Multikunstneren Kaj Rugholm

Tryk her eller på overskriften herunder for at se artiklen i bladformat

Multikunstneren Kaj Rugholm

Kaj Rugholm er måske nok en af de stille i sognet, men han er absolut ikke tilbageholdende eller indelukket, og det bevises da også af hans præstationer. Det var for mig en stor oplevelse at møde ham. Han har absolut været med til at præge både Horsens by og Egebjerg med sin kunst.

En morgenstund fra kl 8.30 til 9.30
hos en af Egebjergs berømtheder,
Kaj Rugholm, som bor på
Egebjergvej 196.

Der var kaffe på kanden, og det
blev til en munter snak om mange
ting.

Det er ikke bare de flotte statuer
af cykler og lænestole, som Kaj
Rugholm har lavet og er involveret
i, nej det er tusinde andre ting,
der fylder hans tilværelse.

Hvem skulle tro, at han blandt
andet er præsident og balletmester
i ”Horsens Balletkompagni”,
men det er han for fulde sejl
sammen med Aksel Nielsen her
fra Egebjerg, som er vicepræsident.

Men han har mange andre jern i
ilden, han ”arbejder” også sammen
med Jesper Klein, de laver de
særeste ting sammen.

Et andet kuriosium er, at der på
Kaj Rugholms adresse findes en
vinkælder, som hedder
”Ballettens Vinkælder”.
Her er et stort udvalg af mange
forskellige slags vine for eksempel
til gaver eller ikke mindst til
selskaber.

Figur

Så er der ”Horsens Balletkompagnis Propbortkastningslaug”. Blandt andet har man i Balletkompagniets vinkælder på Egebjergvej haft besøg af balletkompagniets æresmedlem Hofmarskal Søren Haslund-Christensen sammen med vicepræsidenten Aksel Nielsen.

Der var fuldt hus i vinkælderen den 19. og 26. oktober. En række vine – kendte såvel som
nye, blev prøvesmagt og diskuteret.

Propbortkastningslauget kunne uddele sølvproppen til tre veteraner og i øvrigt meddele, at Lauget nu optaget i det internationale selskab, der har hovedkontor
i Paris.

Han har også med ”Danske Fluekirkegårde at gøre, her står for eksempel: ”Formanden Per Højholt oplyser, at der nu sættes kraftigt ind mod fluerne på Brædstrupegnen. Højholt
har bedt to af sine næstformænd, Flemming
Jensen og Anders Errboe, om at løse opgaven.

På Pejsegården vil de slippe de bedste fluer løs.

Til efteråret vil næstformand Jesper Klein kommme til stede for at kontrollere
fluernes adfærd.

Jovist, det er stærke kræfter formanden sætter ind.”

Der er noget, der hedder ”Dansk Smørrebrødsudlejning”, de udsender følgende meddelelse: ”Vi anmoder venligst lejerne af smørrebrød om at være opmærksom på,
at ved tilbageleveringen skal indpakningen følge vore foreskrifter.

Der har på det seneste været uheldige eksempler, hvor vi ikke har kunnet genudsende varerne som smørrebrød. Det
giver et betydeligt indtægtstab, når vi er nødt
til at udsende dem som madpakker.

Endvidere et opråb: Vi opfordrer alle vore kunder til omgående returnering efter
julefrokosten. Husk på, at andre venter og at der ikke må forekomme for sen levering i juletiden, hvor mange spændt venter på et
gensyn med de festlig pyntede stykker fra tidligere julefester.”

Så er der også ”Institut for Europæiske Rastepladser”. ”Efter ønske fra flere
rastepladsentusiaster arbejdes der med nye kort over rastepladsruter – efter forbillede fra vinruterne.

De nye kort vil kunne føre turisterne den korteste vej mellem de mest seværdige
europæiske rastepladser.”

Mere fra Instituttet for Europæiske rastepladser: ”Vi har igen i år rejst
spørgsmålet, om det manglende toiletpapir på mange europæiske rastepladser.
Spørgsmålet er nu blevet overgivet til det pågældende ankenævn.”

For yderlig at betegne, hvad det hele står for, er her en liste:

Horsens Balletkompagni
Ballettens Vinkælder
Propbortkastningslauget
Ballettens Petanque Afdeling
Ballettens Sportsfiskerafdeling
Institut for Europæiske Rastepladser Grundforskning i nyere Bifald
Dansk Smørrebrødsudlejning
Cigar Cafeen
Stempellauget.
Danske Fluekirkegårde.
Nødvendig Viden.

Som det fremgår af denne liste spændes der vidt, og alt dette er Kaj Rugholm involveret i.

En god oplevelse var det, da der kom en deputation fra Østrig til mit atelier her og spurgte, om en skulptur til ”Det 30. Internationale Forum Grossarl”.

Grossarl er en mindre sneklædt by, som ligger i nærheden af Salzburg.

De havde godkendt en model og sommeren 97 tog Anni og jeg til Salzburg. Vi havde en meget interessant uge dernede, vi var byens æresgæster, vi så på Grossarls gader og torve, hvor skulpturen eventuelt skulle stå, og vi vandrede rundt i bjergene for at finde en sten, der kunne bruges som sokkel.

Derudover besøgte vi nogle af de lokale bjergbønder og spiste middag hos dem. Grossarls borgmester bød på middag på egnsmuseet i byen.

Den 17. januar 98 blev den 3,4 m høje skulptur afsløret, og det blev den af selveste borgmester Vagn Ry Nielsen fra Horsens, sammen med mig.

Vagn Ry og fru Ruth var i dagens anledning kommet kørende til Grossarl i åben hestevogn med firspand, og byens skyttekompagni og byorkester stod opmarcheret sammen med 550 deltagere fra 22 nationer, og desuden et talrigt fremmøde af byens indbyggere.

Det blev en uge med stor festivitas, blandt andet holdt Vagn Ry Nielsen en flot tale på ikke mindre end fire sprog.

Der var også mulighed for at deltage i en  festgudstjeneste i kirken.

Desuden var der optræden af ”Horsens Balletkompagni” og af ”Evita-Easton balletten” fra Salzburg.

Jo, Anni og Kaj Rugholm oplever virkelig noget.

Men han rækker endnu videre.

I hjemmet på Egebjergvej er der mange pændende ting. Der er blandt andet hans hund, som er en Leonberger, hvis oprindelsesland er Tyskland. Leonbergeren er en meget stor hund, kraftig, muskuløs og alligevel elegant. Den udmærker sig ved harmonisk kropsbygning og selvbevidst ro, forenet med et helt igennem livligt temperament. Især hannen er imponerende og kraftfuld.

Søndag den 11. februar var hunden på international udstilling, hvor den fik 1. præmie samt anerkendelse som avlsdyr, til stor glæde for dens ejer. Nala skal senere på udstilling både i Sverige og Tyskland.

I hjemmet er der desuden mange modeller til Kaj Rugholms store skulpturer, som står rundt omkring i Horsens by, der er ligeledes fyldt op med billeder og fotografier på væggene af forskellige episoder, især fra Horsens Balletkompagni.

2..

.

.

.

3

.

.

.

.

.

.

4

.

.

.

.

5

.

.

.

.

Kaj og Jesper Klein

Jeg lagde særligt mærke til et bord, dækket op med en fiskeanretning, hvor alt var lavet i metal, selv flasken og glassene.

Det så både appetitligt og spændende ud.

Det var i det hele taget en morgenstund, hvor jeg fik så mange indtryk, at jeg ikke kan viderebringe dem alle. Men en ting kan jeg sige, Kaj Rugholm er absolut et besøg værd.

Kaj Rugholm hvornår helligede du dig udelukkende kunsten?

Jeg kan ikke give et konkret svar på, hvornår det var, det er faktisk noget, der har ligget i mig altid, men jeg kan da sige, at jeg allerede som seksten årig var i gang med noget. Og siden har det så udviklet sig.

Hvad inspirer dig til daglig?

Det gør alle de oplevelser, jeg har, når jeg kommer ud blandt folk og snakker med dem, og hører deres meninger og om deres syn på tilværelsen.

Jeg kan kort sagt sige, at jeg får min inspiration i hverdagen.

Hvormange statuer har efterhånden lavet?

Det har jeg virkelig ikke tal på. Der står jo mange – ikke

alene i Horsens og omegn, men også uden for og jeg har

da også enkelte i udlandet. Derudover står der mange i firmaer, på kontorer o.s.v.

Men når jeg kommer til at tænke på, at det efterhånden drejer sig om 42 år, så er det da klart, at det er  blevet til nogle stykker.

Og så har jeg jo også udstillet både på ”Den Frie” og på ”Charlottenborg”.

Er du glad for at bo her i Egebjerg og have dit atelier her?

Det siger faktisk sig selv, jeg var med herude fra begyndelsen som nybygger og når jeg efterhånden har bygget 3 huse, så må det være fordi, jeg kan lide at være her, og derfor bliver jeg boende.

Egebjerg ligger jo så dejligt, tæt ved byen, nær ved skoven – og vejen lige her ved siden af går til Rom, til Alsace, til Amsterdam og til Oslo. Egebjerg er jo centrum for al udkørsel til udlandet.

6

7

Kan man i grunden kalde din virksomhed her i Egebjerg for et familieforetagende?

Nej, jeg står jo selv for alt, hvad jeg foretager mig. Anni hjælper mig med sin computer med meget af papirarbejdet, og hun tager også ud og repræsenterer mig ved udstillinger og lignende, når jeg selv er forhindret.

Men jeg vil da sige, at uanset hvad jeg laver, så er jeg bakket godt op af min familie.

Har du ellers nogle fremtidsplaner?

Jeg ved ikke, om man kan kalde det for fremtidsplaner, men jeg arbejder på noget inden for de næste par år, og det bliver noget omkring piber.

Det bliver sammen med Jesper Klein, hvor han kommer med tegninger og digte, og jeg laver piberne i jern.

En af grundene til at vi laver det med piberne er, at der er så mange krige rundt omkring i verden – og for lidt rygere – det vil sige at man ikke kan ryge fredspibe, og det vil vi gøre noget ved.

Jeg har foreløbig 15 både store og små piber, men vi skal op på et større antal i løbet af de næste par år. Så kan vi lave en udstilling med fredspiber og med piber for ikke- rygere – det er piber uden bund, så kan vi lege lidt med publikums humoristiske sans.

8 Hvad arbejder du med i øjeblikket?

Jeg skal aflevere en erhvervspris til Horsens, og jeg spekulerer som en gal, for det er ikke helt afklaret endnu, hvad det skal være.

Den bliver sponsoreret af Uni Bank og skal afleveres til en komite med borgmester og erhvervsfolk. Det er fjortende gang jeg har denne opgave.

Til september skal der uddeles en pris til børneteaterfestivalen, det er også noget jeg har med at gøre.

Kan vi vente nyt Kaj Ruholm?

Det kan man altid, der er ikke nogen der ved, hvad der sker og hvad der kommer.

Når jeg har nogle ideer, så kører jeg ud med dem.

Det slipper I ikke for!

Juni – juli – august 2001 Broen 13. årgang – nr. 4Tekst: Frands Paaskesen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *