Horsens Vandværk i Egebjerg

Tryk her eller på overskriften herunder for at se artiklen i bladformat

Horsens Vandværk i Egebjerg

Tekst: Peder Pedersen

Når vi ser på lokalplan nr. 193, plan for det nye boligområde øst for Egebjergvej, er noget af det første, der springer i øjnene et bælte, der er udlagt til grønt område (fælles areal) og som løber lidt umotiveret ned gennem udstykningen; hvorfor det? Jo, der løber vandrørene, som forsyner Horsens med vand og dem kan man ikke bygge ovenpå.

Historien

Eter krigen og nederlaget i 1864, hvor Danmark måtte afstå hele Sønderjylland til tyskerne, gik det op for danskerne, at hvis landet ikke helt skulle forsvinde fra verdenskortet måtte der gøres en ekstra indsats, mange kender jo nok udtalelsen af Hedeselskabets mand Dalgas ”Hvad udad tabes må indad vindes” Det resulterede da også i en stor udvikling for landbruget, med opdyrkning af heden og inddæmning af våde arealer, som alt sammen var med til at forøge mulighederne for landbrug.

Men også industrien blomstrede, ikke mindst i Horsens, hvor der opstod en del store fabrikker med mange ansatte. Her kan f. eks. nævnes: Crome og Goldschmidts Tekstilfabrik, som med sine 17.000 m2 bebygget areal og 600 ansatte var den Danmarks største indenfor branchen. Trævarefabrikken ”Thor” som fremstillede møbler bl. a. til eksport havde 180 ansatte. Af andre virksomheder, som var kendt i hele landet, kan nævnes: I. Chr. Mikkelsens Cykelfabrik, Møller og Jocumsens Maskinfabrik og Jernstøberi, W. Paasch,- senere Paasch og Larsen Petersen – som fremstillede mejerimaskiner, og mange flere.

Denne industrialiserings bølge medførte , at mange flyttede fra landet og ind til byen i håb om at få en bedre tilværelse dèr. Befolkningstallet i Horsens steg således, over en 30-års periode, til næsten det dobbelte. I det gamle Horsens var der, som i alle andre byer dengang, lokummer i gårdene. Kloakering var der ikke noget af, spildevandet løb i åbne render langs gaderne.

I et særtryk af ”Industriforeningens Månedsskrift 1877 skriver ingeniørerne English og Hanssen, citat: For ikke ret mange år siden havde de fleste husejere i byen jord- og agerbrug, som medførte at de også havde møddinger i gårdene, og latrinkuler benyttedes ved hvert hus; kan man derfor undre sig over, at den grund hvorpå byen ligger, er stærkt inficeret med gødningsvand? Især når man betænker, at man, for at blive af med gødningen, ligefrem gravede den ned i byen. Man finder således i mange byer hele gadestrækninger, hvor der under gruslaget, hvorpå stenbroen hviler, i en dybde af flere fod ikke findes andet end heste- og kogødning, ja, endog latrinindhold. Hvad der yderligere forværrer forholdene er, at der i byen findes kirkegårde, som i århundrede har været benyttet til begravelse, kort sagt; jordlagene under byen har i årenes løb optaget så megen uhumskhed, at det næsten er umuligt at få rent og sundt drikkevand fra en brønd i byen, sitat slut.

Sådanne forhold var jo ikke ligefrem sundhedsfremmende. Og da nu befolkningstallet var i så stærk vækst, blev det mere og mere påkrævet at skaffe byen rent drikkevand, også industrien havde et stigende vandbehov. Derfor begyndte bystyret i begyndelsen af 1870-erne, at se sig om efter et sted hvor der var så store vandreserver, at der var basis for at opføre et vandværk, som kunne forsyne hele byen.

Egebjerg Mølle

Mellem bakkerne i skoven ved Egebjerg fandt man hvad man søgte. Ifølge industriforeningens Månedsskrift findes der ikke èn enkelt kilde, som giver meget vand, nej, kilderne i Egebjerg er nærmest at sammenligne med en stor svamp, som er fyldt med vand og hvorfra vandet pibler ud, uden at man rigtig kan sige hvorfra det kommer.

Der hvor nu broen går over Hansted Å, ved den vestlige enden af søen, lå der en kornmølle ”Egebjerg Mølle” Den havde ligget på stedet siden 1565 og malet kornet, som egnens bønder kom kørende med til mel og gryn. Åen var stemmet op så der opstod en lille mølledam. Møllens ejer var Justitsråd Jens Heegaard Møller, som tillige ejede Egebjerggaard.

Borgmester Christian von Jessen
Christian von Jessen, Kammerherre, Politiker og
Borgmester i Horsens 1859 – 1884, Jessensgade
er opkaldt efter ham

På et byrådsmøde den 17. juli 1874 med den navnkundige borgmester kammerherre Jessen i spidsen, vedtog man at bevilgede 400.000 kr. til køb af møllen og de nærmest omkringliggende arealer, samt til anlæggets udførelse i øvrigt.

Et af argumenterne for at bevilge de mange penge var, at rent og rigeligt vand ville have en sundhedsfremmende virkning på befolkningen i Horsens, så de 18 årlige sygedage, man kalkulerede med dengang, kunne nedsættes med 5 årlige sygedage, det ville give en samlet årlig besparelse på 60.000 arbejdsdage i Horsens, og satte man en arbejdsdag til 1.00 kr., så ville udgifterne til anlægget hurtigt kunne tjenes ind.

tegning af Mølledam
Tegning, som viser den lille mølledam og kornmøllen
neden for bakken.

Anlægsarbejdets udførelse

Arbejdet med projektets udførelse blev lagt i hænderne på ingeniørfirmaet English og Hansen. Kornmøllen blev revet ned og der blev bygget en bygning, der kunne rumme pumperne, som skulle føre vandet ind til Horsens, dæmningen blev forhøjet så vandstanden i søen steg, hvorved søen blev meget større, der blev bygget sluser så vandkraften kunne udnyttes til drift af pumperne. Der blev også installeret en kulfyret dampmaskine som supplement når vandkraften ikke slog til. Vandet fra kilderne blev ledet ind til pumpehuset gennem et system af drænrør.

Rørledningen

Den største opgave ved hele projektet var nok den 7 km. lange rørledning, som skulle føre vandet ind til Horsens. Man havde beregnet, at hvis vandet blev pumpet op til toppen af bakken til Skovvej 24 hvor nu Palle Koch bor, og som ligger 150 fod (ca. 47 meter). over vandoverfladen i Horsens fjord, så kunne det løbe af sig selv hele vejen til Horsens, ja, der var endda så meget tryk på at vandet kunne trykkes helt op i vandtårnet, som nogle år senere (1913) blev bygget i den nordlige udkant af ”Lunden”

arbejdssjak
Arbejdssjakket som gravede rørledningen ned ind til Horsens. Billedet her er bemærkelsesværdig fordi det er et af de første foto som er taget udendørs og ikke i et atelier, tidligere benyttede man altid tegninger til at illustrere reportager med.

På toppen af bakken på Skovvej blev der blev bygget en beholder til udligning af vandtrykket. Denne beholder, som var opført af murermester Andreas F. Fussing, der senere blev brandinspektør og lagde navn til Fussingsvej i Horsens, var af gule teglsten og havde hvælvinger til loft. I dag tjener den vist til garage for Palle Kochs bil.

Ledningen blev udført af 9 tommer (236 mm.) tykke støbejernsrør. Men allerede i 1890 slog kapaciteten ikke til, så der måtte lægges endnu en ledning af samme dimension ved siden af den første. Den mest naturlige linieføring af vandledningen var langs med vejene, præsis som i dag. Men vejenes forløb var anderledes dengang.

Der hvor Vandværksvej drejer ved nr. 22, gik der en vej lige ud, der snoede sig mellem bakkerne ned over markerne mod Hansted. Her gik i gammel tid en vej, som blev brugt som ”kirkevej” for beboerne i Nedre Egebjerg (skovgårdene). Langs denne vej blev den første rørledning lagt i en forholdsvis lige linie over mod Egebjergvej som den rammer ca. der hvor Chemitalic har sin bagindkørsel, herefter fulgte den vejen til Horsens. Fra Egedal kom de to ledninger til at ligge i hver sin vejside.

I 1928 blev det nødvendig med endnu en rørledning, denne gang blev det en 15 tommer (393 mm.) ledning. Den fulgte de to foregående til ud for hvor nu andelsboligerne ligger, herfra går den mod syd med retning mod Chemitalic. I dag passerer den fabrikken i en særlig forstærket foring så man kan undgå en katastrofe ved et eventuel brud. De tre ledninger mødes igen, hvor Egebjergvej tidligere gik over Hansted Å. Som nogle sikkert ved, gik Egebjergvej tidligere lige ud og passerede Hansted Hospital/ Hansted Kloster umiddelbart vest for hovedbygningen. Engang i 20-erne blev vejen drejet længere mod vest og ført under jernbanen, kørebroen over Hansted Å blev flyttet med vejen, men man valgte at lade vandrørene blive liggende og byggede i stedet to mindre ”broer” til dem, de ses tydeligt i dag fra Hanstedvej.

To gange har jeg været vidne til ledningsbrud, man får rigtig indtryk af hvor stor mængde vand, der daglig bliver pumpet gennem rørene når sådan noget sker, man får nærmest indtryk af, at Hansted Å har fået en ny gren, vandet buldrer og brager op af hullet så det kan høres på 100 m. afstand. Skaderne er jo begrænsede når det sker ude på marken, men man tør næsten ikke tænke på hvad der ville ske hvis brudet skete nær et hus.

Det var et stort arbejde at få bygget dels selve vandværket med tilhørende dæmning og sluser, samt iltnings og rensningsanlæg, og ikke mindst rørledningen med stikledninger rundt i hele byen og indføring af rørledninger i alle husene. Ikke desto mindre blev hele opgaven fuldført på under et år. Den 15. juli 1876 kunne Borgmester Jessen holde indvielsestalen, hvor han udtrykte glæden over at det nu var lykkedes Horsens at få et vandværk, som kunne levere byens befolkning rigeligt og rent drikkevand. Han spåede byen en lys og lykkelig fremtid. Som et synligt bevis på at byen havde fået indlagt vand, blev der opført et springvand foran den nye banegårdsbygning, som dengang lå for enden af Jessensgade, nu Beringsplads.

Dagliglivet på vandværket

Hans Andersen søn af tidligere Vandværksbestyrer, som mærkeligt nok også hed Hans Andersen har skrevet en beretning om dagliglivet på vandværket i 40-erne. Han fortæller: Der var tre Maskinassistenter, som havde tre-skifte-vagt året rundt, døgnet rundt, de havde til opgave at holde øje med det hele time for time og rette op på tingene hvis noget afveg fra det normale, f.eks. skulle de holde øje med vandstanden i søen, lukke op for sluserne hvis der havde været regnskyl og lukke igen hvis vandstanden faldt. Det var selvfølgelig også deres ansvar at pumperne gik som de skulle og vandstanden i de forskellige tanke var korrekt.Vandværksarbejderne derimod havde det mere håndgribelige arbejde med f. eks. at rense filtrene, dem var der syv af og de bestod af store flade betonbygninger med et tykt lag specielt sort sand i bunden. Vandet sivede ganske langsomt ned gennem sandet, men på grund af det store areal, blev det alligevel til mange m3 på et døgn. Det som skulle filtreres fra blev liggende på overfladen af sandet, der var altid en del okker. Hver dag i ugen blev et filter tømt for vand og det tilbageblevne slam kørt væk. Vandet blev iltet ved at det løb gennem et lille hus, hvor der var flere lag sier som vandet løb igennem, det var næsten som et brusebad.

En anden ting, som tog meget af arbejdernes tid, var at holde rent omkring Vandværket, gangene og vejene blev revet og holdt fri for ukrudt, græsset blev slået, døre, porte, bænke og brogelænder blev malede, det skulle jo se pænt ud hvis der nu kom besøg. Og det gjorde der, især om sommeren.

Vandtårnene

Vandtårnet ved Carolinelund blev bygget i 1913 og rummer 102 m3 det var beregnet til at skulle forsyne 800 personer med vand. Det blev placeret i udkanten af Lunden for at man samtidig kunne benytte det som udsigtstårn.

vandtårn
Vandtårnet i udkanten af Caroline Amalielund, tjente
foruden til vandbeholder også som udkikstårn.

Vandtårnet blev taget ud af drift i 1972 da det blev afløst af en trykforøgerstation ved Østergade.

Anekdote: En gang under 2. verdenskrig havde man pludselig problemer med vandkvaliteten, efter nogen søgen fandt man årsagen, nogle tyske soldater som gik vagt oppe på tårnet, havde brugt det kølige vand i tårnet som køleskab til deres madpakker og havde så enten glemt eller tabt nogle fødevarer derned. Da det blev opdaget var den gåde løst.

Vandtårnet i Torsvang blev opført i 1971 og rummer 2000 m3 Tårnet synes højt, men ligger dog 12 m. lavere end Højballegårdværket, så vandet kan stadig løbe til Horsens af sig selv.

Vandtårnet i Tyrsted ”Den blå diamant” blev bygget i 1984 og har ligeledes en kapacitet på 2000 m3.

Trykforøgerstationen ved Vandværksvej i Egebjerg blev opført i 1978 for at klare det øgede forbrug, der opstod i forbindelse af udbygningen af Egesholm, Birkeholm og Askeholm, foruden forsyningen af Rådved. Vandbeholdningen her er på 300 m3

Højballegårdværket

Efter 2. verdenskrig var vandforbruget steget så meget, at det gamle vandværk ikke mere slog til, derfor blev der bygget et supplerende vandværk ved Priorsløkkevej, værket blev taget i brug i 1955, men det fik kun en kort levetid idet vandkvaliteten blev forringet af indstrømning fra Nørre Strand, det blev nedlagt igen 1974.

Herefter gik man i gang med at bygge Højballegårdværket, som blev taget i brug 1977, samtidig blev det gamle vandværk nede ved søen nedlagt, det nye vandværk blev dog forbundet med de gamle rør, som stadig fører vand ind til byen, bortset fra den ældste ledning, der er afbrudt.

Højballegårdværket
Højballegårdværket

Samtidig med opførelsen af Højballegårdværket blev der etableret en ny rørledning direkte fra værket med retning mod Horsens, nærmere betegnet til et vandreservoir på Solvej. Denne rørledning, der har en diammeter på 500 mm., blev ikke som de andre udført af støbejernsrør, men af mere moderne materialer, som gjorde det muligt, at føre ledningen under Nørrestrand. Højballegårdværket ligger på et område, som efter Danmarks Geologiske undersøgelser har vist, er så vandrig, at der kan pumpes 3.000.000 m3 op om året. Vandværket får sit vand fra 16 boringer, som ses på skitsen. Boringerne er fra 60 m. og op til 150  m. dybe

Rugballegårdværket

I 1977 blev endnu et nyt vandværk taget i brug ”Rugballegårdværket” det adskiller sig fra Højballegårdværket ved at være atomsikret, dvs. at iltningen af vandet ikke foregår på traditionel vis ved at blande vandet med atmosfærisk luft, men vandet får derimod direkte indsprøjtet ren oxygen. Vandværket kan præstere 2.000.000 m3 om året.

Medens det gamle vandværk i Egebjerg var døgn bemandet, så kører begge vandværker nu automatisk uden opsyn. Styringen foregår fra en computer på Vandforsyningens kontor. Om natten er den stillet om til den medarbejder, som har vagten. Computeren gør opmærksom på opståede fejl både ved blink og akustisk signal og fejlene er grupperet alt efter hvor presserende de er.

Fremtidsplaner

Ja, Horsens Vandforsyning har gennem årene gennemført mange store anlægsopgaver. De nyeste er at føre en vandledning ud til det nye fængsel på Enner Mark, et arbejde, som allerede er fuldført. Næste opgave er at føre en forsyningsledning ud til det nye slagteri nord for Egebjerg. Ledningen hertil føres gennem Hansted Skov.

Der er kønt
Vist er der kønt i Egebjerg! Det var der også for 125 år siden.

Der er kønt ved søen i Egebjerg

Ja, det ved vi alle, men læs nu alligevel her hvad man skrev i ”Illustreret Tidende” den 10. juni 1877, kort efter at anlægget stod færdig: Få steder i Danmark har naturen vist sig så gavmild med alt, hvad der kan fryde øjet; klart dybt vand i den store mølledam, hvor man ser de vævre foreller og andre fisk tumle sig, høje bakker, stejle skrænter, dybe kløfter og derimellem træer og frodige marker til at mildne indtrykket. Men også kunsten har givet sin skærv til at gøre Egebjerg til en af de mest henrivende steder, man kan ønske sig at se. Gennem den imponerende betonsluse styrter vandet, der ikke anvendes, ned i omløbskanaler, hvorfra det, efter at have dannet to vandfald, flyder ud i Hansted Å og videre ud i havet. Vi kan anbefale enhver, som kommer til Horsens, at anvende nogle timer på en tur ud til Egebjerg; den yndige og romantiske natur derude og det interessante vandværksanlæg, som gør Englich og Hansen megen ære, vil rigelig belønne umagen.

Området blev i mange år kaldt ”Det danske Schweiz” sammen med ”Pavillonen” ved den anden ende af søen, som fungerede som sommerrestaurant var det et yndet udflugtsmål. Men det er en helt anden historie.

Horsens borgerne var meget glade for det rene vand her fra Egebjerg. Et meget brugt udtryk, når man var blevet tørstig, var: ”Jeg tager mig lige et glas Egebjergvin”

Kilder:

Fra grubehus til grillbar Horsens i 1000 år
Horsens En byhistorie ved århundredskiftet
Folk og Steder i Hansted og Egebjerg
Vejle Amts Årbog 1991
Jubilæumsskrift Horsens Vandforsyning gennem 100 år 1876 – 1976
Illustreret Tidende juni 1877
Særtryk af Industriforeningens Månedsskrift 1877
Horsens Avis 17.-07.-1877
Hans Andersen: Minder fra Egebjerg
Tidl. Vandværksassistent Paul Frandsen
Kort, rids, billededer og andre materialer velvilligt stillet til rådighed af personalet på Horsens Vandforsyning – En stor tak for det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *