Da elektriciteten kom til Hansted og Egebjerg

Tryk og se artiklen i bladlayout

Da elektriciteten kom til Hansted og Egebjerg

Tekst: Peder Pedersen

For snart 100 år siden blev elektriciteten udbredt i Danmark. Horsens fik sit første Elværk i 1906. Bygningen, som skulle rumme værket, var tegnet af arkitekt Viggo Norn og opført i løbet af året 1906. Den 12. december gik maskinerne i gang og der kom spænding på nettet. I dag danner huset rammen om Industrimuseet.

Men det var kun i Horsens, her ude på landet i Hansted og Egebjerg måtte man vente lidt endnu. Til belysning brugtes mest petroleumslamper og stearin- eller tællelys, gadelys var der naturligvis ikke noget der hed. Som trækkraft i landbruget, når der skulle tærskes, males korn eller skæres hakkelse benyttede man en hestegang. Senere vandt petroleumsmotorerne indpas.

Men elektriciteten var meget dyr for den enkelte i begyndelsen. I 1918 var prisen på en kWh 1,18 kr. medens normaltimelønnen for en håndværker var 0,50 kr. Selvom vi i dag klager over de høje el-priser, så er de alligevel små, når vi tager købekraften i betragtning. Man forstår godt, at der blev sparet på lyset dengang.

Hansted

Horsens Kommunes første vandværk blev bygget nede ved søen i Hansted Skov i 1876. De første mange år blev pumperne drevet af vandkraft, suppleret med en dampmaskine. Men da nu Horsens havde oprettet sit første Elværk, var det en nærliggende tanke at trække en ledning ud til vandværket i Egebjerg, så man kunne gå over til eldrift. Som tænkt så gjort, i 1908-09 blev der trukket en højspændingsledning fra elværket i Horsens ud til vandværket i Egebjerg.

Heste
En hestegang var den mest brugte trækkraft i landbruget før elektriciteten gjorde sit indtog.

Horsens Belysningsvæsen så det ellers ikke som sin opgave at forsyne landsbyerne i omegn med elektrisk strøm, men da nu den nye højspændingsledning, på sin vej ned til vandværket, passerede Hansted, indvilgede man alligevel i at forsyne byen. En række beboere samt Hansted Hospital bekostede selv ledningsnettet, som så blev forsynet med strøm fra Horsens, det var ganske vist kun jævnstrøm, men det var alligevel en stor revolution. Man kan godt forestille sig, hvor stor en forandring det må have været, selvom der kun blev brugt små pærer dengang og der kun blev installeret få lampesteder i hvert hus eller gård, så gav det alligevel et lyshav i forhold til det lys man var vant til fra petroleumslampen. 1927 blev den første vekselstrømsgenerator sat i drift, det varede dog helt til 1957 før hele Horsens var dækket.

I Hansted blev transformatorstationen ændret til vekselstrøm i 1944-45.

Lampe
Der skulle betales en ekstra fast afgift for hver stikkontakt, derfor klarede man sig med så få som muligt. En meget brugt løsning var en – snydeprop – som her, hvis man skruede to–tre nedenunder hinanden kunne man få helt op til seks udtag på et sted.

Forskellen på jævnstrøm og vekselstrøm?

Man taler om jævnstrøm, hvis strømmen bevæger sig i èn retning i en jævn strøm, og vekselstrøm hvis strømretningen varierer (veksler). Jævnstrøm har en styrke på 120 v til lys og 3 x 208 v til kraft. Vekselstrøm derimod har en styrke på 220 v til lys og 3 x 380 v til kraft. I dag findes der kun vekselstrøm i danske hjem, men i elektricitetens barndom var jævnstrøm meget udbredt. Den havde to ulemper, for det første kunne den ikke sendes over ret lange afstande uden at tabe for meget af spændingen, for det andet, hvis man skulle tage strøm ud fra en stikkontakt, måtte man sikre sig, at stikket vendte rigtigt ellers fungerede det ikke, derfor var de to huller i stikkontakten ikke ens i diameter og benene i stikket heller ikke. I overgangstiden voldte det en del besvær. Jævnstrømmen havde til gengæld den fordel, at den kunne opbevares på akkumulatorer, det kan vekselstrøm ikke. Horsens Elværk havde et akkumulatorbatteri på 180 ampere i 3 timer til brug i en nødsituation.

Storm P Egebjerg

Beboerne i Hansted var heldige med at få elektricitet så tidligt, for ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 blev der sat en foreløbig stopper for udviklingen. Selvom krigen sluttede i 1918, gik der endnu en del år inden der igen indtrådte normale tilstande. Først i begyndelsen af 20-erne begyndte man så småt at tænke på elforsyning til Egebjerg.

Egebjerg havde en naturlig tilknytning til Hovedgaard og Omegns Højspændingsanlæg H.O.H. og det blev da også dette selskab, der kom til at forsyne området. I løbet af året 1923 blev der ført en højspændingsledning til Egebjerg fra elværket ved Bygholm Sø, herom senere.

Efter mange diskussioner frem og tilbage om små og store ting, linieføring, master, masteerstatning m.m. blev anlægget alligevel færdig til jul.

Den 13. december 1923 meddeler firmaet Ladegaard og Co., som stod for etableringen af nettet, følgende til formanden for H.O.H Karl Pedersen, Ørskov: ”Højspændingsledningen til Egebjerg er i dag sat under spænding og lavspændingsnettet vil blive sat i drift førstkommende søndag aften” Den begivenhed er der sikkert blevet talt meget om den jul.

I begyndelsen var der ikke så mange af beboerne i Egebjerg, der ønskede at blive tilsluttet. Når man læser i papirerne fra den gang, er det interessant at se, hvilke ønsker og krav der blev stillet. I et brev fra firmaet Ladegaard og Co. til H.O.H.`s formand Karl Pedersen kan man læse følgende: Vi har fået henvendelse fra gårdejer N.N. i Egebjerg, som ønsker medlemskab, han har bestilt en 7 ½ hk. motor og èt lampested, han vil formentlig have flere, når vi kommer i gang med arbejdet, lyder kommentaren. Det viser lidt om, hvor beskedne man var dengang i forhold til nu. Man var henrykt for bare et lampested. Elektriske apparater var der heller ikke mange af, måske havde man flottet sig med en bordlampe eller en læselampe. Elektrisk strygejern var nok det hjælpemiddel, der hurtigst vandt indpas i hjemmene.

Mand i el mast
De folk, som reparerede luftledningerne, blev kaldt ”Luftskippere” det kunne til tider være et meget koldt job, de fleste skader opstod gerne i forbindelse med vinterstormene.

Medens man i Hansted havde måttet starte med jævnstrøm for senere at gå over til vekselstrøm, sendte Egebjerg stationen straks fra starten 220 v vekselstrøm ud i ledningerne. Det var selvfølgelig en fordel, men Egebjerg-boerne havde jo også måttet vente i 15 år på at blive elektrificeret.

Elektricitetsforsyningens historie

Dette emne er naturligvis alt for stort til at bringe her, men jeg vil forsøge at redegøre for hovedtrækkene i det, der vedrører Hansted og Egebjerg.

Vi siger nok, at udviklingen går hurtigt, men der er nok ikke ret meget, der kan måle sig med elektricitetens.

Skærbækværket
Skærbækværket ved Kolding Fjord blev bygget i 1952

Horsens

Da Horsens fik sit første elværk i 1906 var drivkraften gasmaskiner, det var en naturlig ting, idet byens gasværk var nærmeste nabo. Allerede tre år senere blev de udskiftet med dieselmotorer. Dynamoerne var af jævnstrømstypen. Jævnstrømsdynamoerne var billigere i anskaffelse end vekselstrømsdynamoerne og da strømmen kun skulle sendes over en relativ kort afstand inde i byen, kunne den sagtens bruges. I 1927 blev kapaciteten udviddet med to kulfyrede dampkedler, som gav anledning til opførelse af byens største skorsten på 73 meter. Samtidig gik man over til vekselstrøm, men det varede dog helt frem til 1957, før hele byen var forsynet med vekselstrøm. Horsens elværk stoppede produktionen i 1950-erne, da Skærbækværket blev bygget.

H.O.H.

blev oprettet i 1911 af en kreds af beboere i Hovedgård, Tvingstrup, Ørridslev, Ørskov, Kattrup og Grumstrup med Karl Pedersen, Ørskov som formand. Maskinerne var dieselmotorer, der trak vekselstrømsgeneratorer. Under 1. verdenskrig kneb det hårdt med at skaffe dieselolie nok. Derfor gik man i samarbejde med Bygholmværket, som lavede strøm ved hjælp af vandkraft. Nogle år senere, da det blev mere fordelagtigt at købe strømmen ved de store kraftværker, valgte man at stoppe maskinerne i Hovedgaard. På dette tidspunkt var de da også slidte, for små og for gamle.

Bygholmværket

I forsommeren 1917 begyndte man at undersøge muligheden for at bygge et vandkraftværk ved Bygholm Å. Her lå i forvejen et gammelt mølleri, som blev drevet af vand fra åen. Bygholm Gods ejedes dengang af Grev Schimmelmann, af ham købte H.O.H. vandkraftsretten samt bygningerne. Der blev bygget en dæmning over ådalen, som gjorde at man fik en faldhøjde på fem meter, nok til at drive et kraftværk. Ovenfor dæmningen opstod Bygholm sø, som vi kender den i dag. I løbet af 1918-19 blev dæmning og vandkraftværket bygget og i september 1919 stod anlægget færdig til at blive sat i drift.

På dette tidspunkt havde Horsens Kommune i imidlertid købt Bygholm Gods. Kommunen henvendte sig nu til H.O.H. for at få oprettet en driftsammenslutning af Bygholmværket og Horsens Elværk. Der blev også indgået en aftale, dog sådan at H.O.H. ene havde ejendomsretten. Samtidig blev der indgået en aftale med endnu et elselskab nemlig Bjerre Hatting Herreds Højspændingsanlæg B.H.H.H., som blev optaget som forbruger. I 1921 dannede de to sidst nævnte selskaber i samarbejde med endnu et selskab: Vestbirk Oplands Højspændingsanlæg V.O.H. et nyt selskab, som fik navnet ”Horsens Omegns forenede Vandkraftanlæg” H.O.f.V. Sådan var forsyningsleddet organiseret, da Egebjerg blev koblet på, derfor var det naturligt, at Egebjerg blev forsynet fra Bygholmværket. Der blev ført en højspændingsledning ud til Egebjerg, den gik gennem Egebjerg Kær, videre op mod Raadved, med en stikledning ind til Egedal, herfra blev lavspændingsledningerne ført ud til den enkelte forbruger. Bygholmværket kørte til 1961, da blev det lukket og bygningerne revet ned.

Kontroltavle Hovedgaard
Kontroltavle på elværket i Hovedgaard

Det findes ikke mere, og desværre har det ikke været muligt at fremskaffe et billede af værket. På Vestbirk Vandkraftanlæg findes der et lille museum. Her er man så heldige at være i besiddelse af to billeder af Bygholmværket, som bliver opbevaret med stor omhu, derfor må de ikke lånes ud. Det er jo også forståeligt nok, da de er de eneste som findes. Dæmningen, der blev bygget, kører vi på når vi kører ad Schüttesvej. Kraftværket lå umiddelbart øst for dæmningen ved enden af Bygholm Sø.

Før dæmningen blev bygget, var der over Bygholm Å, bygget en bro ”Fårebro”. Fårebro blev ikke revet ned, den kommer til syne, når vandstanden i søen bliver sænket.

Vinter i 40erne
I de hårde vintre under 2. verdenskrig var væltede master et almindeligt syn i hele området. I 1940 knækkede og væltede der 500 master, to år senere var det endnu værre.

Vestbirk vandkraftværk

I slutningen af 1924 blev et nyt, stort vandkraftanlæg ved Vestbirk taget i brug. Det var vand fra Gudenåen, der her udgjorde drivkraften og den gav rigeligt strøm nok til at forsyne alle tre selskaber. Men efter ganske få års forløb, var strømforbruget igen steget så meget, at vandkraften ikke slog til. Efter som tiden gik og el-priserne faldt og lønningerne steg, begyndte det at knibe med værkets rentabilitet. Sidst i 70-erne talte man om at lukke værket, men bestyrelsen var dog samtidig klar over værkets tekniske og historiske bevaringsværdi, derfor indledte man forhandlinger med staten om en overdragelse. I dag er værket ejet af staten og dermed sikret for fremtiden, ikke blot som et museum, der bliver produceret ligeså meget strøm på anlægget som altid. H.O.f.V. står for den daglige drift.

Turbinehallen på Vestbirk Vandkraftværk
Turbinehallen på Vestbirk Vandkraftværk

Sammenslutninger

Som årene gik, blev det mere almindeligt med samkøring mellem de forskellige elselskaber, det gav mulighed for at købe strøm hos hinanden.

I 1934 oprettedes således ”Sydøstjyske Samleskinne”, som dækkede Kolding, Fredericia, Vejle og Horsens. 1940 blev samarbejdet yderligere udviet til Sønderjyllands Højspændingsanlæg i Aabenraa, hvor man netop havde bygget et nyt, stort kraftværk.

I 1952 gik 13 el-forsyningsselskaber sammen om at bygge Skærbækværket ved Kolding fjord, herfra blev hele det østjyske område forsynet med strøm.

Senere kom sammenslutningen ”Elsam”, som formidler samhandelen med el, ikke kun her i landet, men også med selskaber i vore nabolande. På det europæiske plan er det selskabet Konti-Skan, der formidler elsamarbejdet fra Nordkap til Sicilien.

På det lokale plan er der sket det, at H.O.H. har fusioneret med V.O.H. og hedder i dag ”EnCon”. Sammenslutningen har kontor i Brædstrup.

B.H.H.H. og Horsens Belysningsvæsen har også fusioneret og hedder nu ”Energi Horsens” og har til huse på Bjerrevej i Horsens.

Horsens Elektricitetsværk
Horsens Elektricitetsværk

Kilder:

Der er en række personer, som jeg skylder en stor tak for oplysninger og velvillig udlån af materialer, der i høj grad har været med til at belyse emnet. Det er: Ingeniør Niels Fjerbæk fra ”Energi Horsens”, Teknisk Chef Mogens Lange fra ”En Con”, Jytte Thorndahl fra Elmuseet i Tange og Maskinmester John Frederiksen fra Vestbirk Vandkraftværk. Også en tak til Horsens Byarkiv og Horsens Industrimuseum.

December – januar – februar 2000

Broen 13. årgang – nr. 2

Historie lokalhistorie erhverv elforsyning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *