Egebjerg i 1960-erne

Klik her for at se artiklen i bladformat

2005_18_2_24_Egebjerg_i_60erne

af: Peder Pedersen

I beskrivelsen af 1950-erne sluttede jeg med at konstatere, at byudviklingen endnu ikke rigtig var begyndt, i 60-erne derimod kom den rigtig i gang. Det startede med en bebyggelse langs med Vandværksvej. Men da sognerådet i 1963 købte Magnus Holgersens gård, kom der for alvor gang i byggeriet.

Lundum Hansted Sogneråd

Helt siden 1867 da Sogneforstanderskrabet, her ude på landet, blev afløst af Sogneråd, havde Lundum Hansted Kommune haft en formand, der med en enkelt undtagelse nær, kom fra partiet Venstre. Men ved sognerådsvalget i 1962 var der kommet så mange nye folk til byen, at de kunne opstille en såkaldt upolitisk borgerliste, populært kaldet ”Fortovslisten” Ved valget fik venstre 4 mandater, socialdemokratiet ligeledes 4 mandater og den upolitiske borgerliste 3 mandater. Efter nogle forhandlinger blev det vedtaget, at den upolitiske borgerlistes spidskandidat gdr. Chr. Schønemann Hansen skulle være rådets fremtidige formand, et hverv som han beholdte til kommunesammenlægningen i 1970. Valget af Chr. Schønemann Hansen betød, at traditionen med en venstremand på posten som sognerådsformand blev brudt, selvom han dog stadigvæk var landmand.

2005_18_2_24_Sidste_sogneraadsmoede

Ved det sidste sognerådsmøde blev rådet fotograferet. Siddende fra venstre: Kæmner Alf Hansen, sognerådsformand Chr. Schønemann Hansen, Jens Thule Jensen, Grete Sohn, Inger Christensen og Ragnhild Lauersen. Stående: Johannes Jensen, Ejnar Christensen, Arne Juel Sørensen, Carl Mogensen, Ejnar Jensen og Regnar Caspersen.

De gode tider begyndte

1950-erne havde været præget af lavkonjunktur med stor arbejdsløshed, men i 1960-erne begyndte de gode tider, det mærkedes bl.a. på at efterspørgslen på byggegrunde. Derfor købte kommunen i 1963 Magnus Holgersens gård (Grusdalsvej 31) som efterfølgende blev udstykket til parcelhusbyggeri, grundene her blev hurtigt solgt og bebyggede, herved opstod Vesterhøjskvarteret. Allerede to år senere i 1965 købte Kommunen så Karl Munks gård (Gl. Egebjergvej 31) herved opstod Østerhøjskvarteret.Nu tog optimismen næsten overhånd, for samme år købte Kommunen ”Egesholm” som var meget større end de to andre gårde tilsammen, der skulle da også gå mange år inden den var helt udbygget. I Hansted blev der også bygget nyt, kvarteret Banevænget opstod, og der blev også bygget flere enkelte huse rundt om i byen.Men optimismen var som sagt stor, der var stor fremgang på alle fronter. Arbejdsløsheden var historisk lav, i Lundum Hansted Kommune var der således engang i 1967 kun registreret 3 arbejdsløse – 1 mand og 2 kvinder – det laveste tal nogensinde.

Skolen blev udvidet

Med de mange nye boliger, kom der også flere børn til byen, det stillede selvfølgelig øgede krav til skolen, samtidig hermed kom kravet om flere års skolegang.I 1960 indførtes for første gang 8. klasse. I 1964 den første 9. klasse og i 1968 startede den første 10. klasse. Alt dette nødvendiggjorde en udvidelse af skolen. 1963 byggedes en ny fløj i den sydlige side af skolegården og i 1970 byggedes Lilleskolen til de yngste årgange. Samme år blev der bygget en svømmesal vest for den gamle gymnastiksal. Den var til stor glæde for både børn og voksne, men desværre var den bygningsmæssige kvalitet ikke ret god, det afstedkom mange spekulationer og en del reparationsudgifter, og i dag er den, som de fleste ved, revet ned igen.

2005_18_2_25_Egebjerg_skole


Luftfoto1965: Vi ser at skolen er blevet udvidet med én fløj, svømmehallen er endnu ikke opført, gården ”Egesholm” ligger endnu der hvor Brugsen senere kom til at ligge. Der hvor Østerhøj- og Vesterhøjkvartererne ligger, er der endnu marker

Landbruget

På ét område var der dog ingen fremgang, tværtimod, for landbruget gik det stærkt tilbage i 60-erne. Danmark var endnu ikke kommet med i fællesmarkedet, det betød at priserne på landbrugsvarer, som blev eksporterede til landene nede i Europa, lå væsentlig under hvad landmændene i fællesmarkedet kunne opnå, det satte ekstra fart på afvandringen fra landbruget her i Danmark. Mange gårde og ejendomme blev nedlagt og i andre tilfælde blev dyrene solgt. Det betød alt sammen, at aktiviteterne på mejeriet ”Egedal” stagnerede og andelsselskabet blev trængt på økonomien. Først forsøgte man at rationalisere driften ved at indlede et samarbejde med fire andre mejerier i omegnen, som var i samme situation. Men udviklingen gik videre og efter nogle år blev de fem mejerier slået sammen til et mejeriselskab med hovedsæde i Gangsted og ”Egedal” blev lukket. Bygningerne blev senere solgt til Arne Jensen, som startede en printpladefabrik (Chemitalic).

2005_18_2_25_Mejeriet_Egedal


Luftfoto 1965: På billedet ser vi mejeriet Egedal mens det endnu var i drift, nogle år senere blev der bygget en stor printpladefabrik på stedet.

Forsamlingshuset

Oprindelig var forsamlingshusene rundt omkring i de små landsbyer byggede for at egnens beboere kunne have et sted at mødes ved forskellige lejligheder, til foredrag, generalforsamlinger, bestyrelsesmøder og lignende, men men efterhånden havde skolerne overtaget alle disse arrangementer, så behovet for et forsamlingshus var ikke ret stor længere.
Derfor havde forsamlingshusene, landet over, trange kår i 1960-erne. Interessen var faldende og viljen til at betale for istandsættelse og modernisering var ikke til stede, det resulterede i at mange valgte at sælge og nedlægge deres forsamlingshus.Her i Egebjerg kørte Forsamlingshuset også på pumperne, men takket være en fremsynet og ihærdig bestyrelse lykkedes det at køre det videre. Man indså, at skulle forsamlingshuset have en chance for at eksistere fremover, skulle det ændres til at fungere som festlokaler, hvor egnens beboere kunne holde deres private fester, men detkrævede en gennemgribende modernisering og istandsættelse, penge var der ikke mange af, så bestyrelsen spyttede i næverne og tog fat.
En skalmur blev muret op omkring det gamle, lidt kedelige hus, køkkenet blev udvidet og moderniseret, der blev indrettet toiletter i kælderen og de gamle forsamlingshusbænke blev erstattet af mere bekvemme stole. Jo, den daværende bestyrelse brugte rigtig mange ulønnede arbejdstimer på projektet. Deres indsats var i høj grad med til at sikre Forsamlingshusets fortsatte beståen.

2005_18_2_26_Egebjerg_Forsamlingshus_bestyrelse


Egebjerg Hansted Forsamlingshus efter renoveringen. Bestyrelsen står linet op foran huset, billedet er taget nogle år senere, men bestyrelsen er stort set den samme, det er fra venstre: Bernt Stribolt, Kurt Rasmussen, O.K. Petersen, Leif Jensen, Carl Aage Sørensen (Calle),Sv. Aage Madsen og Jens Hering Nielsen.

Kulilteulykken

Den 1. februar 1961 skete der noget som rystede alle i Egebjerg. Villaen Egebjergvej 164 var på det tidspunkt indrettet som privat plejehjem og blev drevet af Marie Bøje. Villaen blev opvarmet af et stokerfyr, som stod i kælderen. Natten før den 1. februar var aftrækket stoppet, men en blæser blev ved med at køre så fyret udviklede kulilte. Den giftige gas blev af blæseren ført op i huset hvor alle sov. Sønnen og svigerdatteren, som boede i en sidebygning, fandt om morgenen fire døde, deriblandt deres 12-årige søn og Marie Bøje, flere af de andre beboere lå bevidstløse og blev kørt på hospitalet til behandling. En ældre mand døde nogle dage senere af kulilteforgiftningen, så ulykken krævede i alt 5 dødsofre. Om aftenen blev der i TV vist et indslag fra ulykken.

Trafikken på Egebjergvej

Trafikken på Egebjergvej blev tættere og tættere år for år. Navnlig de store lastvognstog, som kørte med eksportvarer fra hele Skandinavien og ned i Europa fyldte meget i trafikken, der var også begyndt at komme både norske og svenske turistbusser på vej mod mål i Tyskland, Østrig og Italien. Nogle gange var larmen fra vejen så øredøvende, at vi ikke kunne tale sammen ude i haven, det var meget generende, for slet ikke at tale om hvor længe man kunne vente hvis man skulle ud på vejen. Hvordan al den trafik kunne passere viadukten hvor vejen går under banen, forstår man ikke rigtigt i dag. Én gang skete der da også et uheld hvor to lastbiler stødte frontalt sammen inde under broen, føreren af den ene lastbil blev dræbt.Den stærke trafik var også stærkt generende for børnene, som skulle til og fra skole. Der var ikke noget fortov i den østlige side af vejen, men i den vestlige side var der en grusbelagt sti. Fodgængerovergange var der heller ikke. Skolen oprettede en skolepatrulje, som bestod af elever fra de ældste klasser, de blev udstyret med et hvidt bælte og skrårem, de skulle hjælpe eleverne helskindede over vejen, men de havde jo ikke bemyndigelse til at stoppe trafikken, så det var begrænset hvad de kunne udrette. Nå, heldigvis skete der ingen alvorlige uheld ved skolen i de år, men det var en stor befrielse da den gennemgående trafik i 1973 blev ledet ud på omfartsvejen.

2005_18_2_27_Egebjergvej_viadukten


Der blev stille på Egebjergvej da hovedvejstrafikken i 1973 blev ledet ud på omfartsvejen.

Begivenhedsrigt årti

Med raske skridt ændrede samfundet sig fra et bondesamfund til et mere industripræget samfund. Kvinderne fik arbejde udenfor hjemmet og børnene var længere tid i skole, det medførte, at Bageren, Slagteren, Fiskemanden og Mælkehandleren, som før kørte ud til kunderne med varer, nu ofte kom til en lukket dør fordi begge ægtefæller var udearbejdende. I takt hermed overtog butikkerne handelen, kølediske og frysediske blev selvfølgeligheder. Mælk blev ikke længere leveret i genbrugsflasker ved døren hver dag, den blev i stedet fyldt på kartoner og solgtes fra køledisken ligesom alle andre varer. Køleskab og hjemmefryser vandt indpas i de fleste hjem og andelsfrysehuset blev nedlagt.1960-erne var i mange henseender et begivenhedsrigt årti. I 1962 vedtog regeringen, at der skulle betales omsætningsafgift (oms) af nogle varer. Tre år senere i 1967 blevomsætningsafgiften ændret og udvidet til den meromsætningsafgift (moms) som vi alle kender i dag.I 1970 blev kildeskatten indført, også et indgreb, som havde vidtgående følger.1964 gjorde 4 Liverpool drenge – The Beatles – deres entre på musikscenerne over hele Europa. Først til stor forargelse, de havde jo langt hår – sådan kunne man da ikke seud – senere affandt man sig med deres udseende og erkendte at de jo egentlig var ret gode. 1968 startede så ”Ungdomsoprøret” som gav kraftige dønninger overalt i Europa. Her i Egebjerg blev der da også talt meget om den, uden at det dog kom til det helt storeopgør.

Kommunesammenlægning.

Før 1970 var Danmark opdelt i ca. 1300 landkommuner og 86 købstadskommuner, foruden 25 amter. Efterhånden som landet ændrede sig fra at være et landbosamfund til et mere industrialiseret samfund, blev der stillet større krav til den offentlige administration, ikke mindst på uddannelsesområdet. Kravet blev efterhånden for stort for de mindste kommuner. Derfor foreslog regeringen en sammenlægning af kommunerne sådan at der efter 1970 kun blev 275 kommuner og 14 amter tilbage.Det afstedkom selvfølgelig mange, lange og til tider hidsige diskussioner. Her i vores gamle Lundum Hansted Kommune gik det heller ikke stille af, nu skulle vi jo ind under Horsens Kommune. Hvordan ville det gå? Blev vi nu ikke fuldstændig tromlet ned? Vi fik nok ikke noget at skulle have sagt derinde i det store byråd? Der var en generel negativ holdning til den kommunalreform. Men med tiden viste sig jo at det ikke var så tosset endda. Repræsentationen i Horsens Byråd var ganske vis ikke stor, èn mand: Mælkehandler ”Holger Hjerresen” som var valgt af Socialdemokratiet. Til sammenligning har vi, i skrivende stund, ikke færre end fire repræsentanter i Horsens Byråd, alle valgt af Venstre.I dag er vi næsten i samme situation som dengang, vi står igen over for en kommunalreform, hvor antallet af kommuner skal ned på ca. 100, medens amterne forsvinder til fordel for 5 regioner. Vi må håbe at det ikke gir´ anledning til alt for store overgangeproblemer.

Billederne er lånt fra vores lokale arkiv.

Broen 18. årgang – nr. 2 – december – januar – februar 2005/06

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *