Hele verden ind under stråtaget

Klik og se artiklen i bladlayout

Hele verden ind under stråtaget

Tekst: Børge Winum

En sommerdag i starten af 50’erne, var vi en flok drenge, der kom cyklende gennem Gl. Egebjerg. Pludselig stoppede jeg op ud for nr. 15, her lå et smukt gammelt bindingsværkshus med stråtag, stokroser og hvad dertil hører. Det var nu ikke så meget huset eller stokroserne der vakte min interesse dengang, men det der var bag huset.

Her var rejst nogle høje master, hvori der var anbragt en masse mystiske antenner. Nogen af os havde hørt noget om, at der var noget der hed ”Radio Amatører”, og blev enige om at det måtte være en sådan der boede her.

Dette syn var noget, der kunne sætte fantasien i gang hos en og anden, der i forvejen interesserede sig for alt der havde med teknik at gøre.

På besøg hos Svend Jørgensen

Jeg fandt da også hurtigt ud af, at det var ”Malermester Svend Jørgensen” og hans hustru Karen der boede her. Nogen tid senere var jeg så heldig at træffe Svend Jørgensen, og det var en stor ære for mig, at blive inviteret til at besøge ham og se hans radio station. Efter dette besøg hos Svend Maler og Karen, som jeg altid kaldte dem, kom jeg mange gange på besøg, og der blev ofte budt på kaffe i Karens køkken.

Karen og Svend Jørgensen samt sønnen Per Jørgensen
Karen og Svend Jørgensen sammen med den yngste af deres sønner Per foran huset på Gl. Egebjergvej 15.

Udover at være en dygtig håndværker, var Svend ivrig radio amatør, og havde kaldesignalet OZ-3MP. Et sådan fik man tildelt af Post og telegrafvæsenet, når man havde aflagt en prøve.

Svend var kendt langt omkring, som en meget dygtig tekniker, der altid var parat til hjælpe andre og være problemknuser, og jeg benyttede da også en hver lejlighed til at suge til mig af hans store viden om alt, hvad der havde med radioteknik at gøre.

Dette medførte da også, at jeg selv fik min sendetilladelse i 1958, man skulle jo være fyldt 18. En ting der stadig undre mig, er den tålmodighed Svend altid havde, når han blev spurgt til råds, for det var ikke småting, han måtte stå model til.

Svend Jørgensen ved sin radiostation
Svend OZ-3MP ved sin hjemmebyggede amatør-station, anno 1950’erne.

Hjemmebygget

Hele Svends radiostation var 100% hjemmebygget, af den simple grund at der ikke fandtes fabrik-syede dengang, det var kun i USA at sådan noget fandtes.

Her til lands var det vanskeligt nok at fremskaffe de dele man skulle bruge. Man måtte enten ”slagte” noget gammelt militær eller skibs radioudstyr, her var altid et og andet der kunne bruges, nu og da måtte man selv fremstille div. stumper, så det var temmelig tidskrævende at bygge en komplet amatør station.

Med sin hjemmebyggede amatør radiostation lykkedes det dog Svend, at få forbindelse med de fjernest land i verden.

Det lykkedes for ham at få kontakt med New Zealand, så kan man ikke komme ret meget længere, da det stort set er lige på den anden side af kloden.

The Final Chapter
Et såkaldt QSL kort, her fra Kaptajn Kurt Carlsen, med kaldesignalet W-2ZXM/MM.

Kurt Carlsen

Svend havde også flere gange forbindelse med „Kaptajn Kurt Carlsen“, der også var ivrig radio amatør. Det var ham med det skæve skib „Flying Enterprise“, der forliste i januar 1952.

Når man så havde haft en sådan forbindelse, sendte man et såkaldt ”QSL-kort” til hinanden via et internationalt bureau, dette er en slags kvittering for den pågældende kontakt .

Kaptajn Kurt Carlsen besøgte da også Karen og Svend engang da han var i Danmark.

Vi var dengang mange radio amatører, der nød godt af Karen og Svends gæstfrihed, når vi kom på besøg for at få hjælp til at få vores udstyr til at virke. Så vi var mange der havde meget glæde af Svends venskab lige til hans alt for tidlige død, han blev desværre kun 67 år og fik aldrig lov til at nyde sit otium.

 

Marts – april – maj 2006  

Broen 18. årgang – nr. 3

Lokalhistorie hobby amatør radioBillederne venligst udlånt af familien.
 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *