Årets borgere 2003 Karin og Gunni Hansen

Klik og se artiklen i bladlayout

Karin og Gunni Hansen i uniformer

Så udløstes spændingen om, hvem der skulle kåres til

“Årets borger 2003” i lokalsamfundet.

Et udvalg i Broens bestyrelse har haft flere gode forslag at tage stilling til, men overvejelserne endte med, at man pegede på Karin og Gunni Hansen, Hanstedvej 48b, der begge gennem en årrække som frivillige og ulønnede ledere har været engageret i spejderarbejdet.

Marianne Thomsen og Mogens Kirkegaard opsøgte parret i deres hjem i Smedegade i Hansted, et smukt, ældre rødstenshus helt oppe ved jernbanen. Marianne havde medbragt fotografiapparat, gave og buket, og Mogens båndoptager og notesblok.

Vi vidste, at Karin var hjemme, fordi hun i øjeblikket døjer lidt med en dårlig fod, og kom uanmeldt en onsdag eftermiddag. Karin blev synligt glad for at få besked om hæderen og indvilligede i at lade sig fotografere og at fortælle om spejderarbejdet. Pakken skulle først åbnes, når Gunni kom hjem fra arbejde. Vi skal også lige fortælle, at Karin er dagplejemor, og Gunni er chauffør og kører for Hede Nielsen/Air Liquide. De har to børn, Johnny på 23 og Dorthe, som er 18.

Marianne Thomsen overrækker gave til Karin

Karin fortæller om, hvordan hun kom ind i KFUM spejderarbejdet:

“Det var tilbage i 1990, at Inge Graven spurgte mig, om jeg ikke kunne tænke mig at blive voksen spejder, og det syntes jeg var en god idé, for så kunne jeg komme ud og få kendskab til, hvad Johnny gik og lavede som spejder. Og så kom Inge igen året efter og spurgte, om jeg ikke ville hjælpe med arbejdet. Gunni kom også med, fordi de stod og manglede en leder til juniorarbejdet, og der var fare for, at juniortroppen måtte lukke. Det ville jo have været en skam, fordi på det tidspunkt var de omkring 36. Der var så kun to, Gunni og Villy Mathiassen fra Gedved, der meldte sig, og de har så været med lige siden. Også Villy har gjort et stort og godt arbejde. Dengang havde vi også børnene fra Gedved, men så fik de senere deres eget spejderhus.

Vi vidste ikke andet om spejderarbejdet, end at det var friluftsliv, men det vi skulle bruge, det lærte vi undervejs. Vi startede på DUD, distrikts uddannelses dage, en slags kurser. I dag er der endnu bedre struktur på lederuddannelsen, så man kan blive en god leder.”

Vi spørger om, hvordan de forskellige aldersgrupper er inddelt.

“Bæverne, de er fra børnehaveklasse og første klasse, ulve det er 2. og 3. klasse, juniorerne, det er 4. og 5. klasse, spejdere er 6. og 7., og så kommer de op og bliver seniorer. Det kan de så blive ved med, til de er 17 år eller længere. Derefter kan man blive rover, så længe man vil, men vi har ingen rover-klan i øjeblikket.”

Vi beder Karin fortælle lidt om KFUMspejdernes målsætninger og værdigrundlag

“Vi har selvfølgelig en handlingsplan, men jeg kan sige, at hovedformålet er at give børnene nogle utroligt gode oplevelser i et fællesskab med andre børn”

Marianne tilføjer, at det er blandt andet det, Karin og Gunni er blevet indstillet på, netop det med fællesskabet foruden deres væremåde over for både børn og voksne.

Karin fortsætter: “Ja, det med fællesskabet er så utrolig vigtigt, så det vil vi gerne give videre, og særlig i Dagens Danmark, i hvert fald, hvor omgangstonen kan være lidt rå; ikke, at de er voldelige eller sådan, det er ikke det, men de kan godt være noget hårde efter hinanden, og de kan have en grim mund ind imellem, de skal ind og lære, at man skal altså være lidt gode ved hinanden, og det prøver vi så at lære dem.

Det kristelige grundlag går vi måske ikke for meget ind i, men det er nok for at bevare det brede spektrum af børn. Men vi besøger kirken og har nytårsparader, og hver gang vi slutter af, så beder vi altid Fadervor, og så har vi en bestemt ulvehilsen, vi kalder “Kære Far”, hvor vi står med hinanden i hænderne og siger, at vi er et fællesskab, og at vi skal være gode ved hinanden. Vi forsøger også at lære børnene respekt for vores flag og fortæller dem om flagets historie, hvis de ikke kender til den i forvejen.

Det er en dejlig fornemmelse, hvis vi for eksempel har været på kursus sammen med andre ledere, at man kan mærke det fællesskab, vi har også med andre voksne. Det kan være svært at forstå for andre, der ikke har oplevet det, men det er også en af de gode oplevelser, man har som leder.”

Karin og Bjarne hos Ulvene

Hvilket arbejde har en spejderleder?

Karin ler og gentager spørgsmålet, men svarer så: “Ja, først og fremmest så planlægger hun, hvad børnene skal lære i de to år hun har dem, og der har vi nogle emner, som vi gennemgår hvert år, men på forskellige måder, så det ikke skal blive for trivielt. Der har vi også fornøjelse af, at de lidt ældre sætter en ære i at lære de nye noget af det, som de kan. I aften skal vi fx lære om Morse – alfabetet hos ulvene.”

Mogens: “Hvad laver Gunni så?”

Karin: “Han træder i øjeblikket mere til, hvor der er brug for en hjælpende hånd. For eksempel, så tog han over for mig i sidste uge. Han vil gerne bevare kontakten med børnene, selv om han har andre opgaver, for det er ikke bare at sige farvel til det, når man har haft med de børn at gøre, måske i flere år.

I øjeblikket er der alt i alt mellem 80 og 90 børn og unge i Egebjerg-gruppen. Langt de fleste er her fra lokalområdet, og det er dejligt. Det kan godt svinge lidt, afhængigt af bl. a. af årgangene i skolen. Men der er mange tilbud til børn i dag, håndbold, fodbold, judo, ridning, dans osv., og gudskelov for det, det er jo bare dejligt.”

Hele Ulveflokken samlet i den gamle Brugs

Det må være svært at fastholde børnenes interesse, når der er så mange tilbud. Hvordan gør man det?

Karin svarer uden at betænke sig: “Hvis man selv brænder for det, man forsøger at lære børnene, så ligesom giver man dem også en gejst. Der er selvfølgelig nogle få, der vil prøve at ville være spejder, men der går ikke andet end nogle få måneder, så indser de, at det var ikke lige dem.. Så skal de også have lov at prøve noget andet, ikke også? Men vi forsøger virkelig med vores egen gejst at fastholde dem. Det betyder meget for tilgangen, at vi har nogle spændende oplevelser, som andre kammerater hører om. Vi forsøger at få børnene til at forstå, at det måske godt kan være lidt kedeligt én aften, men de er nødt til at lære det grundlæggende, før de kan gå ind og lære det mere sjove.

Det betyder meget for os at have lokaler i Den gamle Brugs, der ligger dejligt centralt, så det er let for os at være synlige i lokalsamfundet. Og så er det også rart, at med den gamle, lidt slidte bygning behøver vi ikke hele tiden at passe på, hvad vi gør; det er et hus, der må bruges. Vi har haven bagved, og vi er glade for, at Egebjerg Brugs lader os bruge deres plæne til arrangementer engang imellem. Så er der måske også andre børn, der får lyst til at være med, og vi får jævnligt en god snak i den forbindelse med både børn og forældre og andre beboere herude.”

Hvordan klarer man børnenes indbyrdes konflikter?

Karin: “Ja, de kan være hårde ved hinanden, men hvis der er et par stykker, der har været oppe og toppes, også så tårerne flyder, så tager vi dem gerne ind for sig selv og snakker med dem og får konflikten løst. Konflikterne er meget forskellige efter, om det er drenge eller piger. Pigerne kan godt være slemme til at lukke andre ude, mens drengenes konflikter er mere fysisk præget, og det er her og nu.”

Gunnis opgaver

Gunni kommer lidt forpustet ind ad døren fra arbejde og bliver orienteret om, hvad der foregår. Men han fortæller også gerne om sig selv og sine opgaver: “Jeg har ikke så meget at gøre med spejderne mere, men jeg har været gruppeleder i to omgange med en pause imellem. Jeg holdt en lille pause fra spejderiet, men så blev jeg opfordret til at træde til igen, fordi en leder holdt efter kun to år. Men så har jeg efterfølgende sagt ja til at holde området deroppe og hjælpe med forskellige småting. Jeg giver også en hånd med, hvis der er nogen, der skal på ture.

Heldigvis har vi et forældrevalgt grupperåd, der tager sig af bl. a. økonomien. Det er en form for bestyrelse, der også har en formand og en kasserer. I øjeblikket er Bettina Nielsen, Egesholm, formand.

Vi havde en periode for et par år siden, hvor vi var nede på en 40-50 børn, der var en tilbagegang for os over hele landet, men nu går det fint fremad igen. Måske har forældrene fundet ud af, at vi kan tilbyde sundere aktiviteter end at sidde derhjemme ved computeren. Det er dejligt, at vi har seniorer, der selv har været spejdere, og gerne vil hjælpe os stadigvæk.”

Vi opfordrer til at åbne pakken, og en smuk Georg Jensen ting til juletræet åbenbarer sig.

Nu kommer tusind dollars spørgsmålet: hvad giver lederarbejdet jer?

Og Gunni og Karin svarer i fællesskab: “Det giver os nogle utroligt gode oplevelser sammen med børnene. Vi kan følge dem i deres udvikling, og på turene oplever vi nye sider af dem. Det giver også meget at være sammen med dem ude i naturen. Selvfølgelig har vi forsømt en del herhjemme, fordi vi begge to har været ledere, men nu har jeg fået mere tid. Vi bor lidt bagved andre huse her, så det gør nok ikke så meget, at det kan rode lidt engang imellem. Vi må indrømme, at vi af og til har tænkt, at nu er det for meget med spejderarbejdet. Heldigvis har vores egne børn været med og er det stadig engang imellem. Dorthe er i øjeblikket med som leder og har været med os på ture. I det hele taget er de unge meget værdifulde for os, fordi de kan øse af deres erfaringer og give os nye ideer.

Men vi ville gerne have sat et par nye ledere ind i arbejdet, så de måske engang kan tage over. Det skal jo fortsætte mange år endnu.”

Og med det ønske siger vi til lykke til Karin og Gunni, og tak for det store arbejde, de har gjort for efterhånden rigtig mange børn og unge i vores lokalområde og håber, at også andre får lyst til at blive spejderledere fremover.

Karin i gang med at fortælle om aftenens emne

December – januar – februar 2003/04

Broen 16. årgang – nr. 2

Samtid foreningsliv spejdere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *