Besøg hos Schumann

Klik her eller på overskriften og se artiklen i bladformat

Besøg hos Schumann

Bækvej 91 i Lundum,- og så står der Schumann, hvad er det?
Nogle sætter det måske i forbindelse med cirkus, og det kan der også være grund til, for her bor nemlig Susanne og Philip Schumann, som stammer direkte fra Cirkusdynastiet Gotholt Schuman fra 1848.         Tekst: Frands Paaskesen

Indgangspartiet til gården Bækvej 91 i Lundum
Indgangspartiet til gården Bækvej 91 i Lundum.

I har jo en fortid, vil I fortælle lidt om den?

Ja vi havde en ejendom på silkeborgegnen ved Kongensbro. Min far og mor lever endnu, min far er 86 og han arbejder stadig, han desserer heste hos min søster, men både min far og min mor rejser en del, bl.a. til Amerika. De har forbindelser med amerikansk cirkus. De har deres lejlighed stående her på gården, så de kan komme hjem og bo når de vil.

Jeg er glad for at de er så aktive i så høj en alder, i stedet for at sidde hen.

Der er ingen tvivl om, at det er en livsform, som ligger i dem fra deres aktive liv i cirkus.

Hvor stammer I ellers fra?

Jeg for mit vedkommende fortæller Susanne, er født i Roskilde og opvokset i Hillerød og i 12 år af min tid, fra 1970 og til 1982, var jeg ansat som stewardesse hos Sterling Airways.

Phillip fortæller: Jeg er københavner, men nu er øen jo efterhånden blevet landfast med Jylland, og for 23 år siden flyttede vi jo her til.

Jeg behøver jo ikke at skamme mig over at være fra København, og jeg har jo heller ikke slettet sporene. Og i alle de år jeg rejste landet rundt hvert år har jeg altid prøvet at svare folk på samme måde som jeg blev tiltalt på. Vi havde jo at gøre med rigtig mange mennesker.

Min barndom var jo tilknyttet København, men jeg tilbragte alle mine sommerferier på Djursland. Det var jo spændende som lille dreng, og det var jo med til at jeg blev tilknyttet Jylland i små tempi.

Min familie stammer jo fra Tyskland og jeg er både af russisk og tysk afstamning. Min bedstemor var fra Rusland og min farfar var tysker. Min far, Max Schumann, er så halvt af hver af det hele og på min mors side er der både dansk og engelsk blod i årerne. Jeg har så været med til at fortynde nationaliteterne endnu mere, og mine børn er så syvende generation af Schumannslægten.

Beboelses - og materialvogn fra cirkustiden
Beboelses – og materialvogn fra cirkustiden.

Noget af det første vi stifter bekendtskab med er noget der hed Gotholt Schumann fra Weimar i 1848, og i 1948 havde Cirkus Schumann 100 års jubilæum, og efter krigen var det Danmarks førende Cirkus.

Selv om man i dag ikke ser Cirkus Schumann på de nordiske breddegrader vil man ved at tage en tur til Amerika støde på navnet Schumann – Binder, i en forretning der hedder ” Big Apple Cirkus”, det er kælenavnet for Cirkus i New York, for Cirkus er nu engang et væsentligt indslag i New Yorks kultur.

Hvis man snakker Schumann og fortid, så er det et enormt emne. Jeg har hørt at man har fået nye forpagtere på Cirkusbygningen i København, det er en stor svensk koncern der står bag. De kører med forskellige Varitet Shows, men jeg har også hørt at der skal være plads til Cirkus, og endda også Cirkusmuseum med blandt andet effekter fra min familie. Vi må jo erkende at der er vokset en generation op, som siger: Cirkus Schumann- hvad er det for noget, efter at det er 20 år siden at Cirkus eksisterede. Vi kan sige det på den måde, at her har Cirkus ikke helt formået at give unge familier et indspark, så de også kunne lære at respektere Cirkus.

Cirkus er jo vores rødder, jeg kunne ønske at mange andre havde ligeså spændende rødder som vi har.

Det er faktisk en fejl, at Cirkus ikke er på finansloven, Cirkus skulle have været placeret mere centralt, men det er de måske selv skyld i. at det ikke er,- der er mange faktorer der spiller ind.

For at vende tillage til fortiden. Den dag min far ikke er mere, er der mange ting han tager med sig. Efter mange års arbejde med cirkus og heste ,er der stadig ting han for eksempel ved , og som han først kan få lov at fortælle den dag han kan vise tingene.

Hestedressur er jo en meget væsentlig del af en cirkusforestilling og publikum mener at det er noget de er dresserede til, – og det er de sandelig også. Men heste er nogle underlige størrelser, de er levende væsener og de opfører sig ikke ens hver dag, og min far har oplevet situationer med dyrene i så mange varianter som han har fået erfaring qva hans far og hans far igen. Jeg mener det er forkert, at man ikke bevarer det gamle håndværk, ligesom så mange andre håndværk. Der er noget der forsvinder når de gamle ikke er mere.

Hvordan er I så havnet her?

Danmark er et dejligt land, der er tusindvis af dejlige bosteder, nu var vi ligesom tilknyttet Østjylland, og så var det naturligt at sige Århus. Vi havde jo nogen tilknytning til Djursland, men det ligger alligevel lidt afsides.

Vi var i et års tid på jagt efter det vi kunne tænke os, og så fandt vi ejendommen her, vi syntes den lå dejligt centralt og vi fik os forhandlet frem til en pris som var rimelig.

Vi fik vore krav opfyldt, der skulle være plads til 2 familier og der skulle være vand, og det måtte godt være primitivt. Alene at det var på Horsensegnen betød noget, der er nemlig et gammelt udtryk indenfor Cirkusverdenen der siger: at havde Cirkus premiere i Horsens, og det gik godt ,så var det udtryk for en god sæson i hele Jylland.

Susanne og Philip Schumann i gaveshoppen
Susanne og Philip Schumann i gaveshoppen.

Hvad er jeres daglige arbejde?

Jeg arbejder ved et firma i Vejle som hedder Forsorg og Hospital. Her arbejder jeg med en udstilling for hjælpemidler til blandt andet handicappede, den hedder Rehab, Pleje og Omsorg. Det er meget seriøst, og for at øge interessen, har jeg fået heste ind i hallen mellem maskiner og redskaber og viser hvad hesten kan bruges til.. Det at de ride på en hest, har en utrolig positiv virkning både på handicappede og ældre og det er noget nyt der på stedet.

Og Susanne tilføjer: Jeg har jo min gaveshop, men jeg startede nede på Vejle Centerhotel i receptionen, der var jeg et par år, og så fik jeg et sælgerjob og så begyndte jeg her hjemme for mig selv. Jeg synes det er spændende, og jeg har nogle gode firmaer der støtter mig, jeg har oparbejdet en god kundekreds, så det kører stille og roligt.

Men kunsten er jo at finde de rigtige gaveemner til specielle kunder.

Hvor meget jord hører der til ejendommen?

Vi har ca. 17 ha. men landbrugsmæssigt er det jo en nebengeschæft. Det passer mig fint at gå og arbejde med noget her ved siden af det stressede arbejde på hverdagen, og så er det glæden ved at producere, ”Det er ren hygge” bryder Susanne ind.

Den yngste datter Laura med sin hest efter en ridetur kl. 9
Den yngste datter Laura med sin hest efter en ridetur kl. 9 om aftenen.

Hvor mange dyr har du på gården Philip?

Jeg har ca. 30 stykker Herford og 3 heste, og der udover har vi 2 hunde og kaniner og katte.

Jeg kunne godt sælge mit slagtekvæg til et slagteri, men jeg synes ikke om den metode. Jeg sælger til private slagtere, og privat til slutbrugeren, og min kvalitet er så god at jeg beholder kunderne.

Hvor stor er jeres familie?

Den er ikke så stor, vi har 2 døtre Tikki og Laura.

Tikki er den ældste, hun er dyrlæge og hun har en kæreste som også er dyrlæge. Og bor på Fyn. Så er der Laura hun bor hjemme endnu, hun er ansat på Lundagerskolen i Lund, det er en skole for handicappede.

Bækvej 91 set fra Vestsiden, der er meget idyllisk.
Bækvej 91 set fra Vestsiden, der er meget idyllisk.

Er I glade for at bo her i Lundum?

”Jo” siger Susanne,” selv om det måske nok er ude på landet og det er i den ene side af sognet, så er vi glade for at bo her.”

For mit vedkommende, siger Philip, der har hele Danmark som arbejdsplads, får jeg desværre ikke tid til at deltage i alle de lokale gøremål.

Vores arbejdsplads har jo altid været hele Danmark, lige som vores kontakter, venner og omgangskreds også er spredt over hele Danmark.

Jeg må desværre indrømme at der er mange ting i lokalsamfundet vi ikke fanger fordi vi ikke har den daglige omgang.

Hvis jeg endelig skulle slutte af med en bemærkning siger Philip Schumann, så må det være at vi værdsætter det liv der skabes. Folk begynder i større grad at renovere deres huse fordi de ønsker at blive boende i en lille landsby, det synes jeg er meget positivt, for der er stadig megen plads ude på landet.

Medborgerhuset i Lundum byder stadig på mange aktiviteter, som vi desværre er forhindret i at deltage i, men jeg synes det er fint at der bliver gjort noget, for det er jo det der skal til for at holde sammen på landsbylivet.

Vi kan jo huske, da der var en brugs i Lundum, men selv om den ikke er der mere, tror jeg alligevel ikke at byen dør hen.

Alle vi lokalbeboere skal jo gøre vores til at der stadig er liv i byen.

Philip og Susanne i et hjørne af deres dejlige køkken.
Philip og Susanne i et hjørne af deres dejlige køkken.

Det var et interview med et par meget aktive og levende mennesker, som har levet deres liv uden for sognet, men som trods alt føler sig helt hjemme i Hansted , Egebjerg og Lundum sogne , også selv om de bor på Bækvej i den vestlige side af sognet.

Broen 15. årgang – nr. 2

December – januar – februar 2002/03

cirkus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *