Del af Egebjerggaards historie

Af Peder Pedersen                                     Klik og se artiklen i bladlayout

2007_20_1_A_Oestergaard_Thomsen
AxelØstergaard Thomsen

Aksel Østergaard Thomsen bor på Banevænget 6 i Hansted. Mange vil nok kende ham fra hans færden på ”Egebakken” hvor han næsten daglig kommer og får sin middagsmad.


Slægtsbogen
2007_20_1_Slaegtsbog

Aksel Østergaard Thomsen har ellers altid været landmand, i mange år drev han, sammen med sin hustru Anna Birgitte Marie Gosvig gården „Langkærgaard“ i Aaes ved Tvingstrup. I 1964 bad han „Dansk Slægtsforskning i Fredericia“ om at udarbejde en slægtsbog for hans slægt. Det kom der en tyk bog ud af, flot med træbind, som er udskåret på forsiden.

Denbog var Aksel Østergaard været så venlig at låne mig, for som han sagde: Den skal du se, for der står noget om Egebjerggaards historie. Og det skal jeg ellers love for at der gør.

2007_20_1_Langkjaergaard
A. Østergaard Thomsens gård “Langkjærgaard” i Tvingstrup

Østergaard Thomsen er født i Løgballe ved Ø. Snede, og hans nærmeste slægt havde hjemme i egnen omkring Sdr. Aldum, Stenderup, Uth og Ølsted. Men en gren af A. Østergaard Thomsens mors slægt peger tilbage til Egebjerggaard, og det er den vi her skal interessere os for.

Holger Rosenkrantz

I midten af 1500-tallet boede Greve Holger Rosenkrantz på Boller Slot.

2007_20_1_Boller_slot
Boller Slot.

2007_20_1_Holger_Rosenkrantz
Holger Rosenkrantz.

Holger Rosenkrantz var, efter sin første kones død, enkemand i 10 år. I denne periode havde han en samlever Kirsten Nielsdatter. Parret fik i perioden tre børn: Gabriel, Christoffer og Diana.

Men Kirsten Nielsdatter var jo ikke adelig og netop på de tider kæmpede Danmarks højadel for at bevare deres status, bl. a. støttet af loven, der gjorde den adelsmand eller kvinde arveløs, som dristede sig til at indgå ægteskab med „ufrie borgere“ og en gennemgang af de gamle adelsslægters stamtavler viser da også tydeligt, hvorledes man ved passende ægteskaber længst muligt bevarede slægtens sociale niveau og slægten på Egebjerggaard skylder da heller ikke sin fornemme herkomst et sådant upassende ægteskab fra højadel og ned i bondestanden.

Senere da Holger Rosenkrantz igen blev gift adelig med Karina Christoffersdatter Gyldenstjerne, måtte Holger Rosenkrantz skaffe Kirsten Nielsdatter og hendes tre børn et standsmæssig udkomme. Formodentlig har Holger Rosenkrantz søgt råd hos kongen, som var hans nære ven og sikkert helt på det rene med Holger Rosenkrantz privatliv.

2007_20_1_Egebjerggaard_1935
Egebjerggaard før branden i 1935

Dette resulterede i et kongeligt skøde af 12 oktober 1565, hvori Holger Rosenkrantz tilskøder Kirsten Nielsdatter og hendes børn en gård i Egebjerg – kaldet „Egebjerggaard“ Foruden en gård på Lundum Mark – ikke nærmere præciseret – med adelig frihed for hende, hendes børn og deres efterkommere på samme gods.

Skødets oprindelige ordlyd

2007_20_1_Skoedet

 

Kirsten Nielsdatter har formentlig forladt Boller umiddelbart efter at hun har fået tillagt Egebjerggaard og er vel sammen med sine børn flyttet ind på Egebjerggaard, hvor der dog endnu i 1572 boede en Peter Michelsen som bruger. Selv har hun nok ikke haft så megen indsigt i landbrug at hun kunne styre gården selv, hvorfor hun ganske sikkert har haft en foged eller bestyrer til at klare den daglige drift, og helt utænkelig er det vel ikke at hun efter sin ankomst til Egebjerggaard, har indgået ægteskab med Peter Michelsen, som i 1572 står opført som gårdens bruger.

Egebjerggaard var på de tider en anseelig gård på størrelse med 2 – 3 almindelige bøndergårde. Ved matrikuleringen 1688 blev dens hartkorn ansat til 17 tdr. 5 skp. 2 fjdk. og 1 album. Gården har sikkert af Holger Rosenkrantz været tænkt som et tilstrækkelig økonomisk fundament så børnenes adelskab kunne bevares.

Gabriel Holgersen

Gabriel Holgersen blev den af børnene, der kom til at føre slægten videre på den privilegerede Egebjerggaard, han måtte flere gange i sit lange liv – han blev næsten 100 år- føre processer mod sognets tiendeejer Kjeld Brochenhuus på Lerbæk, han kunne ikke forstå, at Gabriel Holgersen kunne slippe for at betale tiende af sin gård, hvad alle hans standsfæller måtte, men han blev hver gang frifundet, alene på grundlag af hans mors kongelige privilegium fra 1565.

Gabriel Holgersens ægteskabelige forhold er lidt uklare. Han synes første gang at have været gift med en datter af Erik Pedersen i Kørup, som var af den adelige slægt Gjødesen på Rask. I dette ægteskab havde han mindst tre børn, nemlig sønnen Holger Gabrielsen, der først var præst i Stouby, senere i Hylke, sønnen Erik Gabrielsen, som førte slægten videre på Egebjerggaard, samt en datter Anne Gabrielsdatter, som var gift med Jens Ottosen i Eldrup.

I 1623 var Gabriel Holgersen gift med Maren Hansdatter, som var forstanderinde for Børnehuset i København. Hun indsendte d. 11. september 1623 en klage til Kongen over, at hendes mand og ægtehusbonde Gabriel i Egebjerg i Stjernholms len „ligger i et slemt og forargeligt levned med en løsagtig kvinde ved navn Anne Albrits (muligvis datter af Albrecht Christoffersen) en adelsmand, hvis enke Bodil Munk i1616 boede på Raadvedgaard i Hansted sogn, og at de havde avlet børn sammen“

Lensmand Laurits Ebbesen fik derefter befaling om at undersøge sagen, og dersom det virkelig forholdt sig som anført, skulle han rejse tiltale mod dem begge og tage dom over dem og lade dem straffe. Ifald det skulle vise sig, at Anne Albrits havde større skyld end Gabriel, skulle han sende hende til tugthuset i København og i øvrigt lade ham straffe, som det sig hør og bør.

Det ser ud som der i dette forhold har været i hvert fald 2 sønner, nemlig: Anders Gabrielsen, som i 1650 var nærværende ved skiftet efter faderen, og som i 1682 boede i Egebjerg, og en søn Otto Gabrielsen, som i 1685 var bosat i Serritslev.

Hvornår Maren Hansdatter døde vides ikke, men efter hendes død, da Gabriel Holgersen selv var i en fremskreden alder, giftede han sig med Kirsten Nielsdatter, med hvem han vist ingen børn havde.

I 1641 skødede han 1/3 af Egebjerggaard til sønnen Erik Gabrielsen, som allerede nogle år havde været gift med Anne Sørensdatter, der var søster til Clemen Sørensen ridefogden på Boller, som siden kom til at varetage mange af slægtens interesser (Clement Sørensen var 5 x tipoldefar til Aksel Østergaard Thomsen).

2007_20_1_Egebjerggaard_1964
Egebjerggaard 1964.

Efter Gabriel Holgersens død, giftede hans enke Kirsten Nielsdatter sig med Niels Nielsen på Raavedgaard. Inden Gabriel Holgersens død var hele Egebjerggaard blevet pantsat til Clemen Sørensen på Boller, denne bortforpagtede gården til Peter Gjordsen fra Horsens i perioden 1653 – 1659 for en årlig afgift på 100 rigsdaler.

Efter denne forpagtningsperiodes ophør, blev Egebjerggaard overtaget af Christoffer Eriksen, han indgik ægteskab med Anne Nielsdatter fra Raadvedgaard .

2007_20_1_Boller_Egen
Boller Egen, som står i Boller Slotspark – Man mener at træet nærmer sig en alder af 1000 år. Ved en tidligere lejlighed har jeg set et billede, der viser et større selskab, som en sommerdag sad under kronen af det store træ i Boller Slotspark.
I selskabet deltog bl. mange andre Kong Frederik den 2. og Holger Rosenkrantz, jeg har desværre ikke kunnet finde det igen.

 

En ulykkelig hendelse

Den 6. juni 1672 skete der for Christoffer Eriksen og hans nærmeste det ubehagelige, at præstesønnen Hans Christensen Sneptrup, efter et besøg på Egebjerggaard, styrtede af hesten i en gyde tæt ved gården og pådrog sig så svære kvæstelser, at han næste morgen afgik ved døden i Christoffer Eriksens stue. I dagene derefter blev Christoffer Eriksen, hans hustru, tjenestefolk og en del naboer indgående afhørt om tragedien, og de noget langtrukne akter herom i Voer Herreds Tingbog viser, at myndighederne havde en mistanke om, at Christoffer Eriksen indirekte var skyld i Hans Christensens styrt fra hesten, men vidnerne erklærede dog, at Christoffer Eriksens og Hans Christensens samvær forinden var foregået i venskab og fordragelighed.

Den 11. december 1685 blev der afholdt skifte efter Christoffer Eriksen på Egebjerggaard, og kort tid derefter giftede Anne Nielsdatter sig med Søren Rasmussen på Rådvedgaard, der så flyttede ind på Egebjerggaard.

Den 12 maj 1686 blev Egebjerggaard takseret og synet af Voer Herreds vurderingsmænd, som fandt at gården led af stor brøstfældighed, flere steder manglede der loft og taget på den ene side af stuehuset var så råddent at der skulle bruges 24 traver langhalm til at udbedre skaderne. De to skorstene var også faldefærdige, gulvet over kælderen manglede, ja, selv bageovnen og brønden var defekt.

Det ville være en bekostelig affære at få gården bragt i rimelig stand igen, derfor valgte Anne Nielsdatter og hendes mand, at afstå gården til sønnen Erik Christoffersen og flyttede selv tilbage til Annes fødegård Raadvedgaard, hvor hendes mor Kirsten Nielsdatter indtil da havde boet.

I Anne Nielsdatters første ægteskab var der sønnen Erik Christoffersen, der som tidligere nævnt overtog Egebjerggaard efter moderen, og endvidere var der sønnen Søren Christoffersen, som var ungkarl og tjente hos broderen til dennes død i 1700, hvorefter han overtog Egebjerggaard, hvor han endte sine dage i 1749. Det siges at han i årenes løb havde samlet sig en mindre formue så han efterhånden var en ret velstående mand. På et tidspunkt indgik han ægteskab med præstedatteren Franziska Ullerika fra Hansted.

Efter Søren Christoffersens død, blev Egebjerggaard delt mellem hans to døtre. Den ene datter var gift med en vagtmester i Nim, den anden datter var gift med Morten Tønnesen Staal, en degnesøn fra Væer, som i årene efter Søren Christoffersens død boede på Egebjerggaard, men som i året 1753 solgte sin kones halvpart til en fjern slægtning Jens Pedersen Møller fra Tolstrup mølle (Aksel Østergård Thomsens 3 x tipoldefar). Gården blev nu udparcelleret i flere mindre ejendomme, men blev senere igen samlet og forenet af sønnen Jens Peder Møller, hvis slægt besad gården til 1918.

Holger Gabrielsen

Som før nævnt havde Gabriel Holgersen også en søn, som hed Holger Gabrielsen, han var først præst i Stouby, senere i Hylke. Han nævnes den 5. december 1633, da han sammen med svigerfaren Niels Findsen i Gammelby, blev stævnet for at have indespærret Franz Mortensens kone Mette Olesdatter af Vejle.

Holger Gabrielsen efterlod sig 8 børn: 1. Lene Holgersdatter, gift med Rasmus Pedersen Tøxen, præst i Løsning-Korning, 2. Anne Lisbeth Holgersdatter, vistnok gift med Mads Frandsen i Ejer. 3. Niels Holgersen, præst i Gangsted-Søvind, gift med Maren Jensdatter. 4. Anders Holgersen. forpagter på Hanstedgaard og ejer af Ørskovgaard, gift med Kirsten Johansdatter. 5. Margrete Holgersdatter, gift første gang med Mads Jørgensen Sommer, præst i Stouby 1634 – 1640, og gift anden gang med hans efterfølger i embedet Henrik Jørgensen. 6. Maren Holgersdatter, gift med Anders Lauritsen Stourup, rådmand i Fredericia. 7. Karen Holgersdatter, gift første gang med Jens Lauritsen Hanbjerg Nr. Omme, gift anden gang med Jens Olufsen, præst i Nr. Omme. 8. Marie Holgersen, gift med Jens Pedersen Bredal, præst i Klovborg, Tyrsting og Brædstrup.

Flere af Holger Grabrielsens børnebørn blev præster, bl.a. Maren Holgersdatter og Anders Lauritsen Stourups søn, Frands Andersen Stourup, som blev præst på Hirsholmene.

Denne Frands Andersen Stourup omtaltes 1704 af biskop Jens Bircherod, som forsømmelig i embedet, idet han ofte lod en anden oplæse noget af en postil for menigheden, når han enten selv var bortrejst eller ikke gad prædike. Han forsømte også at besøge de syge, som havde sendt bud efter ham.

Biskoppen anmodede derfor den 2. juni 1704 provsten i Horns Herred om at undersøge forholdene, og den 7. august tog han selv over til Hirsholmene, hvor han fandt ungdommen ”ganske slet funderet i kristendomskundskab” Men da menigheden var glade for deres præst, nøjedes Bircherod med at give ham en formaning.

2007_20_1_Boller_Egen_roden
Roden af Boller Egen, træet har været hult de sidste 2-300 år.

Note:

Der står meget mere i Aksel Østergaard Thomsens slægtsbog om slægten, som har rod i Egebjerggaard, men jeg har her fundet det frem, som efter min mening er mest interessant og som har tilknytning til egnen her.

2007 September – oktober – november

Broen 20. årgang – nr. 1

lokalhistorie slægter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *