40 år som graver ved Hansted kirke

Klik her og se artiklen i bladformat

40 år som graver ved Hansted Kirke


Af Leif Kristensen

 

 

”Kendt ægtepar, Aage Munch Jensen og hustru, Hansted hospital, har den 21. november været gift i 60 år.”             

 

Denne overskrift på en gammel avisartikel fra 1966 så jeg tilfældigt en dag jeg var på besøg ved Jens Karl Munch Jensen, Hanstedvej 46 i Hansted, for at låne et billede af hans onkel Alfred. Billedet af den første person i Hansted, der fik fjernsyn, inspirerede mig til denne artikel om Jens Karls bedsteforældre Aage og Marie, som jeg selv har kendt fra min barndom i Hansted.

Det blev så til lidt mere om Munch familien, der har aner længere tilbage i Hansted sogn end jeg beskriver her. Navnet Munch dukker op igen og igen i familiesammenhæng i Hansted sogn. Hvor navnet stammer fra, kan vi se nærmere på senere i min artikel.

 

Billedet af Aage og Marie Munch er formentlig taget i forbindelse med deres guldbryllup.

 

Aage og Marie Munch Jensen.

Aage Munch Jensen blev født i Hansted by d. 6/2 1885 og blev døbt i Hansted Kirke d. 6/4 samme år. Faddere ved dåben var skolelærer Balthersens hustru, Jensine Munch Jensen af Vestbirk, pigen Sofie Holst af Strandgården, ungkarl Niels Munch Jensen, Søren Sørensen og Hans Jensen, alle af Hansted. Det var også normalt dengang, at der blandt fadderne var flere slægtninge.

Aages far var Jens Nielsen Munch Jensen, f. i Hansted, og hans mor hed Else Marie Jensen Friis, der stammede fra Egebjerg.(men født i Tåning sogn) Så selv om man dengang sagde, at karle og piger fra Egebjerg ikke kunne gifte sig med dem fra Hansted, så var der undtagelser. Aage havde 7 søskende, 3 piger og 3 drenge.

 

Billedet af Aages forældre er formentlig taget ca. 1935 foran deres bindingsværkshus. Læg mærke til pumpen til venstre. Mange af husene i Hansted blev ved med at have egen brønd, selv efter at der var ført vandledninger frem til husene.

 

Aages hustru, Marie Johanne Sørensen, var født 24/2 1887 i Ørskov, Ørritslev sogn. Ifølge Folketællingen fra 1890 var Maries far, Christen Sørensen, daglejer og født i Hylke sogn. Moderen, Sofie Katrine Vogt, var da 39 år og født i Odder. Der var seks børn i familien fra 1 til 9 år, 4 drenge og 2 piger. Så både Aage og Marie var vokset op i en stor børneflok, selv om det ikke hørte til sjældenhederne dengang, at en børneflok var på både 10 og 12.

 

Gården på Banevej nr. 10 var indtil for få år siden beboet af Arne og Inga Munk Nielsen. I deres tid var den gamle gård særdeles velholdt. Stuehuset var opført i 1838, sandsynligvis mens den var fæstet af Jens Sørensen Munch, en af Munch-familiens forfædre (se mere længere nede i artiklen).

 

I februar 1906 var Aage og Marie tjenestekarl og -pige ved gårdejer Søren Knudsen og hustru Ane Munch (en slægtning til Aage), Banevej nr.10 Hansted, den gård, hvor senere Arne og Inga Munk Nielsen boede. Den 21. november samme år blev Aage og Marie gift.

 

Der var dengang mange børn i Hansted, og her ses en lille flok. Det er sandsynligt, at der er nogle af Munch-børnene med sammen med kammerater fra andre familier. Storkereden er typisk for Hansted, der tidligere blev kaldt ”Storkenes by”. Der var storkereder på mange af husene og gårdene i byen, men de forsvandt, da engene blev afvandet.

 

De købte eller måske byggede huset på Hanstedvej nr. 56, og her boede de til 1957, hvor de fik ophold på Hansted Hospital.

Den 17/12 1906, samme år som brylluppet havde stået i november, fik de deres første barn, sønnen Alfred William Munch Jensen; så det var i 11. time, at de blev gift, hvis barnet skulle kaldes ”ægtefødt”, noget man gik meget op i dengang, måske ikke så meget blandt arbejdere som i de ”finere” familier. Marie var kun 19 år, men førstegangsfødende kvinder var dengang ikke så gamle som i dag. Fadderne var Aages søster Else fra Hansted Strandgaard, Aages far og bror Steffen, der var smedelærling.

Og så fulgte i de kommende år børnene:

                     

Elna Munch Jensen, f. 22/5 1910. Hun blev senere gift, og hun og hendes mand Kristian, boede resten af deres liv i Randlev ved Odder, hvor de drev en lille ejendom.

Harry Munch Jensen, f. 5/3 1912. Han blev gift med Gerda, der stammede fra Sondrup. De fik et landarbejderlån og byggede i 1947 huset Hanstedvej nr. 52. Huset var med kælder, som blev gravet ud med skovl. Sandet blev kørt væk på en hestevogn, som han lånte af Ove Steffensen. Det var et stort gravearbejde, som både Gerda og deres tre børn hjalp med til. Gerda arbejdede i mange år på Gravens planteskole både i marken og med sortering af planter, – et hårdt arbejde. Harry arbejdede nogle år på banen, hvor hans farbror Otto også var.

 

 

Jernbanen var jo en del af livet i Hansted. Flere Hanstedboere kendte på det tidspunkt nummer og model på damplokomotiverne og de senere Mx og My diesellokomotiver. Det medførte tit nogle diskussioner Alfred og Harry om, hvilket tog nr., der kom forbi. Begge mente at vide det, til stor moro for de lyttende. Harry var også med, da bilerne i halvtredserne kom til. Han købte en Lloyd, en lille bil, som mange almindelige mennesker kørte i de år. Harry var blevet sparket af en hest som ung, så han trak på det ene ben. Men selv om benet plagede ham, arbejdede han hele sit liv, bl.a. med at køre varer ud fra slagteriudsalget i Horsens. Harry døde i 1990, og Gerda året efter.

Jens Munch Jensen, f. 6/2 1917. Han var født døvstum, men kom som ung og voksen til at arbejde for pottemagerne i Hansted (Dissing)og Egebjerg (Annashaab). Han indrettede sig senere et lille værksted bag ved forældrenes hus, hvor han arbejdede og producerede lervarer. Jens og hans storebroder Alfred var i Fredericia samtidig, Jens på døveskolen, og Alfred som soldat. Flere i familien lærte sig tegnsprog og kunne så kommunikere med Jens.

 

Postkortet, som Alfred sendte hjem til forældrene i 1927 fra Fredericia.

 

Alfred har måske været en god soldat, men han var ikke en ørn til at stave.

 

23/5 1927 sender Alfred et brev hjem til forældrene og skriver:

Kære Forældre. Hermed sender jeg eder et Billede af mig og Jens vi kom godt Hjem. Vi har været til Skydning paa Fælden i dag. Venlig Hilsen eder Søn Alfred.

Tilføjet skråt på kortet: I kunde vel ikke sende mig 10 Kroner.

Alfred og Jens overtog forældrenes hus, da de flyttede på Hansted Hospital, og Alfred var den første i Hansted, der fik fjernsyn som omtalt i sidste nummer af Broen. Alfred kørte på et tidspunkt som landpost i sin folkevogn, og han fortalte i et interview til Århus Stiftstidende, d.8. april 1962, om livet i Hansted, mens han holder ”friluftskontor” på sin kølerhjelm, der er disk. Fru Vera Andersen skal havde betalt sin radiolicens, og det gør hun øjensynligt med glæde. Mon det skyldes aprilsolen? Der står videre, Postbud Alfred Munch Jensen, Hansted er mere moderne end mælkemanden (der kører med hest) han kører i bil, skønt han selv må betale gildet. Postvæsnet tager deres pakker med, og dem kan jeg ikke have på cyklen. ”I vinter var det saamænd ingen spøg at køre bil ad de små veje. Jeg sad fast mange gange, kan de tro. Derfor er jeg henrykt over foraarets komme. Charmen ved mit arbejde? Jeg elsker at slå en sludder af med folk, det hygger og gi`r humør… jo, fru Andersen, nu skal jeg være der!”.

Vera Munch Jensen, f. 12/10 1923. Hun døde, som 15 årig af sygdommen, meningitis. Det fortæller mine søstre Erna Madsen og Gerda Marie Drejer, vore forældre er genboer til Aage og Marie på det tidspunkt i 1938, hvor Vera dør, kisten med Vera står i 8 dage hjemme i husets veranda, den dag Vera begraves køres hun i heste trukket rustvogn til kirken og foran rustvognen strøer folk blomster på jorden, på vej til kirken.

 

Fra venstre ses, Alfred, Harry, Gerda og deres datter Eva, Elna, hendes mand Kristian, og Jens

Billedet er taget ca. 1956 ved en familiefest.

 

Et diamantbryllup

I Horsens Folkeblad (eller Horsens Social-Demokrat?) kunne man i november 1966 læse følgende:

 

”Et kendt og afholdt ægtepar i Hansted, fhv. kirkebetjent og graver, Aage Munch Jensen og hustru Marie, Hansted Hospital, kan den 21. november fejre diamantbryllup.

Gennem 40 år havde ægteparret deres arbejde ved Hansted kirke. Han, der er 81 år, som kirkebetjent og graver, mens hun, der er 79 år, gjorde rent i kirken, pyntede denne til højtideligheder samt trådte bælgene på orglet. Ægteparret har altid boet i Hansted, og de sidste 9 år har de været på Hansted Hospital, hvor de er glade for at være.

Ægteparret er stadig friskt af sind og ånd, og følger med i de daglige begivenheder gennem avis og radio. Også de store ombygninger, der er ved at ske ved Hansted kirke, har deres store interesse. Da ægteparret i 1913 blev ansat ved Hansted kirke, var gravstederne omkring kirken kun gravhøje, og det blev Aage Munch Jensens arbejde at anlægge kirkegården i den nuværende stil. Samme år var han også med til at stifte Hansted Socialdemokratiske Forening, hvor han og hustruen nu er æresmedlemmer. Af tillidshverv har Aage Munch Jensen bl.a. været kasserer i Arbejdsmændenes Fagforening og medlem af bestyrelsen i Hansted Sygekasse.

 

Sådan så kirkegården ud i årene omkring 1915-20.

 

Da Aage Munch Jensen begyndte som graver, var lønnen 3 kr. for at grave et gravsted, mens man i dag kan få helt op til 100 kr. for samme arbejde. Det kunne af og til være svært at få pengene til at slå til disse år, siger fru Marie Munch Jensen. Fire børn krævede jo både mad og klæder, men det gik da, og vi prøvede jo også ved ekstra arbejde at rette lidt på budgettet. Aage Munch Jensen er født i Hansted, mens fruen er opvokset i Ørskov. Gennem deres arbejde har de lært mange mennesker at kende og er selv blevet kendt og afholdt. Der er ingen tvivl om, at dagen den 21, der i øvrigt skal fejres hos to af deres sønner, der har overtaget forældrenes hus, vil bringe mange gratulationer.”

 

På det tidspunkt var korgitteret placeret op ad nordvæggen. Senere blev det anbragt på sin oprindelige plads for så igen for få år siden at komme i skammekrogen igen.

 

 

Det kan jeg huske om Aage og Marie

 Aage og Marie havde en stor have ved deres hus, og en hønsegård med mange høns, et stort køkken med bænk og køkkenbord, hvor de spiste, og komfur med fem ringepladser og en stor ”Madam Blå”.

Aage og Marie havde stor hjælp af deres sønner og børnebørn i kirken og med at træde bælgene til orglet, som var et hårdt arbejde. Brændsel til kirken blev læsset af udenfor kirkegårdsmuren, jeg husker at Aage kørte kul ind til fyret i kirken med trillebør. Om vinteren, hvor der var sne, havde han en stor slæde, den var næsten lige så bred som afstanden mellem søjlerne. Aage trak den i et tov ind til hullet i kirkens væg, hvor kullet blev smidt ned i fyrkælderen.

Og sent lørdag aften var han i kirken og fyre, for at der kunne være nogenlunde varmt i kirken søndag morgen til gudstjenesten.

Jeg har også hørt at Aage måtte havde hjælp i de hårde vintre i fyrrerne til at sprænge jorden til en grav, frosten var så langt i jorden, at man ikke kunne klare det med spade og hakke.

Og så var der jo lige det med os knægte; vi skulle jo gerne kigge ind gennem gitteret, der sad i kirkens sokkel, for at se kisten med Døve Dorthe, Aage sagde ” ku’ I se hende?” ”næh ikke rigtig”, sagde vi,” nej men hun er her gerne ved midnat”, svarede han. Vi var også med oppe i kirketårnet og se ind over kirkens hvælvinger. Det var lidt dystert, men vi fik det set, og det var vigtigt, selvom det gyste lidt i en. Klokkeringning hørte vi jo dagligt og man kunne også høre, når det ikke var Aage, så kunne det godt være problemer med bedeslagene, til højtiderne blev der kimet med klokken og også af og til når der var bryllup. Jeg mindes, når man kom ind på kirkegården, den kraftige duft af tuja, taks, og buksbom, sådan havde Aage Munch anlagt den, fra den bare kirkegård med jordhøjene, han omtaler da han bliver graver i 1913, det er jo helt væk i dag, efter kirkegården er blevet lagt om, nu er den jo meget lysere og åben, ikke nær så dyster mere. Men de gamle asketræer og de flotte kastanjetræer er der da heldigvis endnu.

 

Her på Hanstedvej 56 boede Aage og Marie Munch i mange år, indtil de flyttede på Hansted Hospital i 1957.

 

Aage og Marie sluttede deres liv på Hansted Hospital og blev begravet på deres gamle arbejdsplads. Når vi går ind af den nye indgang til kirkegården ud for Våbenhuset, går man lige hen over deres grav, hvor også Vera, Alfred, Jens, Harry og Gerda ligger, familiegravstedet blev slettet, da man lavede den nye indgang.   

 

Nogle oplysninger om Aages forfædre i Hansted.

Aages farfar Stephan (el. Steffen) Jensen var født i Hansted 1824.

Hans far, altså Aages oldefar, hed Jens Nielsen og var født i 1782 i Hansted. Aages oldemor hed Anne Knudsdatter, født 31/7 1785 som gårdmandsdatter fra Hansted. Og deres forældre igen var også fra Hansted.

Stephan Jensen var gårdmand og boede på gården matr. nr. 6, der lå på hjørnet af Vandmøllevej og Hanstedvej, hvor senere Gravens Planteskole lå. Så han dyrkede jorden der, hvor der nu er udstykket til parcelhuse. Men gården blev lagt sammen med en anden Hansted-gård, matr. nr. 7, og da jernbanen blev ført gennem byen, blev den flyttet nordøst for byen og blev til Hanstedholm på Højballevej.

Stephan Jensen blev 1856 viet til Sidsel Munch Jensen, som var født 1837 som datter af gårdfæster, sogneforstander og sognefoged Jens Sørensen Munch og hustru Birthe Marie Simonsdatter. Jens Sørensen Munch var vel den mest ansete mand i Hansted og den, der på bøndernes vegne førte de vanskelige forhandlinger med hospitalsforstander Norup om overgang til selveje for de fæstere, der hørte under Hansted Hospital.

Ægteskabet mellem Stephan og Sidsel var overmåde frugtbart, idet de fik 12 børn, 7 piger og 5 drenge. Den sidste fødsel endte dog tragisk, idet Sidsel døde i barselsseng 42 år gammel. Drengen, hun fødte, blev hjemmedøbt og navngivet Cecilius Tolvte Munch Jensen. Han blev 2 måneder gammel, så døde han inden fremvisning i kirken og blev begravet 9/3 1880.

Stephans og Sidsels ældste datter hed Ane, f. 27/1 1857. Hun må have været en god og flittig pige, der fik karakteren ug svarende til nutidens 12 i flid og opførsel. Af en eller anden grund blev hun sammen med andre af sine kammerater fra Hansted konfirmeret i Horsens. 1876 blev hun gift med ungkarl Peder Pedersen af Hansted, der var søn af afdøde gårdmand Peder Pedersen og hustru Maren Jensen af Hansted Strandgaard. På Strandgården var det skik, at den ældste søn blev døbt Peder, og det fortsatte helt op til vor tid.

En søn af Sidsel, Søren, fik 23/4 1919 kongelig bevilling til navnet Søren Munch, og han benævnes på et tidspunkt ”restauratør i Frelser sogn i Horsens”. Jens Karl Munch Jensen fortæller, at han er den Søren, der bliver ejer af og giver navn til Munchs Hotel i Horsens (i Smedegade det senere Hotel Dagmar nu lukket)

 

Hvor stammer navnet Munch fra?

Den københavnske overborgmester Sigvardt Munch fik i 1929 Personalhistorisk Institut i København til at finde oplysninger om sin slægt i Hansted.  Hansted sognearkiv fik for flere år siden en kopi af sognefoged Peder Pedersen, Hansted Strandgaard.

Heraf fremgår det, at han var oldebarn af den ovenfor omtalte gårdejer Jens Sørensen Munch, der var født i Hansted 1799. Men instituttet kunne yderligere finde Sigvardt Munchs tipoldefar, Jens Christensen Munch, f. i Hansted ca. 1732. I Hansted Hospitals skifteprotokol kan ses, at Jens Christensen Munchs far hed Christen Simonsen, f. ca. 1696. Denne Christen Simonsen førte ikke navnet Munch. Så hvor det længere tilbage kommer fra, er således stadig ikke dokumenteret. Men der skal jo også være noget at finde ud af for fremtidens slægtsforskere.

 

 

Den gamle gravsten ligger ca. 20 m øst for kapellet. Den har forbindelse til familien Munch, idet flere af navnene kan genkendes. Øverst står CSSIH og MADH. De står med stor sandsynlighed for Christen Simonsen (i Hansted) og hans kone Maren Andersdatter og er måske det år, hvor de blev gift. Mere om stenen kan læses i værket om Danmarks Kirker.

 

Kildemateriale.

1.      Statens arkivers arkivalier online (Folketællinger og kirkebøger)

2.      Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg (udgivet i 1986)

3.      Oplysninger fra Jens Karl Munch Jensen og en stor tak, til Jens Karl, for lån af kildemateriale og billeder.

4.      Oplysninger fra Tove Munch Hartvigsen

5.      Hansted Sognearkiv

6.      Mogens Kirkegaard har hjulpet med udarbejdelsen.

 

BROEN 22. årgang nr. 1

september – oktober – november 2009

Lokalhistorie

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>