Luskeegnen – Skanderborgvej – Egeskovvej

Klik til artiklen i bladformat

Navnet stammer fra den tid, da Gedved Statsseminarium havde sin storhedstid, mange af de studerende, eller “seminaristersom de dengang blev kaldt, boede i Horsens og cyklede hver dag til Gedved, mens andre boede i Gedved hos private, som havde et ledigt værelse. Også de spredte huse og gårde, der lidt syd for Gedved, havde seminarister boende, men de, der boede der var lidt udenfor det sociale fællesskab, som ellers fandtes mellem de studerende i byen. Derfor blev de kaldt – filistre og området de boede i korn naturligvis til at hedde Filistæa.

Et andet sted navn Ulvedalen”, som vi passerer, når v i kører ad Skanderborgvej vej fra Egebjerg mod Gedved og som strækker sig over mod Hansted skov. Om den har man fortalt, at her blev den sidste ulv i Danmark skudt. Jeg mener nu at have hørt, at der er flere lokaliteter i Danmark, som gør krav den ære. Men at der har levet ulve stedet er der nok ingen tvivl om, den nære adgang til skoven har jo givet gode livsbetingelser.

Gav ikke resultat
Nej, henvendelsen i forrige nummer af Broen gav ikke noget svar på, hvor navnet Luskegnen – kommer fra, men det gav anledning til kontakt med folk, som kender noget til egnens historie og folkene, som boede her. Disse oplysninger har jeg nu, forsøgt at samle her.

Når vi kører fra Egebjerg ad den gamle hovedvej 10, eller Europavej 3, som den senere kom til at hedde, nu Skanderborgvej mod Gedved kommer vi først til nr. 255 her kan vi passende begynde.

Skanderborgvej 255 eller “Jensensminde”
Gården er udstykket fra Horskærgård Gl. Egebjergvej 23 i Egebjerg i 1870.

"Jensensminde" ca J 916. På trappen Silka Nielsen (8 år) og moderen som også hed Silka, og faderen Niels Thomas Nielsen

"Jensensminde" ca. 1916. På trappen Silka Nielsen (8 år) og moderen, som også hed Silka, og faderen Niels Thomas Nielsen

Horskærgård ejedes fra 1824 af Silche Nicolaisdatter og Rasmus Jensen. I 1870 blev gården delt mellem deres to nner: Søren Jensen Rasmussen, som fik Horskærgård, medens broderen Nicolai Rasmussen fik jorden, som ligger den vestlige side af Skanderborgvej ca. 16 tdr.l. ­ her blev opført en ny gård. Allerede tre år senere i 1873 købte Nicolai Rasmussen mere jord til ejendom­ men, ca. 3 tdr.l. fra Egebjerggård, som dengang ejedes af Kammerråd Jens Heegaard Møller og igen året efter endnu et areal på ca. 3 tdr.l.

Nicolai Rasmussen drev gården til 1902, da den blev overtaget af hans datter Silka og svigersøn Niels Thomas Nielsen. Silka Nielsen døde 1940, og da Niels Thomas Nielsen i 1944 var uheldig at falde ned fra et læs hø, hvorved han brækkede halsen og slog sig ihjel, blev gården overtaget af hans datter, som også hed Silka Nielsen.

Silka Nielsen havde egentlig i sin ungdom en drøm om at blive skolelærer, men hendes far ønskede nu, at hun skulle være landmand og derved blev det. Silka Nielsen boede alle sine dage på gården, kun afbrudt af et tre-måneders kursus Ry Husholdningsskole. Hun solgte går­ den i 1989 til Søren Erland Rasmussen og Charlotte Skovgaard Hansen og flyttede i et hus i Egebjerg, men da var hun allerede meget syg og de to måneder senere.

Gammel ejendom på Skanderborgvej / Shell Tankstationen Skanderborgvej 261
Kører vi nu lidt længere mod Gedved, møder vi en nu nedlagt servicestation, men umiddelbart før den lå der indtil 1953 en lille gammel ejendom. Den vil vi også lige beskæftige os lidt med.

Ejendommen, der her bestod, af kun en længe, der var indrettet be­ boelse i den ene ende og en lille stald i den anden, jordtilliggendet var kun ½ tdr.l.

Den første ejer vi kender hed Erik Christian Poulsen, han solgte i l857 ejendommen til Jens Jørgensen, som boede der til 1896, da solgte han den til Rasmus Peter Petersen Stobberup.

Peter Stobberup, som han i daglig tale blev kaldt, flyttede i 1906 til naboejendommen Egeskovvej nr. 6 og solgte den lille ejendom til Peter Nielsen.

Peter Nielsen døde imidlertid i 1911, hvorefter hans enke Anna Nielsen solgte ejendommen til Eleonora Margrthe Madsen, hun boede der i to år til 1913, da solgte hun til Niels Sørensen.

Niels Sørensen boede der helt frem til sin død i 1 928, hans enke Else Sørensen solgte ejendommen til A.C.C. Jensen Møller.

Han solgte igen i 1933 til Carl Hansen, som boede der i seks år til 1939, herefter blev ejendommen solgt til Henry Skovsbøj Knudsen.

Henry SkovshøJ Knudsen var kontrolassistent. Det vil sige, at han cyklede rundt ti l de landmænd egnen, som var medlem af kontrolforeningen, og vejede mælken fra hver enkelt ko, hvorefter han bestemte fedtprocenten i mælken, sådan, at landmanden kunne se hvilke dyr, der var værd at beholde som avlsdyr. Han havde under et tidligere ophold i USA været så uheldig at miste sin ene fod under tærskearbejde, men jobbet som kontrolassistent klarede han udmærket alligevel.

1947 solgte han ejendommen til Else og Jørgen Hesselby.

Jørgen Hesselby byggede den tilhørende grund, umiddelbart nord for den lille ejendom, en mindre fabrik Egebjerg Pladefabrik, som fremstillede isoleringsplader af træbeton. Fabrikken gik ikke helt godt som forventet efter nogle års forløb byggede han i stedet en Shell Tankstation med tilhørende beboelse.

Den lille ejendom blev solgt til William Juhl, som igen i 1951 solgte den til Magda og Ole Ankersen. Beboelsen fik nu en gennemgribende modernisering, men en aften i oktober 1953 gik det galt. Der opstod ildebrand og ejendommen brændte ned ti l grunden, det gik meget hurtigt, da huset var bygget af bindingsværk
og tækket med strå. Man valgte ikke at: genopføre huset, det blev afslut­ningen den historie.

Tilbage til Shell tankstationen. Else og Jørgen Hesselby byggede et tankanlæg med tilhørende beboelse. Opførelsen var i j grad et fami­ lieanliggende. Jørgen Hesselby lavede selv tegningerne og stålkonstruktionerne, medens hans søn Holger, som var tømrer, stod for tømrerarbejdet. Murerarbejdet blev også udført af et familiemedlem nemlig Agnar Lauersen, som er en bror til Edith Hesselby.

Da tankstationen i 1957 stod færdig blev den åbnet. Jørgen Hesselby drev stationen i 10 år til 1967, da overtog hans søn og svigerdatter Harry og Edith Hesselby driften.

Nu kom nogle gode år, siger Harry Hesselby. Edith og jeg var meget bundne af arbejdet, vi havde jo åbent alle ugens dage hele året rundt, men det gav også kontakt til mange mennesker. Buschaufførerne, som kørte dagligt ruten, havde vi et nært forhold til, men vejen var jo hovedvej dengang, der kom mange strøgkunder, deriblandt også nogle kendte som f. eks. Grethe Sønck hun ville gerne snakke om hunde. Dirch Passer var også blandt kunderne og Flemming Bamse Jørgensen skulle foruden benzin også lige have nogle kager med på turen. En dag kom der to busser med et sangkor, som skulle til Aarhus, den ene bus var imidlertid gået i stykker og medens den blev repareret benyttede sangerne pausen til at øve sig, så de stillede op på pladsen ved tankstationen og sang. Naboen Silka Nielsen kom netop for at bytte avis, hun lignede et stort spørgsmålstegn, da hun de 100 sangere foran tanken. Jo vi havde mange morsomme oplevelser dengang.

Men da motorvejen blev åbnet i 1980 og hovedvejstrafikken forsvandt, blev der meget stille. Vi fortsatte dog med at sælge benzin og diesel til 1992, da lukkede vi tankstationen.

Skanderborgvej nr. 271
Første ejer vi kender er Hans Nielsen, han sælger ejendommen i 1859 til Thomas Eskildsen, han sælger gården i 898 til Søren Munk Karlsen.

Søren Munk Karlsen driver gården i 5 år til 1903, hvor han sælger den til Martin Jensen, som kun har den i 2 år ti l 1905. Herefter hedder ejeren Christen Henriksen.

Christen Henriksen har dog næppe nået at fa pakket alle sine ting ud, for han flytter igen allerede samme år og sælger gården til Niels Nielsen.

Niels Nielsen er mere stabil, han bliver gården til 1934, da sælger han den til Sigrid og Ernst Schousbøll Rasmussen. l parentes kan jeg lige nævne, at Sigrid er født i Smaaland i Sverige, hun kom hertil som det vi i dag kalder aupair pige, hun traf Ernst og blev gift med ham. Ernst Rasmussen drev sin ejendom med flid og nøjsomhed, der simpelthen var en nødvendighed for at klare til dagen og vejen dengang. For eksempel havde han lavet en aftale med vejmanden, hvis job det var at slå græsset i vejgrøfterne mindst to gange hver sommer, aftalen gik på, at han skulle slå en del af strækningen, måtte han til gengæld høet til sine køer. Det gik også meget godt indtil et år, hvor der var ungskue i Aarhus, og kongen havde givet tilsagn om at være til stede ved åbningen. Det foranledigede at amtsvejinspektøren gav ordre til, at vejen skulle være i fineste orden til dagen, der måtte f.eks. ikke ligge noget hø og flyde i grøfterne. Den besked gav den lokale vejmand videre til Ernst Rasmussen, men han meldte tilbage, at høet ville blive fjernet, når det var tørt og ikke en dag før. Den store dag nærmede sig, men vejret drillede og høet var stadig ikke tørt. Derfor vejmanden ingen anden udvej end at bede en maskinstation om at fjerne høet. Det passede, med et mildt udtryk ikke Ernst Rasmussen ret godt og bedre blev det ikke, da man senere erfarede, at kongen slet ikke var kommet her forbi, men havde drejet fra ved Hammersholm og kørt ad den gamle landevej over Hovedgaard til Aarhus.

Ernst Rasmussens store hobby var for øvrigt jagt. Han ti l bragte mange timer med jagtgevær og hund og han elskede at fortælle om sine oplevelser.

Ernst Rasmussen drev ejendommen til sin død, Sigrid Rasmussen blev boende der endnu nogle år, men solgte den i 1989 til Hansa  og Kristen Olesen.

Hansa og Kristen Olesen gav, efter overtagelsen, huset en gennem­gribende restaurering, ja, de byggede nærmest et helt nyt hus. Herefter blev ejendommen solgt til Inger og Arne Poulsen. Det meste af jorden er i årenes løb solgt fra, tilbage er kun ca. 4 tdr.l.

Skanderborgvej 275
Ejendommen, som var på ca. 12 tdr.l., tilhørte oprindelig en mand ved navn Jørgen Mikkelsen, men den blev på et tidspunkt overtaget af Kat­trup Pastorats Sogneformynderskab.

l året l861 blev den solgt til Ane Kirstine Eriksdatter, hun boede der til 1894, da blev ejendommen solgt til Søren Eriksen. Han solgte den igen i 1903 til Simon Rasmussen, han blev i daglig tale kaldt “Simon Pumpe­ mand” han har sikkert kunnet kunsten at bore træpumper.

1914 blev ejendommen overtaget af Helga og Peter Svoger Petersen, de
boede der til 1950, da solgte de til Karen og Anker Haugaard og flyttede til huset Egebjergvej nr. 159.

Karen og Anker Haugaard drev ejendommen i hele 43 år. Selvom ejendommen ikke er af de største, formåede de at drive den godt, at de aldrig fandt det nødvendigt at søge arbejde udenfor hjemmet. I 1993 solgte de ejendommen og flyttede i et hus i Gedved.

Den nye ejer hedder Bengt Rasmussen “Den grønne tømrer og han bor der stadig.

Lidt længere mod vest end ovennævnte ejendom lå der i gammel tid endnu en ejendom den hed “Toni­ borg”. Man ved ikke, hvornår den blev revet ned, men indtil for få år siden kunne man endnu se, hvor den havde ligget, bl.a. stod der et gammelt æbletræ, et kirsebærtræ og nogle haveplanter på stedet.

Her slutter historien for denne gang. I næste nummer af Broen går vi videre op ad Egeskovvej.

BROEN 11. årgang nr. 3 – februar – marts – april 1999

Lokalhistorie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *