Horsens Museums udgravninger på Højvangs marker øst for Egebjergvej

Tryk her eller på overskriften herunder for at se artiklen i bladformat

Horsens Museums udgravninger
Vi ved, at mange beboere i Egebjerg er interesserede i at høre, hvad man har fundet ud af ved udgravningerne på gården Højvangs jorder øst for Egebjergvej. Her er i efteråret foregået byggemodning af et areal til parcelhuse, og på et andet areal syd for Højvang er planlagt byggeri af et plejecenter, hvor borgmesteren foretog det første spadestik lige inden jul.
Efter den gældende lovgivning skal der foretages arkæologiske undersøgelser, inden byggerierne kommer i gang.
Vi har derfor bedt den ansvarlige for undersøgelserne, museumsinspektør Anne Mette Kristiansen, Horsens Museum, om at redegøre for, hvad man har fundet på arealerne. Hun var meget villig til at delagtiggøre broens læsere i resultaterne, og her følger så hendes beskrivelse af fundene.

Udgravninger vendt rigtig
Et af udgravningsfelterne er rømmet for jord. Man ser tydeligt, hvor tykt muldlaget er det pågældende sted for enden af Kastanjeallé. (Foto: Mogens Kirkegaard)

Horsens Museum har i løbet af efteråret 2003 arbejdet i området ved Horsens Kommunes nye udstykning på Kastanjebakken i Egebjerg. Vi har fundet og undersøgt spor af bebyggelse fra jernalderen, omkring 300 år før Kristi fødsel, på de områder, hvor nu Kastanjeallés fortsættelse samt Kastanjebakken og de østlige sideveje hertil ligger. Der er fundet spor efter fire huse. Tre af disse har været 10-12 meter lange og 5 meter brede, det fjerde har været et mindre hus på omkring 6 meters længde og 5 meters bredde. Udover husene har vi fundet og udgravet mange såkaldte gruber, som er større eller mindre nedgravninger fyldt op med datidens affald. Gruberne kan være op til to meter dybe. Skår af itugåede lerkar er den oldsagstype, som bevares bedst og som vi derfor oftest finder i gruberne: disse skår er vigtige for os, idet det er ud fra dem vi kan datere det vi finder.
Et fund fra enkeltgravskultur er det også blevet til: i en mindre nedgravning fandtes flere skår fra et lerkar fra denne del af bondestenalderen, cirka 2400 før Kristi fødsel. Den type lerkar er oftest grav-keramik og det er derfor sandsynligt at det vi fandt, var den allernederste del af en grav fra dén tid. På det sted hvor fundet blev gjort er overfladen meget nedpløjet: det kunne vi se, også på de gruber, som lå i området: her var kun omkring 30 cm tilbage. Den store nedpløjning skyldes at terrænet falder både mod nord og mod syd; herved flyttes mulden langsomt denne vej, hvorved muldlaget bliver meget tyndt. Ploven tager her hvert år måske 2 cm af den rå undergrund – og dermed også af stenalderens og jernalderens nedgravninger. Derfor kan det heller ikke udelukkes at der i jernalderen på dette sted har ligget huse, hvis stolpehuller er pløjet helt væk.

oversigtskort

Kulturlag fra jernalderen.
Det mest interessante fund i udstykningen er imidlertid et stort kulturlag fra den sene førromerske jernalder og den ældre romerske jernalder, tiden fra omkring 100 før Kristi fødsel til omkring 150 efter Kristi fødsel. Kulturlaget ligger ved Kastanjebakkens nordvestlige sidevej. Der hvor vejen nu ligger fandt vi den nordlige del af tre gårdsanlæg, som strækker sig ind på grundene mod syd. Husene havde form af øst-vest vendte langhuse. I forbindelse med forundersøgelsen fandt vi ud af at der syd for vejen, på de tre vestligste byggegrunde befandt sig noget meget usædvanligt, nemlig et kulturlag med spor af indlejrede huse. Det vil sige at vi, 60 cm under markoverfladen kunne se tydelige ildsteder, stolpehuller, vægforløb, gulvlag og stenlægninger fra huse som har ligget her for omkring 2000 år siden. Det kunne også konstateres at der ikke kun ligger denne ene fase af bebyggelsen, men at der under denne befinder sig flere andre byggefaser. Man har altså engang i jernalderen bosat sig her og er blevet boende det samme sted gennem måske 250 år: i den tid er der foregået en kraftig erosion af området syd for og vestligt i bebyggelsen, hvorved mulden herfra er vandret nedad og har lagt sig indenfor gårdene. Med jævne mellemrum, sandsynligvis cirka hvert 40. år har man sat sine huse om, hvorved de er blevet hævet lidt. Kulturlaget er de fleste steder omkring 60 cm tykt.
Bebyggelsen ligger i øvrigt et ret atypisk sted for en jernalderbebyggelse, nemlig i en langstrakt tør lavning. Årsagen til at kulturlaget er bevaret så fint er, at der over det ligger omkring 60 cm. muld. Dette øverste muldlag er altså vokset til efter at bebyggelsen blev forladt. Grunden til denne usædvanligt store tilvækst i muldlaget skal søges i flere forhold. Undergrunden i området består primært af silt som er en meget flytbar jordart: den blæses rundt i tørt vejr og skylles nemt afsted under regn. Dette kombineret med områdets kuperede natur gør at muldtransporten har været meget stor. Flere steder i de lidt lavere liggende partier var der mellem 150 og 200 centimeter muld. Nederst i muldlaget sås i øvrigt et dyrkningslag, som er ældre end bebyggelsen i området.
Noget tyder på at bebyggelsen har været omkranset af en form for stengærde: uden for den østligste gård fandt vi resterne af et bredt stengærde, som kunne følges mod nord og siden mod vest, ikke som et sammenhængende gærde, men som mindre koncentrationer af sten. Stenene i gærdet er formentlig blevet flyttet, da man på et tidspunkt har inddraget området til dyrkning igen.
Nedenfor kulturlaget mod øst lå der på samme tid et mindre, tilsandet vandhul. Heri smed man alt sit “ildaffald”, det vil sige brændte sten, trækul og aske som var restproduktet i forbindelse med opvarmningen af husene og den daglige madlavning og øvrige gøremål. Keramik fundet i dette lag, som var op til 50 cm tykt fortæller os, at det er samtidigt med bebyggelsen. Nord for gårdene, primært i vejforløbet, lå der talrige gruber. Fylden i disse rummede slet ingen brændte sten, men kun keramik, lidt trækul og muld. Her kan det altså ses, at man har behandlet sit affald forskelligt: noget er skilt fra og kørt ned i vandhullet, andet måtte åbenbart godt blive smidt i gruberne tæt på husene. Nogle steder var der meget fine bevaringsforhold for knogler, idet undergrunden var kalkholdig: vi fandt blandt andet et kranium af en hund og flere dele af lemmeknogler af større dyr, enten hest eller kvæg. Desuden en hel del tænder af hest.

Grunden syd for „Højvang”.
Erfaringsmæssigt er det meget dyrt at udgrave sådanne kulturlag med bevarede husstrukturer og skulle de tre byggegrunde bebygges ville det kræve en totaludgravning af kulturlaget. Horsens Kommune valgte derfor at lade de tre berørte byggegrunde indgå i det grønne område. En løsning som også museet er meget tilfreds med, idet det store fortidsminde jo så bevares for eftertiden. At det er et ganske vigtigt fund er der ingen tvivl om og området er da også blevet udpeget som kulturarvsareal. Registreringen af
“Kulturarvsarealer i Danmark” er en landsdækkende kortlægning af middelalderbyer samt særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, der ikke er fredede.

Senest har museet i tiden op til jul 2003 og først i det nye år foretaget en udgravning på arealet syd for gården Højvang, hvor det nye ældrecenter skal ligge. Også her har vi påvist spor af bebyggelse fra jernalderen, denne gang fra omkring år150 før Kristi fødsel. Vi har her afdækket i alt 4 langhuse på mellem 11 og 15 meters længde og omkring 5
meters bredde. Desuden fandt vi resterne af en urnegrav med brændte knogler, men desværre ingen gravgaver. Lidt uden for et af husene dukkede et meget interessant fund
op: i en grube fandt vi affald fra bronze-støbning og jernsmedning. Bronze-støbningen viste sig i form af dele af smelte-digler og bronzefragmenter samt muligvis rester af
avlstenen, som er en slags beskyttelses-plade, som har siddet mellem blæsebælgen og selve essen. I dette tilfælde har den været lavet af ler. Spor af smedning viste sig i form
jernslagger, fragmenter af jern, et jernsøm samt store mængder smedeskæl i grubens fyld. Selvom begge typer metalhåndværk har været almindeligt forekommende findes
der i Danmark mindre end ti fund af digler og lignende, som kan fortælle os om bronzestøbning i den ældre jernalder (500 f. Kr. – 400 efter Kr.). Der er altså tale om et
vigtigt fund, som kan bidrage til at forøge vores viden. Keramik fundet i gruben giver os dateringen på fundet: ca. 150 før Kr.

Ny viden.
Udgravningerne i Egebjerg har givet os helt ny viden. Vi ved nu, at der her har ligget en bebyggelse gennem flere hundrede år i jernalderen. Den har flyttet sig rundt i området og via sin beliggenhed på kanten af dalen har menneskene her haft optimale vilkår: jorden er nem at dyrke og har givetvis været frugtbar, nærheden til åen betyder nem adgang til engarealer, som er vigtige for høslet og græsning. Vand har kunnet tages i åen eller i det store væld i skellet mod øst: vældet har givetvis eksisteret i jernalderen også. Museets prøvegravning på arealet syd for Kastanjeallé viste os, at der for foden af bakken engang har ligget en større sø og mose: her fandt vi både gyttje- og tørveaflejringer, men ingen tegn på menneskelig aktivitet. Det store kulturlag med indlejrede hus-strukturer er en helt ny bopladsform for os: vi har inden for museets arbejdsområde aldrig set noget tilsvarende. I Thy og andre dele af Nordjylland har man lignende bopladser, som der kaldes byhøje. Princippet er, at man har boet på det samme sted gennem meget lang tid, hvorved kulturlagene er vokset. Her kan lagene være meget tykke, hvilket blandt andet
skyldes at man brugte tørv i sine vægkonstruktioner. Endelig er fundet af bronzesmedens efterladenskaber et fund som vil give os ny viden på dette felt. Alt i alt et godt efterår for museet i Egebjerg, hvor det også har været rart for os at mærke en positiv interesse for vores arbejde blandt mange beboere.

Anne Mette Kristiansen,
januar 2004.
Broen 16. årgang – nr. 3

Marts – april – maj 2004

Historie Lokalhistorie oldtid Bavnehøj Bavnehøjvej

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *