Efter skoletid, – 1950 til 1958

Leif Kristensen fortæller videre om, hvad han kan huske fra barneårene i Hansted

klik her og se artiklen i bladformat

I Lundum Hansted Kommune var der ingen vuggestuer, dagpleje eller børnehaver og heller ingen fritidshjem (nu sfo 2,) fritidsklubber, skolefritidsordninger eller helhedsskole. Den nærmeste børnehave var Børneasylet på Allegade i Horsens, men den var kun for Horsens borgerne.

Hvad var der så, for os børn i Hansted og Egebjerg, ja, vi havde vores mor hjemme, når vi kom fra skole, for ikke mange mødre havde udearbejde.

Enkelte arbejdede på Hansted hospital om formiddagen i køkkenet og når der var storvask, og de kunne hjælpe med at slagte gris. Det gjorde man selv på Hospitalet, der havde flere grise gående til opfedning. Grisesti og vaskehus, hvor grisene blev slagtet, lå i det hus, der er revet ned nu, hvor det nye menighedshus er bygget, og stort hønsehus med mange høns havde de også; det er der garagen er ved deres parkeringsplads, og stor kolonihave var der også. Hansted Hospital var faktisk selvforsynende.

Mødrene der gik hjemme havde nu mere end rigeligt at se til i hverdagen; vask foregik jo på vaskebræt, efter at tøjet var kogt i gruekedel. Først senere kom gasgruekedlerne til, og kun nogen steder på gårdene havde de en Ferm vaskemaskine og vridemaskine til tøjet.

Vi havde en radio, men ingen Fjernsyn endnu, og ikke noget der hed PC, Internet og Facebook.

Arbejde

Problemer med at få tiden til at gå var ikke eksisterende for mit vedkommende. Jeg gik med forskellige ugeblade 4 dage om ugen, Flittige Hænder, Tempo, Billedbladet og Søndags BT, men det udkom om fredagen, bladet Landet og Hus og Hjem. Om søndagen var der søndagsaviserne Berlingske Tiende, Politiken, Århus Stiftstidende, Jyllands Posten og Social Demokraten. Vi havde området fra  Hammersholm, Hansted-Egebjerg, og Rådved, delt mellem min far, som hentede aviserne på Horsens banegård søndag morgen kl. 6 min lillebroder og mig. Ved siden af aviserne var alt det sjove nemlig legen med vennerne og kammeraterne.

Mange af os hjalp også til på gårdene i høsten med at køre korn ind, ja det var jo neg, der stod i traver, på marken, og om efteråret med roerne, det gav nu sjældent noget ud over fornøjelsen, men på frugtplantagen på Hansted mark Højbovej 18 ved Chr. Schmidt, der kunne man tjene lidt penge ved at plukke frugt.

Kildevældet, Vandmøllevej 12.

Kildevældet, Vandmøllevej 12.

Vinteren

Tiden gik med at læse bøger, alle mulige drengebøger, Gøngehøvdingen, Børnene i Nyskoven og f.eks. Jan bøgerne, der var meget populære, pigerne havde Puk bøgerne, og så havde vi tegneseriehæfterne Anders And, Kaptajn Mickie og hans venner Fussy og Salasso, det var hæfter vi børn byttede indbyrdes, og så hørte man lidt radio, den smule der var at høre.

Når sneen kom, var det ud at slæde. Vi var tit samlet en snes stykker, der slædede nede på marken ved Åbrinken i Hansted (den er nu fyldt op). Det var Poul Hansens eng, en gårdmand fra Hansted, der havde den gård, Arne Munk Nielsen senere overtog. Vi slædede også fra kørebroen i Hansted ned mod Brugsen og på Vandværksbakken (det er bakken på Skovvej ned til Vandværkssøen.)

Kommunen satte sneskærme op på markerne, så sneen lagde sig der i stedet for på vejene. Det dannede tit meget store snedriver, som vi gravede ud og lavede om til Igloer vi kunne sidde inde i, eller sneborge, så vi kunne havde nogen sneboldkampe mod hinanden. Vi holdt først op, når vi frøs vores fingre eller tæer; vore hjemmestrikkede vanter og gummistøvler var langt fra den kvalitet, man køber i dag. Vi løb på ski på Egebjerggårds marker nede ved skoven, på skrænterne ned mod Åen, så det var ikke motion vi manglede.

Forår

Når foråret kom, gik vi tit en hel flok mod Hansted skov for at plukke anemoner til vores mødre, når vi så var i skoven skulle vi jo også se den store sten, der ligger i det der hed Træskomandens skov. Det er nord vest for den gamle

pavillon og oven for den gamle tyskerbro over åen. Når bøgen sprang ud var det bøgegrene vi hentede i skoven.

Studenterstien/ Kærlighedsstien, der går fra højen, hvor den gamle pavillon lå, og rundt på skrænterne øst for  Kildevældet, Vandmøllevej 12. Vandværkssøen, ja den blev brugt til at køre cykel på. Ja, ja, der var gang i den, selve navnet på stien var jo nok lavet af dem der var noget ældre end os børn. Mange træer har fået ridset en del navne ind i barken, så stien levede op til sit navn.

Noget jeg også husker er at alle i Hansted og Egebjerg med en flagstang havde flaget hejst på flagdagene, og altid når der var konfirmationsdag, så flagede man for konfirmanderne.

Badestedet, Vandmøllevej.

Badestedet, Vandmøllevej.

Åen

Tolstrup å. Ja, vi kaldte den nu Hansted Å, eller bare Åen. Ja den var et yndet sted at komme, men ikke ufarlig. Af og til var den om vinteren tilfrosset, så vi kunne gå over den på isen, men det skete da, at en og anden fik gummistøvlerne fyldt med vand. Når der var meget vand i den og stærk strøm, skulle man passe på ikke at komme for tæt til brinkerne, der nemt kunne skride, og det store hul, der blev kaldt „Hvor manden druknede“, det er på Bregendals jord. Så var der flirehullet og brasnerhullet og det lille hul ved broen på Kirkestien, hvor der blev fanget geder og aborrer og lidt ål ved de store træer langs åen. Jeg husker en sommer, hvor de store drenge fangede rødskaller med de bare næver i åen. De smed dem på land og samlede dem i sække, det var helt vildt mange fisk den dag.

Når vi ville bade, kørte vi ned til Anton Pedersen på Vandmøllevej 12 ved gården Kirstinelyst. Der var et dejligt stort bredt hul i åen, og et mere der var noget dybere længere oppe af åen. Det var de store der kunne svømme, som badede der. Svømme kunne vi jo ikke alle i starten, men vi fik det lært dernede, der var vi børn i mange timer om sommeren, og lige når vi hoppede ned på Antons mark, så var der et kildevæld med dejligt frisk og koldt vand. Ja, ja, det var tider dengang.

Brasnerhullet Hansted Å.

Brasnerhullet Hansted Å.

Men Brasnerhullet i Hansted? Ja det kunne også bruges til at bade i, da vi fik det renset op for trærødder, det gjorde vi med hænderne.

Hullet lå lige efter svinget på åen 50 meter fra broen på kirkestien mod nord. Mølleren i Hansted havde jorden på øst siden, og Jørgen Pedersen, Peder Pedersens far, marken på vestsiden af åen. Begge landmænd var nok lidt trætte af at havde os unger rendende på deres marker engang imellem, Jørgen Pedersen havde tit høstakke på marken ved åen og dem legede vi jo, i når vi var nede at bade. Vi børn kunne jo så se og høre, når Jørgen og hans søn Peder kom ned over marken oppe fra gården Højbo med den flotte Kastanjeallé (nu fældet), for at jage os væk, Jørgen svingede med sin stok efter os, men først når de gik igennem det sidste led på marken 100 meter fra os tog vi vores tøj og svømmede over på møllerens side, der havde vi så fred til Jørgen og Peder gik hjem igen eller ind til mølleren opdagede os, så var det over på den anden side igen.

Ja mangen en sommerdag er gået med at grave orm op og tage fiskestangen, der var en skåret hasselkæp, på nakken ned til åen med kammeraterne og ud med snøren med korkproppen, havde man en prop af de rigtige røde så var man godt nok noget af en helt, ned og ligge på ryggen, kigge op på den blå himmel med de drivende hvide skyer og drømme sig ud i verden, det var bare livet dette her.

 

Åen er her stadigvæk, men omgivelserne har ændret sig.

 

 

Egedal "Høstakker på marken."

Egedal

Fodbold

 

Fodbold foregik på markerne eller om aftenen på fodboldbanen ved skolen, men det var jo kun fra maj til september. Vores træner var en lærer fra skolen eller pottemagerne Børge Skjelmose, Egebjergvej nr.147, og Kristian

Christensen fra Grusdalsvej nr.26, Ca. 10 kampe på en sommer, det var jo ikke meget, men sådan var det dengang. Engang cyklede vi helt til Østbirk i strid modvind, og vi tabte selvfølgelig kampen, vi var så trætte at vi dårligt kunne løbe efter bolden. Det syntes Regner Sørensen var for groft, så han kørte os derefter ud til kampene i sin lille varevogn. Regner var mekaniker og havde værksted, der hvor AutoMester er i dag.

Håndbold var kun for karlene og pigerne, som det hed, det var dem, der arbejdede på gårdene i kommunen.

Kirkestien, Hansted 2009.

Kirkestien, Hansted 2009.

Hospitalshaven

Vi børn legede meget enten ”krig” eller ”Cowboy og Indianere”, det foregik på kirkestien langs med banen ned til læbæltet, der var fra Hanstedvej op til Åbrinken ved banen, og helt om i Ravndal langs med banen, og om i Lunden, den lille skov, der er mellem Stængervej og Hanstedgård nu gennemskåret af lageret for Salami. Jeg forstår godt i dag, at lokomotivførerne hang i fløjten efter os, det var jo et farligt sted at lege.

Skovstykket vest for Egebjergvej ved Banebroen, hvor der var mange bistader og køkkenhave, der tilhørte hospitalet, men allerbedst den store have, der omgav hele Hansted Hospital. Langs med banen på nordsiden af hospitalet er der stadigvæk et bælte af træer. På begge sider af det gik der en sti, og ligesådan ved bæltet af træer mod syd langs alleen fra kirken til Egebjergvej. For enderne af stierne var der opstillet bænke, hvor folk kunne sidde og nyde trafikken, som man nu gjorde, der var jo en livlig trafik på hovedvej A10 dengang.

Kirkestiens bro 2009.

Kirkestiens bro 2009.

Nedenfor selve hovedbygningen var anlægget med blomster og bænke og stierne ved græsplænen med æble pære og blommetræer; ned mod den tværgående Bøgehæk var der også bænke, dette var vores lege område, aldrig blev vi jaget væk. Området var frit tilgængeligt for alle, og jeg husker at mændene, der boede på Hospitalet, gik spadsereture med stok og om sommeren iført hvide jakker og stråhat, og så blev havegangene revet hver uge, nu er stierne indvendig pløjet op og stierne langs banen groet til og bænke er der ingen af, ja tiderne ændrer sig.

Og Kirkestien langs med banen er tilgroet i ukrudt, trappenspærret af ved broen til kirkestien fra Egebjerg. At vedligeholde den slags kultur er jo ellers selve sjælen i et lokalområde.

Fjernsyn

Film i Horsens søndag eftermiddag i biograferne, fireforestilling som det hed, vi cyklede et par kammerater til Horsens for at se Hopalong Cassidy, flot Sherif på sin hvide hest, der altid klarede og ordnede skurkene, eller anden juledag eller påske, når der var premiere på en Morten Korch film, det var det mest vilde, der var.

Anne og Svend Engelbrekt Petersen, Egebjergvej nr. 161, og den ene af deres 3 sønner Aksel.

Anne og Svend Engelbrekt Petersen, Egebjergvej nr. 161, og den ene af deres 3 sønner Aksel.

Men så kom FJERNSYNET, som det blev kaldt, et 17 tommers, ja det var noget der rykkede alle talte om det, men få havde det. Jeg mener at vide at den første i Hansted, der købte det, var Alfred Munch, en ungkarl der boede hjemme ved sine forældre Marie og Aage Munch der var graver ved Hansted kirke. De havde også Alfreds døvstumme broder Jens boende hjemme i huset på Hanstedvej nr. 56. Der stod vi unger om aftenen og spurgte, om vi måtte komme ind og se fjernsyn, og sjældent var det nej. Der sad vi så parate ti min. før og så på prøvebilledet, inden speakerpigen kom og fortalte om aftens program. Og seksdagesløb så vi der også, løbene blev transmitteret fra Forum i København og fra den lille cykelbane i Århus, med de danske helte Kay Verner Nielsen/Evan Klamer og senere Palle Lykke par nr. 7. Utrolig, at Munch gad og have ti-tolv børn inde i stuen, men bare vi sad roligt gik det, og vi var jo næsten paralyseret af denne nye opfindelse.

Vi så det også af og til ved Engelbrekt Petersen, Egebjergvej nr.161, som forhandlede Arena Fjernsyn. Der sad vi i forretningen og så skuespillet Hamlet fra Kronborg. Men Hospitalet fik også fjernsyn, det var 21 tommer og stod i læsesalen, og der fik vi også lov at komme ind. Det kunne af og til være svært at se skærmen, da der blev røget både cigarer, cerutter og langpiber derinde, (ja det var jo før rygeloven blev opfundet). Mange gange var der kun os børn tilbage, for de gamle, som vi sagde, altså beboerne, var gået i seng.

Når vi gik hjem, fik vi sygeplejersken Frk. Liiengård, til at låse efter os.

 

Jo, jo, vi havde vores aftaler i orden.

Den senere ejer af købmandsbutikken Egebjergvej 132. Ejner Christensen og hans 2 sønner Glen og Benno.

Den senere ejer af købmandsbutikken Egebjergvej 132. Ejner Christensen og hans 2 sønner Glen og Benno.

 

Fremtiden.

Hvad skete der ellers i Hansted, jo, samlingsstedet kunne være bageren i Hansted eller ishuset ved købmand Djernæs (Egebjergvej nr.132), ja, og arbejdshestene på gårdene var skiftet ud med traktorer, og flere fik bil eller motorcykler, og Java klubben fra Egedal med Peter Djernæs, Knud Møller Hansen, Ove Ingemann og Helmer Svendsen med flere kørte på ferietur i Europa på deres motorcykler. Knallerterne, bl.a. Skylon kom frem, og tvillingerne Kaj og Kurt Nielsen fik en hver. Nogle kørte Wittler og Everton eller NSU Kvickly.

Ungdommen anno 1953. Robin Skjelmose, Helmer Svendsen, Poul Jep Møller, Knud Møller Hansen, Ove Ingemann Sørensen, Erik Sørensen, Peter Djernæs.

Ungdommen anno 1953. Robin Skjelmose, Helmer Svendsen, Poul Jep Møller, Knud Møller Hansen, Ove Ingemann Sørensen, Erik Sørensen, Peter Djernæs.

Ja, og så kom transistorradioerne, et kæmpe fremskridt og ikke mindst at vi fandt ud af at lytte på 208 meter mellembølge, Radio Luxemburg, hvor Elvis, Cliff og alle de andre popidoler blev spillet, Og hver lørdag blev dækskoene kridtet hvide, jo, jo, det gik fremad, og vi skulle ud af skolen og finde et arbejde.

 

 

 

BROEN 21. årgang nr. 4

 

 

Juni, juli, august 2009
Lokalhistorie
 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *