Teglværksdrift i Egebjerg

Klik og se artiklen i bladlayout Klik evt. til artikel om Lundum Teglværk

Teglværksdrift i Egebjerg

Af Verner Bjerge:

Når man vil fortælle om teglværker i Egebjerg, vil de fleste nok sige: Hvad er nu det for noget? Der har aldrig været teglværker her! men taler man med folk lidt oppe i
årene, vil mange kunne huske, at de har hørt om et værk, uden dog at have set det. Der har endda været 2 teglværker, men herom senere.

I mange andre byer, hvor der tidligere har ligget teglværker, har man opkaldt veje efter dem, således at man mange steder finder navne som „Teglværksvej” o.lign. Vejnavne som minder om det, der var engang. Det har man ikke i Egebjerg, (det er vel egentligt ikke for sent endnu?) det eneste tegn der i dag, og kan minde om det, er „Teglgården”, som på det viste billede, med store bogstaver fortæller om en længst forsvunden æra.

Teglgaarden 2007
Teglgården anno 2007.

Hvornår man er startet på at brænde tegl i Egebjerg vides ikke, men det 1. livstegn vi møder, er på „Mansa’s” kort fra 1860-61, hvor der tydeligt er vist „Teglbrænderi.”
ved Egebjerg.

Kort med teglværk vist i cirkel
Udsnit af „Mansas” kort 1860-61. „Teglbrænderi” vist i cirklen.

Vi skal helt hen til 1879, før vi igen får et spor, idet der i „Trap’s” Danmarks topografiske beskrivelser 2. udgave under Egebjerg, kort og godt er nævnt: Egebjerg med 2 teglværker .
Altså er der 2 teglværker.

Først om Egebjerg Teglværk

Kigger vi på kort fra matrikelstyrelsens målebordsblade, finder vi på en udgave fra 1880, et teglværk ca. 200 m lidt sydøst for Teglgården, dette er „Egebjerg Teglværk”.

Kort Egebjerg
Kun Egebjerg tv. vist syd for teglgården.

Jørgen Andersen Holst ejer Teglgården 1814-1866, så han er uden tvivl grundlæggeren og 1. ejer af værket.
I årene her efter er der følgende ejere på Teglgård Matr. nr.10:
1866-1880 Søren Thygesen
1880-1883 Rasmus Pedersen
1883-1902 Rasmus Pedersens enke kaldet Caroline Sørensen (Hun ansætter i 1896 Hans
Caspersen Zink, som senere bliver bestyrer på Østbæk Teglværk)
1902-? Rasmus Møller Rasmussen. R.M.R. dør åbenbart ca. 1907.

Fra Horsens Folkeblad har vi en interessant annonce fra 2/4 1908, der fortæller en
masse.

Teglværk med gård til salg

For det første er det en helt unik overskrift med „Teglværk med Gård” til salg, det hedder ellers alle andre steder „Gård med Teglværk”.
Noget kunne jo tyde på, at det er teglværket, der er det væsentligste, og gården den mindst betydningsfulde i denne handel.
Ejeren er død, og gården til salg, den er selvforsynende med brændsel til ovnen, idet man har 3 tdr. land tørvejord, hvilket er meget vigtigt. Den fortæller også at årsproduktionen
er 600.000 sten.
Sammenholdt med senere annonce, som fortæller at man har en højovn til 60.000 sten, ved vi altså at man brænder 10 ovnfulde på en sæson.
Her skal man huske på at sæsonen, kun er ca. et halvt år, da man ikke kan starte om foråret, før det er slut med nattefrosten, og igen må man holde, så snart der er udsigt til
frost.

Teglgaarden have ca 1906

Det lykkes åbenbart ikke lige at finde en køber, idet vi skal frem til 1911, hvor Rasmus Møller Rasmussens enke sælger Teglgården til Ole Pedersen, som har den til 1920.

Notits Skanderborg Amtsavis
Notist i tidsskriftet „Lerindustrien” 21. februar 1919.

At der er økonomiske problemer er der visse tegn på, en notits i tidskriftet „Lerindustrien” fra 21/12 1919 fortælles, at Hagensen og Åen (som var et sagførerfirma), har bortforpagtet værket til „Skipper”, denne „Skipper” er nævnt som forpagter i 1902, og for øvrigt er han bestyrer på Hovedgård Teglværk i hvert fald mindst i tiden fra 1904 til 1912.
Om der har været for lidt kaptajn i “Skipper”, på en nok lidt synkende skude, eller hvad? I hvert fald er det en kort fornøjelse, idet der allerede 13 måneder senere søges en ny forpagter, igen ifølge “Lerindustrien” 19/3 1920.

Egebjerg Teglværk til forpagtning
Annonce i tidsskriftet „Lerindustrien” 19. marts 1920.

Om det er lykkedes at skaffe en ny forpagter vides ikke, men her slutter vore sidste spor af Egebjerg Teglværk.
Værket kan dog godt have virket et par år endnu, men de økonomiske problemer har ikke været overstået. P. Hansen køber Teglgården i 1921, men tages under konkursbehandling 28/7 1922, hvor Ejnar Kronshage overtager den som ufyldestgjort panthaver. Og i 1923 er Ingvard Isbov ejer.
Der er ingen tvivl om at værket i 1920, med sin gamle højovn, slet ikke var konkurrencedygtig, og totalt overhalet af ringovnen, som kom til Danmark allerede 1870.
Højovnen som hørte til værket her, er den type som tidligere fandtes overalt. En type som i korte træk, virkede på helt samme måde som en bageovn. Først fyldte man ovnen
med tørrede sten, fyrede langsomt op, for til sidst at fyre op med stor kraft, indtil stenene var fuldbrændte. Når dette så var sket, slukkede man for ilden, og ventede på at ovnen
blev så kold, at man kunne komme ind i ovnen og tømme den. Her skulle man gerne vente ca.1 uges tid.
Det er klart, at man på denne måde havde et mægtigt energispild, hvad den nye type ringovn ikke havde, her udnyttede man varmen meget bedre, ved at køre ilden
rundt kontinuerligt, således at man i den ene side brændte stenene, og i modsatte side kunne man tage de brændte sten ud, og indsætte ubrændte.
Tiden er nu helt løbet fra de gamle højovne, og der er i 1920 ikke mange tilbage, således vælger f. eks. Lundum Teglværk i 1919, at vælte deres gamle højovn, og erstatte den med en ringovn.

Peder Pedersen havde i 1987 en samtale med fhv. Gdr. Marinus Nielsen Hansted, som fortæller om teglværket. Det har tidligere været bragt i “Broen” 14. årgang nr.1, men
skal gengives her.

Teglværket på Teglgården i Egebjerg
På Teglgården i Egebjerg lå der, som navnet siger, et teglværk. Det ejede min kusine og hendes mand. Der var god gang i produktionen af teglsten, de havde ord for at være af god kvalitet. Teglværket lå der, hvor nu minkfarmen ligger. Leret, som skulle bruges, kunne man grave ud af bakken ved siden af teglværket, men det var blåler, som gav gule sten. Ville man hellere have røde sten, var det også muligt, men så skulle leret hentes omme i Hansted Skov, hvor der var en forekomst af rødler. Da Enggården blev bygget om, fik vi gule sten til udbygningerne, og røde til stuehuset.
På teglværket var der tre fast ansatte teglbrændere og derforuden nogle løsarbejdere, som arbejdede med leret og de færdige produkter.
Der blev solgt mange sten til murermestre i Horsens.
Transporten foregik med hestevogn, 1000 sten, var hvad et spand heste kunne trække. Vi hentede selv de sten, som skulle bruges til ombygningen af gården.

Teglgården
„Teglgården” med minkhallerne, hvor teglværket lå.

Som kommentar til nævnte beretning, kan det oplyses, at det øverste lerlag, altid er rødler, men dette ligger altid i et forholdvis tyndt lag på max. 1.5 m. tykkelse. Det bliver
derfor skrællet af, og brugt først. Dette har også været tilfældet her, man har opbrugt det stedlige ler, og har gravet videre i Hansted Skov.
Også i bogen „Mennesker og steder, i Hansted og Egebjerg”, er værket omtalt kort af gdr. Georg Lind. På „Teglgården” havde man tidligere udnyttet lerforekomsterne til teglbrænding. Endnu i begyndelsen 1930-erne stod teglværket med bygninger og tipvogne, selv om produktionen for længst var ophørt.

Fra forsikringspolicen oplyses det, at bygningerne er nedbrudt 1933, og værkets historie er hermed en saga blot.

Plan ag Egebjerg Teglværk

Kort med begge teglværker

Egebjerg Nordre Teglværk.

At beskrive dette værk, er langt sværere.
Ser man på målebordsbladet fra 1900 med begge værker vist, og med en indbyrdes beliggenhed på ca. 200 m og tæt på Teglgården, er det nærliggende at tro at begge værker har tilhørt gården.
Dette er imidlertid ikke tilfældet. Værket har ligget på matr. nr. 8q i dag Vandmøllevej 34. Jorden hørte til gården „Højvang”, som lå på Vandværksvej ved siden af „Skovgård” indtil 1906, hvor den blev flytte til Egebjergvej 150.
Gården havde et stykke jord syd på, øst for Teglgård, og her lå værket.
Som før omtalt, nævner „Trap” i 1879: Egebjerg med 2 teglværker, og i folketællingslisten fra 1880, finder vi Laurs Christen Christensen som forpagter. I 1890 nævnes han igen, sammen med Simon Henrik Laus, begge Egebjerg Nordre Teglværk, En handelskalender fra 1889 nævner under teglværker Egebjerg: Jens V. Jensen og igen i 1892: Jens V. Jensens enke. Dette passer fint, idet Jens Winther Jensen står som ejer af „Højvang” 1866-1906, det må dog være hans enke, der har ejet den de sidste ca.15 år.
Vandværksvej 34 ejes i dag af Finn Groth, og han har fortalt, at der på grunden er masser af murbrokker, og da han for nogle år siden, satte ny mur i den ene langside i sit hus, kom han på et stort arbejde med at fjerne det gamle fundament, som bestod af store sammenbrændte murstensklumper (også kaldt for „hunde”), som var stillet på række,
som fundament.
Han fortalte også, at da stormen for nogle år siden væltede et stort træ, vippede roden en masse murbrokker op.
Finn Groth mente, han på et tidspunkt havde set et kort med diverse bygninger og endda tipvognsspor, men kunne ikke lige huske hvor. Ifølge BBR var huset fra 1852.
Dette var de sparsomme oplysninger om Nordre Teglværk.

Kort med vandværkernes beliggenhed

Skulle nogen have supplerende oplysninger til denne artikel af nogen art, det være sig billeder eller andet, er forfatteren og lokalarkivet meget interesserede i at høre
derom.

Afslutningsvis må jeg sige, da jeg ikke har lokalkendskabet, at det har været rart at kunne trække på lokalarkivet, og ikke mindst på Peder Pedersen, som jo ikke bare ved, hvem der bor på de forskellige adresser, men også har i hovedet, hvilket matrikelnummer adressen har.

Marts – april – maj 2007

Broen 19. årgang – nr. 3

Lokalhistorie erhverv teglværker

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *