Rigmor og Ove Steffensen, Østerhøjsvej 18.

Klik her for at se artiklen i bladformat

2002_14_4_26_Rigmor_og_Ove

Rigmor og Ove Steffensen bor i dag i en villa på Østerhøjsvej nr. 18. Deres ”næsten nabo” Mogens Kirkegård besøgte dem en dag i april 1987. Han havde taget sin båndoptager med, med henblik på, at få Ove Steffensen til at fortælle noget om sig selv og om hvad han kunne huske fra det gamle Hansted-Egebjerg. Båndet har jeg nu lyttet igennem og her er et uddrag af hvad Ove Steffensen fortalte:

Mine forældre

Jeg er født i 1916, mine forældre hed Anne og Magnus Steffensen, min far kommer egentlig fra Hansted, hans forældre boede i det hus, man dengang kaldte ”Fattighuset” og hvor Hermann Kristensen nu bor.

Min mor kom fra Ørskov, hun var nr. 15 af en søskendeflok på 16. Så mange var vi nu ikke i min generation, vi var fem søskende, hvoraf én, en pige døde i en alder af 2 år.

Det første jeg kan huske er, at jeg, sammen med min far og mor, boede i noget, som blev kaldt ”Nørrehule” et område lidt nordøst for Bygholm Sø, her lå der nogle få arbejderboliger, mine forældre boede i et af dem. Min mor var malkekone på Bygholm, der var en stor kobesætning på Bygholm, så der var mange malkekoner, de skulle hver malke 21 køer 2 gange om dagen. Min far var arbejdsmand, han arbejdede med hvad han nu kunde få, mest ved landbruget, men han arbejdede også ved banen, det arbejde var han glad for, det var fast arbejde og lønnen var god.

Jeg kan huske engang, medens han arbejdede dér, var han en dag blevet sendt ud for at kaste sne, det var en meget kold vinter, jeg husker ikke lige årstallet, men der var -31, da han gik om morgenen, det har været koldt for næsen og hænderne. Han var også med dengang dobbeltsporet blev etableret i Hansted Min far har også været fodermester, han var f. eks. fodermester på en gård i Hornborg, manden dér hed Østergaard, han var for øvrigt far til Ejner Østergaard, som ejede Strandholdt. Der boede vi i tre år, jeg havde mine første skoleår i Hornborg.

2002_14_4_26_Rigmor_og_Ove_1Rigmor, Ove og ”københavnerpigen” Anny foran huset Egebjergvej 143. (Foto ca. 1942)

Vi flyttede fra Hornborg til Klaks Møllegård, hvor min far også var fodermester. Derfra flyttede vi så til Hansted, det må have været i 1924. Jeg kom til at gå i skole i den gamle skole i Hansted hos lærer Kristoffersen og lærerinde frk. Kragsig.

Lærer Kristoffersen havde tre døtre, som hver blev gift med en gårdmand i Hansted. Den ene blev gift med Knud Andersen, den anden med Thedo Andersen og den tredje med Anders Munch Andersen. I Hansted var det, som i så mange andre landsbyer, sådan at de fleste var i familie med hinanden, på den ene eller den anden måde.

Min skolegang

Da jeg begyndte at gå i skole i Hansted hed læreren, som sagt, Kristoffersen han var en gammel mand, han kunne ikke rigtig sætte sig i respekt hos vi drenge. Senere overtog lærer Knudsen ledelsen af skolen, og så fik piben en anden lyd, han kunne styre os, kan du tro. Nej, der kom andre boller på suppen da Lærer Knudsen overtog ledelsen af Hansted Skole, f. eks. skulle vi have gymnastik, det havde vi aldrig prøvet før og vi havde da heller ingen gymnastiksal, vi stillede op ude i skolegården, men øvelserne var jo begrænsede for vi havde ingen redskaber, det fik vi først senere. Lærer Knudsen var for øvrigt en god lærer, vi lærte meget hos ham og der var ikke noget med at han gav os lussinger eller lignende, han kunne sagtens sætte sig i respekt alligevel. I det hele taget havde vi meget mere respekt for både præst og lærer dengang end man har i dag.

Mødte vi f. eks. læreren på vejen tog vi hatten af og bukkede eller nejede for ham. Det var nok lidt vel meget at gøre ud af det, men jeg synes nu, at det i dag er kørt i den anden grøft.

Vi havde også en lærerinde, som hed Frk. Kragsig, hende skulle man passe på ikke at fornærme for så kunne vi nemt risikere at få en eftersidningstime eller to.

Én gang hver sommer var vi på udflugt, det var nu under beskedne former, en tur til Himmelbjerget var en stor begivenhed.

Juletræsfest var der ikke noget af, jo, nede i forsamlingshuset var der jo godt nok to fester, men det var ikke noget skolen havde arrangeret.

Medens vi boede i Hansted, nærmere betegnet i 1927 til – 29, boede der, i et af de gamle huse på Hanstedvej, (nr. 44) en dame, som blev kaldt ”Frk. Winther” Hun drev en fedevareforretning, hvorfra hun solgte både kød og brød. Hun rejste imidlertid til udlandet i en årrække og medens hun var bortrejst, bestyrede min mor forretningen. Det var min opgave, hver dag, at hente varer hjem til forretningen, det foregik selvfølgelig på cykel, jeg kunne lige nå det inden jeg skulle i skole om morgenen. Kødvarerne fik vi fra Koopmanns Slagteri, som lå der hvor nu Horsens Uddannelsescenter ligger og brødet fik vi fra en bager i Thonbogade.

Da vi flyttede fra fødevarerforretningen kom vi til at bo i Charlottes hus (Egebjergvej nr. 159) Charlotte var enke og en søster til den gamle mejeribestyrer Ørum, som i sin tid var mejeribestyrer på Egedal Mejeri. Her boede vi dengang jeg blev konfirmeret.

Konfirmationen

Vi gik til konfirmationsforberedelse ovre hos præsten, som dengang boede i Lundum, præsten hed Karstoft. Vi var ni drenge og tre piger i min årgang her ovre fra Hansted og Egebjerg. Vi cyklede gerne derover, men om vinteren skete det at vi måtte gå hvis sneen lå for højt. Selve konfirmationen foregik i Hansted Kirke, næsten på samme måde som nu. Bagefter var der så fest i hjemmet for den nærmeste familie også ligesom nu, bare under mere beskedne former, maden var ikke så overdådig og det var vist mest saftevand og hvidtøl der blev drukket, der skulle jo spares.

Jo, der skulle holdes hus med pengene for en arbejdsmand havde ikke nogen stor løn dengang, og så var man endda privilegeret hvis man havde fast arbejde hver dag hele året, mange havde kun arbejde det halve af året og gik så på understøttelse resten af tiden.

Daglønnen, der sidst i trediverne, var 6.- kr. det gav en ugeløn på 36.- kr. vi arbejdede jo også om lørdagen dengang.

Én vinter da jeg var uden arbejde, jeg fik 12.- kr. om ugen i understøttelse, det er svært at forstå i dag.

Hvad fik I at spise dengang du var dreng? spørger Mogens Kirkegaard

Jah, vi fik jo god daglig mad, som for det meste bestod af mælkegrød og kød og kartofler med sovs til ligesom i dag, vi fik altid to retter. Der blev brugt megen mælk dengang, i dag siger man jo, at vi ikke må drikke for megen mælk for så dør vi. Der er bare én ting, jeg ikke kan forstå og det er, at de gamle mennesker, som i dag er 80 år og derover, alle er født op med mælkeprodukter, så man skulle nu ikke tro at det har været så usundt endda.

Bryllup

Jeg blev gift med Rigmor i 1937. Den første tid var jeg en slags bestyrer hos en gårdmand, der hed Frans Mikkelsen, han havde den gård som nu Bregendahl har, men jeg kunne ikke så godt forliges med ham så der blev vi ikke ret længe. Om vinteren derefter var det, at jeg gik arbejdsløs, men jeg indså snart, at det var der ingen fremtid i, det var vigtigt altid at have noget arbejde, for understøttelsen rakte ikke langt. Så da vinteren var forbi kom jeg til at slå sten for vognmand Sørensen, jeg fik 6.- kr. for hver m3 jeg slog. Min far sagde – det skal du holde dig fra knægt, du jo ingen forstand på at slå sten -. Jeg vil da også godt indrømme, at der ikke var så ligetil at slå sten, man skulle kunne se på stenene hvordan de skulle slås, men inden længe kunne jeg slå 5 m3 om ugen, det gav jo 30.- kr. og det var ikke så galt. 30.- kr. om ugen var rigeligt til at leve for, vi kunne sætte penge i banken ved siden af.

Den første tid, efter at vi var blevet gift, boede vi til leje i huset på Grusdalsvej der hvor Dahlsgaard boede (nr. 33). Derefter købte vi det lille hus, som ligger ved den skrå vej, som vi siger, nede ved Schønemanns gård (Egebjergvej 143), det gav vi 1600.- kr. for.

Min fars tidlige død

Min far døde allerede da han var 47 år gammel, så min mor blev tidlig enke og da der ingen offentlig hjælp var at få, måtte hun ernære sig med at gå ud som kogekone og ved at hjælpe til med storvask og hvad der ellers kunne være af den slags arbejde. Da min bror Ejler og hans kone Vera i 1943 fik stillingen som pedelpar ved den nybyggede skole i Egebjerg, hjalp min mor dem meget når der var møder og sammenkomster.

Nødhjælpsarbejde

Under krigen var der megen arbejdsløshed, derfor blev der iværksat noget man kaldte – nødhjælpsarbejde – f.eks. blev Kærvejen sat istand på den konto, ligesom al jordarbejdet i forbindelse med opførelsen af Egebjergskolen og planeringen af sportspladsen, det var rigtig meget jord, der skulle flyttes og vi skal huske på, at dengang foregik det alt sammen med skovl og trillebør. Jeg var selv med ved begge projekter, især på Kærvejen var der langt at køre med trillebøren, du kan tro man kunne blive – døv – i armene.

2002_14_4_27_Rigmor_og_Ove_2

Rigmor og Ove, flankeret af ”københavnerpigen” Anny til venstre og deres datter Anne Grethe Marie (Søster) til højre, ved deres sølvbryllup i 1962.

Det var ”Aksel Vejmand” der ledede arbejdet, Aksel var en god arbejdsleder han forlangte at der blev bestilt noget, men han var altid retfærdig, han var i det hele taget en dejlig mand.

Medens jeg arbejdede som arbejdsmand, slog sten , lavede vej og jordarbejder, var jeg medlem af Arbejdsmændenes fagforening. I mange år var det Ejnar Falk der var formand, senere var det Axel Vejmand. Aksel var desuden medlem af Lundum – Hansted sogneråd valgt af socialdemokratiet. Da jeg købte ejendommen på Vandmøllevej, regnede jeg med at kunne fortsætte som medlem af fagforeningen, men der var en lov, der sagde, at hvis man havde to heste, kunne man ikke stå i fagforeningen, Jo, jeg kunne godt få lov at blive i foreningen, men jeg kunne ikke få noget af arbejdsløshedskassen, så jeg sagde – nej tak!

Poppelhøj

2002_14_4_28_Rigmor_og_Ove_3

Luftfoto af ”Poppelhøj” ca. 1960.

I 1944 så vi i avisen, at ejendommen (Poppelhøj) ovre på Vandmøllevej nr. 23 var til salg og da vi begge i al vores ungdom havde arbejdet ved landbruget og godt kunne lide det, ja, så tog vi over og købte den. Det var en gartner, som havde den, han havde kun haft ejendommen i fire år. Før ham var det Svend Hansen som havde den, han boede for øvrigt i huset på hjørnet af Grusdalsvej og Egebjergvej, han kørte mælk fra mejeriet Egedal til Horsens. Før ham igen var det Knud Jensen (Knud Murer) som havde den. De to byttede så hus og ejendom så Knud Murer kom til at bo i huset og Svend Hansen fik ejendommen her, den havde han for øvrigt i 16 år, – nå, det var lidt historie -. Det var en stor lykke for os, at få vores eget, det var jo det vi altid havde drømt om. Arbejdstiden blev ikke kortere, tværtimod, men det var meget tilfredsstillende at vide, at det var vores eget vi arbejdede med. Jeg fik en mælketur ned til Egedal og så havde jeg noget kørsel for Horsens Vandværk, det var et godt job, jeg fik en god timeløn og den gamle vandværksbestyrer Andersen var altid god imod os. Der er kun 5 tdrl. til ejendommen, men samtidig havde vi forpagtet 6 tdrl. af Horsens Kommune sådan at vi tilsammen havde 11 tdrl. Jorden var ikke ret god og da vi overtog ejendommen var der kun én ko og et par ungkreaturer og én hest, men vi fik da besætningen øget så vi havde 7 jersey køer og to heste – nordbakker -.

På ejendommen var der en grusgrav, derfra solgte vi sand, jeg tror i ca. 10 år. Det var en god forretning. På Egedal Maskinfabrik, havde vi fået lavet en maskine til at harpe og læsse gruset med, det var en stor hjælp, men sandet skulle jo rages ned i transportøren med  håndkraft, den opgave måtte Rigmor og jeg jo klare, du kan tro, men kunne sove godt om natten, når der var gået 20 lastbillæs der fra på én dag. Jo, det var en god indtægtskilde, det gjorde, at der blev råd til at få stuehuset moderniseret, kostalden blev også moderniseret og udviddet.

Var der ikke også noget om, at I solgte kirsebær? spørger Mogens Kirkegaard.

Jo, det gjorde vi da rigtignok, vi havde mange kirsebærtræer og et år gav de så mange bær, at vi plukkede 350  pund på én dag. Vi kørte til Horsens og solgte dem på torvetfor 1. kr. pundet, de gik som varmt brød, så da de varsolgt kørte vi hjem og plukkede flere, jo, det var da helt sjovt.

Livet som husmand

Dengang Rigmor og jeg havde ejendommen på Vandmøllevej, var der mange små ejendomme her på egnen. Men nu er der næsten ingen tilbage. og det synes jeg er både synd og skam for livet på sådan en landejendom er nu herligt, selvom det ikke giver så stor en indtægt.

Det er noget helt andet for børnene at vokse op blandt dyr og planter end at vokse op i en boligkarré inde i byen.

På landet er der var altid noget de kan hjælpe til med og det elsker de jo.

Vi fik desværre ikke nogen børn selv, men oktober 1944 adopterede vi en lille pige, som kom til at hedde Anne Grethe Marie i daglig tale hed hun bare ”Søster” Hende har vi haft usigelig megen glæde af. Nu er hun jo for længst voksen og har selv mand og børn.

Vi havde også i mange år en – Københavnerpige – Anny Damgaard, som var på ferie hos os hver sommer, hun var kun 6 år den første gang jeg hentede hende på banegården i Horsens. Det bedste hun vidste var, når hun kunne komme ud at hjælpe mig i stalden eller i marken, da hun blev lidt ældre kunne hun hakke roer lige så hurtigt som os.

Nu er også hun for længst blevet voksen, er gift og har selv voksne børn, men vi holder stadig kontakten med hende vedlige.

Som sagt var vi mange husmænd dengang og derfor havde vi også en husmandsforening med rigtig mange medlemmer, jeg sad for øvrigt i bestyrelsen i en del år. Der blev arrangeret udflugter og sammenkomster af enhver art.

Her bryder Rigmor ind: Du skal også huske at fortælle om dilettanten, ih hvor havde vi det sjovt når vi øvede, der var så mange her på egnen, der var gode til at spille dilettant dengang, Rigmor finder billeder frem: Her skal du se, her er vores leder Herluf Jørgensen og her Jens Have han var nu altså en ren skuespiller og her Poul Bent, han var bror til Rosa i Forsamlingshuset, ja, der var rigtig mange, som kunne det der, vi spillede vist dilettant i tre vintre.

Uha, hvor var det sjovt!

Pensionisttiden

2002_14_4_29_Rigmor_og_Ove_4Rigmor og Ove ved deres guldbryllup 1987.

2002_14_4_29_Rigmor_og_Ove_5
Rigmor og Ove ved deres diamantbryllup 1997.

Med tiden blev vi jo ældre og vi kunne jo nok regne ud, at vi inden længe måtte stoppe med landbruget og finde os et hus at bo i, men det er jo altid svært, at træffe så stor en beslutning. Men så gik det jo sådan, at huset her blev til salg og det var lige sådan et vi kunne tænke os, så det købte vi, endda før end vi fik solgt ejendommen. Men her har nu været glade for at bo. Det var lidt svært i starten at vende sig til ikke at skulle ud i stalden til dyrene om morgenen, men det var kun i den første tid, nu vil jeg sige, at vi har aldrig haft det så godt, da vi var unge var vi meget fattige, men nu har vi det godt.

”Højvang” marts 2002

Peder Pedersen

Kilder:

Hansted Sognearkiv. Ove og Rigmor Steffensen

2002_14_4_29_Rigmor_og_Ove_6
Deres pensionistbolig på Østerhøjsvej.

 
 
 
Broen 14. årgang – nr. 4
 
 

Juni – juli – august 2002 2

Lokalhistorie9

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *