Egebjerg i 1980-erne

Klik her eller på overskriften for at se artiklen i bladformat

Dette årti var ikke så begivenhedsrigt som det forrige,
men der skete dog ting som fik skelsættende betydning.

Af: Peder Pedersen

Michael Gorbachev og Ronald Reagan i gemytlig samtale

Michael Gorbachev og Ronald Reagan i gemytlig samtale

Ude i den store verden

I alle årene siden den 2. verdenskrig havde vi gået og frygtet at stormagterne USA og Sovjetunionen en dag ville ryge i totterne på hinanden, deres.retorik var til tider meget rå og uforsonlig. Her i det lille Danmark kunne nemt forestille os selv >midt i brændpunktet, hvis det en dag gik løs, heldigvis skete det ikke.

Berlin-muren havde delt øst- og Vesttyskland i to i næsten 30 år.

Berlin-muren havde delt øst- og Vesttyskland i to i næsten 30 år.

Vi oplevede op gennem 1980-erne at tonen mellem stormagterne blev mere forsonlig. I Sovjetunionen. kom Mikhail Gorbachev til magten, han var en ung og moderne mand, langt mere beleven end hans forgængere. Han talte om glasnost (åbenhed) og perestrojka (omstrukturering). Den engelske premiereminister Margaret Thatcher sagde om ham “Den mand kan jeg lave aftaler med”.
Årtiets største begivenhed var nok da Berlin-muren faldt den 9. nov. 1989, den havde da, i snart 30 år, delt Tyskland i to dele. Kort tid efter kollapsede Sovjetunionen og gjorde dermed en ende på den kolde krig, krigstruslen over Europa var på en gang borte.

Tjernobylværkets reaktor 4 nedsmeltede den 26. april 1986.

Tjernobylværkets reaktor 4 nedsmeltede den 26. april 1986.

En anden stor begivenhed i 80-erne var Tjernobyl-ulykken, det russiske atomkraftværk som eksploderede i april 1986. Ulykken kostede i første omgang 32 russere livet, men senere fik yderligere 40.000 kræft som følge af den øgede stråling, i dag 20 år efter taler man stadig om dødsfald som følge af ulykken.

Her i Danmark

Da Anker Jørgensen fra socialdemokratiet i 1982 måtte afgive regeringsmagten til den konservative Poul Schlütter, blev der foretaget forskellige indgreb for at breplse danskernes privatforbrug, alle med det forrflål at forbedre landets økonomi.
Men det havde også til følge, at samfundet mere eller mindre gik i stå. Det mest omtalte finanspolitiske indgreb var “Kartoffelkuren” som blev indført i ~fteråret 1986; den gjorde det dyrere at låne til byggeri og forbrug. Ordningen gav mærkbare resultater, allerede året efter i 1987 blev underskuddet på betalingsbalancen reduceret med 16 mia., så det nu kun lød på 20 mia.
Danskernes privatforbrug gik ned og byggeriet gik næsten i stå. En følge heraf var en øget arbejdsløshed. Efter “De glade tressere og halvfjerdsere” Blev firserne kaldt for “fattigfirserne”.

Byudvikling trods alt

Landet gik dog ikke helt i stå. I tiåret fra sidst i halvfjerdserne til sidst i firserne blev udstykningerne:
Egesholm, Birkeholm og Askeholm bebyggede. Men så gik byggeriet også helt i stå, på det dårligste år blev der kun bygget (to) parcelhuse i hele Horsens Kommune. De sidste grunde i Askeholm-udstykningen måtte Horsens Kommune sætte på udsalg til nedsatte priser, for dog at få lidt gang i byggeriet.

Lokalhistorie
Egebjerg Hansted Beboerforening blev startet umiddelbart efter kommunesammenlægningen i 1970. Op gennem halvfjerdserne og firserne havde foreningen arrangeret udflugter og Sankt hans fest om sommeren og møder og studiekredse om vinteren. Desuden tog foreningen initiativet til, en gang om året, at sammenkalde alle foreninger i området til et “Samrådsmøde” for at koordinere de respektive foreningers arrangementer, det skete ikke så sjældent, at man af vanvare kom til at ramme den samme dato til stor irritation for alle parter.
"Den blå folder"Efter samrådsmødet blev der udarbejdet en lille folder – “Den blå folder” – som blev omdelt adresseløst til samtlige husstande i den gamle Lundum Hansted kommune, den indeholdt en mødekalender og ikke ret meget andet. – Den blev forløberen for lokalbladet “Broen” som vi kender i dag -.
Ved samrådsmødet i 1983 kom, foruden repræsentanter for de forskellige foreninger, også to lærere ved
Egebjergskolen, nemlig Svend Lauersen og Mogens Kirkegaard, de to havde, hver for sig, arbejdet med lokalhistorie her i Hansted og Egebjerg på privat basis og nu ville de gerne, her i denne forsamling, spørge om der ikke var flere, som kunne tænke sig at være med?
Det resulterede i at Beboerforeningen den følgende vinter arrangerede en studiekreds på Egebjergskolen i samarbejde med “Den Rosing Ræderske Aftenskole” med emnet “Lokalhistorie” Til at lede studiekredsen blev ansat Niels Jørgen Andreasen fra Gedved. Han var uddannet arkivar og havde arbejdet med noget lignende i Gedved Kommune.
Interessen for sagen var ret overvældende, der kom ca. 15 deltagere og det blev ikke kun til en vinters arbejde, men hele tre. Niels Jørgen Andreasen underviste i de grundlæggende begreber omkring lokalhistorie og gav os mange gode ideer til hvor og hvordan vi kunne søge oplysninger. En bustur til Landsarkivet i Viborg indgik også i forløbet. Samtidig arbejdede hver deltager med et emne som han eller hun havde særlig kendskab til her i området. Da studiekredsen sluttede i foråret 1985 blev materialet samlet i en mappe, hver deltager fik et eksemplar med hjem.
Nu var det indsamlede lokalhistoriske materiale efterhånden så omfattende, at Mogens Kirkegaard fandt det tilstrækkeligt til at udgivelse af en bog.

Lokalhistoriske bøger

Lokalhistoriske bøger

I efteråret 1986 udkom så bogen “Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg” og året efter i 1987udkom endnu en bog “Fra det gamle Lundum Hansted”.
Interessen for det lokalhistoriske arbejde var som nævnt stor i starten, men ebbede med tiden ud, men fungerer dog stadig, nu i nye lokaler på “Egebakken”.

“Broen”

Broen

Broen

I nogle år havde Menighedsrådene i Lundum og Hansted udgivet et lille blad, hvori man kunne læse om kirkelige anliggender. Egebjerg Idrætsforening udgav også et mindre blad. Det samme gjorde Spejderne.
I 1988 fik Hans Thomsen en god ide. “Skulle man ikke prøve at samle alle i et blad”, måske kunne man også spare at udsende “Den blå folder”.
Der blev indkaldt til et møde, hvori deltog repræsentanter for: Spejderne, Raadved Borgerforening, Egebjerg
Idrætsforening, Han’sted Menighedsråd, Lundum Menighedsråd, Lundum Sogns Borgerforening,
Horsensegnens Husholdningsforening og Hansted Egebjerg Beboerforening.
Man blev på mødet enige om at forsøge at udgive et “borgerblad” som skulle omdeles gratis til alle husstande i den gamle Lundum Hansted Kommune, fire gange om året, foreløbig som et forsøg i et år, faldt forsøget godt ud, kunne man til den tid tage stilling til om man skulle fortsætte.

På side 2 i det første nummer kan man læse følgende:

Udgivernes  intentionerer blandt andet at:
. medvirketil styrkelseaf sammenholdeti den tidligere Lundum-Hansted Kommune
. informer om de lokale foreningers arbejde, gennem såvel referater som føromtale og arrangementskalender
. bringe interessante artikler om emner med lokalt tilsnit gerne af lokale skribenter
. åbne spalterne for dialog mellem enkeltpersoner og/eller grupper i lokalsamfundet
være talerør for det lokalsamfundet overfor det omgivende samfund.

“Borgerbladet” for det havde endnu ikke noget navn, udkom første gang i september 1988 med 24 sider. I det første nummer bad man beboerne, på egnen, komme med forslag til hvad bladet skulle hedde. Der kom mange forslag: H.E.L., KÆDEN, PLAKATEN, BROEN, LANDSBY-AVISEN,LANDSBY-NYT,§77, SOGNENYT,BIFO.
BIFOS, SPARTO.
Som man ser skortede det ikke på forslag, men det blev dog “BROEN” der løb af med sejren, bladet skulle jo være med til at bygge bro mellem folk her på egnen.
Broen blev, som bekendt en bragende succes og er det stadig, bladets redaktion får mange tilkendegivelser fra beboere som er glade for bladet, især er det populært blandt “gamle” beboere, som er flyttet fra egnen, men som gerne vil bevare kontakten. Hans Thomsen har en lang adresseliste med folk som får tilsendt bladet hver gang det udkommer.

Andre begivenheder i 1980-erne
1983 blev der indført et nyt betalingsmiddel “Dankortet”. Det blev dog i starten mødt med en del skepsis.
Rede penge havde vi jo altid kendt og checks var efterhånden blevet meget udbredt. Det nye plastickort, kunne man nu også stole på det? I dag er det jo fuldt accepteret, og checks kendes næsten ikke mere.
En anden nyhed fra firserne var TV 2. Indtil 1988 havde Danmarks Radio kun sendt TV på en kanal, nu fik vi altså to kanaler at vælge imellem.
Endnu en nyhed på medieområdet var Radio Horsens. Radio Horsens havde sin første udsendelse den 26. maj 1986, mange var lidt skeptiske i starten, kunne det nu også vare ved med sådan en lokal radiosender? Tiden har vist, at ideen var god nok, i år kan Radio Horsens fejre 20 års jubilæum.
Egebjerg-Hansted Forsamlingshus fejrede 100-års jubilæum den 6. oktober 1988. Begivenheden blev fejret på behørig vis, Mogens Kirkegaard udfærdigede et jubilæumsskrift med beskrivelse af de vigtigste begivenheder i husets historie.

Medborgerhuset i Lundum

Der havde tidligere været et Forsamlingshus i Lundumskov, men foreningen var for længst nedlagt og huset solgt til anden side.

Medborgerhuset i Lundum.

Medborgerhuset i Lundum.

Lundum Sogns Borgerforening satte sig nu i spidsen for igen at få et samlingssted i Lundum. Den tidligere forpagterbolig, som hørte til den nu nedlagte præstegård, kunne lejes af Århus Stift for en rimelig husleje. Horsens Kommune ydede et tilskud til projektet og beboerne i Lundum gik sammen og lagde et kæmpestort arbejde i det. Resultatet blevet dejligt samlingssted for byens beboere.

Mange nye tiltag

Aage Jensens Salamifabrik, som i mange år havde haft til huse på Langmarksvej, havde efterhånden fået pladsmangel, derfor købte virksomheden en stor grund af Horsens Kommune, som før havde tilhørt Hanstedgaard.
Her byggede “3 stjernet a/s” som firmaet nu hedder, en ny fabrik. Opførelsen af fabrikken stod på i det meste af året 1988, den stod færdig til ibrugtagning i februar 1989. I starten synede fabrikken meget der oppe på bakken, men ledelsen lagde stor vægt på, at omgivelserne kom til at fremstå så kønne som muligt og i dag virker den ikke så dominerende mere.

Chemitalic udvider.

Chemitalic udvider.

Chemitalic var kommet godt i gang og udvidede virksomheden gang på gang, i 1988 blev fabrikken udvidet med yderligere 3000 m2.

Mere El.

Ny transformator station i Egebjerg

Ny transformator station i Egebjerg

Udvidelserne af virksomhederne herude i området, sammen med byudviklingen i al almindelighed krævede mere elektrisk strøm til hertil, derfor blev der bygget en primærstation på Kærvej med tilhørende ledningsføring. De nye ledninger blev ført fra Hammersholm op langs med Egebjergvej på nogle master, som mildt sagt, ikke var ret kønne. Fra Beboerforeningens side blev der protesteret kraftigt, men direktør M. Lange fra Hovedgård og Omegns Højspændingsværk, som stod som bygherre, sagde at det ville blive 3 – 5 gange så dyrt at lægge jordkabler, så det kunne der ikke være tale om. Samme melding fik vi fra
Skærbækværkets ledelse da Beboerforeningens bestyrelse besøgte værket i samme anledning. Ikke desto mindre har vi siden erfaret, at luftledningerne fra Hammersholm og her til Egebjerg, var de sidste der blev rejst, siden har man ført strømmen frem i jordkabler. “Der kom for mange klager overluftledningerne” sagde man.

Pc’ens indtog

PC-en holdt sit indtog.

PC-en holdt sit indtog.

Det var også i 1980-erne at PC,en (den personlige computer) holdt sit indtog, ikke sådan at forstå, at alle hjem fik computer, men de fleste banker og virksomheder gik over til det elektroniske system. danskerne måtte til at lære nye ord som – hardware, software, harddisk, printer, computermuse, website og mange flere.

Kilder:
Oplysninger og billeder er hentet dels fra Hansted Sognearkiv og dels fra Internettet.

BROEN 18. årgang nr. 4

juni – juli – august 2006

Lokalhistorie, samtid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *