På besøg hos Anna og Aage Jacobsen

Klik og se artiklen i bladlayout

Broen er denne gang på besøg hos Anna og Aage Jacobsen som bor på Egebjergvej 145. Jeg læste om dem i et haveblad, der hedder ”Det grønne drys”. Jeg blev selvfølgelig nysgerrig og besøgte dem en dejlig solskinsdag her i foråret; hvor jeg blev modtaget med store smil og dejlig kaffe med hjemmebagte boller.

Tekst: Frands Paaskesen

Hvor stammer I egentlig fra?
“Jo”, siger Anna”, vi stammer fra Fyn, det vil nu sige, at jeg er fra Tåsinge, og det har ikke så meget med selve Fyn at gøre, og det må vi jo respektere. Jeg er ægte fynbo, fortæller Aage. Jeg er fra Fåborgegnen i nærheden af Svanninge Bakker. Min fars jord stødte op til herregården Steensgård og var faktisk i sin tid udstykket herfra, og min far havde således købt sådan en ejendom på 9,5 td. Land, som man næsten kunne leve af den gang.

Den gamle greve, som ejede Steensgård, brød sig ikke så meget om de små ejendomme, men det skete alligevel, at han kom spadserende forbi, og så kunne det hænde, at der kort efter kom et læs roer eller hø eller halm oppe fra
herregården.

Som helt ung kom jeg i lære som snedker hos en gammel snedkermester i Millinge. Han var 70 år, og jeg var hans sidste lærling. Her var jeg 4 ½ år og så var jeg udlært møbelsnedker.

Så var jeg på en endnu ældre møbelfabrik i Gislev, hvor de påstod, at de havde lavet møbler til det kongelige, men det var vist kun et par havemøbler, der havde været tale om engang. Så kom jeg ind som soldat, og derefter ville jeg
undersøge Sjælland noget mere, så jeg kom derfor til Haslev, men det viste sig altså, at det ikke lige var byen for mig. Den var ligesom delt i to lejre.
Jeg kunne ikke trives på Sjælland, så jeg tog hjem til Fyn og kom til Gudme og om en del på kroen, for her var Anna servitrice.

Gudme blev også for lille for os, for nu var vi blevet gift.”

“Det har vi været i 50 år”, bryder Anna ind.

Aage fortsætter: Og vi havde fået et par børn, så vi skulle hen, hvor der var mere plads og flere penge at tjene.

Vi kom så til Agerbæk i Vestjylland. Men vi kunne lige så godt været endt i Tyskland. Vi forstod ikke et ord af det vestjyske sprog, og de beskyldte os for at vi snakkede dansk for hurtigt, men vi kom alligevel til at forstå hinanden.
Vi var virkelig glade for at være i Agerbæk, vestjyderne var nogle meget rare mennesker.

Vi blev vældig godt modtaget, de var meget hjælpsomme, og der var aldrig tale om nogen som helst form for snobberi.

Vi var der i godt fire år, inden vi flyttede til Horsens. Vi kom hertil i 1963, og vi er stadig ikke blevet jyder, og det bliver vi heller aldrig, men vi er alligevel faldet godt til her i Egebjerg.

Anna og Aage Jacobsen
Tid til en kaffetår.

I er jo næsten blevet berømte for Jeres smukke have, hvordan er det gået til?

Vi havde besøg af havearkitekt Laila Sølager Sørensen, og det var hende der skrev om os i “Det grønne drys”. Vi har en stor have, men den er ikke så perfektionistisk, for det bryder vi os ikke så meget om. Der var mange store
træer i haven, da vi kom hertil for 40 år siden, og de står her stadig væk. Der er ganske vist tyndet noget ud i dem, men flere af æbletræerne er de samme..
Der er i det hele taget ikke meget udskiftning eller fornyelse i vores have, næsten alle blomster og buske og planter er nogle, vi har fået af venner og bekendte og af naboer, og når vi så går rundt i haven, så ser vi jo blomster med
navn efter dem, vi har fået dem af. Der står jo Kirstens og der er Annas blomst, og her er den vi fik af Marie. “Vi har stadig planter fra mit barndoms hjem” siger Aage.

Der var også meget større køkkenhave før, og det har vi også i dag. Vi er jo”fattige folk”, så vi skal også leve af det hjemmeavlede. Og vi må jo tilstå, at det smager ekstra godt, det man selv avler.

Vi er i det hele taget modstandere af at tilføre forskellige fremmede stoffer til haven, vi mener bestemt, at man selv skal anvende affaldet, for eksempel som kompost. Sidste år, da vi rev en stor bunke mos af plænen og lagde det som bunddække i drivhuset, har vi aldrig før avlet så godt.

I den forbindelse skal det også siges, at vi har en solfanger på taget, om den kan kaldes en skønhedsplet eller ej, kan vi ikke sige, men den gør i hvert fald gavn; vi har meget varmt vand i huset fra den.

“Jeg kan stadigvæk ikke forstå”, siger Aage,”at folk kører alt deres haveaffald på lossepladsen, men jeg kan da godt se, at det mange gange drejer sig om plads til det der hjemme, men det sker da også, at de får kompost med hjem der ude fra, og så begynder der jo at være mening i det”.

Egenbjergvej 145 Urtehaven
Et blik over urtehaven.

Det er mit indtryk at I er glade for livet er det ikke rigtigt?

“Jo” svarer begge, “det er vi, vi synes faktisk ikke, vi kunne have det bedre. Det at konstatere, om Solen skinner eller ej og gå ud i haven og plukke sig en blomst eller lave et eller andet, det er mere værd end bare at sidde på havebænken og kigge op i luften.

“Ved I hvad”, siger Aage, “vi stræber og stræber og stræber, og vi når alligevel aldrig det vi vil, og til sidst siger man til sig selv: du er egentlig dum, for hvad er det hele værd? Hvis man ikke kan se glæden ved det, der er omkring én, så er det nærmest håbløst”.

Men vi må jo indrømme at i dag er vi “0ldsager”, det synes børnene i hvert fald, men hvad, – det samme mente vi jo også om vores forældre, da vi var i den alder.

Hvor stor er jeres familie?

Ja den består jo af tre sønner og der til kommer tre dejlige svigerdøtre, og så har vi i dag ikke mindre end 11 børnebørn, hvoraf den ældste , Rikke, er i Frankrig.
Vi har megen glæde af vores børnebørn.

Hvor gamle er I efterhånden?

“Ja jeg er 76”, siger Aage, “og jeg bliver 75 til November i år”, siger Anna..
Vi føler os heller ikke gamle, “men”, siger Aage “, det kommer nu også lidt an på, på hvilken tid af dagen det er. Når man står ud af sengen om morgenen, er man tilbøjelig til at føle sig lidt ældre, end man egentlig er. Man skal op og i gang, inden det er ovre.

Selv om huset ligger lidt tilbagetrukket, så er det ganske afgjort ikke et hjem med stildstand. Der sker noget hele tiden. Anna og Aage har altid noget at tage sig til både med den økologiske have og med hønsene.

Og haven er nok et kik værd.

Anna og Aage i haven Egebjergvej 145
Anna og Aage i hygger sig i Deres dejlige have.

Juni – juli august 2003

Broen 15. årgang – nr. 4

Samtid familie have

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *