Tidligere mekaniker i Egebjerg Regnar Sørensen

Klik her eller på overskriften for at se artiklen i bladformat

Tidligere mekaniker i Egebjerg Regnar Sørensen

Tekst Peder Pedersen

I rækken af Hansted Sognearkivs båndinterviews er jeg denne gang nået til interviewet med Regnar Sørensen

Regnar Sørensen er født i februar 1912 i Haldrup, hvor hans far drev en smedeforretning. Han blev udlært som maskinarbejder hos Burchardt i Horsens, men hans store interesse for biler gjorde, at han blev den første automekaniker i Egebjerg.

Efter nogle år i Egebjerg flyttede han i 1956 til Vejlevej 63 i Horsens, hvor han overtog en mindre virksomhed, som fremstillede butiksinventar. Her besøgte Mogens Kirkegaard ham en dag i april 1987 med sin båndoptager.

Her er et uddrag af hvad Regnar Sørensen fortalte:

Sammen med min kone Buller kom jeg i 1948 til Egebjerg, vi købte huset ”Egelund” Egebjergvej 151. Jeg indrettede et lille værksted i udhuset bag ved. Jeg er uddannet maskinarbejder og havde mest lyst til dette fag. Men inden længe fandt jeg ud af der faktisk var behov for en mekaniker herude i Egebjerg, mange bilejere herude rådede mig til at åbne et mekanikerværksted og da jeg i mange år havde arbejdet med motorer, var springet jo ikke så stort, og hvad, der skulle jo tjenes penge.

Nå, jeg fik startet et mekanikerværksted, fik lavet en sandgrav, som man siger, så jeg kunne gå ind under bilerne, og så havde jeg jo mine maskiner og dem var der hårdt brug for, for bilerne dengang fejlede jo alverdens ting. De skader som bilerne havde taget under krigen da de stod opmagasineret, kom jo frem efterhånden, så der var meget at gøre.

Nærsamfundet

På det mere private plan kan jeg sige, at vi kendte jo kun ganske få af beboerne herude i Egebjerg, men så en vinteraften i 1949 bedst som vi sad og hyggede os, blev der ringet på døren. Udenfor stod der en flok unge mennesker som vi ikke kendte, de blev selvfølgelig inviteret inden for og de fortalte så, at min kone ”Buller” var blevet valgt ind i bestyrelsen for idrætsforeningen, som dengang hed ”Egesvang”. Det kom godt nok som noget af en overraskelse, men det gav os jo mulighed for at lære nogle af beboerne herude at kende og det var meget rart.

Nyt værksted
Det nybyggede værksted på Egebjergvej 136. Den lille mellembygning er den tidligere frisørsalon, på billedet kan man endnu se indgangsdøren

Nyt værksted

Mekanikerværkstedet deroppe på bakken blev jo hurtigt for småt, så da der var gået et års tid eller to, begyndte jeg at se mig om efter noget større. I huset på Egebjergvej nr. 136 var der på det tidspunkt en frisørsalon, men forretningen gik ikke for godt så frisøren lukkede og satte huset til salg. Det hus købte jeg så, grunden var så stor, at der kunne blive plads til at jeg kunne bygge mig et værksted.

Regnar i gang med arbejdet
Regnar i gang med arbejdet, man ser, at det ikke kun var biler han reparerede, men også traktorer.

Men der skulle jo penge på bordet, så jeg måtte ud at se hvor jeg kunne låne på bedste vilkår. Købmand Djernæs anbefalede mig at prøve, at søge Marchallån. Marchallån var noget, som Amerikanerne, efter 2. verdenskrig, ydede til hjælp til genopbygning af Europa. Jeg sagde, at det troede jeg ikke jeg kunne få, men jeg fik sørme bevilget 11.000 kr. og de var til en meget lav rente, så det var en god hjælp.

Nå, vi flyttede ind i det nyanskaffede hus og fik bygget værksted.

Dilettant

Men nu var vi jo næsten blevet genbo til forsamlingshuset og min kone var i bestyrelsen for idrætsforeningen, hun og jeg havde i nogle år været med til at spille nogle stykker i amatørringen i Horsens, og da Idrætsforeningen dengang stod for den årlige dilettantforestilling, ja, så det varede jo ikke længe før både min kone og jeg var dybt involveret i den sag. Vi havde en meget dygtig instruktør, som hed Herluf Jørgensen, han kom fra Gedved hvor han var lærer. Vi spillede forskellige stykker og jeg havde altid skurkerollen, jeg ved ikke hvorfor, siger Regnar med et lille ha! ha! men jeg må jo have været god til det. I hvert fald var der en af de unge piger, som jeg kendte godt i forvejen, hun blev så vred på mig, at hun aldrig mere ville danse med mig. Nå, det glemte hun dog igen.

Fra opførelsen af dilettantforestillingen - Oprejsningens Dag - Det er Regnar yderst til højre, hans kone Buller sidder til venstre.
Fra opførelsen af dilettantforestillingen – Oprejsningens Dag – Det er Regnar yderst til højre, hans kone Buller sidder til venstre.

Men vi skulle jo også have nogle kulisser, de der var der før var alt for stive og klodsede, og vi må jo huske på, at forsamlingshuset ikke så ud dengang som det gør i dag, det var før ombygningen. Når publikum kom, skulle de faktisk ind gennem scenen, og så når alle var kommet, var det jo med at få kulisserne stillet op i en fart, så vi kunne komme til at spille komedie. Bagtæppet blev dog hængende fra dag til dag, det var for øvrigt min opgave at male bagtæppet, motiverne skulle jo passe til stykket, som vi var i gang med at opføre. Det foregik på den måde, at jeg ryddede vores soveværelse derhjemme, jeg kan ikke huske, hvor vi sov, imedens det stod på, men vi sov nok på gulvet i stuen, kunne jeg tænke mig. Men jeg fik fat i noget grå indpakningspapir, som jeg limede sammen så jeg fik et tæppe i den rette størrelse, og så gik jeg i gang med at male. Når det så var færdig, hængte jeg det op nede i værkstedet, så jeg kunne se om proportionerne var rigtige. Det var meget sjovt, der var da heller ingen, som var utilfredse med mit arbejde.

Kommentar: ”Der var da heller ingen, som var utilfredse” siger Regnar Sørensen i al sin beskedenhed. Fakta var, at alle var vildt begejstrede for hans værk, han var fremragende god til at male. Han kunne få scenen til at se ud som om den var meget større. Der var gader og huse med døre, trapper og vinduer. Engang havde han malet et bagtæppe, som forestillede et bybillede i Paris med fortovscafeer langs Seinen. Det var i anledning af at hans kone Bulle skulle synge ”La Siene”.

Vi fik da også stablet en revy på benene. Regnar Kaspersen, som boede noget længere oppe ad vejen, havde længe talt om, at vi skulle prøve at lave en revy, for det havde man gjort for år tilbage med meget stor succes. Så en aften efter at min kone og jeg, inde i byen, havde overværet en revy, gik vi op til Regnar Kaspersen og spurgte om vi ikke i fællesskab skulle se at få lavet den revy. Det resulterede i, at vi sad og lavede revytekster til kl. 4 om morgenen. Det blev da også en meget fornøjelig revy vi fik lavet. Alle på egnen, som ellers spillede dilettant, var med og Regnar Kaspersen var god til at samle trådene. Det kunne godt være drøjt at skulle ned at øve efter en lang arbejdsdag, men hvor havde vi det altså sjovt.

Deltagere i ”Egesvangrevyen 1951” Regnar er nr. 2 fra højre, Buller står foran med den sorte sløjfe.
Deltagere i ”Egesvangrevyen 1951” Regnar er nr. 2 fra højre, Buller står foran med den sorte sløjfe.

Det var gerne Lilly Brygmann Hansens orkester, som spillede til sangene ved dilettant og revy og selvfølgelig også til festen og dansen bagefter. Lilly Brygmann, havde sit eget lille orkester, selv spillede hun klaver. Hun boede på det tidspunkt i Horsens, men havde tidligere boet i Egebjerg (Egebjergvej nr. 162). Nogle gange spillede Karen Kaspersen, som dengang hed Karen Clausen hun blev senere organist i Hansted kirke. Den første jeg kan huske, som spillede til dilettant var Ellen Jensen (senere direktør for Egedal Maskinfabrik).

Asfaltbal

En gang kan jeg huske at der var arrangeret et asfaltbal, men det var vist Forsamlingshusets bestyrelse, som stod for det. Det blev afholdt nede på Gl. Kirkevej, ikke langt fra Egebjergvej, det var en stor succes, det var mange mennesker og vejret var godt. Bageren og bagersvenden leverede musikken sammen med skrædder Iversen fra Hornsyld, Bageren kendte jo mange andre musikere her på egnen og han supplerede tit sit orkester med folk udefra. Selvom arrangementet var en succes, tror jeg nu kun at det blev afholdt denne ene gang.

Det var hvad Regnar Sørensen og Mogens Kirkegård talte om den forårsdag i 1987, men Regnar var en meget spændende og farverig person, som havde oplevet meget i sit lange liv og han blev aldrig træt af at fortælle.

Veteranmotorcykel og veteranbiler

Regnar Sørensen havde i sine unge år ,i 1930-erne, kørt motorløb, dørtrack som det hed dengang, det var en forløber for det vi i dag kender som speedway. I mange år var der ikke tid til den slags narrestreger, men ca. 40 år senere da han var blevet ældre og havde skruet lidt ned for blusset, købte han en veteranmotorcykel, en Triumph fra 1927, som han fik leveret i fem kasser, Regnar fik stumperne samlede og snart kørte den som en drøm. Han deltog i alt 7 gange i det klassiske Skagen-løb, som strækker sig over tre dage, altid i forbindelse med Kr. Himmelfartsdag og går fra Skagen til København eller omvendt.

Her er to gæve gutter klar til det første Skagensløb i 1979.
Her er to gæve gutter klar til det første Skagensløb i 1979. Det er Regnar til højre sammen med Jens Aage Christensen bedre kendt som ”Jens Lyn”

Da han blev 75 var det slut med Skagen-løbet i stedet deltog han i Scandinavien Viking Rally, et løb som gik fra Ribe til Frederikshavn, med båd til Oslo, næsten til Stavanger, videre gennem Sverige, løbet sluttede i Gøteborg. Dette løb blev foretaget i veteranbiler. Regnar havde anskaffet sig en Opel Kadet fra 1938, i den gennemførte han løbet, som varede 10 dage. Han havde også en Renault fra 1962 og senere en Alfa Romeo. Da han var 89 talte han om at skifte Alfa Romeroen ud med en hurtigere bil, den gamle kunne kun køre 180 km i timen. ”Man skal jo lege lige så længe man lever” var hans motto. Men hans hjertebarn var og blev nu Opelen fra 1938.

Jyllands Postens rapporter

Regnar havde deltaget i veteranløbene i en lang årrække, men han undrede sig over, at når han bagefter læste referaterne i aviserne var det kun de store og dyre veteranbiler, som blev omtalt, men aldrig et eneste ord om små anonyme biler som hans. Dette foreholdt han engang Jyllands Postens rapporter Carl J Buus. Det resulterede i, at der hvert år, ved Ringkøbingløbet, mellem de to foregik et ”spil” som var med til at sætte kolorit på arrangementet.

Èt år var der en konkurrence, om hvem der kunne gætte det rigtige navn på farven på ”Regnars kedelige Kadet”, som den hed blandt venner. Der var ingen, der kunne gætte den rigtige farve, Regnar kaldte den – lortebrun -. I 2001 var løjerne nu lige ved at kamme helt over. Journalisten Carl Buus havde allieret sig med ordensmagten i skikkelse af politiassistent Hans Christian Sørensen fra Rigspolitiets Færdselsafdeling og vicepolitikommissær Bent Fuglsang fra Fredericia, som under løbet standsede Regnar og så hans kedelige Kadet efter i sømmene, efter at have konstateret fejl ved styretøjet, nedslidte dæk usigtbar forrude mm., skruede de nummerpladerne af. ”I kan da ikke forlange at jeg, en mand på 89, skal gå hjem helt til Horsens” var hans kommentar, Regnar fik selvfølgelig sine nummerplader igen, det hele var jo kun en spøg. Men de omkringstående der troede, det var alvor, gav højlydt deres mishag til kende.

Her er Regnar ned sin brune Kadet på ”Nordiskt Rally
Her er Regnar ned sin brune Kadet på ”Nordiskt Rally 1988 i Gøteborg.

Regnar nåede det ikke

Efter veteranbilløbet i 2002 skrev Carl Buus i Jyllands Posten: Da vi i mange år har haft en eller anden historie om ”Regnar med den kedelige Kadet”, vil eventuelle læsere måske spørge, hvor han figurerer i år? Vi må med dyb beklagelse meddele, at Regnar døde en uge efter sin 90- års fødselsdag. Han var skrevet op til løbet og den kedelige Kadet havde fået sit startnummer.

Ringkøbingløbet plus andre veteranstævner bliver aldrig helt de samme igen uden Regnar og hans gamle Kadet fra 1938.

Ja, Regnar var en gemytlig mand, altid med på en spøg og en god historie. Derforuden var han kendt som en meget hjælpsom mand, der altid var parat med en hjælpende hånd, det har mange veteranbil- og veteranmotorcykelejere nydt godt af i tidens løb, han kunne nemlig selv fremstille reservedele, som ellers ikke var let at skaffe.

Indgangen til Regnars værksted på Vejlevej
Indgangen til Regnars værksted på Vejlevej

Regnar arbejdede i det lille værksted, som lå i kælderen under hans hjem, hver dag lige til sin død, han nåede lige at fejre sin 90 års fødselsdag sammen med vennere på ”Møllebæk” i Gedved. Få dage senere døde han.

Kilder: Kassettebånd fra Hansted Sognearkiv.

Billederne er venligst udlånt af Regnar Sørensens søn Søren Sørensen, som er folkeskolelærer i Hobro.

Broen 15. årgang – nr. 2
December – januar – februar 2002/03

Lokalhistorie erhverv værksted biler motorcykler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *