Huse på Egebjergvej og deres beboere gennem 100 år

Af Peder Pedersen

Huse på Egebjergvej og deres beboere gennem 100 år

Sådan lød overskriften på to artikler, som jeg skrev til Broens 10. årgang nr. 3 og 4. Artiklerne dengang omhandlede den del af Egebjergvej, der går fra Hansted Å til Grusdalsvej. Nu vil vi prøve at bevæge os lidt længere op ad bakken.

Egebjergvej nr. 172
Bedre kendt som “Den gamle Brugs” er nu ikke så gammel endda, den blev bygget i 1931. Brugsforeningen havde egentlig til huse i nabohuset nr. 174, men den 3. december 1930 brændte huset delvis ned, så man blev enige om at bygge en ny og større brugs på grunden ved siden af. Den fungerede også meget godt i mange år, men i 1958 var brugsen igen blevet for lille og der blev bygget en fløj til.

Da der i 1960-erne rigtig kom gang i byudviklingen i Egebjerg, slog denne udvidelse heller Ikke til. Den l. april 1976 flyttede brugsforeningen ind i nyopførte bygninger på den anden side af Egebjergvej. De tomme bygninger på nr. 172 blev købt af Horsens Kommune og bliver i dag benyttet som et samlingssted for mange af byens beboere. Flere interessegrupper har til huse her. Jeg kan nævne: Horsens Fodslaw, Egebjerg Spejderne, Motorcykelklubben Egebjerg Touring og Fredagsklubben.

Børnehaven Kaskelotten har en filial i den gamle uddelerbolig. Ja, der er mange, der i årets løb har fornøjelse af “Den gamle Brugs”

Søger man en mere udførlig beskrivelse af Brugsforeningen, findes den i jubilæumsskrifterne fra brugsens 50-års jubilæum i 1947 og l 00-års jubilæet i 1997.


Egebjergvej nr. 172. og 174.

Egebjergvej nr. 174
Egebjerg Brugsforening blev oprettet i 1897. I de første 34 år dannede huset her rammen om foreningens virke. Huset ejedes dengang af Bødker Erik Nielsen, der blev den første uddeler, brugsforeningen sad således til leje hos uddeleren. Erik Nielsen sagde sin stilling som uddeler op til den I. november 1909 og brugsforeningen købte herefter huset.


Egebjergvej 174. (foto 1907).

Sådan fortsatte det til 1931, da huset delvis nedbrændte og der blev bygget et nyt ved siden af.

Efter branden overtog Ebba og Alfred Jensen huset. Alfred Jensen var slagter eller kreaturhandler, det vil sige at han kørte ud ti l landmændene på egnen og købte slagtedyr, som han så fik slagtet på Horsens offentlige Slagtehus, en del af kødet solgte Ebba hjemme i en lille butik, som var indrettet i kælderen, der var indgang og et udstillingsvindue i den sydlige gavl af huset. Den del af kødet, som ikke blev solgt her, blev afsat til slagtere inde i Horsens. Det var ikke så almindeligt dengang i 30-erne, at folk havde bil, men Alfred Jensen havde en gammel Ford varevogn til brug i sin forretning. Da krigen kom og han ikke længere kunne få benzin, lukkede han slagterforretningen, men fortsatte dog med røgeri nogle år endnu. Alfred Jensen døde i I 963 og Ebba i 1999. Deres søn Benno Jensen bor stadig i huset.

Egebjergvej nr. 176 (Cementstøberiet)
Hovedbygningen er opført omkring år 1900 af murermester Rasmus Petersen, som kom fra Gedved. På det tidspunkt blev der gravet meget grus på begge sider af Grusdalsvej – i alt 5 steder blev der arbejdet- ikke så underligtat vejen kom til at hedde Grusdalsvej. Derfor fandt Rasmus Petersen, at her var et godt sted at opføre et cementstøberi.

Da byggeriet stod færdig, begyndte han at støbe rør, tagsten og mursten – der blev brugt mange cementmursten dengang. Huset var indrettet med støberi og lager i hele underetagen og to lejligheder ovenpå.


Egebjergvej 176.

Det må have gået godt for Rasmus Petersen, for i 1912 byggede han Grusdalsvej nr. 7 til sin søn og svigerdatter. Sønnen blev nu kun i firmaet til 1915, så flyttede han til Gedved. Herefter var det svigersønnen Alfred Sørensen og hans kone Anna, der blev tilknyttet firmaet. Når der var travlt i virksomheden, var der to mand beskæftiget.

Cementstøberiet blev 1922 solgt til en murermester Sørensen fra Horsens. Efter hans død overtog hans søn og svigerdatter Regnald og Katrine Sørensen forretningen, han drev den til 1946, hvorefter den blev solgt Herefter var der endnu to ejere, som forsøgte at drive forretningen videre, men tiden var ved at løbe fra de små virksomheder og midt i 1950-erne blev cementstøberiet lukket og herefter blev hele huset indrettet til beboelse.

Andelsfrysehuset
Nu bevæger vi os over på den anden side af Egebjergvej, men før vi går videre til nr. 177, skal vi lige huske at nævne et hus, som ikke findes mere, nemlig “Andelsfrysehuset”. Det lå omtrent der hvor vejen Egesholm nu går.

I det gamle bondesamfund var det eget almindeligt, at man slagtede en gris til eget forbrug, den eneste måde man kunne opbevare kødet på, var at lægge det i saltkaret eller måske henkoge det, men efter 2. verdenskrig begyndte dybfrysningsteknikken at vinde frem. Man så fælles frysehuse skyde op i snart sagt alle landsbyer. I Hansted og Egebjerg blev man også enige om at opføre et. Med Olaf Palmelund som initiativtager og første formand, blev der i 1948 opført et andelsfrysehus på ovennævnte sted. Huset var sådan indrettet: Når man gik ind ad døren, var der et forrum – en lille butik bagved var selve fryserummet, en kølemaskine holdt temperaturen nede på ca. 20 minusgrader, rummet var indrettet med tremmebokse af træ fra gulv til loft. Hver andelshaver kunne leje en eller flere bokse, alt efter behov.

Der var ansat en dame til at bestyre foretagendet, hun havde åbent et par timer hver dag, så folk kunne komme med frisk kød ti l indfrysning eller hente en pakke af det frosne. Vi, der havde været vant til at spise saltet kød hver dag, påskønnede i høj grad dette fremskridt. Systemet fungerede i øvrigt upåklageligt i mange år.

Efterhånden blev det overkommeligt at købe en hjemmefryser selv, og i 1964 var der så mange, som havde benyttet sig heraf, så frysehuset ikke længere havde sin berettigelse. Foreningen blev nedlagt og huset med installationer solgt til Charles Bryde Jensen i Rådved, han kunne bruge huset til sin pelsdyrfarm.

Huset blev brudt ned i 1974, da brugsforeningen stod for at skulle opføre en ny brugs på grunden. På dette tidspunkt var huset med installationer da også nedslidt.

Det har desværre ikke været muligt at finde et fotografi af frysehuset, så vi må bruge fantasien.

Egebjergvej 177
Huset her blev bygget i 1949 af Magda og Orla Lehmann Nielsen, det blev bygget som en arbejderbolig det vil sige med statslån på favorable vilkår. Det var et stort spring for Magda og Orla Nielsen at tage fra en lejlighed i Cementstøberiet til at blive selvejer, men Orla havde fast arbejde som chauffør hos vognmand Hans Sørensen og Magda fik j obbet med at passe fryseboksen, som de havde som nabo, så det gik alligevel. Magda kan fortælle om mange spændende tildragelser fra den tid hun passede “frostboksen”.

l 1988 blev Orla syg og døde, så Magda valgte at flytte i et mindre hus på Birkeholm.

Egebjergvej 177 blev solgt til Karna Nielsen. som boede der i otte år til 1996 herefter blev det overtaget af Kim Dyrby Hansen, som bor der i dag.


Egebjergvej 177.- med nr. 179. i baggrunden. (foto ca. 1960).

Egebjergvej 179
Blev bygget i 1956 af Johannes Axelsen, der var mejerist. Han boede der i 8 år til 1964, hvorefter det blev overtaget af Johannes Lønnerup Jensen – Johannes den anden – blev han kaldt. Han blev nu kun boende i huset i 2 år til 1966, da blev det købt af Jette og Sigurd Schultz, som stadig bor der.

Nu er der ikke flere huse på den vestlige side, som har adresse på Egebjergvej, så vi går over vejen igen til:

Egebjergvej 180 “My Home”
Hvornår huset her er bygget, ved jeg ikke bestemt, men vi må formode, at det er sket i midten af20-erne. Bygherrerne var Bertine og Axel Andersen – Axel Gartner – blev han kaldt, han drev et handelsgartneri på stedet. Bertine havde tidligere været gift med brugsforeningsuddeler Christian Jensen, han døde imidlertid pludselig, hvorefter A. Svendsen blev ansat som uddeler. Efter Christian Jensens død blev Bertine gift med Axel Andersen. Hun var i mange år posthusbestyrer, en meget myndig dame, de fleste af vi børn var lidt bange for hende, det var ikke nogen spøg at blive sendt på posthuset i et eller andet ærinde. Man kunne nemt komme til at vente længe på at blive ekspederet og meget ofte gøre sig fortjent t il en ordentlig omgang skældud.

Efter Bertines død i 1959 flyttede Axel Andersen ned på Centralen til Mary Rasmussen, som også havde mistet sin ægtefælle. Huset blev herefter solgt til Riis Nielsen, som var fjernsynstekniker hos “Arena” i Horsens.

I 1968 købte Ruth og Henry Jørgensen huset, de bor der stadig.


Egebjergvej 182. (foto 1990).

Egebjergvej 182 “Lillebo”
Som man ser havde mange af husene dengang navne, det var også meget praktisk for gadenavne og husnumre fandtes ikke.

Selvom huset hed Lillebo, boede der alligevel altid to familier. Fra 1925 til 1929 hed ejeren Gravers Jørgensen, han havde tidligere drevet ” Holgersens” gård omme på Grusdalsvej. Om det var Gravers Jørgensen, der byggede Lillebo, ved jeg ikke bestemt, men det er en nærliggende tanke. l 1929 købte Magrete og Harald Nielsen huset. Harald var smedemester og drev i mange år Egebjerg Bysmedie. Efter Magrethes død giftede Harald sig med Melita, som også var blevet alene efter sin mands murermester Jørgen Karl Pedersen Siigs’ tragiske død i forbindelse med opførelsen af Egebjerg Centralsko le.

Harald Nielsen døde i 1978 og Melita blev boende her til sin død i 1996. Melita havde en søn fra ægteskabet med murer Siig. Carl Siig har, siden sin mors død, taget sig af huset.

Egebjergvej 184 “Dike”
Hvad navnet Dike betyder ved jeg ikke, men Katrine og Niels Kusk Nielsen, som boede i huset fra 1925 til 1936, havde boet i Amerika i en årrække, så det er muligt, navnet stammer derfra. Katrine og Niels Kusk drev fra 1917 til 1925 gården på G l. Egebjergvej nr. 3 I. Måske var det Katrine og Niels Kusk, der byggede Dike, men jeg ved det ikke bestemt. De havde for øvrigt seks børn, det yngste barn var en pige, der hed Kamma, hun blev senere gift med Børge Skelmose, som drev et pottemageri længere nede ad Egebjergvej. Huset blev i 1936 solgt ti l Ane Sofie Grud.

Fru Grud drev en lille Cafe, hvor man kunne gå ind og købe en kop kaffe med hjemmebagt brød. Det var der mange unge mennesker, der benyttede sig af, især om aftenen efter fodbold, håndbold el ler gymnastik. Ude ved vejen havde Fru Grud også en Isbod, hvor de forbipasserende kunne købe en isvaffel eller andet til at slukke tørsten med, det kunne jo nok være tiltrængt, når man på cykel havde stridt sig op ad Egebjerg bakke.

l 1947 blev huset solgt til Regnald Sørensen, som flyttede hertil, da han opgav Cementstøberiet. Han blev imidlertid kun boende der i fire år, hvorefter han i 1951 solgte huset til Marianne og Søren Sørensen, de var forældre til Carl Sørensen tidl. Munkhøj. Søren Sørensen døde i 1960, og i 1966 blev huset solgt til Yvonne og Vagn Christiansen. De boede i huset ti l 1983, hvorefter det blev solgt til Lis Lindhard Madsen og Claus Hjort Clausen. De nuværende ejere Bente og Johan Johansen købte huset i 1988.

Egebjergvej 186
Som ovenfor nævnt, drev Axel Andersen, som boede i nr. 180, et handelsgartneri. Gartneriet lå dels bagved og dels nord for nr. 182 og 184.

I 1943 købte brugsforeningsuddeler Albert Svendsen en del af jorden, han tænkte på at bygge en villa ti l sig selv og sin kone Grethe, når de om nogle år ville gå på pension.

Den drøm blev nu aldrig realiseret, men A. Svendsen havde en søster Otilde, der var gift med en møbelsnedker Aage Stokkebro Rasmussen, de boede på Fyn og havde planer om at starte et møbelsnedkeri herovre i Jylland. De overtog nu en del af A. Svendsens byggegrund og byggede i 1943 et maskinsnedkeri. Aage Stokkebro var en dygtig håndværker, han fremstillede møbelstel i serieproduktion, det gik tilsyneladende meget godt. Men efter nogle års forløb inden l 948, valgte han alligevel at stoppe produktionen. Han rejste herefter med sin familie til USA, hvor han startede en produktion af musikinstrumenter – strengeinstrumenter- det havde han stor succes med.


Egebjergvej 186. (foto ca. 1950).

Værkstedet herhjemme i Egebjerg blev solgt til tømrermester Axel Jensen, som hidtil havde haft sin tømrerforretning på Gl. Egebjergvej. Han drev forretning herfra i 3 år indtil 1954, på det tidspunkt afhændede han forretningen til Herluf Jensen.

Han drev tømrerforretningen videre i endnu to år, hvorefter den blev lukket. Herluf Jensen fik herefter en stilling som lærer på Teknisk Skole i Horsens.

Da huset blev bygget, blev det udelukkende indrettet som fabrik, men da Axel Jensen overtog huset, blev der indrettet en lejlighed til beboelse i den ene ende af huset, og senere også en mindre lejlighed på første sal. Efter lukningen af tømrervirksomheden, blev hele buset slået sammen til kun en lejlighed, hvor Dagny og Herluf Jensen stadig bor.

Egebjergvej 190
Grunden, som huset her er bygget på, er den anden del af A. Svendsens byggegrund.

I 1971 blev grunden solgt til Steen L. Kramer, som igen solgte den i 1972 til Hans Chr. Henriksen. Ingen af de tre ejere nåede at få bygget på grunden, men i 1978 blev den overtaget af Lisa Blicher, og hun og hendes mand Frank Hansen opførte i 1978 huset. Allerede to år senere i 1980 blev det solgt ti l Grethe Krag og Hisamitsu Takai, og de bor der i dag.

Nu går vi ned ad den lille sidevej, som begynder ved Egebjerg El. Husene her er ret nybyggede og som følge heraf har de ikke ret lang historie, men da de har adresse på Egebjergvej, tager jeg dem med alligevel.

Egebjergvej 194 “Egebjerg El”
Elly og Gunnar Juhl drev i mange år installatørforretning længere nede ad Egebjergvej, men rammerne blev efterhånden for små. l 1979 byggede de så huset her, som rummer både butik og beboelse. Efter kort tids forløb blev virksomheden udvidet med en hal på modsatte side af vejen.

Egebjergvej 196
Her bor Kaj Rugholm, kunstneren vi alle kender, hans jernskulpturer lyser op, ikke kun i Horsens, men flere steder rundt i Europa. Også Kaj Rugholms “Balletkompagni” er kendt viden om. Vi har da også et par af hans skulpturer her i Egebjerg.

Huset her er bygget i 1979. Her er, ligesom i nr. 194, en kombination af arbejdsplads, udstilling og bolig.

Egebjergvej 198
Karen Trend og Gunnar Nissen byggede huset her i 1979.

Karen Trend Nissen er leder af Rosing Ræderske Dag-& Aftenskole i Horsens og er derfor kendt af mange. Hun driver desuden Karelly Knipleservice.

Egebjergvej 200 og 202
Er opført i 1986 og rummer virksomheden Thau Silkebånd.

Egebjergvej 204
Per Kjær Madsen drev i mange år en bilhandel længere nede ad Egebjergvej, men forholdene her blev efterhånden for små, så i 1986 byggede han en hal her på nr. 204, efter nogle års forløb afstod han forretningen til sin søn Carsten Kjær Madsen. Nu er der ikke længere bilhandel på adressen, og hallen er sat til salg.

Egebjergvej 212
Da ejeren af “Egebjerg Overgård” GI. Egebjergvej nr. 6 Anton Therkelsen i 1939 afstod sin gård til sin søn og svigerdatter Bonde og Elna Therkelsen, byggede han huset her som seniorbolig for sig selv og sin kone Elisabeth.

Elisabeth og Anton Therkelsen boede her til deres død. Anton Therkelsen døde i 1950 og Elisabeth i 19 57. Herefter overtog sønnen Bonde Therkelsen huset, som han udlejede i en årrække. Bonde og Elna Therkelsen flyttede aldrig ind i huset. Bonde døde i 1981 og Elna i 1983. I 1986 blev huset købt af Lars G. Nielsen, som igen i 1991 afstod det til Steen Torben Falstrup og Helle Lisbet Bregenov Falstrup, og de bor der i dag.

Nu går vi forbi den gamle skole, den har nemlig ikke adresse på Egebjergvej, det har derimod et lille gammelt bindingsværkshus, som ligger lidt tilbagetrukket, det sidste på Egebjergvej. Og her er i hvert fald et hus med historie!

Egebjergvej 218
Fra 1866 hed ejeren af “Egebjerg Overgaard” Gl. Egebjergvej 6 Søren Andersen, men i 1882 solgte han går den til en mand, der hed Niels Munch. Søren Andersen byggede derfor det lille hus hertil seniorbolig for sig selv og sin kone Stine. Da de døde gik huset i arv til deres datter Ane Katrine Andersen, det var i 1937. Ane, der forblev ugift, boede i huset til hun blev gammel og senil, hun endte sine dage på et plejehjem i Gjern. Selvom huset er meget lille, boede der i mange år to familier. Karl Emil Karlsen fortalte herom i sin fortælling “Barndomsminder fra Egebjerg” Broens årg. 12 nr. 2.


Egebjergvej 218. (foto ca. 1950)

l 1955 blev huset overtaget af Kirstine og EgonLindholm Kristensen. Egon Kristensen boede der til sin død i 1999, hans kone “Tinne” bor der stadig.

Kilder:

Hansted Sognearkiv, Horsens Dommerkontor, Skøde- og panteprotokollen i Viborg, Egebjerg Brugsforenings jubilæumsskrifter, Regnar Caspersens artikel “Erindringer om Egebjerg fra årene 1915-1950” i bogen Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg, Karl Emil Karlsens artikel “Folk på min barndomsvej”

Tak for; lån af billeder og mange værdifulde oplysninger til: Magda Lehmann Nielsen, Helmer Svendsen og Anne Marie Jørgensen (tidl. Egebjerg Brugs), Benno Jensen, Olaf Palmelund, Herluf Jensen og Karl Emil Karlsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *