En Hansted drengs erindringer fra barndommen i Hansted i 1940´erne og 1950´erne

Se artiklen i bladformat

En Hansted drengs erindringer

fra barndommen i Hansted

i 1940’erne og 1950’erne

 

Af Leif Henning Kristensen
Østerhøjsvej 15 Egebjerg

 

Hanstedvej 46 a

Jeg er født i Hansted den 22. december 1943, i huset på Hanstedvej 46 a.
Huset var lille og gulkalket. Det blev det hvert andet år af far, når han havde pudset det op.
Mor og far var flyttet ind i marts 1940. Huset havde to døre. Vi brugte mest den til bryggerset hvor der var en gruekedel hvor vasketøjet blev kogt. Det var sjovt når der skulle tændes op i kedlen, vandet skulle jo koge, så ud og hente pinde og træ, for en stor vaskedag på vaskebræt tog hele dagen og inden Mor gik i gang havde hun sikret sig der var godt vejr, tøjet skulle jo tørre. Tørretumbler var der ikke noget af.
Fra Bryggerset gik døren ind til soveværelset, der skulle man igennem for at komme i køkkenet. Det varede nogen år før døren blev flyttet, så man kunne gå direkte fra bryggers til køkken.

Køkkenet var det mest brugte rum i huset. Ved væggen var en tørvekasse med træ, det var min siddeplads. Komfuret der altid var varmt havde tre ildsteder, en ovn og en vandbeholder med varmt vand. Til højre i køkkenet var spisekammeret. Der stod de alle de syltede sager som min mor lavede. Utroligt nok kunne maden holde sig der. Faktisk var det kun når der var rigtig varmt om sommeren, at der var problemer med holdbarheden. Til venstre for køkkenet var stuen. Det centrale element var kakkelovnen som sørgede for opvarmningen og som altid stod med en kedel vand eller madam blå på. Og om vinteren stegte vi somme tider æbler på den. En lille hyggelig stue selvom der var ikke meget plads derinde. Men det gik nu alligevel, mor og far kunne endda tage en svingom, når der var ældre dansemusik i radioen, med Teddy Pedersen eller Bror Kalle, og var der ingen musik i radioen fandt far mundharpen frem. Selv når han dansede med mor kunne han spille på den. Mundharpe, han havde spillet på fra han var syv år.
Huset indeholdt endnu en stue, kaldet den lille stue. Denne stue var ikke opvarmet, så der kunne juletræet holde sig til Helligtrekonger. Fra denne stue var der adgang til en entre med opgang til loftet. Loftet blev brugt til tørreplads om vinteren, når skorstenen varmede loftet op.
Det var også på loftet at kassen med julepyntet var den blev taget frem anden uge i december og så blev der flettet hjerter og lavet papirroser julepynten skulle være klar til juletræet.
Udenfor i den nordlige ende var der et såkaldt udhus. Der havde vi brændsel både træ og koks samt vore cykler. På den sydlige ende af huset var lokummet, et rigtigt lokum med spand og en meget utæt dør. Så der var godt nok koldt der omme om vinteren. Lys var der ikke noget af så vi havde stearinlys deromme og masser af edderkopper. En tur på lokummet om vinteren var noget af en oplevelse.

Næsten alle husene i Hansted havde dengang et eller flere lokummer i gården, og kun nogle enkelte heldige havde træk og slip med septiktank.

Min far som hed Herman Karl August Kristensen vidste, at hans egen oldemor havde boet i huset på Hanstedvej 46 a. Det havde han fået fortalt af sin mor. Jeg har efterfølgende i kirkebøgerne fundet ud af, at mine tipoldeforældre er født i Hansted sogn og døbt, gift og begravet i Hansted kirke. Så min familie stammer fra Hansted sogn. Og en oldefar veteran fra tre års krigen hans far fra Lundum sogn.

Forår


Hansteds ungdom 1955. 

Når det blev forår sad vi og kiggede ud af køkkenvinduet ud på marken, det er den del, der hedder Banevænget i dag. Hele marken var et stort blomsterhav af mælkebøtter. Dengang et utrolig flot syn, som jeg aldrig glemmer. Marken var ejet af en kvæghandler, der hed
Sigurd, fra Horsens, om foråret kom hans folk og reparerede hegnet og nogle dage efter kom de med kvierne som gik der hele sommeren. Alle os knægte fra Hansted spillede fodbold der og om vinteren slædede vi, og under kolortene gravede vi orm op til vores fisketure ved Hansted Å. Det kaldte vi den, men nu er den jo døbt Tolstrup Å eller lille Hansted Å, ja kært barn har mange navne.

Når vi sad der ved vinduet i køkkenet, kunne vi se Tamdrup Kirke, og i stille vejr kunne man høre dens klokker.

Fra venstre stående: Erna Jensen, Leif Kristensen, Hanne Thomsen og Gunner Kristensen. Siddende: Ernas kusine Inga Damsø og Tove Munch.

Lørdags show

Tilbage til Huset, for i køkkenet var der show mindst to gange om ugen. Min storebror Verner og hans kammerat kaldet Peter, Søren Peter Sørensen, er og var hans navn, søn af Kristiane og Søren Sørensen. der havde gården Petersminde, underholdt hele familien et par gange om ugen.

Marie Kristensen med sønnen Verner Kristensen

De 2 tog i byen sammen, gerne til restaurationen Nørrelyst. Den lå på hjørnet af Vestergade og Nørrebrogade, og der var der gang i den, med solistoptræden og amatøraften. Den der vandt, fik to stykker smørrebrød og en øl. Men inden de tog af sted skulle Verner vaskes og barberes og ind imellem sang han og Peter fløjtede til, de var gode, syntes de selv. Sangene og viserne havde de fra ugebladene Tempo og Flittige Hænder. Der var gerne 4 sange i hver uge. Denne optræden stod somme tider på i et par timer, når skoene blev pudset var det til skopudserens sang, og så endelig langt om længe var håret sat og de brune bukser og den skrig gule jakke var på. Så var de klar til nattens strabadser, og mor og far fik ro til at høre Svend Pedersen på radioen.

Hanstedvej 46 a 1953.
Leif Kristensen, Verner Kristensen, Peter Sørensen, Gunner Kristensen og Leif Jensen.

 Tjæremanden

Huset havde tag af tagpap. Cirka hvert andet eller tredje år skulle det tjæres, og når det så var varmt nok i vejret, kom tjæremanden, med stige spand og kost. Sådan en tjæremand havde Hansted, Lille Peter blev han kaldt, Peter og hans kone boede i det sidste hus mod øst på Stængervej, ja dengang hed vejen Husfolkenesvej og gik ud til Gl. Århuslandevej til ejendommene og frugtplantagen, der lå derude på Hansted Mark. Nu er vejen lukket for mange år siden ved Vagn Rasmussens gård.
Peter var oppe og nede af taget mange gange for at fylde spanden, men hold op hvor det duftede godt, problemet var at man fik tjære på de bare fødder, når det dryppede fra taget, det fjernede mor med margarine.

Snekastning

Mange gange blev vejene ryddet af snekastere og gravet ud med skovl så sneen blev smidt op i flere meters højde.
I de perioder hvor der kom så meget sne, at sneploven ikke kunne smide det væk, så var der offentlig pligtkastning af ejendomsbesidderne. Min far var Snefoged, han havde en bog hvori der stod, hvor mange mænd en gård eller ejendom skulle stille med. Hvis de ikke kunne stille med det de skulle, ansatte han de arbejdsløse til snekastning for ejendommens regning. Det var tit det eneste arbejde der var at få om vinteren for arbejdsmændene i Lundum Hansted kommune. Jeg husker især, da man tilbage først 1950`erne gravede det lille stykke vej mellem Golfbanen og Munkhøjvej ud. Det var tæt ved fastelavn og sneen lå i flere meters højde. Jeg blev sendt ned til bager Andersen i Hansted for at hente fastelavnsboller til snekasterne, så tjente bageren også på vinteren. Det var hyggeligt at sidde i sneen sammen med alle snekasterne og spise fastelavnsboller.

Kirkestien

Mit barndomshjem ligger på den lille vej lige op for Hansted kirke, og søndag formiddage, til højtiderne, på de skæve helligdage ja, når der var gudstjeneste eller når nogen skulle på kirkegården og se til deres gravsteder, så kom folk forbi huset. For oppe ved jernbanen, der er kirkestien, den går hen langs med banen og hen til viadukten under banen ved Hospitalet. I dag hedder det jo Klostret. Kirkestien er der endnu, men er overhovedet ikke vedligeholdt mere, trist et stykke kultur forfalder.

Gadelys

På den lille vej, hvor mit barndomshjem ligger, var der rigtig meget gang i den. Der blev spillet fodboldkampe, badminton kampe, leget tagfat, sanglege, hinke lege ja alt hvad vi kunne finde på, indtil det blev mørkt, for der var ingen gadelys. Det kom først i halvtredserne efter en indsamling af underskrifter, hvor beboerne tegnede sig. Det var Anders Træskomand, det blev han kaldt, der stod for indsamlingen. Han gik rundt og samlede underskrifter ind. Efterfølgende gik der historier om, at nogen kun ville skrive sig på, hvis de fik gadelys på pælen udenfor deres hus, så kunne de spare strømmen inde i huset.
Ja nogen store diskussioner var der den gang, men gadelys fik Hansted.

Naboerne

I huset ovenfor os, der boede Johanne og Rasmus Frandsen. Johanne havde en rulle på loftet, som vi trak for hende, når hun rullede sit vasketøj.

Erna Jensen, Hanne Thomsen, Lissy Petersen og Kirsten Hansen, Hansted 1955-56.

Johanne og Rasmus havde en kakkelovn, der var et herskabshjem værdigt med gesvejsninger på låger og i toppen og altid velpudset. På væggen havde de et flot messing varmebækken hængende og sidst men ikke mindst, så havde de telefon. Den lånte vi når der skulle ringes til lægen.
Rasmus var vejformand ved Skanderborg Amt. Han havde en personbil, en Hilmand, jeg mener det var en model 1936 med fire døre som var skinnende sort. Den blev vasket og pudset hver weekend og var for os unger en imponerende bil. Jeg husker, at jeg stod nede ved hjørnet af vores vej næsten hver dag, når Rasmus kom hjem fra arbejde, og Rasmus holdt troligt hver gang, tog mig op i bilen. Den havde lædersæder, lang gearpind, oval speedometer og en rød lygte, der lyste inde i speedometeret. Se det var lykken også selvom det kun var 100 meters kørsel. Ud af bilen, og dagen var reddet.

Fra venstre: Kaj Jensen og Verner kristensen.
Hansted ca. 1949.

Jeg husker, vi en søndag var inviteret på en køretur, mor og far og mig med Johanne og Rasmus. Rasmus kørte en tur op til Århus, hvor jeg så sporvognene for første gang, og derefter ned forbi Rude strand, hvor vi var ude at bade, og så til Norsminde kro, hvor vi så drejeskiven med elefanter i kroens have. Ja det var noget af en tur i 1950 i bil.
Den ene del af deres hus var udlejet. Der boede Niels Klingenberg og hans kone Sara. Niels solgte grønsager på torvet i Horsens som han havde dyrket i sin egen have. I 1951 flyttede en dame som hed Fru Pedersen ind i denne lejlighed. Jeg tror hun var kogekone, en der lavede mad til fester osv.
Da min mor et år kort før jul blev syg og blev indlagt på Horsens sygehus syntes den rare Fru Pedersen, at det var synd for mig. Så på min fødselsdag den 22/12 kom Fru Pedersen med et stort lerfad med klejner og hele to lagkager. En med chokolade og en med glasur. ”Det skal du have Leif, fordi din mor er på sygehuset” sagde hun. Fantastisk, det glemmer jeg aldrig. Selv i dag kan jeg få tårer i øjnene, når jeg tænker tilbage på det.

Margrethe

Lige overfor vores hus gik en lille vej op til Margrethe og Jens Vinther. I dag Hanstedvej nr. 50. Den vestlige ende af deres hus var lejet ud, i midten var der heste bokse og lidt stald, men de havde ikke dyr længere. Jeg husker Jens Vinther flere år i træk fik et helt lastbil læs formbrændsel hjem. Det blev kørt ind i den gamle stald. Jeg kom tit oppe ved Margrethe og Jens og om sommeren fik jeg jordbær eller hindbær med fløde. Margrethe kunne fortælle historier og lærte os unger gamle remser.

Vandpumpe

På hjørnet af vores lille vej mod øst er et hus, hvori der boede to familier. Huset var dengang ejet af Åge og Thora Rasmussen. Lige uden for deres stue var en brønd med pumpe. Der hentede vi vand, indtil omkring 1950, hvor der blev lagt vand ind til husene på gaden.

Muremesteren med den flotte bil

Kun få beboere i Hansted havde biler dengang jeg var dreng i slutningen af 1940’erne og starten af 50’erne. En rigtig flot en af slagsen kom da Murermester Thomas Petersen flyttede ind ved Åge Rasmussen, Thomas havde en to sædet Ford med kaleche og udtræk bagi. Det gav to siddepladser mere, der sad deres to døtre Grethe og Lissy, den mindste datter Åse sad ved moderen Anna det var noget af en bil. Den skiftede Thomas ud et par år senere til en to takt Ifa, ren luksus dengang.
Og der hørte vi grammofonplader med Louis Armstrong og Bill Hayley med Rock Around The Clock.

 Ishus

På hjørnet mod vest af vores vej ligger et stort hus. I dag Hanstedvej nr. 46. Dengang boede der to familier i den og i den ende, der vendte op mod os boede der en ungkarl oppe på loftet. Han blev kaldt Klok Anders. Han var ungdomskammerat med Tømmermester Jens Karl Hansen i Hansted, har Anders fortalt mig. Jeg har siden hen arbejdet sammen med Anders på Bygholm Teglværk. I samme hus boede endvidere en syerske fra Horsens, der hed Ida sammen med snedker Laurs Busk. I den anden ende boede en fængselsbetjent med sin kone og børn. Fra en veranda i haven solgte Ida is om sommeren.

Jørgen Østergård, Peter Sørensen, Kaj Jensen og Verner Kristensen. Hansted ca. 1950.

Kammeraten

Lige ned for vores vej ligger et stort hus (i dag Gitte og Peter Djernæs Hanstedvej 23, huset er bygget om). Dengang havde huset tre lejligheder. Mod øst boede Ingeborg og Aksel ”vejmand” Jensen. I midten boede deres datter og svigersøn, Inger og Verner Høllund Kristensen og mod vest boede ejeren af huset, Milita Siig Pedersen og hendes søn Karl Siig. Han var min ven og kammerat. Det var hans far muremester Siig, der byggede Lundum Hansted Centralskole. Det hed den da jeg gik i den, nu hedder den så Egebjerg skolen. Muremester Siig døde ved en ulykke under byggeriet, da han tog stilladset ned i sløjd lokalet.
Rundt om Karls hus var der god plads at lege på og i haven var der mange æble og pæretræer. Det var et fantastisk syn når de blomstrede.
Når Karl holdt fødselsdag, så var hans moster Ingfred der og hjælpe til.
Foruden boller og kringler og lagkage blev der bagt vafler på komfuret. Milita havde et vaffeljern der kunne dreje, imponerende, vi andre unger havde aldrig set noget lignende, og ih hvor de smagte godt med sukker og syltetøj og chokolade til.
Karl havde fødselsdag sidst i maj måned og på hans fødselsdag i år 1951 havde der hele formiddagen stormet og regnet. Et rigtigt frygteligt vejr hvor grene blev revet af træerne og et landevejstræ ved Lunden om til Hanstedgård var revet op med rod.
Dengang stod der store landevejstræer langs hovedvej 10 (Egebjergvej). Min far stod for at fælde træerne helt fra Gedved til Adelgade i Horsens. Han havde en halv snes mand i sjakket som udførte fældningen af træerne i 1953.

Blomsterhaver

Nedenfor i samme side af vejen boede enke Marie Beck hun havde den flotteste blomsterhave med et guldregnstræ som var enorm flot. Ud mod vejen var der en stensætning med blomster hvor der var masser af sommerfugle og bier. Vi børn kom blomster i glas og fangede bier deri, men vi lukkede dem ud igen.
Alle husene i Hansted både nord og syd for banen havde frugttræer. Der var æble- og pæretræer og et væld af bærbuske samt masser af flotte urtehaver. Og om foråret var der masser af syrenbuske, især Karen Munck havde nogen flotte syrener, og hvis de var sprunget ud d. 20. Maj kom hun ned til min mor. For Karen og min mor fyldte år samme dag. Og hvert år sagde hun det samme ”her Marie, er der en buket syrener, for du har sgu ikke nogen ordentlige selv”

Frk. Vinther

Længere nede af Hanstedvej er to gamle huse med stråtag, nr. 42 var Frk. Vinthers hus. Huset indeholdt en fedevarebutik, som Frk. Vinther selv omtalte den. Pølser hang på rækker derinde, der var snitter, pålæg leverpostej, medister, spegesild, hvidt øl, sodavand, brød og diverse slik. Og noget, der hed ramona, det var noget til at smøre på brødet, en slags erstatning for marmelade. Flere gange om ugen kørte frk. Vinther på sin cykel til Horsens om morgenen, ind til Kopmand slagteriet eller til Andelsslagteriets udsalg og hentede friske varer.

1956: Hermand Kristensen mundharpe, Verner Kristensen trommer.

Frk. Vinther var født i Randers, hun kom på den katolske skole i Fredericia hvor hun ikke ville lære tysk, men hendes lyst til at rejse førte hende til Flensborg og videre til Provinsen Elsass i Tyskland. Der blev hun uddannet sygeplejerske. Hun kom derfra til Konstantinopel hvor hun var under hele Første Verdenskrig som operationssygeplejerske. Derfra rejste hun videre til Syrien, og derefter via København og endte så med at købe huset og hendes fedevareforretning i Hansted i 1932. Frk. Vinther talte flere sprog og læste flere aviser. Da jeg skulle konfirmeres blev jeg inviteret ind i hendes stue og fik en småkage og et lille glas kirsebærvin og Det nye Testamente af hende, og et par ord med på vejen. Det var en dame med stor viden, der havde set frygtelige ting i sit liv. Frk. Vinther gik i Hansted Kirke men om hun var katolik til sidst, det ved jeg ikke, men som hun sagde: ”Vor Herre vil nok møde mig uanset hvor”.

Søren Peter Sørensen på sin motorcykel Viktoria Capri 1953.

Daglejere

I huset på Hanstedvej nr. 44 boede Marie Tæske og hendes to sønner Rasmus og Peter. Peter der var stor, og havde tilnavnet tykke arbejdede, som daglejer på gårdene, meget ved Søren Sørensen på Petersminde, Peter lagde altid i tærskemaskinen, og når han stod der, så røg korn negene i maskinen lige så hurtigt som de røg op på bordet til ham. Så selvom han var stor var han en knag til at arbejde og når de var færdige og klar til kaffetid serverede Kristiane gårdens frue, pandekager og syltetøj. Det var noget, der smagte og der var nok af pandekager at tage af.
I det næste hus nedad nr. 42 boede der også to familier. Mod øst, boede den døvstumme skomager og hans kone. Og mod vest Magnus som af åbenlyse grunde blev kaldt den tavse dansker og hans Kone Anne. Han sagde nemlig aldrig noget.

Fagforening

Længere nede af vejen i nr. 40 boede Adolf og Stine. Huset tjente også som kontrolsted for de arbejdsløse arbejdsmænd, der var i fagforening, Adolf var murerarbejdsmand og så var han Socialdemokrat og sad i bestyrelsen i både fagforening og parti.

Det sidste hus på vejen var nr 38. Der boede Ejnar Holst, som var murerarbejdsmand i Horsens og hans Kone og deres søn Bent.

Pottemager

På modsatte side af vejen der boede Pottemager Harald Dissing og hans kone Erika, en for mig at se fantastisk pottemager og kunstner.
I bogen fra det gamle Lundum Hansted er der et afsnit om pottemagerfamilierne Dissing fra Hansted.

Mølleren

Nede i Hansted Mølle boede Anders Christian Christensen og hans kone Ellen Marie Christensen. I møllen blev der malet korn og savet trækævler op til tømmer. Der skulle være godt med vand i åen for at maskineriet kunne køre.
Christian Møller havde to flotte røde heste, til markarbejdet, jeg husker ham tydeligt med selvbinderen. Ved mølleren købte far også kartofler, der har jeg hentet mange sække, op på cyklen med hundrede pund og så hjemad.
Jeg har fanget lidt ål i åen før slusen ved møllen, men Chr. Møller sagde der havde været flere ål før i tiden.

Tømmeren

På hjørnet af vejen til Møllen ligger den store hvide villa, og bagved bygningen Hansted tømmerforretning, ja det gør den stadigvæk, men dengang var det Tømrermester Jens Karl Hansen. Jens Karl var en rask mand med fart på, når han kom enten på cykel, men for det meste gående, i sine grå gummisko, tømmerbukser med tommestokken i, skjorte og vest. Han havde næsten aldrig jakke på med mindre det var meget koldt, blyanten bag øret og ternet kasket på sned, og ikke at forglemme spadserestokken.
Jens Karl havde ikke bil men klarede arbejdet på gåben eller på cykel, Bilen kom først til senere. Jens Karl var altid i godt humør og havde altid en kvik bemærkning men jeg husker da han havde fået sin første bil en Morris pick up at han kom ud for en venstre svings ulykke på broen over Hansted å da var mesteren godt nok rystet men der var heldigvis kun materiel skade. Jens Karl havde flere svende og lærlinge i arbejde.
Udover arbejdet som tømrer var Jens Karl også bedemand.

Murermester Thomas Petersen i hvidt tøj. Tømrermester Jens Karl Hansen svinger klasketten og udbringer et leve.

Bisættelse

Når der var dødsfald i Hansted husker jeg, den hestetrukne ligvogn fra Horsens. Den lignede en karet, var åben med sorte gardiner og den pyntede kiste var synlig for enhver. Ligvognen blev trukket af sorte heste med flot og pudset seletøj. Kusken sad oppe på bukken med høj hat. Flere gange var der strøet gran og blomster på vejen i Hansted. Folk stod stille med hatten i hånden mens følget gik forbi, i ærværdig respekt for de døde.

Cykelhandleren

I den østre ende af tømmerværkstedet var der cykelværksted og salg af cykler. Og i den røde villa foran ud mod gaden, boede Ejvind Hansen. Han var cykelhandler og broder til Jens Karl. Ejvind blev kaldet ”Gaf” han havde mistet sit ene ben ved sygdom, så han havde et kunstigt ben lavet af gummi som knirkede, når han gik.
Gaf havde en overgang flere ansatte i sin forretning. De satte eger i nav og egrede op, satte nipler på egerne igennem fælgen, men Gaf spændte selv hjulene op, det overlod han ikke til andre. Gaf leverede cykelhjul til I Chr. Mikkelsen i Horsens.
Det var hylende skægt at komme i Ejvinds værksted, der skete altid noget, og Ejvind kunne bare sætte en cykel i stand male den så cyklen var så god som ny. Hos Gaf købte far den første cykel til mig og flere fulgte efter siden hen, men som Gaf sagde” der er intet som en ”Brenneborg cykel”.
Ejvind var af og til i Horsens og aflagde restaurationen Guldhornet i Smedegade et besøg, det lagde han ikke skjul på, men hvad, livet skulle jo leves.

Gården

På venstre side af vejen op i byen ligger Marinus Nielsens gård i dag nr.27, En rigtig stor gård syntes jeg da jeg var dreng. Marinus Nielsen havde to sønner, der begge arbejdede derhjemme. Sønnerne hed Svend og Holger, Omkring 1950 fik gården en traktor af mærket Ferguson. Det gik som en løbeild mellem os knægte. Traktoren blev leveret af firmaet Holger Nielsen i Horsens. Hele formiddagen stod mekanikeren og trak ledninger og monterede lygter og liftet bagpå. Det var den første traktor i Hansted, kun Hanstedgård havde en traktor dengang, og jeg fik lov til at køre Fergusonen frem i marken, når de kørte korn eller roer hjem, så gik Svend og Holger på hver sin side af vognen og læssede på.
Når de tærskede korn tog vi halm fra oppe på loftet og skulle stakke det. Hvis vi var blevet for mange, gik det mere op i leg deroppe på loftet, så kunne vi godt få en ordentlig røffel, en enkelt gang endda en på låget, og vi arbejdede endda gratis. Ha ha, ja den gik nok ikke i dag, men det var nu sjovt dengang syntes jeg.

Leif Kristensen, Hansted 1958.

 Kaj

Hvor der i dag er en tom grund efter gården, var der et gammelt hus, mine forældre boede der i 1938, men i 1950 boede (skub)Helga og Marinus Østrup i huset. Marinus havde en gammel lastbil, den blev startet med håndsving men den ville ikke altid starte, så måtte Helga skubbe deraf navnet SKUB Helga. Marinus kørte rundt og solgte muslingeskaller eller samlede gammelt jern: Marinus handlede meget, og fotograferede mange billeder. De havde to sønner, Den ene hed Benny og den anden hed Kaj, men blev som regel kaldt Kaj ”dyttelyt”. Navnet kom af han kunne sidde i timevis i den gamle bil og lege at han kørte, og jeg sad ved siden af, Kaj fortalte hvor vi kørte og skiftede gear det var så livagtig at det var lige før at bilen begyndte at bevæge sig men hverken hjul eller motor rørte sig for benzin var der som regel ikke noget af på bilen skulle den ud at køre blev der hentet fem liter benzin, ja det er svær og forestille sig den tid i dag.
Kaj havde også tilnavnet General Schiøtz. Kaj havde chaufførkasket med blank skygge og svederem han var min bror Verners kammerat jeg tror det var Verner der fandt på navnene til Kaj.
Kaj kom ind til Livgarden, og han sagde til min far, jeg kommer hjem og viser dig uniformen Herman, og det gjorde han. En dag stod han udenfor vores dør i den flotte blå gallauniform med sværd. Kaj var utrolig flot også i civil.


Herman og Marie Kristensen Hanstedvej 46 A 1990.

Købmanden

Købmandsbutikken i Hansted blev drevet af købmand Villy Vang Nielsen og fruen Kamma. Butikken lå dengang i huset nr 31 Villy Vang byggede omkring 1950 den nye butik på den anden side vejen. Den købmandsbutik som Minna og Arne Pedersen senere overtog og drev i mange år.

 Ved Gangbroen

I det meget lange hus efter købmanden boede karetmageren Anthony og hans kone Johanne. Han reparerede hestevogne og lavede ladet til hans svigersøn Vagn Jacobsens nye lastvogn, Vagn og deres datter Åse boede et par huse længere oppe af gaden, Vagn havde kørslen med sneplov i Hansted sogn.

Og i huset lige efter boede taxavognmand og kørelærer Peder Svane, han boede sammen med sin søster Yelva. Deres have var fyldt med roser og stokroser en meget flot blomsterhave.
Taxaen som vognmand Svane havde, var en De Soto 8 prs som han kørte taxa med inde i Horsens. Skolevognen en Opel Kapitain som en del år efter blev udskiftet med en Opel Admiral.
Ingen hverken folk eller fæ var i fare for at blive kørt ned når Svane kørte op eller ned gennem byen farten var sjældent over 20 km i timen, men når han kom på landevejen så blev der lukket op for farten.
Det var på denne tid at mange i Hansted tog førerbevis havde det været i dag med de priser der er på at få et kørekort så var Svane blevet en rig mand med de mange timer nogen af hans kunder måtte havde for at bestå køreprøven.

Brugsen

Omme i byen var Hansted Brugsforening, hvor uddeler Hansen og hans kone Linne regerede og to ansatte. Det var en rigtig gammeldags butik hvor varerne var i skuffer under disken som blev vejet ud ved handel og der blev skrevet i kontrabogen. Udenfor var der en benzintank med håndpumpe når Hansen var ude at pumpe benzin på biler måtte han ligge cigaren som han gik med meget af tiden.

Slagter

På sydsiden af banen boede slagter Theodor Sørensen, og sønnen Kaj der også var slagter, de kørte rundt i en lille varevogn og solgte kød, det gjorde også slagteren fra Gedved Vigan Rasmussen, og der kom en fiskemand fra Horsens en gang om ugen plus en der solgte ost.

Asfaltens cowboy

Den lille hestevognmand Oscar Skåde fra Hammersholm, chaufførkasket med blank skygge og forklæde og træskostøvler, med sin vogn og to Nordbagger foran. Han kørte som vognmand for alle der skulle havde noget flyttet, men når os unger råbte nu kommer  ASFALTENS COWBOY så skulle vi ikke for tæt på for han havde jo pisken. Når Oscar havde fået sin skrå så kunne han køre hele dagen.

Det er som jeg husker et lille udsnit af Hansteds beboere omkring 1950.

Måske mere en anden gang.

BROEN 21. årgang nr. 2  december – januar – februar 2008/09 

lokalhistorie

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *