Interview med dyrlæge Knud Jørgensen Hansted

Tryk og se artiklen i bladlayout

Interview med dyrlæge

Tekst: Frands Paaskesen

Som dyrlæge har du tilknytning til Tvingstrup Dyrehospital?

Ja det har jeg, jeg har part i det, sammen med 3 andre kollegaer, og vi har for øvrigt også et dyrehospital på Sundvejen i Horsens og et i Julsminde,

Har du ellers praksis ud over hospitalerne?

Ja det har jeg, fra Tvingstrup kører jeg ud i almindelig landpraksis og hestepraksis, samtidig med at jeg her på gården har en kompagnon, som også er beslagsmed, og som kører ud og skor heste, og han har både en svend og en lærling til hjælp.

Er du specialist i særlige dyresygdomme?

Nej jeg er ikke specialist i noget, men jeg beskæftiger mig mest med heste. Til hverdag er det stort set kun heste. Men i Weekendene hvor vi har vagt på dyrehospitalerne, dækker vi hele området både med smådyr og heste. Vi dækker områder som Østbirk, Vrønding og Hedensted.

Selv om det er smådyr og heste der er det væsentligste for mig, så jeg alligevel all-round dyrlæge.

Der sker jo også ændringer inden for landbruget, især her i Østjylland er koantallet dalende, det er blandt andet på grund af dårlige priser på mælkeprodukter, og jorden overtages så af svineproducenter, som i dag er de kapitalstærke landmænd.

Så på den måde sker der hele tiden forandring på vores indsats som praktiserende dyrlæger.

Stammer du her fra egnen?

Ja det gør jeg, jeg stammer fra Horsens. Jeg er født i Smedegade i Horsens hvor mine forældre boede. Min fars søster var gift med uddeleren i Hansted Brugs og derfor fik jeg som dreng tilknytning til Hansted, og kom ad den vej også til blandt andre at kende Høltzermann, som dengang ejede gården her, og derfor har jeg også gået her som dreng.

Høltzermann solgte senere gården til Bent Petersen.

Så var jeg praktiserende dyrlæge i Tvingstrup, og kom således her på gården i praksis, og en dag sagde Bent Petersen at han ville sælge, og så fandt vi ud af det,

Hvor stor er din familie?

Den er ikke ret stor, den består kun af min kone, Hanne Gade, og mig og vi har ingen børn.

Min kone er ansat ved Horsens Folkeblad i annonceafdelingen, så hun arbejde ikke direkte med i min forretning her.

Vi har i øjeblikket naboens søn Jonas boende her, der var noget sygdom i familien, så nu holder han til her.

Dyrlæge Knud Jørgensen og fru Hanne Gade i hjemmet.
Dyrlæge Knud Jørgensen og fru Hanne Gade i hjemmet.

Bliver der også tid til fritidsinteresser?

Ja jeg er netop kommet hjem fra danmarksmesterskab i hestekørsel det er der gået nogen fritid med.

Min største interesse er firspandskørsel. Det er et stort arbejde at uddanne heste til det brug, men det er også det sjove ved det og der skal af og til skiftes en hest ud.

Jeg kører også i Udlandet, jeg har i år kørt i Windsor, det var ved Dronningens Slot i London og her opnåede jeg at blive nr. 7 i konkurrencen, og det var jeg ret tilfreds med.

I September var jeg en tur i Spanien og køre firspand og jeg fik også her en rimlig god placering

Jeg har selv en stor lastbil, hvor jeg kan have både heste, vogn og mandskab med.

Kan I lide at bo her i Hansted?

Ja det kan vi, det fungerer udmærket. Der er gode naboer, det er en meget væsentlig ting at have et godt forhold til sine naboer, og det føler vi virkelig at vi har her ude på marken.

Der spændes for til træning på banen.
Der spændes for til træning på banen.

Har du nogle specielle oplevelser fra dit arbejde med dyr og mennesker?

Ja jeg har en gang behandlet en af Cirkus Benneweises elefanter. Det er ca. 10 år siden, de havde været nede ved fjorden for at elefanten skulle bade, men så var den svømmet fra dyrepasserne, den var i hvert fald kommet ud på så dybt og koldt vand, at de var bange for at den skulle få lungebetændelse, og det skulle jeg så behandle den for. Jeg talte med den dyrlæge der plejede at behandle den, og han sagde at jeg skulle passe på, for den kunne godt være lidt galsindet, så mandskabet skulle tage ordentlig ved den, det gjorde de også og jeg fik behandlet den. Men mandskabet syntes nu alligevel at det skulle være ekstra godt, så de gav den et par flasker rom oven på behandlingen, de vidste jo at det var godt for mennesker. Senere hørte jeg at den samme elefant var gået amok i Svendborg og havde kvæstet et menneske, så den havde altså noget aggression i sig, men det viste den heldigvis ikke den dag da jeg behandlede den.

Med hensyn til historier så findes der jo ikke så mange originaler mere i landbruget, det bliver mere og mere strømlinet. Men jeg husker alligevel fra min tid som assistent hvor jeg kom på en gård, hvor de den gang malkede med hånd. De havde en 20 år gammel ko, og de havde ikke for meget lys ude i stalden, og da de ikke rigtig kunne se, så havde de malket den ko op på seks patter. Normalt har en ko fire patter, men der kan godt sidde to små, som kan malkes op. Den slags ville ikke kunne ske i dag, hvor der kun findes maskinmalkning.

Efter interviewet viste Hanne Gade og Knud Jørgensen mig rundt i staldene. Det var imponerende at se hvordan tidligere svine- og kostalde var lavet om til hestestalde.

Her stod 20 heste i hver sin boks, og de lod virkelig til både at være velplejede og vel tilpasse.

Det var en oplevelse at besøge en mand og hans kone der både er hesteavlere og hestekørere og trænere og samtidig dyrlæge.

Det er et udtryk for, at der stadig findes initiativrige mennesker.

Dyrlægen mellem hestene i stalden.
Dyrlægen mellem hestene i stalden.

December – januar – februar 2002/03

Broen 15. årgang – nr. 2
Samtid erhverv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *