Konfirmationer i Hansted Kirke 12. maj 2006

Klik her og se de flotte billeder af konfirmanderne og uddrag af konfirmationstalen i bladformat.’

7 A.
Camilla Holst Pedersen, Charlotte Lind Tobiesen, Christina Kjærgaard Jørgensen, Diana Marina Bækmand Andersen, Jeanette Larsen, Jonas Nikolaj Karlson Hammer, Jonas Havmøller, Julie Marie Bjerggaard Jørgensen, Kasper Puggaard Sørensen, Kenneth Lillienthal Heitmann, Laura Jakobsen Lorenz Leth Petersen, Louise Lundegaard Pedersen, Louise Witzansky Tonsborg, Maja Munch Braae, Michael Udengaard Holm, Nicoline Naomi Thune Rasmussen, Rick Dinesen, Sandra Køpke, Sandra Kathrine Hansen.

7. B
Alexander Falk, Anar Darri Bjarnason, Cecilie Francoise Masanet, Dennis Brinch Kjeldal, Hele Hald Jørgensen, Helgi Snær Sverrisson, Marc Philip Jensen, Nikolai Mejlstrup Høgh Christensen, Rasmus Aagaard Paetau, Rikke Marie Bilstrup, Thomas Christensen, Tine Kristina Nielsen, Tobias Sylvester Amundsen.

Uddrag fra konfirmationstalen i Hansted kirke 2006

Jeg vil på denne skønne og vidunderlige dag minde jer om nogle ord fra Kim Larsens “konfirmationssang”:
Susan Himmelblå. Ja altså den, der i et af versene lyder således :

  • “Hvis nogen siger det hele går ad helvede til
    så tro dem ikke
    det har altid været sådan og det bli’r det nok ved med
    tror du ikke?
    Men lov mig at du aldrig bli’r træt
    af livet en skønne dag
    for du er Susan Himmelblå
    og det er dit fra nu af
    Ah Susan Himmelblå
    ved du hvad jeg tænker på
    hvis jeg ku’
    så loved jeg diget langt og lykkeligt liv
    men jeg kan ikke spå”.

Det kunne jeg også ønske for alle jer. Ja altså et langt og lykkeligt liv.
Netop i den sang skriver Kim Larsen i næste vers om det I om et øjeblik skal, nemlig træffe jeres personlige valg. Jeres forældre valgte at lade jer døbe for mange år siden. I blev slet ikke spurgt om I var interesseret. Nu er valget jeres, ja altså om I vil fortsætte på den vej, der har med troen på Gud at gøre.
Og her er det Kim Larsen skriver: “Himmelen og stjernerne og fanden det store kvaj de står på hver sin side af dig lige nu sig ja eller nej”.
At vælge Himmelen frem for fanden det store kvaj er jo netop hvad I gør i dag. Vi forsager Djævelen og vi tror på Gud Fader, siger vi i trosbekendelsen. At vælge Himmelen er at lade sig inspirere af det som kommer derfra, nemlig Jesus Kristus. Og hvordan var han så? Jo ser du, da han gik i skole, sørgede han altid for, at alle var med i fællesskabet.
Ingen blev holdt udenfor. Han var altid opmærksom på dem, der stod sådan lidt udenfor fællesskabet og bød dem indenfor.
Da jeg gik i skole, stod Bent og Knud altid udenfor den rundkreds, vi andre skabte i skolegården, når vi ville tale sammen om det, der interesserede os. Vi stod med ryggen til dem. De ville så gerne være med, men det havde vi andre slet ikke syn for. Det var også altid dem, der blev valgt sidst, når vi skulle spille fodbold. Ikke fordi de var dårligere, men fordi vi selv masede os frem.
Konfirmander, Himmelen som Kim Larsen synger om, er ikke bare noget der kommer engang, nej det er udtryk for det fællesskab, vi kan skabe her og nu. Ja et himmelsk fællesskab. Et fællesskab, hvor vi alle er med. Konfirmander, åbn jeres kreds, luk dem ind, som altid står udenfor. Da vil du også selv opleve en himmelsk glæde.
Lad dagen i dag være den dag, hvor I vælger at byde andre ind i fællesskabet. Lad det være jeres måde at skabe en himmelsk stemning på, der hvor I fremover færdes…i skolen… ..senere på arbejdspladsen osv. Skrot fanden det store kvaj, der netop altid holder andre udenfor. Vælg Himmelen, der kærligt lukker enhver indenfor. Ja husk på, at Himmelens Gud allerede har valgt dig og lukket dig ind i sit evige kærlige fællesskab.
Og nu, inden I skal gå QPtil kirkens alter og sige nej til fanden det store kvaj og ja til det himmelske fællesskab, så vil jeg sige tak til jer alle for det år vi’ fik sammen. Jeg vil savne jer og græde mig selv i søvn de næste mange aftener. ..nåh nej, vi ses jo selvfølgelig i kirken igen de næste mange søndage, ikke sandt kære venner. I hvert fald, så er I hjertelig velkommen både i kirken og i præstegården.

Kærlig hilsen Torsten

BROEN 18. årgang nr. 4

juni – juli – august 2006

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *