Egebjerg i 1970-erne

Egebjerg i 1970-erne

Af: Peder Pedersen:                                   Tryk her for at se artiklen i bladformat

Nu er vi efterhånden kommet så langt frem i tiden, at mange selv kan huske hvad der skete dengang i 1970-erne, men jeg vil alligevel prøve at genopfriske nogle af minderne fra dengang.

Begivenhedsrigt årti

Prins Henrik og Dronning Margrethe bryllupsbillede
Dronning Margrethe og Prins Henrik.

1970-erne var i mange henseender et begivenhedsrigt årti, såvel på det lokale plan som på det nationale og internationale. Fredag den 14. januar 1972 døde vores gamle konge – Kong Frederik den 9 – og hans ældste datter prinsesse Margrethe blev udråbt til dronning af Danmark.
Dronning Margrethe var en ung, flot og intelligent dronning, hun tog danskerne med storm. I årene forud havde der været en del røster fremme om at monarkiet burde afskaffes, men efter dronning Margretes tronbestigelse forstummede de totalt.

Senere på året 1972, nærmere betegnet mandag den 2. oktober, var der folkeafstemning om hvorvidt Danmark skulle være medlem af EF -senere EU. Medlemskabet blev vedtaget med stor majoritet (63 %), medlemskabet trådte i kraft 1. januar 1973. Samme aften som afstemningsresultatet var kendt, bebudede statsminister J. O. Krag overraskende at han trådte tilbage som statsminister, som han
sagde: ikke på grund af afstemningens resultat, men han syntes at tiden nu var inde til forandring. Regeringen fortsatte, men med Anker Jørgensen som statsminister.

Krig i mellemøsten

I forbindelse med en krig i mellemøsten mellem Syrien, Egypten og Israel opstod der også priskrig på olie, da forhandlingerne brød sammen lukkede de arabiske olieproducerende lande (OPEC landene) for olietilførslen til USA og Holland, som var de to største aftagere af olie i den vestlige verden.

Statsminister Anker Jørgensen er ikke nogen stor mand, men han har aldrig været bange for at gå imod de store og indflydelsesrige. Det kom til udtryk i, november 1973, da kom han med nogle uovervejede, kritiske bemærkninger om de arabiske olieproducenter, med det resultat, at der omgående blev lukket for olien også til Danmark.

Det var intet mindre end en katastrofe for landet. Danmark fik dækket 90 % af sit energiforbrug af olie fra mellemøsten, danskerne havde helt indrettet sig på flydende brændsel, komfurer, kakkelovne og brændeovne var for længst smidt ud, selv kraftværkerne var baserede på olie. Nu var gode råd dyre, vinteren stod for døren og der var
hverken olie til opvarmning eller transport. Danskerne havde udsigt til en meget kold vinter.

Der blev foretaget forskellige indgreb for at spare på de knappe oliebeholdninger: Der blev henstillet til folk i almindelighed om at skrue ned for varmen. Der blev udstedt regulativer, der sagde at temperaturen skulle holdes under 20 graders celsius i offentlige lokaler, en del af gadelysene blev slukket og der var forbud mod at bruge el til
belysning af udstillingsvinduer, men det vi nok husker bedst er de bilfrie søndage. For at spare på benzinen blev der indført lavere hastighed på vejene generelt og et totalt forbud mod privat bilkørsel om søndagen, fra lørdag aften kl. 24,00 til søndag aften kl. 24,00. Det var underligt at se Egebjergvej helt tom for biltrafik, skal vi nævne en enkelt lyspunkt så var det at man kunne gå en søndagstur på vejen
uden fare for at blive kørt ned, hvis man da ellers kunne stå fast, for vejene blev kun nødtørftigt ryddet for sne og salt sparede man også på.

Det var pludselig gået op for danskerne, hvor risikabelt det var udelukkende at satse på billig olie fra mellemøsten. Der blev i hast lavet aftaler med Polen om leverance af kul så kraftværkerne igen kunne levere el. Mange fik installeret fastbrændselsfyr af forskellig art, og der blev talt meget om alternative energiformer dengang.

Efter en tid, blev der dog indgået en ny aftale med OPEC landene, Araberne var jo også selv interesseret i at sælge deres olie, men prisen var med et slag tredoblet, de gyldne tider med billig olie var for altid forbi.

Olietårne i Irak
Olieboretårne i Irak.

Jordskredsvalg
Tirsdag den 4. december 1973 var der valg til folketinget. Danskerne var blevet godt og grundigt trætte af alle de gamle partier og den måde landet blev regeret på i det hele taget, derfor opstod der ved dette valg ikke færre end 5 nye partier: Fremskridtspartiet, Centrum Demokraterne, Retsforbundet, Kristelig Folkeparti og Danmarks
Kommunistiske Parti. De nye partier besatte ved valget de 60 af folketingets samlede mandattal på 179. Mogens Glistrup fra Fremskridtspartiet buldrede ind i folketinget med ikke færre end 28 mandater, Erhard Jacobsen fra CD med 14 mandater. Det var ikke nogen nem opgave at etablere et velfungerende folketing med så mange forskellige partier. De følgende år var da også præget af stor ustabilitet
med hyppige valg og regeringsskift. Den økonomiske krise var et tilbagevendende problem. Underskuddet på betalingsbalancen var helt ude af kontrol, efterhånden var Danmark et af de lande i verden med den største udenlandsgæld. Den socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen indrømmede da også at: “Danmark står på den
økonomiske afgrunds rand”

Inflationen galoperede af sted så priserne steg med mange procent hvert år, men det gav alligevel en vis vækst i samfundet, man hørte ofte den udtalelse – Skal man bygge et hus eller gøre en anden investering, er det klogt at gøre det nu, for til næste år er det bare meget dyrere. Eller – Der sker ikke noget ved at låne nogle kroner i dag for når
de skal betales tilbage, kan man gøre det med 25-ører – Ikke just en holdbar fremgangsmåde, men det var holdningen dengang.

Omfartsvejen

På det lokale plan var en af de ting, der satte det største præg på Hansted og Egebjerg i 1970-erne anlægget af „omfartsvejen” omkring Horsens, der strakte sig fra Vejlevej syd for Horsens og til det vi nu kalder afkørsel 55 – Horsens nord. Den tunge trafik ind gennem de snævre gader i Horsens – Hestedamsgade og Hospitalsgade – var
efterhånden blevet utålelig, så da omfartsvejen stod klar til brug i Lørdag den 8. september 1973 var det en stor lettelse ikke alene for Horsens, men også for Hansted og Egebjerg. Egebjergvej blev med ét slag forvandlet til en stille villavej.

Forud var der gået flere år med anlægget af vejen for der skulle bygges flere nye broer, jernbanen skulle flyttes på en kortere strækning, ja, selv Hansted Å fik ændret sit løb og terrænet øst for Hanstedgaard er ikke ligefrem det nemmeste af anlægge en vej på, men det lykkedes trods mere end 10 meter dynd.

Gl. Århusvej blev flyttet ved samme lejlighed, den løb tidligere sammen med E45 ved Hammersholm, men nu blev den fra Hansted Mark drejet mod vest ned til omfartsvejen umiddelbart nordvest for Hanstedgaard.

Alle disse nye veje lagde beslag på en del landbrugsjord. Der hvor selve omfartsvejen kom til at gå var det ikke så slemt, her var jorden ikke så god og der lå kun få huse og ejendomme, men Gl. Århusvejs forlægning gjorde mere ondt, det betød at flere gårde i Hansted fik deres marker
skåret midt over så det ikke længere var rentabelt at drive landbrug på gården, og her var jorden klassefiseret som noget af den bedste i Danmark. De nye linjeføringer betød også at vejen fra Egebjerg og ud i kæret – Kærvej – blev afbrudt og en ny vej -Sorthøjsvej- blev anlagt. Ligeså gik det med Lundumhedevej, som også blev afbrudt og ført
under en bro. Det tog nogen tid før beboerne her i Hansted og Egebjerg havde vænnet sig til de nye vejforhold, men alle var enige om at det var rart at Egebjergvej var blevet mere fredelig at færdes på.

Købmanden bygger nyt

HOKI købmanden
Gitte og Ejnars Købmandsforretning Østerhøjsvej 2 – læg mærke til telefonnummeret oppe på muren, det var før telefonen blev automatiseret.

Sidst i 1960-erne var der god gang i byudviklingen her i Egebjerg, det forventede man ville fortsætte i 1970-erne. Gitte og Ejnar Christensen, som i mange havde drevet en købmandsforretning i ejendommen Egebjergvej 132 – overfor forsamlingshuset – tog sidst i 1960-erne springet og byggede en ny flot forretning på hjørnet af Grusdalsvej og Østerhøjsvej, det gjaldt jo om at være der hvor byudviklingen skete, mente man, det viste sig da også at være en rigtig beslutning, forretningen fungerede godt i mange år. Men det gik med den, som så mange andre små købmandsbutikker, presset fra de store forretningskæder inde i byen blev for stort og i dag er den som bekendt lukket.

Brugsen bygger nyt

Brugsen i Egebjerg var også kommet til at lide af pladsmangel, derfor vedtog bestyrelsen, tilskyndet af Horsens Kommune, at bygge en helt ny Brugs på modsatte side af vejen, den stod færdig til indvielse den 1. april 1976. Men udviklingen gik brugsforeningen imod. Renterne var høje og tilgangen af nye kunder lod vente på sig da udbygningen
af kvartererne: Egesholm, Birkeholm og Askeholm nærmest gik helt i stå, det betød en vanskelig start for foreningen. Efter nogle år med røde tal på bundlinien, så bestyrelsen sig nødsaget til at kaste håndklædet i ringen. FDB (nu COOP Danmark) overtog herefter foreningen og
bestyrelsen blev degraderet til et butiksudvalg med meget begrænsede beføjelser.

Egebjerg Brugs

Lilleskolen

Byudviklingen i 1960-erne havde betydet et øget pres på skolen, derfor besluttede man i 1970 at bygge en skole til de mindste klasser – Lilleskolen – den blev bygget med en vis afstand op til dem gamle skole, kun forbundet med en flisegang. Lilleskolen bestod af en bygning med tre fløje og i midten en overdækket skolegård – en atriumgård -.
Lilleskolen var meget populær, atriumgården kunne bruges til mange formål, og i øvrigt var Lilleskolen byens stolthed, den var nemlig den første skole i Danmark med en overdækket skolegård. Nogle år senere blev den store skole udvidet så den store skole og lilleskolen kom til at hænge sammen i ét stort kompleks.

Faciliteterne for børn og unge blev yderligere forbedret, da der i 1978/1980 blev bygget en hal med tilhørende klublokale og cafeteria. Sammen med den allerede opførte svømmesal kan vi sige, at der i de første 10 år efter kommunesammenlægningen blev ofret rigtig mange penge på børne- og ungdomsfaciliteter her i Egebjerg. Man kan tvivle
på at det var sket, hvis vi var blevet i vores gamle Lundum Hansted kommune.

Egebjerg Skole

Mejeriet “Egedal”

Var blevet nedlagt som mejeri i slutningen af 1960-erne, den blev i 1972 solgt til Arne Jensen, han ville fabrikere printplader i bygningerne, vi spurgte hinanden – printplader hvad er det? Det er trykte kredsløb, blev der sagt, men vi var nærmest stadig lige kloge. Efterhånden fandt vi ud af hvad det hele drejede sig om, for fabrikken udviklede sig
med rivende hast. De gamle bygninger blev op gennem 70’erne udvidet og ombygget og snart stod der en ny moderne fabrik med ca. 200 beskæftigede medarbejdere, en udvikling som nok de færreste havde forudset.

Telefonvæsenet
Hansted Telefoncentral
Hansted Telefoncentral indtil 1970, i tilbygningen var der – telefonboks – hvor man kunne gå ind fra gaden og låne en telefon.

I 1970 blev telefoncentralen på hjørnet af Egebjergvej og Gl. Kirkevej nedlagt og der blev bygget en ny bag Egebjerg Auto. Telefonerne her i området blev automatiseret den 21. oktober 1970. Det betød at man gik bort fra de gamle vægtelefoner (Admiralstelefoner) hvor man skulle
kalde telefoncentralen, som var manuel betjent, og bede om det nummer man nu ønskede at ringe til. De første automattelefoner
var med drejeskive, de var ikke så hurtige at betjene som de trykknaptelefoner vi kender i dag, men de fungerede nu udmærket. Automatiseringen betød et stort fremskridt på telefonområdet.

Mary Rasmussen passede i mange år centralen.
Mary Rasmussen passede i mange år centralen.

Farve TV

Den første gang Danmarks Radio sendte i farver var ved de olympiske lege i Mexico City i 1968. I de følgende år var det langt fra alle udsendelser, der blev sendt i farver, for eksempel blev TV -avisen første gang sendt i farver den 2. oktober 1978. Folk havde heller ikke voldsom travlt med at få skiftet de gamle sort/hvide fjernsynsmodtagere ud. Men 1980 kunde nok de fleste se TV i farver.

Antenneforeningen

Danmarks Radio sendte i de første mange år kun på èn kanal, men vi viste jo godt at der svirrede flere programmer rundt deroppe i atmosfæren, og med tiden opstod der et ønske om at kunne hale nogle af dem ned på vores egen skærm. Inde i Horsens havde man i nogle år haft en fællesantenneforening, så hvorfor ikke også i Egebjerg?

Nogle initiativrige folk satte sig sammen og fik indkaldt til en stiftende generalforsamling, som blev afholdt den 30. maj 1978. Foreningen kom til at hedde „Antenneforeningen Horsens Nord”. Efter nogle startvanskeligheder blev der rejst en 80 meter høj mast i den nordlige udkant af udstykningen Askeholm, der blev trukket ledninger rundt i
området. Herefter var det muligt at se TV fra èn dansk kanal, èn svensk og tre tyske kanaler, samt høre radio på et antal FM kanaler. Danmarks Radio havde endnu kun èn kanal, DR 1.- TV2, DR2 og alle de andre vi kender i dag, fandtes ikke dengang.

Idrætsforeningen

Egebjerg Idrætsforening, som havde eksisteret siden 1933, fik et opsving i 1970-erne. Med byudviklingen kom der også flere unge til byen. Idrætsforeningens bestyrelsen tænkte: Hvordan får vi nu fat på alle de nye? Skulle vi prøve at lave en sportsuge? Nej, det bliver vist for meget, men en ”Sommerfest” som strakte sig over flere dage, lad os prøve det.

Optog ved sommerfesten
Optog ved sommerfesten – på vognmand Alfred Jensens lastvogn sad et blæseorkester og spillede så ingen i Hansted og Egebjerg kunne være i tvivl om, at nu var der fest i byen.

Den årlige ”Sommerfest” fyldte meget i bybilledet. Den startede allerede onsdag aften med en march på fem km. startende fra Den Gamle Brugs i Egebjerg, ved tilbagekomsten fik alle, der gennemførte marchen et diplom med hjem, samtidig var der mulighed for at købe frikadeller og kartoffelsalat, den tradition kører vist stadig? Torsdag og fredag var besat med sportskampe af forskellig art. Men om lørdagen var der fest, begyndende med et optog gennem byen, med musik i spidsen. Optoget sluttede ved Lilleskolen hvor der var morgenkaffe med forskelligt underholdning. Senere var der borgerdyst med konkurrencer af forskellig art. Engang var der tovtrækning mellem Hansted og Egebjerg tværs over Hansted Å med Pastor Ovesen som dommer stående midt ude i åen, det var et rigtigt tilløbsstykke. Hvem der vandt står hen i det uvisse, men alle blev våde inkl. præsten. Den begivenhed bliver der talt om endnu den dag i dag. Dagen sluttede med madkurvefest, hvor enhver kom med sin madkurv. De første år foregik festen i Forsamlingshuset, senere blev det i Lilleskolens atriumgård, men da hallen var blevet bygget, flyttede festen dertil. Arrangementerne ved sommerfesterne var meget populære dengang, tilslutningen var stor.

Tovtrækning Hansted mod EgebjergTovtrækning

Tovtrækning mellem Hansted og Egebjerg. Man havde udpeget Pastor Ovesen til dommer fordi, som man sagde, han var den eneste der kunne gå på vandet. Som man ser lykkedes det ikke 100%.

Kilder: En del af oplysningerne er hentet fra nettet, resten er af egen hukommelse. Billederne er lånt, af Gitte Christensen, Georg Brander Rasmussen og Hanne Dahl, nogle er hentet fra nettet, de øvrige er lånt i Lokalarkivet.

Marts – april – maj 2006 Broen 18. årgang – nr. 3 Lokalhistorie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *