Skanderborgvej – Egeskovvej

Klik til artiklen i bladformat – tekst: Peder Pedersen

Dyrlæge Thøger Jeppesen Tvingstrup, som er født og opvokset i Gedved, fortæller følgende: Det er rigtigt nok, at navnet Filistæa har forbindelse med de lærerstuderende i Gedved. Der var nemlig engang en studerende, som hed Israel“, han logerede i et hus, som lå på den østlige side af Egebjergvej i den sydlige udkant af Gedved. De studerende, som boede på den vestlige side af vejen, måtte jo helt naturlig være “Filistre og området de boede i blev naturligvis til Filistæa.

Et andet stednavn “Holtvad” var forkert placeret på det medfølgende kort. Vejen, hvis sydlige del i dag hedder Lykkeholmsvej, hed oprindelig Holtvadvej, den gik fra Østbirkvejen og ned til Sattrup Mose, hvor den passerer Tolstrup Å. Her var i gammel tid et vadested, som kaldtes Holtvad.

Stednavnet “Ulvedal husker Thøger Jeppesen som “Uidalog de omkringliggende bakker hed “Uidal Bakker. Måske kommer navnet af Ugle-dal, i stedet for Ulve-dal, hvem ved?

Apropos stednavne, fortælles det, at der engang lå en kro i området, som hed “Røde Kro“, men hvor den lå, er der ingen d er har kunnet oplyse. Måske har den ligget i forbindelse med et vadested, hvor hovedvejen krydsede bækken, som udgør skellet mellem Egebjerg og Gedved? Men det er kun gætterier.

Nu går v i op ad Egeskovvej og kommer til:

Egeskovvej nr. 2 Sommerlyst

Ejendommen er udstykket fra Egebjerggård 1 848, som dengang ejedes af Kammerråd Jens Heegaard Møller. Den nye ejer var Niels Andersen. Ejendommen havde dengang et noget større jordtilliggende end nu, men i 1890 frasolgtes noget af jorden og senere er der solgt endnu mere, der i dag kun er ca. 3 tdr.l. tilbage t il ejendom men.

1895 sælges den til Peder Andersen SvendseEgesholm. Sælgeren forbeholder sig dog ret til at blive boende ejendommen længe han lever.

1896 sælges ejendommen igen til Holger Jens Pedersen. Otte år senere i juni 1904 lges ejendommen igen til Niels Pedersen, han har dog kun ejendommen til oktober samme år, hvor han sælger den til Laus Nielsen.

Fem år senere i 1909 hedder ejeren Anders Peter Truelsen.

1910 sælges ejendommen igen til Mads Hansen.

1916 sælges den igen til R. Pedersen, han ejer ejendommen i tre år til 1919, da sælger han igen, denne gang er det til en mand, som hedder Laurs Peter Christensen.

Laurs Peter Christensen afstår den allerede året efter i 1920 ti lR. C. Petersen, han sælger den to år senere i 1922 til Anna Catrine og Johannes Bang.

Johannes Bang døde pludselig i 1945 i en alder af kun 49 år. Anna Catrine blev boende på ejendommen til året efter i 1946, da hun solgte den til Hans Selander Larsen. Johannes Bang drev ejendommen som gartneri. Han byggede et drivhus med tilhørende fyr, han kunne drive planterne frem tidligt om foråret. Han havde også en hestevogn med to små islandske heste for, med den kørte han hver onsdag og lørdag til Horsens, her stod han torvet og solgte de produkter, han havde dyrket på sin ejendom, om sommeren solgte han tillige en del udplantnings planter, forårsblomster, kålplanter og lignende.

Han solgte den igen i 1959 til Betty og Lars Hein. De blev kun boende der et par år, byggede de et hus Vand­værksvej i Egebjerg og flyttede dertil. Ejendommen Sommerlyst blev i 1961 solgt til Anker Frølund Thomsen. Anker Frølund Thomsen var alene, da han købte ejendommen, men blev kort efter gift med Jytte. Sammen drev de sengeudstyrs forretningen Nørregade 7 i Horsens, Anker Frølund Thomsen døde pludselig i 1987. Jytte Frølund Thomsen bor stadig ejendommen og driver fortsat forretningen Nørregade.

Vi fortsætter op ad vejen og kommer til:

Egeskovvej nr. 6

Ejendommen her, der har et jordtilliggende 3 tdr.l. er bygget i 1856 af en mand, der hed Søren Jørgensen. Han blev kun boende der i et år til 1857, solgte han den til Peter Jørgensen, måske hans søn? 1875 blev den solgt ti l Ole Nielsen, han havde den kun i to år, solgte han den igen i 1877 til Jens Peter Jensen. Han boede der til gengæld i hele 24 år til 1901, hvorefter han solgte til Hans Jørgen Rasmussen.

Hans Jørgen Rasmussen var smed og drev en mindre smedeforretning stedet. Han fik desværre kun et enke l t år på ejendommen, han døde i 1902. Hans enke Johanne blev boende endnu i to år til 1904 og solgte ejendommen til Hans Nielsen.

l 1906 solgte han den igen videre til Rasmus Peter Petersen Stopperup, som netop havde solgt den lille gamle ejendom Skanderborgvej, som blev omtalt tidligere. Peter Stopperup blev ejendommen i 29 år til 1935, hvor han solgte den til Rasmus Petersen. Han solgte den igen året efter i 1936 ti l Niels Albert Hansen.

Niels Hansen arbejdede som daglejer Egebjerggård samtidig med, at han passede sin ejendom. Han mistede på tragisk vis sin kone, men blev gift igen og sammen med sin nye kone byggede de i 1946 et hus Egebjergvej nr. J 38. det tidspunkt arbejdede han Egebjerg Træskoringefabrik.

Ejendommen blev solgt til Svend Nielsen, som var gartner og drev derfor ejendommen som gartneri, han havde den i 15 år til 1961 , da han solgte den til Ruth Pedersen.

Ruth Pedersen var datter af Sigfred Schytz, som havde en ejendom, der ligger lidt længere oppe mod Gedved. Hun var gift, men blev enke i en meget ung alder, hun boede alene ejendommen sammen med sine to sønner Kurt og Michael.

Ruth Pedersen arbejdede i en periode Gedved Fjerkræslagteri og senere som syerske. Ruth Pedersen døde den 3. januar 1999.

Nu går vi over den anden side afvejen og kommer til:

Egeskovvej nr. 7 “Solvang”

Første ejer vi kender navnet er Anders P. Sørensen. Han solgte i 1906 ejendommen til Hedvig og Martin Knudsen. Hedvig og Martin Knudsen s to børnebørn Hans og Vagn Christiansen bor, som mange nok ved, i Egebjerg. Vagn Christiansen fortæller: “Min mormor og morfar boede ude i Luskegnen”. Min mor gik i den gamle skole i Egebjerg, hun gik for øvrigt i klasse sammen med Silka Nielsen, som blev omtalt tidligere. Der var jo kun 3 tdr.l. til min bedstefars ejendom, derfor gik han meget ud at arbejde som daglejer med, hvad han nu kunne få. Han og Peder Stobberup, som boede nabo til, arbejdede meget sammen. For eksempel s log de om sommeren grøde i Hansted Å for de landmænd, som havde eng ned ti l åen.

Min bedstefar kunne godt være en stædig rad, han ville for eksempel ikke sige “de” til proprietær Friis Egebjerggård, for efter hans mening var Friis ikke mere end han. Det resulterede i, at når han og Peder Stobberup deres vej op langs åen og kom til Egebjerggårds eng, gik min bedstefar ude i åen og slog grøden der, kunne Peder Stobberup slå græsset inde på bredden, for min bedstefar ville ikke sætte sine ben Friijord. Det jeg husker min bedstefar bedst for er, at han var en meget gemytlig og drillesyg mand. Min bedstemor husker jeg ikke meget om, for hun døde allerede før jeg begyndte at i skole. Men min mor fortalte, at hun havde haft en god barndom derude i Luskegnen.

I 1936 solgte Hans og Vagns bedstefar ejendommen til Niels Sørensen, han var bedst kendt egnen somBroder-Niels”. Han cyklede ind til Horsens hver onsdag og lørdag, når der var torvedag, her solgte han hjemmeavlede produkter fra ejendommen. Fem år senere i 1941 solgte han ejendommen til Jens Bjerremand Sørensen. “Bjerremand”, som han i daglig tale blev kaldt, havde været gift og havde to børn, men boede nu alene ejendommen, han måtte klare alt arbejdet selv. Han tilberedte også selv sin mad, dertil havde han, som alle andre dengang, et komfur hvor han fyrede med brænde, men når han kun skulle varme lidt, f.eks. vand til kaffe, brugte han en primus. En dag da han skulle fylde petroleum primussen, var han uheldig at fylde den over og pludselig kom der en mægtig flamme op imod ham, han blev meget forbrændt i ansigtet og der gik ild i hans tøj. Han løb over til naboen, som hjalp ham med at ilden slukket og ringe efter en ambulance. Det varede da heller ikke mange minutter før ambulancen var der, fik ham en båre og kørte afsted mod Horsens med ham. Det var jo en skrækkelig historie for den gamle mand, men en ting var næsten endnu værre, han havde i skyndingen ikke fået sin pakke med skrå med sig! Derfor bad han Falckredderne, om de ikke ville stoppe ved Brugsen i Egebjerg, han kunne købe en pakke skrå. Falckredderne kunne godt se hans problem, da ambulancen kom til Brugsen stoppede den og en af redderne løb ind og købte en pakke skrå til ham, inden de fortsatte mod hospitalet.

Jens Bjerremand Sørensen boede ejendommen i 13 år til 1954, da blev den solgt til Ragna og Lynge Pedersen.

Lynge Pedersen var mejerist og ansat Horsens Mælkeforsyning, som dengang Smedegade i Horsens. Senere skiftede han job og blev buschauffør. Han blev ejendommen i fire år til 1958, da solgte han dem til Knud Larsen.

Knud Larsen er torvehandler, det er efterhånden blevet til 25 år i Skanderborg og 40 år i Aarhus. I begyndelsen var det mest hjemmeavlede produkter han solgte, men i de senere år er det hovedsagelig indkøbte varer han sælger.

det sidste er det Knud Larsens søn Finn, som står for forretningen, men Knud Larsen er dog stadig aktiv trods af, at han nu har passeret de 80 år.

Nu springer vi igen over den anden side af vejen til:

Egeskovvej nr. 10

Første ejere er Jens Munk og Peder Lauersen, de solgte i 1859 ejendommen til Hans Hansen.

Hans Hansen boede ejendommen, indtil han i 1891 solgte den til Jørgen Rasmussen.

I 1914 skiftede den igen ejer, denne gang blev den overtaget af en sadelmager, som hed Laurits Monrad Lauersen. Han solgte den igen i 1925 til Søren Munk.

Søren Munk var amtsvejmand, det vil sige at han foruden at passe sin ejendom også sørgede for at holde vejen fra Horsens og til et sted nord for Gedved og et godt stykke af Østbirkvejen i orden. Hans opgave bestod blandt andet i. to gange_ hver sommer at slå vejgrøfterne med sin le. Ikke nok med at græsset skulle slås, når det havde ligget o.g tørret nogle dage blev det revet sammen og stakket i små sirlige stakke, hvorefter det blev kørt hjem, enten til hans egne dyr eller til andre, som kunne bruge noget hø. Om efteråret sti Ilede han snehegn eller sneskærme, som de også blev kaldt, op langs vejene, og om foråret skulle de tages ned igen. Om vinteren deltog han i snerydningen og grusningen af vejen. Det meste arbejde blev udført med håndredskaber og turen ud og hjem foregik cykel. Man kan godt undre sig over, hvor meget en mand kunne overkomme dengang.

I 1940 solgte han ejendommen og flyttede ind Vandværksvej i Egebjerg. Ejendommen Egeskovvej blev solgt til Anker Sørensen.

Anker Sørensen havde netop afstået sin gård på Lykkeholmsvej til sin søn og svigerdatter Jens og Marie Have Sørensen. Anker Sørensen boede ejendommen i 13 år til han i 1953 solgte den ti l Birgitte og Søren Jensen.

Birgitte og Søren Jensen flyttede dertil fra et hus på Egebjergvej nr. 151, hvor de havde boet nogle år. I 1977 var Søren Jensen uheldig at falde gennem loftet i staldbygningen, hvorved han slog tindingen og lå bevidstløs på hospitalet i meget lang tid, inden han døde. Birgitte blev boende ejendommen endnu et år, hvorefter hun solgte den og flyttede til et hus Vesterhøjsvej i Egebjerg. Den nye ejer var Erik Hansen. Han solgte fem år senere i 1983 ejendommen til Poul Erik og Margrethe E. Hansen. I 1991 kom der igen nye folk ejendommen, den blev nu overtaget af Gitte Møller Christensen, som er sygeplejerske, og Per Bork Christensen, som er politibetjent.

Egeskovvej nr. 14

Det er desværre meget oplysninger, jeg har kunnet finde om ejendommen, men med hjælp af Hans og Vagn Christiansen, som er opvokset her, kan vi dog fortælle følgende: Før 1936 hed ejeren Lone Nielsen. Hun solgte i 1936 ti l Anne Jensine Sørensen, men fem år senere i 1941 var det Jensines søn Henning Jensen, der solgte ejendommen til Hans og Vagn Christiansens mor og far Ester og Valdemar Christiansen.

Det var et rent tilfælde, fortæller Vagn, at min mor og far kom til at bo næsten lige overfor min mors fødehjem. M in mor og far havde først købt en ejendom i Tebstrup, men den var for lille og jorden var rlig, de sig om efter en bedre. Ejendommen Egeskovvej nr. 14 var ti l salg, og den købte de så, her var jorden langt bedre, og der var 10 tdr.l. Her drev min far og mor landbrug lige til min far blev syg. Det eneste arbejde han havde udenfor bedriften, var da han i 2 år kørte en mælketur ned ti l mejeriet “Egedal”. De første 2 år min bror og jeg gik i skole, gik vi derned, for mine forældre syntes, at det var for farligt at cykle på vejen med den stærke trafik der var (1948 49). Jeg har mange både gode og dårlige, m en flest gode minder fra min barndomstid i “Luskegnen, som vi altid sagde, navnet Egeskovvej kom jo først til senere.

Det var et lille samfund for sig med det sammenhold og de stridigheder, der jo også kan være sådan et sted. Som bekendt er vejen jo en fælles-privatvej, som slutter blindt ved nr. 22. Engang var den for øvrigt ikke blind, men fort­satte over til Lykkeholmsvej. Det var kutyme, at den ældste vejen var “Oldermand“, når vejen skulle repareres, eller der skulle kastes sne, kaldte oldermanden beboerne sammen,  og når arbejdet den måde blev udført i fællesskab, var det jo mere overkommelig. Anker Frølund Thomsen mente nu ikke, at hans hænder duede til at holde et skovlskaft, han måtte melde pas. Til gengæld var alle velkomne nede hos ham, når arbejdet var udført, stod der nem lig smørrebrød med øl og snaps bordet.

Valdemar Christiansen døde i 1972 og Ester Christiansen døde i 1975. I de følgende 5 år frem til l 980 ejede Hans og Vagn Christiansen ejendommen, stuehuset blev lejet ud, og jorden blev solgt til en nabo. I 1980 solgte de ejendommen til Elna og Hans Winther. den jord, der ligger lige omkring bygningerne, anlagde Elna og Hans Winther en have, den er nu vokset op og er i dag den dejligste have, man kan tænke sig.

Vi går videre til den sidste ejendom vejen:

Egeskovvej nr. 22

Ejeren før 1855 var C.A. Monborg, han solgte ejendommen til Rasmus Pedersen.

Rasmus Pedersen blev den første af tre generationer ejendommen. Foruden at drive ejendommen havde han et hverv som ligsynsmand, et begreb som for længst er afskaffet. Rasmus Pedersen døde i 1905, hans enke Rasmine J. Andersen afstod året efter i 1906 ejendommen til sin n Niels Andreas Pedersen.

Niels Andreas Pedersen afstod igen i l933 ejendommen til sin søn og svigerdatter Jens Johan og Erna Pedersen

Jens Johan Pedersen ‘s bror Rasmus Pedersen drev i mange år ejendommen Sorthøjvej nr. 12.

Jens Pedersen drev sin ejendom, som var 4 tdr.l. med flid og akkuratesse, han måtte tidligt op om morgenen, for han skulle at malke sine to køer, før han skulle over på Egebjerggaard, hvor han var ansat som daglejer. Når han om morgenen cyklede derover, havde han mælkespandene
med en cykelanhænger over til Skanderborgvej, hvor de blev afhentet af mælkekusken. Jens Pedersen var daglejer Egebjerggård, men tit l en forvalter var nok mere passende, for efter at proprietær Friis var blevet gammel og ikke rask længere, var det Jens Pedersen og Friis’ husbestyrerinde Anna Pedersen, der stod for driften af Egebjerggård.

Anna Pedersen bor i dag i en villa Grusdalsvej i Egebjerg. Jens Pedersen døde i l976 og hans enke Erna Pedersen solgte året efter 1977 ejendommen til Vagn Hansen.

Vagn Hansen var produkt- og salgschef ved Handels­selskabet Niels Burehard i Horsens, han boede ejendommen til sin død i 1997. Hans enke Lis Hansen blev boende der i endnu en tid, men solgte den herefter til Kirsten Leth, som er ansat ved postvæsenet.

Ja, vi fandt jo aldrig svaret på, hvorfor området kom til at hedde Luskegnen” Men der kom dog en historie ud af det alligevel.

Jeg vil slutte med at sige en stor tak til alle, der har bidraget med oplysninger og som beredvilligt har udlånt billeder til artiklerne her. Uden jeres hjælp var jeg ikke nået langt.

Det har været interessant at lære egnen og dens beboere nærmere at kende. Det fremgår tydeligt, at Luskegnen har udgjort et lille sluttet samfund her mellem Egebjerg og Gedved. det seneste sporer man desværre en vis nervøsitet blandt beboerne. Det skyldes, at Horsens Kommune har planer om; at ekspropriere hele området til et fremtidigt industribyggeri. Lad os håbe, at de der har det afgørende ord i den sag, tænker sig meget godt om, inden de træffer den endelige afgørelse. Der findes jo som bekendt værdier her i samfundet, som ikke kan gøres op i penge.

BROEN 11. årgang nr. 4 – maj – juni – juli – august 1986

Lokalhistorie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *