Årets borger 2005 Peder Pedersen

Klik og se artiklen i bladlayout

Årets Borger 2005 Peder Pedersen

Valget som årets borger 2005 var ikke svært. Han har faktisk været på tale både sidste og forrige år, så tredje gang var det ikke til at komme uden om Peder Pedersen. Han er blevet indstillet fra to sider med følgende begrundelser:

For sine velskrevne, veldokumenterede og levende beretninger i ”Broen” om livet i Hansted-Egebjerg fra en svunden tid, og for sit engagement i lokalsamfundet.

Der var for nogle år siden tre gårdejere, der alle hed Peder Pedersen. Så for at holde rede på, hvilken Peder Pedersen man snakkede om, så blev den ene kaldt Peder Strand (fra Hansted Strandgaard), den anden var Peder Brand (fra Rådved-gården Brandbjerglund) og så var der den aktuelle Peder Pedersen, som blev kaldt Peder Højvang. Tilnavnet kom fra gården på Egebjerg bakke, hvor han boede i sin barndom, og som han senere i 1951 fik i forpagtning af sin far, indtil han selv købte Højvang i 1964.

Mogens Kirkegaard har besøgt Peder Pedersen og fået en snak med ham i den anledning for at få oplysninger hos manden selv til at tegne et billede af den nu 78-årige forhenværende landmand.

”Min far havde været uddeler i Honum Brugsforening, og jeg blev selv født i Honum. Far stammede fra Thyregod og havde arbejdet ved landbruget, og min mor var Himmerlænding.

Det var først, da han havde tjent penge nok til at købe en gård, at de flyttede til Egebjerg. Og der købte de så den gård, der i daglig tale hed ”Cementgården”, fordi stuehuset var bygget af de grå sten fra cementstøberiet længere oppe på bakken. Men det blev senere hvidmalet og navnet Højvang står stadig med store typer på facaden ud mod vejen“, fortæller Peder.

Egebjerg og Hansted var dengang præget af gamle gårdejerfamilier, der var indgifte i hinanden, og det kunne godt virke, som om der var et skel mellem dem, der på denne måde ”hørte til” og så dem, der blev betegnet som ”tilflyttere”, en betegnelse, der kunne hænge ved hele livet. Peder Pedersens forældre faldt aldrig rigtig til i Egebjerg, sådan som han selv senere gjorde. Også hans børn, Hanne og Jørgen, mener, at Egebjerg er et godt sted at bo. Hanne bor på den fædrene gård, og Jørgen i et af husene overfor.

”Jeg gik i den gamle Egebjerg Skole på Gl. Egebjergvej nr. 1, hvor lærer Fischer regerede. Han var nok på mange måder en dygtig lærer, men han havde ikke forståelse for at hjælpe dem, der ikke lærte så hurtigt. Jeg var ikke så god til at skrive og regne, og efterhånden fik jeg den opfattelse af mig selv, at jeg var skolens dummeste dreng. Heldigvis kom jeg i 1946 på Ryslinge Højskole, hvor undervisningen var mere inspirerende, og der opdagede jeg, at jeg kunne da godt skrive stile, selv om der var mange røde streger, når jeg fik hæftet tilbage. Jeg skrev bl.a. en stil om min hjemegn og om hvad der foregik der.”

Peder Pedersen blev en respekteret landmand, der sammen med sin kone, Kirsten, drev gården med stor flid og gode resultater.

Til at begynde med havde de en medhjælper, men da de fik traktor i stedet for hestene, kunne de klare arbejdet selv. Det gjorde til gengæld, at der ikke var noget, der hed ferier og rejser; de kom først senere.

I sin ungdom var han i bestyrelsen for Egebjerg idrætsforening, og i en årrække var han formand for Hansted-Egebjerg beboerforening, ligesom han var i bestyrelsen for Gangsted mejeri. Selv om arbejdet på gården og i bestyrelserne tog mange timer, havde Peder og Kirsten dog energi nok til at anlægge og passe en skøn have på Højvang.

„Kommunesammenlægningen i 1970 kom til at betyde, at udviklingen af de mindre lokalsamfund nord for Horsens gik lidt i stå. Det var baggrunden for, at beboerforeningen blev oprettet. Man skønner først på noget, når man er ved at miste det. Og man var nok ved at miste meget af bl.a. landbosamfundets sammenhold. I begyndelse af 1980erne opstod der en stor interesse for at bevare den lokale historie. Det førte til studiekredse og oprettelsen af et lokalarkiv. Det var nok også derfor, at man indledte et samarbejde mellem de lokale foreninger om at udgive en fælles folder med informationer om, hvad der skete i området.“

Senere i tiåret blev folderen afløst af bladet ”Broen”, der nu udgiver 17. årgang, ikke mindst takket være god støtte fra både større og mindre lokale virksomheder. Til at begynde med udkom ”Broen” med 24 sider, og senere har man været helt oppe på 52 sider, og det er ikke mindst Peder Pedersens skyld, for han har været en flittig bidragyder siden 1988, da det første nummer blev sendt ud.

Peder har altid været interesseret i at lære noget nyt. Han gik derfor til undervisning i engelsk i aftenskolen, og da han fyldte 70, anskaffede han sin første computer og lærte at bruge den. Han har blandt andet brugt den til at få hold på sin egen slægt, hvor han har registreret i øjeblikket 235 aner, i sin mors familie kan han komme helt tilbage til 1690.

Om sin motivation for at skrive og arbejde med lokalhistorie fortæller han:

”Jeg blev optaget at skrive ned, hvad jeg kunne huske, og det førte til en række artikler om huse og gårde i Egebjerg. Der var computeren til stor hjælp, fordi jeg så let kunne rette i manuskripterne og få hjælp til retskrivningen. Senere har jeg skrevet om livet i de forskellige årtier, i dette nummer af Broen om livet i 1960erne, da de gode tider begyndte for alvor. Da faldt arbejdsløsheden helt ned til 3% herude i Lundum-Hansted kommune, noget hidtil helt uhørt. I forbindelse med artiklerne fik jeg snakket med andre, der havde tilknytning til egnen, og de kunne bidrage med deres egne erindringer og mange gange også fotos fra dengang.”

Peder Pedersen har fået meget anerkendelse og respons på sine artikler til Broen, der har ydet et væsentligt bidrag til områdets historie og til befolkningens selvforståelse. Med sit venlige og beskedne væsen har han fået mange venner i lokalsamfundet; de vil uden tvivl også mene, at titlen som årets borger er velfortjent og vel undt.

Hans Thomsen og Peder Pedersen
Hans Thomsen kom forbi med en buket blomster og gaven, en smuk Georg Jensen juleting.

2005/06 December – januar – februar
Broen 18. årgang – nr. 2

Samtid foreningsliv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *