Mælkehandler Holger Hjerresen

Klik og se artiklen i bladformat

Overlærer Mogens Kirkegaard interviewede i september 1986 Holger Hjerresen, derfor kan vi endnu den dag i dag lytte til Holgers stemme på båndet, som blev optaget dengang. På det tidspunkt var han flyttet ind på Hansted Hospital sammen med sin kone Margrethe.

Tekst: Peder Pedersen

Går vi tilbage til årene 1945 til 1970, var der i hvert fald en mand, som var kendt af alle i Hansted og Egebjerg, det var mælkehandler Holger Hjerresen.

Hver eneste dage alle ugens dage året rundt kørte Holger fra dør til dør og solgte frisk mælk fra mejeriet ”Egedal” til alle husstande i både Hansted og Egebjerg. Han havde en lille hestevogn, som blev trukket af “Musse”. Ved siden af agestolen hang der en klokken- ligesom den vi i dag kender fra hjemmeisbilen. Når han ringede med den – ding ding ding – så vidste husmødrene, at nu kom Holger, så var det med at komme ud til vejen og få byttet de tomme flasker fra dagen før med nye, der var fyldte. Dengang var det vigtigt at få frisk mælk hver dag, for vi skal huske på, at det var før køleskabene holdt deres indtog i hjemmene.

Det var også før kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, når manden var taget på arbejde om morgenen, var det konens job. at få hjemmet til at fungere, derfor var der næsten altid en hjemme til at tage imod når Holger kom med den friske mælk.

“Musse”

Musse var et helt kapitel for sig, den var kendt og elsket af alle, den fik tit et stykke brød og et strøg over mulen, når den og Holger kom på deres daglige besøg. Det var også interessant at se, hvor godt den kendte turen, Holger sad jo ikke oppe på bukken, næh, han gik ved siden af vognen medens tømmen hang på hjørnet af bukken. Musse kendte selv ruten og vidste når den skulle stoppe og når det var tid at køre videre.

Holger fortæller

Jeg er født på herregården Rhoden, som ligger nede ved Vejle fjord. Min far var staldmester der på gården. Da jeg var 10 år kom jeg ud at tjene på en gård i Belle. Der var meget at lave for en lille purk som jeg. Jeg gik i skole hver tredje dag fra kl. 7.00 til kl. 11.00, men inden jeg gik i skole skulle jeg trække køerne i marken, og så snart jeg kom hjem fra skole skulle jeg ud at flytte dem igen, køerne stod jo tøjrede dengang, så de skulle jo flyttes på nyt græs med jævne mellemrum.

Da jeg blev ældre, arbejdede jeg på forskellige gårde som landbrugsmedhjælper.

Jeg traf Margrethe, hendes forældre drev dengang Langagergaard i Egebjerg (Gl. Kirkevej 43). Hos dem boede vi den første tid vi var gift. Senere købte vi huset på Gl. Egebjergvej nr. 33, der boede vi så alle årene, lige til vi flyttede ind her på Hansted Hospital

l 1936 kom jeg t il at sælge mælk i Horsens, det var for Horsens Andelsmejeri. Efter en centralisering, som blev gennemført den l. jan. 1943, kunne jeg ikke længere få lov at sælge mælk. Men jeg havde jo min hest, og da der under krigen var småt med benzin til lastvognene, købte jeg en lille vogn og drev vognmandsforretning med den og hesten.

Casper Caspersen havde i mange år solgt mælk i Hansted og Egebjerg, da han så stoppede på grund af alder, overtog jeg hans forretning, det var den 28. oktober 1945. Det job fortsatte jeg så med i 25 år til den l. oktober 1970, jeg manglede lige 28 dage i at kunne fejre 25 års jubilæum.

25 gode år

Jeg har mange gode minder fra den tid, da jeg kørte mælk. Når man sådan ser de samme mennesker hver dag, kommer man jo til at kende dem godt. Jeg havde mange pudsige episoder.

Kom man for eksempel til et hjem og der stod et barn i en barnevogn udenfor og barnet græd, ja, så var det jo bare et spørgsmål om at give barnet sin sut igen, sådan noget kunne jeg jo nemt klare.

Holger og Musse fotograferet på Grusdalsvej, udfor nr. 33

Holger og Musse fotograferet på Grusdalsvej, udfor nr. 33

Jeg vil lige fortælle historien om Gusta. Da jeg kom til huset en dag, var der ingen hjemme, men ved døren lå en seddel hvorpå der stod: Kære Holger, pengene ligger i dåsen på køkkenbordet og nøglen er under måtten. Hilsen Gusta. Jeg låste mig ind, lyset brændte i hele huset og radioen spillede, i badeværdset løb vandet og katten sad oppe på køkkenbordet. Da jeg gik, skrev jeg på sedlen: Kære Gusta, tak for pengene! Har slukket lyset syv steder, slukket radioen, lukket for vandet i badeværelset og sat katten udenfor. Kærlig hilsen Holger.

Jeg husker også en kone i Hansted som hver dag, foruden den daglige mælk, fik – en lille fløde – til sin kaffe, men en dag måtte jeg fortælle hende, at fløden desværre var steget med 2 øre. Nej, nu bli’r det for galt, så skal jeg i hvert fald ingen fløde have sagde hun, men efter nogle dages forløb kunne hun nu alligevel ikke undvære sin fløde. Ja, sådan kunne jeg fortælle mange sjove tildragelser.

Sortimentet af mælkeprodukter var ikke så stort som i dag. Kunderne kunne få sødmælk og fløde i flasker, kærnemælk og skummetmælk kunne de få- i løs vægt- når de kom med en kande eller lignende. De to produkter havde jeg i mælkejunger, som var forsynede med aftapningshaner, de stod bag i vognen. Jeg solgte også smør og en lille smule ost. Priserne var ikke så høje dengang, da jeg begyndte tror jeg ½ liter sødmælk kostede 23 øre og 1/1 liter 44 øre.

Mælken fra “Egedal” var ellers af en høj kvalitet, det mærkede jeg tydeligt da jeg kørte for Andelsmejeriet inde i Horsens. Produkterne fra “Egedal” var ikke til at konkurrere med, “Egedal” var tidligt ude med at pasteurisere mælken så den holdt sig bedre.

Nye tider

Men som årene gik, og kvinderne begyndte at arbejde udenfor hjemmet, var der ikke længere nogen til at tage imod mælken, så det resulterede ofte i, at Holger måtte sætte den udenfor døren til folkene kom hjem, hvis det var en varm sommerdag hvor solen skinnede, var det nok ikke så godt. Desuden var køleskabene begyndt at vinde indpas, man gik over til mælkekartoner i stedet for flasker, og Brugsen havde anskaffet sig en køledisk, hvorfra man solgte mælkeprodukter. Alt det betød, at det ikke længere var så nødvendigt at få frisk mælk hver dag. Holger Hjerresens forretning svandt ind, og den 1. okt. 1970 stoppede han. En epoke var slut, men i de 25 år han kørte, udgjorde han og Musse en vigtigt plads i bybilledet.

Fra den allersidste mælketur den 1. oktober 1970. Billedet er fra "Smedegade" i Hansted.

Fra den allersidste mælketur den 1. oktober 1970. Billedet er fra "Smedegade" i Hansted

Lundum Hansted Sogneråd

Var du ikke medlem af byrådet, spørger Mogens Kirkegaard? Jo, jeg var medlem af det gamle Lundum Hansted Sogneråd i to perioder, jeg husker ikke lige årstallet præcist, men det var i vist i 50-erne og 60-erne. l første omgang var det med Nicolai Karlsen som sognerådsformand, da havde Venstre flertallet. I anden omgang var det med Chr. Schønemann Hansen som sognerådsformand, han var valgt på en borgerliste, som spøgefuldt blev kaldt – fortovslisten -.

Det var en spændende tid, det var på det tidspunkt, at byudviklingen begyndte. Vi købte Holgersens gård og fik lavet en udstykningsplan. Vi regnede ikke med, at det ville gå så hurtigt med at få solgt grundene, måske kunne vi sælge en række grunde langs med Grusdalsvej. men det varede ikke længe før de var revet væk, for husk på, vi kunne sælge en grund for 6000.- kr. det kunne en grund ikke købes til andre steder. Så vi gik i gang med at anlægge Vesterhøjsvej med sideveje. Ja, der blev meget at se til for der skulle jo ikke kun anlægges veje og fortove med gadelys, men der skulle også kloakeres. Det var et stort projekt for kloakering havde jo hidtil været et ukendt begreb, der fandtes ikke noget som helst. Jeg kan fortælle, at oppe fra Gl. Egebjerg ned langs Grusdalsvej var der en åben grøft, her løb både husspildevand og møddingvand og det lugtede, kan jeg sige dig. Inden længe var grundene på Vesterhøjsvej solgt. Derefter købte vi Karl Munks ejendom, hans jord lå på den østlige side af Grusdalsvej ved siden af det sidste af Holgersens jord. Her opstod så Østerhøjskvarteret Jo, det var en spændende tid.

Horsens Byråd

l 1970 kom så kommunesammenlægningen. det betød, at vores gamle Lundtun Hansted Kommune blev lagt sammen med Horsens Kommune. Jeg var så heldig, at blive valgt som Lundum Hansted Kommunes eneste repræsentant i det nye Horsens Byråd. Alle tre gange jeg blev valgt til kommunalbestyrelserne både i Lundtun Hansted og senest i Horsens Byråd, var det for Socialdemokratiet.

Arbejdet i Horsens Byråd var noget ganske andet end jeg var vandt til herude fra Egebjerg. Alt var meget større og mere kompliceret. Jeg brugte megen tid på at lytte for at lære hvordan det hele fungerede. Jeg ville gerne have haft fire år til i Byrådet, for det var først nu, jeg rigtigt kunne begynde at gøre et stykke arbejde.

Noget om det gamle Hansted-Egebjerg

Fortæl noget om hvad du kan huske fra det gamle Hansted-Egebjerg, lyder opfordringen fra Mogens Kirkegaard:

Jae! lad mig nu se. Samlingspunktet i Gl. Egebjerg var nok bysmedien, her residerede Harald Nielsen, han var en dygtig smed. Alt hvad han lavede, var håndarbejde, maskiner havde han næsten ingen af, hans arbejde bestod mest af, at sko heste, hvæsse plovskær og spidse harvetænderne når bønderne skulle ud at harve om foråret, og hvad der ellers var af smedearbejde. Han havde ingen medhjælpere, men hen under aften var det kutyme at mændene i Egebjerg samledes i smedien for at snakke om dagens begivenheder, store som små. Der opholdt vi os så en time eller to. Hvis så smeden havde noget arbejde, hvortil der helst skulle være to, så greb han chancen for at få en hjælpende hånd. Det var meget hyggeligt, der blev fortalt mange historier sådan en aften.

Der var også en tømrer i Gl. Egebjerg og en maler, ja. Vi må da heller ikke glemme skolen med lærer Fischer.

BROEN 14. årgang nr. 2 – december 2001 – januar – februar 2002

lokalhistorie, forsyning, detailhandel, kommunalpolitik, byudvikling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *