1,3 milliarder kinesere og én dansker

Klik her og læs artiklen i bladformat

Thomas Lindhardt Jensen

Broen er blevet international. Vi har modtaget en mail fra Thomas Lindhart Jensen, som arbejder i Kina, og som her vil berette lidt om livet og daglidagen i Kina. For dem som ikke kender Thomas, kan redaktionen meddele, at Thomas er Egebjerg-dreng og søn af Kirsten og Carl Christian Jensen, Rådvedvej 4, Egebjerg.

Så overvældende og forvirrende var mit første møde med Kina. Pludseligt står man der, i nogle massivt kinesiske omgivelser. Omkring én myldrer det med oceaner af puffende og masende mennesker, der tilsyneladende alle har travlt med at nå frem til noget, som man ikke ved hvad er.

Jeg vil på opfordring forsøge at fortælle lidt om Kina, og om nogle mine oplevelser og indtryk fra mit, indtil nu 6 måneder lange ophold i landet.

Kort fortalt er jeg blevet udstationeret·et i Kina, af min arbejdsgiver AVK Gummi AJS i Låsby, i forbindelse med opstarten af en kinesisk filial. Den nye virksombed hedder AVK Sealing Technology, og har til sæde i byen Kun Shan i Jiangsu Provinsen.

Jeg er bosat i en lejlighed i Kun Shan by, som ligger ca. 50 km. vest for Shanghai, i nærheden af Suzhou. Jeg skal være udstationeret hernede i 1-3 år på egen hånd.

Tre af mine arbejdskollegaer på udflugt til Suzhou.

Det har været nævnt meget i medierne – den store udvikling som Kina gennemgår og har gennemgået den seneste årrække. Som bosat i Kina har jeg fået syn for sagen. Jeg bliver stadigvæk af og til imponeret og forbavset over den voldsomme forandring og vækst der sker i landet. Byggerier af en hver art, ofte med samme dimensioner som det nye slagteri nord for Egebjerg, skyder op rigtig mange steder, specielt i og i nærheden af de større byer i Østkina, hvor den helt store industrialisering finder sted. Men hvor byggeriet ved Egebjerg har taget år, tager det ofte kun måneder for kineserne at bygge noget i tilsvarende størrelse. En kinesisk byggeplads vrimler for det meste med flittige mennesker, så naturligvis går det stærkt, men kvaliteten af en del af det de bygger og det meste af det de kinesisk ejede virksomheder producerer, ligger generelt set noget under det niveau det vi er vant til at se i Danmark, endnu i hvert fald.

De er arbejdsomme og talstærke, og mange af de kinesiske virksomheder og nye iværksættere, er ivrige i deres forsøg på at kopiere alle slags udenlandske kvalitetsproduktter, men mangler stadig noget knowhow indenfor mange områder. Mange af de gamle håndværksmæssige fag lever i bedste velgående i Kina, og tager man et kig ind i nogle af de lokale fabrikker og kigger på produktionen, minder det på mange områder om hvordan det så ud i Danmark for cirka 50 år siden.

En traditionel kinnésisk middag sammen med nogle bekendte. Her får vi bl.a. ris, kylling, hønsefødder, krabbe, fåretunge, fiskehoved, grønsager m.m.

En traditionel kinesisk middag sammen nogle bekendte. Her får vi bl.a. ris, kylling, hønsefødder, krabbe, fåretunge, fiskehoved, grønsager m.m.

Utallige kineserne emigrerer i disse år til Østkina, enten for at få en uddannelse, eller for at finde arbejde på f.eks. byggepladserne, eller på en af de mange hastigt voksende kinesiske eller udenlandske virksomheder, som blomstrer op overalt i industriområderne. Kinesere fra alle samfundslag, specielt fra de fattigere centrale og vestlige egne af Kina, flytter fra land til by, i ønsket om at øge deres levestandard og få et bedre lønnet arbejde, eller en god uddannelse.

En lille by
For at give et indtryk af en lille del af denne udvikling, kan jeg fortælle at byen Kun Shan, som jeg bor i, på mindre end 10 år er vokset fra ca. 60.000 indbyggere til rundt regnet 1.6 millioner i dag. Men spørger man de lokale kinesere, er Kun Shan stadigt bare en lille by, set i deres øjne. Sbanghai har til sammenligning o rokting 16-18 ·millioner indbyggere. Jeg har tit spurgt, men ingen ved åbenbart helt præcist, hvor mange kinesere der bor i mange af byerne i Østkina, måske fordi der er en del hjemløse der enten bor på gaden, eller bogstavelig talt lever på deres arbejdsplads og sover i et hjørne af fabrikken. I sommermånederne har jeg flere gange været vidne til folk som overnattede henslængt på fortovet eller lignende steder.

Et budistisk tempel i Kun Shan.

En af grundene ti] den store vækst som Kina oplever skyldes bl.a. privatiseringen, og at mange udenlandske virksombeder vælger at investere og flytte større eller mindre dele af deres produktion og knowhow til Kina, primært p.g.a de lave lønomkostninger set i forhold til andre lande. Til sammenligning tjener en kinesisk ufaglætt fabriksarbejder i gennemsnit omkring 400-600 kr. om måneden. Arbejdskraften er billig og der er masser af villige hænder. Udviklingen i Kina bar eskaleret den seneste årrække, men kimen blev oprindeligt lagt, da Kinas regering i 1979 besluttede at åbne op for bandel , investeringer og lån fra udlandet.

For kun et par årtier tilbage, bl.a. under Mao Zedongs og Deng Xiaopings regeringstids, var alle kineserne lige stillet socialt set. Men den voldsomme udvikling i Kina de seneste år, bar skabt nogle store kontraster i landet. Der er skabt store sociale forskelle mellem de nyrige kinesere man kan møde i storbyerne, og de mange fattige arbejdere og bønder. Kun Sban er en forholdsvis velhavende by, men tager man f.eks. lidt længere ind 1 landet, til de nogle af de små landsbyer, lægger man straks mærke til hvor kolossal stor social forskel der er på rig og fattig.

Omvæltning
Som udsending fra “lille” Danmark, var det en omvæltning pludseligt at stå ansigt til ansigt med det folkerigeste land i verden, i en ny og anderledes kultur. Et af de første indtryk jeg fik da jeg ankom, var det store menneskemylder, og de kaotiske tilstande der herskede i trafikken.

Tilsyneladende har kineserne ingen gyldige eller gældende færdselsregler. Adspurgt siger de, at de har mange almindelige trafikregler, men i så fald overholder de dem sjældent. Lad mig sige det på en anden måde.

De personer der var med i tv-udsendelsen “Danmarks værste bilist”, ville være knaldhamrende dygtige og rutinerede bilister på de kinesiske veje, efter min mening. I Danmark kan man for det meste slappe af og nyde turen, når man kører i trafikken. Det kan man ikke i Kina!

Når man færdes i trafikken, lærer man hurtigt at skal man bolde øje med ALLE bevægende objekter radius 100 meter, for de har alle sammen utilregnelige hensigter – og man skal ikke være uopmærksom ret mange splitsekunder, og f.eks. kigge efter butikker eller folk på fortovet, med mindre man har faldskærm på.

Et almindeligt syn i trafikbilledet i Kina. Naturligvis kører man i venstre side af vejen!

Der er kommet mange biler på vejene de seneste år, selvom stadig kun ca. 2-3% af befolkningen endnu har råd til en bil. Specielt i de større byer vrimler det med hensynsløse urutinerede bilister. Men bileme er naturligvis ikke det eneste der færdes på vejene. Der er også et stort virvar af fodgængere, cykler, knallerter, havetraktorer, trillebøre, ja stort set alt hvad der er mobilt findes på vejene, i cyklernes land.

For lige at remse et par af de mest spændende kinesiske “trafikregler” op, som jeg har observeret, kan jeg nævne:

I Kina bliver alle trafikregler tilsyneladende ophævet ved brug af hornet – også vigepligten. Så hvis man vil forbi, så er det bare tudehornet i bund. Den mest slidte del på de kinesiske køretøjer er derfor ofte tudehornet, og der findes mange hæse udgaver. Zigzag kørsel er et stort hit i Kina. Overhaling foregår efter behov, indenom eller udenom – bare der er plads, over fuldt optrukne streger, eller på fortovet i en snæver vending.

Lysreguleringer er vejledende. Rødt lys· er for mange kinesere lig med lysegrønt, hvis man bare sniger sig over vejen. Parkering i et lyskryds er okay. Nedblænding af langt lys når man møder modkørende traftk, eller brug af nærlys når det er halvmørkt er valg frit. Brug af blinklys når man drejer er valg frit, og det er heller ikke nødvendigt at orientere sig bagud inden. Man vælger selv om man har lyst til at køre i højre eller venstre side af vejen. Et køretøjs laste-evne, er lig med hvor meget der kan stables/læsses på, inden det falder af.

Dette var blot et udpluk .. Noget af det er måske en smule groft generaliseret, men det finder sted i rig udstrækning, så det gælder om at holde på hat og briller når man er i trafikken.

På min kinesiske cykel som jeg bruger jævnligt hernede, har jeg monteret et par cykellygter fra Danmark for min egen sikkerheds skyld. Det har givet mig en masse opmærksomhed. En udlænding – på cykel – med lys på – det er aldrig set før i Kina! På trods af de mange spændende regler, sker der dog forbløffende få alvorlige uheld i trafikken, primært fordi de heldigvis tilpasser hastigheden til forholdene.

Har været i Danmark
To af mine kinesiske arbejdskollegaer i Kun Shan, Hr. Wu & Hr. Wang har begge for nylig været en tur i Danmark, for at se virksomheden AVK i Låsby og for bl.a. at få noget oplæring. Som for de fleste andre kinesere, var det deres første rejse udenfor Kinas grænser, og de har begge fortalt at et af deres første indtryk af Danmark var, at det var et meget smukt og grønt land. De var begge enige om at der var meget rent og nydeligt overalt. Meri det første indtryk de fik da de ankom var morsomt nok, at de var overraskede over at der næsten ingen mennesker var på gaderne. De troede til at starte med, at en del af danskerne var flygtede!

Helbredsundersøgelse
1,3 milliarder kinesere er mange mennesker. Jeg har bidt mærke i at mange kinesere er ansat i jobs hvor de kun har meget små opgaver og arbejdsbyrder, set med vestlige øjne. Men der skal jo også helst være arbejde til dem alle sammen i det kommunistiske land.

Lad mig give et eksempel. Fordi jeg har søgt om arbejdstilladelse i landet, blev jeg straks efter ankomsten bedt om at møde op på det lokale hospital til en helbredsundersøgelse, svarende til en almindelig lægeundersøgelse i Danmark. Det var en ret morsom undersøgelse. Jeg var inde i 9 forskellige rum i den samme afdeling på hospitalet, hvor der i hvert rum kun sad 1 person!

I det første rum fik jeg checket min puls og blodtryk- i det næste rum mit syn – det tredje min vægt og højde – det fjerde min lugtesans o.s.v.

Der v.ar tilsyneladende et meget lille flow af patienter igennem denne afdeling af hospitalet, så de ansatte så ud til at kede sig temmelig meget. En enkelt udviste ligefrem irritation over at han skulle afbryde hans spændende avislæsning for at checke min hørelse og balance evne.

Ved denne lille undersøgelse blev jeg eksamineret af 9 forskellige personer, som hver især havde deres Lille rum og jobfunktion – en undersøgelse som i Danmark normalt kun kræver en person, nemlig ens egen læge.

På samme måde er det beller ikke unormalt i Kina at der måske møder 3-4 mænd op, hvis man bestiller en lokal håndværker til blot at komme og f.eks. reparere en utæt vandhane. Men selvom der møder 4 håndværkere op og kigger på sagen, er det ikke sikkert at vandhanen stadigvæk er tæt næste dag.

Sprogforskelle
Det kan til tider godt være lidt besværligt at bo og leve hernede. Stort set alt står kun skrevet på kinesisk, og ikke ret mange kinesere taler andet end den lokale dialekt. Man skal være lidt heldig hvis man skal møde en kineser, som har et nogenlunde forståeligt ordforråd på engelsk, i hvert fald i Kun Shan, som jo er en mindre by. Mange, specielt gadesælgeme, kender godt nok ordene “Hello og yes-yes”, men det kommer man altså ikke ret langt med. I storbyerne som Sbanghai og Beijing er det noget nemmere at møde engelsktalende kinesere.

Flot te-hus opført i træ. Fra en park i byen Jing Jiang

Flot te-hus opført i træ. Fra en park i byen Jing Jiang

De unge lærer godt nok engelsk i skolen, men det er min opfattelse, at en del af de kinesiske engelsklærere selv har lidt problemer med udtalen, og så giver det jo selvfølgelig også problemer for eleverne. Der er derfor en relativt stor efterspørgsel på mange af især privatskolerne, efter engelsktalende udlændinge som bar lyst til at undervise – hvis nogen hjemme i Danmark skulle få lyst til at tage et smut til Kina.

Det er en fordel at være glad for ris, hvis man tager en tur til Kina. Den kinesiske mad er spændende, og de har mange lækre menuer. Men man skal helst ikke være alt for kræsen, specielt ikke hvis man besøger en lille lokal restaurant. Kommunikationen og menukortene er som regel altid kun på kinesisk, så det er ofte lidt et spil i lotteriet hvad man ender ud med på tallerkenerne, ud over ris selvfølgelig.

Det er ikke helt løgn når nogle påstår, at de tilbereder og spiser alting i Kina. Er det organisk – så bruger de det for det meste også i madlavningen, har jeg et indtryk af. Men maden er veltilberedt og sund. Det er meget sjældent man ser overvægtige kinesere. Hvis man en sjælden gang imellem ser en overvægtigt person, er det næsten stensikkert, at det er en udlænding man har fået øje på.

Jeg forsøger selv at lære lidt af det kinesiske sprog, men det tager noget tid at lære, synes jeg. Jeg kan gøre mig forståelig til husbehov, men kinesisk kræver ofte en helt specielt. konstrueret tunge, som kun asiaterne har patent på, for at kunne udtale mange af ordene korrekt. Folk er generelt utro ligt venlige, hjælpsomme og nysgerrige når man møder dem, og man kan sagtens få dem til at stoppe op på gaden og snakke lidt med en, hvis man vil. Det kræver “blot” at man har god tid, sproglig kreativitet, og bruger en masse grimasser, lyde og armbevægelser når man skal kommunikere. Mange af dem er meget åbne, og de bar en humor som er tæt beslægtet med den danske, synes jeg.

Det første mange af dem har spurgt mig om når man møder dem er, hvor man kommer fra, om man kan snakke kinesisk, og om man vil være venner med dem.

Byen Kun Shan er spændende at gå rundt i. Der er mange interessante og flotte bygninger som er opført i ældre traditionel kinesisk byggestil, men der er også en hulens masse nyt og gammelt, særdeles grimt byggesjusk. Der er naturligvis utroligt mange mennesker overalt på gaderne i dagtimerne. Der er mange små og store butikker, hvor man kan finde alverdens ting og sager til yderst lave priser. I modsætning til Danmark er det meget normalt at man prutter om prisen i butikkerne, inden man handler.

Midtbyen i Kun Shan er normalt proppet med mennesker og køretøjer det meste af døgnet, og mange af butiksfacaderne omkring centrum er indhyllede i blinkende neonlys i alle regnbuens farver, og kan om aftenen nemt minde lidt om Palles omrejsende tivoli.

Elektricitet
Klonk … Bliiip!! siger computeren. Imens jeg sidder og skriver dette, er der blevet slukket for strømmen til lejligheden. Heldigvis har computeren et batteri, så den er ligeglad.

P.g.a. den store vækst i landet, stiger strømforbruget eksponentielt, og som følge deraf må elværkerne i perioder rationere med elektriciteten, til både private og erhverv. Så mange byer er med i en turnus ordning, hvor der på skift bliver lukket for strømmen til forskellige områder i byen.

Specielt om sommeren, hvor forbruget er størst, er der ofte ikke strøm nok, og kun nogle af storbyerne som f.eks. Shanghai og Beijing få r lov til at gå ram forbi, når der skal spares på strømmen. l dag er det åbenbart mit boligområde der skal klare sig uden strøm. I sidste uge var der lukket for vandet til lejligheden et par dage, i dag er der lukket for strømmen. Støn! Sådan er Kina også!

Sikke et ramaskrig der ville lyde, hvis strømmen bare blev afbrudt i Danmark i visse perioder. Men kineserne tager det med ophøjet ro, fordi sådru1 har det været i et stykke tid nu, så de har vænnet sig til situationen, og de er fortrøstningsfulde fordi der allerede er ved at blive bygget en masse nye elkraftsværker spredt ud over hele Kina, f.eks. vandkraftværket ved den nye dæmning over Yangtzenoden, som har gjort l ,3 millioner kinesere hjemløse p.g.a oversvømmelserne.

Gad vide hvad alle folk i mit område rar tiden til at gå med i aften, når det er bælg ragende mørkt, og der ingen strøm er? De må jo kun få et barn per familie i Kina.

Jo, nu er der nogen der fyrer nogle raketter og store kanonslag af, kanjeg høre …. kinesere der fyrer kinesere af.

Kineserne bruger fyrværkeri til enhver tænkelig anledning, fest eller ej. Og det betyder ikke så meget om det er hverdag eller eller sengetid, bare det larmer.

Nå, ja men så kan man da trøste sig med at elregningen bliver lidt mindre. Godt at man ikke har en hel ko i fryseren.

l

I Shanghai.

I Shanghai. Her står Thomas foran "the bunt" som området hedder.

December – januar – februar 2004/05

Broen 17. årgang – nr. 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *