Sidste nyt fra Kastanjevænget

Klik her eller på overskriften herunder for at se artiklen i bladformat

Sidste nyt fra Kastanjevænget

– af venlige mennesker, også kaldet Rynkeby…Tekst Frands Paaskesen

Vi har det faktisk godt her og vi har da også allerede haft et par hyggelige sammenkomster.
Den første var da vi indviede flagpladsen. Det gjorde vi den 5.juni,. altså Grundlovsdag ved en lille sammenkomst, hvor hver især kom med stole og borde og mad og drikke efter behov.
Vi havde det virkelig hyggeligt, vi sang et par sange, og Henry Ahle spillede til og vi følte hver især, at vi kom hinanden ved.
I samme anledning gav foreningen Kastanjevænget en smuk træbænk, som virkelig pynter på pladsen ved siden af flaget.
Sankt Hans fejrede vi også. På grund af regnen fik vi ikke tændt bålet før kl. 22:15, men så blussede det også op, så det kunne ses langt omkring, – det var nemlig bygget op på en måde, så det ikke var blevet særligt vådt af regnen.
Også en god aften.
Torsdag den 5. august holdt vi høstgilde. Markerne lige uden for vores huse var blevet høstet og halmen var presset, så alt var klar.
Vi mødtes kl. 17, med borde og stole. Bordene blev festligt pyntet med kornaks, blomster, m.m. og derefter hejste vi flaget.
Så gik vi tilbords hvor vi rigtig hyggede os med den gode mad, som vores damer havde lavet. Der var i hvert fald ingen der gik hverken sultne eller tørstige fra bordet.
Mogens Kirkegaard havde trykt nogle sange, og det allerbedste var at en af dem havde han selv skrevet, nemlig „Rynkeby- sangen”, den gjorde stor lykke, og der var absolut enighed om, at den for fremtiden skulle være Kastanjevængets “nationalsang”. Vi sang den også to gange og den følger med artiklen her.
Og Henry Ahle, med sit gode humør, stod som sædvanligt for musikken.
Som jeg begyndte vil jeg også slutte. Vi har det virkelig godt her, og der er al mulig grund til at tro at vi også næste år vil fejre høsten, “med et gilde og en sang”

Kastanjevænget
Foreningen Kastanjevænget har sponseret en smuk træbænk,
som virkelig pynter på pladsen ved siden af flaget.

Rynkeby-sangen

September – oktober – november 2003

Broen  16. årgang nr. 1

Lokalhistorie samtid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *