Dorthes ulykke og Hansted Hospital

Af Eigil Holm

Der var en gang en kone, som hed Dorthe Hansdatter Lottrup. Hun var den rigeste enke i Horsens, for hun ejede det store gods Hanstedgård, 55 rde og 23 huse forskellige steder i Østog Nordjylland, samt Hansted og Lundum Kirker og en masse rede penge. Hun var ulykkelig, for døden havde bortrevet hendes 49 år gamle mand og alle hendes fire børn. Den sidste, en dreng på 14 år døde ved juletid 1704.

Dorthe levede i en tid, hvor ulykker blev anset for Guds straf for et syndigt liv, og derefter var der kun et at re, og det var at prøve at forsone Herren. Det skulle gøres ved bønner, anger og gode gerninger. Alt dette gjorde Dorthe, og vidnesbyrdet om det er Hansted Hospital. Dorthe testamenterede hovedparten af sin ejendom til oprettelsen af et hospital. Det skulle have plads til 24 personer; de kaldtes lemmer. Det skulle være fattige, syge og hjælpeløse personer, som slægtningene ikke kunne tage sig af.

Hospitalet var en ca. 25 meter lang, muret bygning med fire 6-sengs stuer. I midten var der en kirkesal, hvor der skulle holdes bøn morgen og aften. I den ene ende var der arbejdsrum til lemmerne, i den anden ende var der køkken og bryggers, for der skulle brygges øl. Det var en selvfølge, at der altid var øl, for det var et af de vigtigste næringsmidler den gang. Dorthe bestemte også, at der skulle være opvarmning, hvilket ikke var en selvlge. En læge blev ansat. Lemmerne skulle have mad og klæder, lys og varme, samt nødvendig pleje. Det hele blev ledet af en “inspektionsherre”, der blev rigeligt lønnet. Under ham var der en forstander, som stod for den daglige drift. Han boede på herregården Hanstedgård og fik udbyttet af gården som løn.

Alt dette er beskrevet i en såkaldt fundats, der blev underskrevet af Dorthe Hansdatter 12.maj 1705, altså for 300 år siden. Kong Frederik den Fjerde underskrev fundatsen senere året, alt var i skønneste orden. Hospitalet blev bygget i 1712 straks efter Dorthes død.

Ordet hospital har skiftet betydning siden 1700-tallet. Den gang betød ordet et sted, hvor folk kunne bo resten af livet, hvis de ikke kunne klare sig selv. Både raske og syge kunne komme ind. Det var eftertragtet, for her blev man forrget. Alternativet var, at man tte tigge.

Sindssyge var et stort problem. Man havde ingen kur mod sindssyge, virksom medicin blev rst opfundet i 1950’erne. Indtil da kunne man bare lukke de sindssyge inde. Nogle. var voldelige, de råbte og skreg, var urenlige og ikke til at være sammen med. Hospitalet rådede over to dårekister til den slags personer. En dårekiste var et snævert rum, hvor den sindssyge blev opbevaret, ofte i mange år. grund af de sindssyges larm og stank blev dårekisterne indrettet i brændeskuret.

Hansted Hospital blev stiftet af Dorthe Hansdatter Lottrup. Hendes portræt hænger i kirkesalen i hospitalet. Der er næppe stor lighed mellem damen på billedet og den virkelige Dorthe. Muligvis er billedet malet efter hendes død som 53-årig i 1712.

Blandt lemmerne var der mennesker med mange slags uhelbredelige sygdomme. Det kunne være blinde, åndssvage eller krøblinge. Men nogle var raske og kunne hjælpe til i haven og husholdningen.

Det oprindelige hospital holdt i l53 år. Efterhånden blev det for ringe, og man måtte bygge nyt. Det skete i 1868, hvor hospitalet blev indrettet til 30 personer. I 1881 blev der bygget en etage , og nu var der plads til 60 personer. Det er den nuværende bygning.

I 1863 var hospitalets forhold blevet undersøgt foranledning af Justitsministeriet. Kritikken var hård, hospitalet var elendigt drevet. Blandt andet tjente forstanderen ca. 3000 rigsdaler om året, mens udgifterne til lemmerne var ca. 1500 rigsdaler. Forholdene blev bragt i orden, så lemmerne fik det godt. Der blev også råd til at uddele legater til folk uden for hospitalet; da der var flest, uddelte hospitalet 350 legater årligt. Tiden fra 1868 til l. verdenskrigs udbrud 1914 var hospitalets rige tid. Derefter gik det tilbage, fordi udgifterne steg, mens indtægterne ikke gjorde det.

I 1900tallet blev hospitalet efterhånden umoderne. Værelserne var for små, der var for toiletter og badeværelser, og der manglede elevatorer. Omkring 1970 blev bestyrelsen klar over, at hospitalet måtte bygges om og reorganiseres. Men der var ikke penge nok. Altså indgik bestyrelsen en aftale med Horsens Kommune om at den betalte ombygningen og indretningen til plejehjem med plads til 50 personer.

Plejehjemmet fungerede til 2001, blev det afviklet. De gamle bygninger var blevet ombygget for 11 millioner kr. i 1977-79. Senere kom der nyt køkken og andre forbedringer. I 19992000 forbød Arbejdstilsynet brugen af nogle af plejehjemmets boliger. Ombygning var for kostbar. Plejehjemmets beboere blev flyttet til andre plejehjem, og hospitalet ombygget til ældreboliger. Der er nu 18 lejligheder. Nu kaldes det Hansted Kloster i lighed med andre gamle stiftelser i købstæderne.

Hospitalet drives stadig efter en fundats, der så vidt muligt respekterer fundatsen fra 1705. Boligerne er indrettet, så ældre kan blive boende, også hvis de trænger til pleje. Der er ingen dørtrin, og badeværelserne imødekommer arbejdstilsynets krav. Der er kørestolsramper og elevatorer til de fleste lejligheder. Det er vigtigt for ældre at have kontakt med andre. Derfor er beboerne forpligtet til at spise middag sammen på hverdage undtagen i sommerferien. I lderen er der hobbyrum, motionsrum og internetcafe. Der er fælles stuer og hyggekroge og en stor park med siddepladser. Folk med grønne fingre og trang til sorte negle kan et stykke jord til have.

Hansted 1792. Nederst til venstre ses Kirken. Vest for denne ligger hospitalet med skolen og brændeskuret.

Hvis Dorthe kunne se, hvad der er sket, ville hun nok blive såre forundret. Men ville hun også være tilfreds? Det ville kræve, at hun forstod, hvordan tiderne bar ændret sig, f.eks. at den fattigdom, som hun kendte, er helt forsvundet, og at samfundet sørger for alle nødstedte, hvilket det ikke gjorde før. Dorthe ville se, at hendes drøm om et bedre liv for de fattige var blevet realiseret.

Midterpartiet af hospitalsbygningen med dets smukke murværk og mindetavlen.

Hansted Hospitals historie er beskrevet af Eigil Holm i bogen Hansted Kloster/Hansled Hospital ··. Den udkommer i maj 2005 og koster 798 kr. Den er på 127 sider med 104 illustrationer; heraf mange kort. På kortene kan man følge Hansted Sogns udvikling fra 1700tallet til vore dage. Hansted Skov og dens historie, samt kirkerne har deres egne kapitler.

Bogen kan købes underjubilæumsfesten og derefter i boghandelen. Den kan også fås på Hansted Kloster og hos Eigil Holm.

BROEN 17. årgang nr. 3 – marts – april – maj 2005

Lokalhistorie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *