som fx Tommy Dorsey og Jack Teagarden. Kunne de noget, som I ikke kan, eller er nutidens unge basunister måske endda bedre end de gamle idoler?

 

– Det er ikke det samme. De bedste af de gamle jazzmusikere var fantastisk dygtige, og de kunne improvisere på en måde, som vi ikke kan. Jeg deltager somme tider i en jam session på århusianske cafeer eller pub’er, hvor vi møder op med vore instrumenter og spiller sammen, uden noder selvfølgelig, og det er svært, meget svært, men meget udviklende.

Instrumenterne har også udviklet sig meget siden dengang. Nu har man trækbasuner med ventiler og trækbasuner med forskelligt register. I dag er det teknisk muligt at spille både i et ekstremt højt og ligesådan i et meget lavt register. Senere hen i uddannelsen skal vi også anskaffe os forskellige typer af trækbasuner. Vi lytter tit til gamle plader, som kammeraterne har med, og er imponerede over, hvor meget de gamle jazzmusikere kunne. Jeg spiller også lidt jazz og popmusik, det skal man også kunne, men ellers ligger min hovedinteresse i den klassiske musik, hvor der er skrevet mange gode stykker for basuner.

Hvordan ligger det med at blive optaget i et af Danmarks få symfoniorkestre, når du engang er færdiguddannet?

 

Ja, det er svært, for der er generelt stor konkurrence om pladserne, og der kommer dygtige musikere fra hele Europa for at konkurrere om pladserne. Men jeg har tænkt, at hvis jeg ikke bliver optaget i et symfoniorkester, kunne jeg måske komme til at undervise. Der er dog også mulighed for at fortsætte på konservatoriet ud over de fem år og lære at dirigere for eksempel. Nogen vælger at gå både 7 og helt op til 11 år.

Har du andre interesser ud over musikken?

 

– Det er svært at få tid til mere. Men jeg hænger da ud med mine gode venner. Når kravene er så store, må man koncentrere sig om, hvad der er vigtigst på langt sigt. Men der har i de senere år været mange unge danskere, der har markeret sig, og det stimulerer musikinteressen hos rigtig mange unge. Et af mine forbilleder er Jesper Busk, der har vundet en stilling dernede, og nu spiller i et af verdens bedste orkestre, Berliner Philharmonikerne. Vi deltager somme tider i en Master Class, når der kommer et stort navn til Danmark. Der har lige været afholdt Master Class med Michael Mucahy, jeg ved ikke, om det er stavet helt rigtigt, fra Chicago, og det var rigtig fedt.

Det betyder vel meget at have forbilleder?

 

– Ja, lige præcist, både at have forbilleder og gode undervisere. Vi bliver bl.a. undervist af professor Niels-Ole Bo Johansen, der betyder meget for os både i kraft af hans personlighed og hans viden og kunnen og af docent Rolf Sandmark, der også spiller i Århus Symfoniorkester.

Vi får jo chancen for at høre dig spille i Hansted kirke inden så længe?

 

Ja, vi skal spille i kirken den 2. juni kl. 19.30, er det vist. Det skulle have været ugen efter, men det er blevet flyttet til den 2. juni.

Det bliver spændende at høre her på din hjemmebane, hvad I kan præstere med jeres instrumenter. Jeg glæder mig allerede.

 

Og med de ord tager jeg afsked med Mads. Det har været en dejlig oplevelse at møde et ungt, engageret menneske, der så tydeligt viser sin begejstring for sin interesse og lægger så meget energi i at realisere sine ambitioner. Godt gået, Mads!

Broen 22. årgang nr. 4

juni – juli – august 2010

Samtid, kultur, kunst, musik

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *