Huse på Egebjergvej og deres beboere gennem hundrede år


 
Tekst af Peder Pedersen

Egebjergvej var i mange år en del af hovedfærdselsåren mellem Horsens og Skanderborg. Den har ikke altid gået på samme sted, der hvor den passerer Hansted har den gået hele tre steder, men derom senere.

For ca. 150 år siden gik vejen fra Hansted langs med kirkestien og videre ad GI. Kirkevej. Ved Gartner Pedersens ejendom drejede den mod nord og gik næsten lige gennem drivhusene op til den lille vej, hvor den fortsatte op langs skellet ind mod sportspladserne og Egebjergskolen. Her krydsede den igen den nuværende vej og gik bag om den gamle Brugs, videre op til Gl. Egebjergvej, bag om den gamle skole (Gl. Egebjergvej nr. 1). Den fortsatte ud over markerne og stødte til den nuværende vej omtrent ved Milepælen.

Dengang var Egebjergvej kun en grusvej, først i 1930-31 blev den belagt med brosten. I 1954 blev der lagt et lag asfalt ovenpå brostenene. Fortovene er kommet til senere, først i den vestlige side, nogle år senere i den østlige side.

Egebjergvej 161

Beboelseshuset er bygget i 1880, bygherren kendes ikke, men i 1884 bliver den købt af maler J. Jensen. Han sælger efter 10 års forløb huset til slagtermester Laurits Sørensen, som allerede samme år sælger huset til skrædder Gregers Jensen Barsøe Christiansen. Han bliver boende der i 28 år indtil han i 1922 sælger huset til Anders Gormer Christiansen, som fire år senere sælger til Wulff Sørensen.
Efter Wulff Sørensens død i 1929 overtager hans enke Anna Wulff Sørensen huset og bor der til 1933, hvor Anna og Svend Engelbrekt Pedersen køber huset.
Svend Engelbrekt indrettede en lille butik i den nordlige I bogen ”Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg ‘: som ende af huset, hvor han solgte cykler, radioer og tobaksvarer.
Ved den nordlige gavl blev der bygget en lille “isbod”, hvor Anna Engelbrekt solgte ispinde og isvafler til de forbipasserende. Der var mange cyklister på vejen dengang og Egebjerg Bakke har altid været drøj at forcere på cykel, så det kunne være ganske forfriskende med en ispind. Efter nogle år fandt Svend Engelbrekt det dog hensigtsmæssig at skifte isboden ud med en større tilbygning, hvor han kunne stå og reparere cykler.

Da krigen kom i 1939, blev der mangel på mange ting, det gjorde at Svend Engelbrekt startede en produktion af træskoringe, det krævede mere plads. Den første tilbygning blev opført i 1944, men allerede to år efter i 1946 blev der bygget endnu en fløj. 

I bogen ”Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg”, som er udgivet af Hansted Sognearkiv, kan man læse en udførlig beretning om træskofabrikken, enkelte eksemplarer kan endnu købes.

Billedet herunder viser hvordan Egebjergvej så ud omkring 1911. Vi kan se på sporene på vejen, at der ingen biltrafik var, men cykler og hestevogne (bemærk hestepærerne). Bygningen til højre er mejeriet Egedal nu Chemitalic, den er udvidet en smule i årenes løb.

 

Egebjergvej 161 fotograferet omkring 1950.

Egebjergvej 161 fotograferet omkring 1950.

Da krigen var slut, var der andre ting, som var i fokus, alle skulle have et TV-apparat og mange skulle købe en knallert. Cykel- og Radioforretningen blev nu flyttet ind, hvor der før var træskoringefabrik og udbygget med et reperationsværksted. Senere blev der i den sydlige fløj indrettet et lokale til posthus, som Anna Engelbrekt bestyrede i en årrække. Ved siden af posthuset blev der plads til en bankfilial, som Horsens Landbobank oprettede.
I 1979 døde Svend Engelbrekt. Anna Engelbrekt solgte bygningerne på nr. 161 til Horsens Landbobank og byggede et lille hus til sig selv på den modsatte side af Egebjergvej.
11985 flyttede Banken og Posthuset i nye lokaler på Egesholm.
Nr. 161 blev solgt til Jens Peter Jensen, som bor der i dag, hvor han har indrettet et trædrejeri i bygningerne.

Egebjergvej 159
Huset er bygget i 1890, heller ikke her kender vi navnet på bygherren, men forlydener vil vide, at den første beboer var en pottemagersvend. 1896 bliver huset købt af to personer nemlig Rasmus Johansen og Mads Andreas Skipper. I 1905 er sidstnævnte igen ude af billedet, Rasmus Johansen er eneejer. Lervarerfabrikant Peter Johan Hannibal Madsen (Anneshåb) købte huset i 1906 og ejede det til 1920, hvor det blev solgt til Karl Nielsen, han boede der i 10 år til 1930, da blev huset købt af Eva Marie Charlotte Nielsen.

Efter 5 år bliver det solgt til Rasmus Lauersen Bang, efter hans død overtog enken Kirstine Bang huset. Hun solgte det i 1946 til Sv. Engelbrekt Pedersen, som efter to år solgte det igen til Peter Christian Nielsen. Han havde også kun huset i to år, hvorefter han i 1950 solgte det til Peder Svoger Pedersen, efter hans død i 1953 overtog hans enke Helga Andrea Petersen huset. I 1965 købte Lilly og Axel Sørensen huset. Axel Sørensen mistede sin kone Lilly i 1996 og bor nu alene i huset.

For begge de to nævnte huse Egebjergvej nr. 161 og 159 gælder, at de gennem mange år var beboede ikke alene af ejerne, men der boede også lejere. Husene var delt op med en lejlighed i den ene ende og en i den anden, foruden en lejlighed på øverste etage. Der har været meget småt med plads, kan man tænke, for husene er jo ikke ret store. Siden Anna og Sv. Engelbrekt købte nr. 161 og Lilly og Axel Sørensen købte nr. 159, har der kun boet en familie i hver af husene.

Egebjergvej 157

Da Helga Pedersen ejede nr. 159, var der en meget stor have til huset, så stor at der kunne blive plads til et hus mere. Derfor købte Grethe og Henning Sohn en grund, hvor de i 1954 byggede et hus, det blev nogle år senere udvidet med en vinkeltilbygning.

Når man ser på den østlige skellinje, kan man se, at grunden går nogle meter længere mod vest end naboernes grunde. Det skyldes, at da Egebjergskolen blev udvidet, blev der så megen støj fra legepladsen, at Grethe og Henning Sohn bad kommunen om at få etableret et støjbælte. Kommunen løste problemet ved at overlade klagerne nogle kvadratmeter, så de selv kunne plante et støjbælte, derfor den bugtede skellinje.

Efter at Grethe Sohn i en årrække havde været alene, solgte hun i 1995 huset til de nuværende ejere Lone og Bent Andersen. 

Nu springer jeg lidt i husrækken, for indtil 1909 var der ingen bebyggelse fra nr. 157 og ned til ”Den lille vej” kun et lille bindingsværkshus, der lå tilbagetrukket ca. midt på arealet. Der var kun en længe med beboelse i den sydlige ende og en lille stald i den nordlige. Ejendommen findes også i dag, den har nr. 151 A, men den er ombygget til ukendelighed.

Da Egebjerg Brugsforenings / første uddeler Erik Nielsen, efter 12 års virke som uddeler, trak sig tilbage, købte han hele det før omtalte areal og byggede et hus der, det har i dag nr. 151.

Egebjergvej 151

Erik Nielsen eller “Erik Bødker” som han hed i daglig tale, han havde været bødker før han blev brugsuddeler deraf navnet, byggede også et udhus, det kom til at ligge med gavlene mod nord og syd. På et gammelt utydeligt billede, som jeg har set, kan man se, at Erik Nielsen havde meget fjerkræ, både høns ænder og gæs, man kan også se, at han står og holder to heste, så der var jo godt nok brug for et udhus. Erik Nielsen boede i huset til 1924, da gjorde han det, som mange taler om for tiden, han byggede et lille hus tlI sin alderdom, et lille hus med en have, som han kunne overkomme .at passe. Huset kom til at ligge i det aller sydligste hjørne af den store grund med udkørsel til “Den lille vej”. Huset har idag adressen Egebjergvej nr. 143.

Tilbage til nr.151. Erik Nielsen solgte huset til sin søn Aage Juel Nielsen, han boede der til 1928, hvor han solgte det til sin bror Laurits Christian Nielsen. Efter 3 år solgte han igen huset til Kristine Frederikke Valentine og Thor Roedsted Larsen, i daglig tale hed de “Kylle og Thor Roedsted”.

Thor Roedsted handlede oprindelig med biler, det var dengang mange købte deres første bil og der ikke var en gammel, som skulle tages i bytte. 1937 solgte Kylle og Thor Roedsted en byggegrund fra i den nordligste ende af haven, den har idag nr. 155. Hr. og Fru Roedsted blev boende i huset til 1949, da købte de en træbarak, som havde tjent som husly for tyske flygtninge på Ry “flyveplads”.

Den blev brudt ned i Ry og genopført lidt syd for nr. 151. Her flyttede de nu ind. De solgte husene på nr.lSI til Elisius Hansen, han fik de to ejendomme nr. 151 og nr. 151A , som indtil nu havde haft samme matrikelnummer og samme ejer, delt så de kunne sælges hver for sig. Nr. 151blev solgt til Regnar Sørensen, han startede et mekanikerværksted i udhuset, smøregraven kan stadig ses i gulvet. Pladsen blev dog snart for trang for Regnar Sørensen, allerede året efter i 1950 købte han en nedlagt frisørsalon på Egebjergvej nr. 136 og solgte nr. 151 til Svend Pedersen, som kun blev boende der i et år. I 1951 solgte han til Birgitte og SørenJensen, de blev også kun boende der i et år, men de nåede dog at sælge en byggegrund fra umiddelbart nord for huset. Næste ejer var Peter Smidstrup, han havde tidligere haft en tobaksforretning på Hospitalsgade i Horsens. Nu, da han var flyttet på landet satsede, han på opdræt af slagtekyllInger, det var første gang man så kyllingeopdræt i bure. Den opdrætsform er forlængst opgivet. Hr. og Fru Smidstrup boede der i ti år. De solgte i 1962 til vaskeriejer Gerda Cramer, som drevet vaskeri på Allegade i Horsens.

Gerda Cramer og hendes mand boede der til 1966, da købte Grete og Emil Sørensen ejendommen, det store udhus har altid virket som inspiration til at starte en virksomhed. For Emil Sørensen var det også ideelt, idet han var møbelpolstrer og kom fra en forretning i Horsens, hvor han havde værksted på første sal. Grete Sørensen mistede sin mand i 1996, hun har nu sat huset til salg og flytter ind til Horsens igen, men hun kan med rette sige, at i husets snart 100- årige historie, er hun den, der helt suverænt har boet der i længst tid, nemlig i 32 år.

Egebjergvej 151 A

Som før omtalt var ejendommen oprindelig en lille landbrugsejendom. Indtil 1949 hørte den sammen med nr. 150, den var som regel lejet ud, da der var en lille stald i enden af huset, hvor der kunne opstaldes en hest, var stedet egnet for en, som kørte med heste. I en periode boede der da også en mand, som solgte mælk fra :vogni Horsens. I perioder stod huset tomt, det var jo gammelt og ikke ret godt vedligeholdt.

Fru Roedsted, som boede i forhuset, havde en bror i Århus, som var læge. Han fik det arrangeret sådan, at hans søster kunne avle hvide mus og afsætte dem til forsøg.

Derfor var det gamle hus i en årrække fyldt med hvide mus, som stod i bure og kasser fra gulv til loft. Med jævne mellemrum gik der en sending til Århus med rutebilen, musene var ganske vist i specielle transportkasser, men i dag ville folk nok ikke bryde sig om at køre i bus sammen med hvide mus.

I 1949 blev huset så solgt til Elisius Hansen, han solgte det videre til Anna Sofie og Jens Leopold Hoff, som havde haft en landbrugsejendom i Egebjerg Kær. Efter Jens Hoffs død i 1951,blev huset solgt til Tony og Axel Møller. De boede der til ca. 1960, da solgte de huset til deres søn og svigerdatter Tage og Grete Møller. Tage var murermester, han byggede om og udvidede huset, så det efterhånden blev helt fornyet og dobbelt så stort som før. I 1970 solgte de huset til Egon Niels Abrahamsen, som blev boende der til 1973. Herefter flyttede Bodil og Jens Erik Andersen ind, de flyttede op på Egesholm i 1981 og solgte huset på nr. 151A til Erik Nielsen, som stadig bor der sammen med sin kone Annelise.

Egebjergvej 155

Som før omtalt solgte Kylle og Thor Roedsted i 1937 en byggegrund fra i den nordlige ende af haven, den blev købt af Anna og Carl Henrik Kragh, som på det tidspunkt afstod gården “Egesholm” til deres sØn og svigerdatter. De byggede her en aftægtsbolig. Huset blev tegnet af arkitekt H. Ehlers fra Brædstrup, murerarbejdet havde Knud Jensen, Egebjerg, medens Jens Carl Hansen, Hansted udførte tømrerarbejdet. Huset var ret moderne indrettet, idet der foruden centralvarme blev installeret el-komfur i køkkenet, noget ganske uhørt på den tid. Anna Kragh mistede sin mand i 1948, hun blev boende endnu i nogle år, men solgte i 1954 huset til Jørgen Pedersen tidligere “Højvang”. Efter Jørgen Pedersens død i 1964 overtog hans datter Signe Pedersen huset, men da hun boede og havde sit arbejde i Ålborg, blev huset i en år række lejet ud. I 1982 solgte Signe Pedersen huset til sin brordatter Hanne Dahl Pedersen og hendes mand Torben Johansen. De boede der til 1989, da de flyttede til Askeholm og solgte huset til Hannes bror Jørgen Dahl Pedersen, som bor der i dag sammen med sin kone Jonna Pedersen og deres børn. Egebjergvej153 Som tidligere omtalt blev der i 1952″solgt en byggegrund fra nr. 151umiddelbart nord for denne. Her byggede Jensine og Poul Hansen, der tidligere havde haft en gård i Hansted – Banevej nr. 10 – en aftægtsbolig. Huset her er, ligesom nr. 155, arkitekttegnet, men jeg kender ikke arkitektens navn. Murermester Thomas Petersen, Hansted stod for murerarbejdet og Jens Carl Hansen, Hansted havde tømrerarbejdet. Poul Hansen boede der til sin død i 1962. Jensine blev boende der endnu nogle år, men efter hendes død i 1969, blev huset solgt til Uffe Dam Nielsen. Han boede der i 9 år til 1978, da blev huset igen solgt til Dorte og Henning Elkjær. De bor her endnu sammen med deres to drenge.

Egebjergvej 149

Jeg fortalte tidligere at Hr. og Fru Roedsted havde købt en træbarak fra Ry, hvor der under og lige efter krigen var en tysk flygtningelejr. Barakken blev i 1949 opstillet på grunden mellem nr. 151 og nr. 147. Kylle og Thor Roedsted flyttede ind og solgte nr.151. Thor Roedsted døde engang i begyndelsen af 70-eme. Kylle Roedsted døde i 1984. Huset blev overtaget af hendes arvinger, som boede i Sverige, de solgte huset videre til Svend Stouby Nielsen. 1992 købte Peter Falk huset, det var nu så dårligt, at det var færdig til nedrivning, det blev det da også og to år senere stod der et flot typehus på grunden. Her bor nu Anna og Peter Falk sammen med deres to børn.

Egebjergvej 147

Niels Peter Nielsen i butikken på Egebjerg Bakke.

Niels Peter Nielsen i butikken på Egebjerg Bakke.

Erik Nielsen – Erik Bødker – som byggede nr. 151 og senere solgte huset til sin søn Aage Juel Nielsen, havde endnu en søn Niels Peter Nielsen. Han havde lært pottemagerfaget på Anneshaab Lervarefabrik, var udlært i 1909, han byggede i 1910 huset Egebjergvej 147. Det blev indrettet sådan, at han havde værksted i underetagen og beboelse ovenpå. En lille butik, hvor han solgte sine varer, blev der også plads til. Det gik godt for den unge keramiker. I 1920 flyttede hen ind på Smedegade i Horsens og startede i samarbejde med købmand Corfitzen en keramisk virksomhed ved navn “Danico”. Denne virksomhed er udførligt beskrevet i bogen ”Fra det gamle Lundum-Hansted” udgivet af Hansted Sognearkiv. Bogen kan stadig købes ved henvendelse til Mogens Kirkegaard (Tlf. 75656119).

Endnu en af Erik Bødkers sønner Jens Peter Nielsen, havde i mellemtiden bygget et hus Egebjergvej nr.145, hvor han boede sammen med sin kone. Han var ansat som trafikassistent ved DSB, men var så uheldig under arbejdet at pådrage sig en høreskade, som gjorde, at han ikke kunne fortsætte med sit arbejde ved DSB. Han gik derfor ind i pottemagerfaget og da broderen flyttede til Horsens, overtog han virksomheden efter ham. Han beholdt huset på nr.145 og drev pottemageri i nr. 147, men i 1933 flyttede han ind på øverste etage i nr. 147.Han drev nu virksomheden videre til 194,1 hvor den blev solgt til Camma og Børge Skjelmose.

Børge Skjelmose var også pottemager. Han specialiserede sig i fremstillingen af sorte lerting, ikke jydepotter, men det lignede meget. Denne fabrikation havde han stor succes med. Camma og Børge Skjelmoses datter og svigersøn Lissi og Leif Hansen overtog huset ca. 1961. Lissi indrettede et vaskeri i det tidligere pottemageri. Dengang var det jo ikke almindeligt, at alle havde vaskemaskine, så i nogle år var der god basis for et sådant vaskeri. I 1970 solgte Lissi og Leif Hansen huset til Elly og Gunnar Juel, som netop havde startet en installatørforretning, den drev de videre her. De inddrog det tidligere pottemageri/vaskeri til privatbolig. Forretningen voksede hurtigt og i 1980 flyttede de så til nye og langt større lokaler længere oppe af Egebjergvej. Huset på nr.147 blev solgt til Per Kjær Madsen, som handlede med biler. I 1990 solgte han igen huset til sin sØnog svigerdatter Carsten og Inge Kjær Madsen, som stadig bor de

 

Egebjergvej 145

Som før omtalt blev huset her bygget i 1920 af Jens Peter Nielsen, han boede der til 1933, da blev huset solgt til værkfører Theodor Andersen, som flyttede hertil fra Egebjergvej nr. 125 (Centralen). Theodor Andersen boede her til 1952, da blev huset solgt til Christian Evertsen. Han boede der til 1963, da blev huset overtaget af de nuværende ejere Anna og Aage Jacobsen.

Egebjergvej 143

Huset her blev, som før omtalt, bygget af Erik Nielsen som aftægtsbolig i 1924. Huset ligger ikke ud til Egebjergvej, men ved “Lille Vej”. Det er nok det mindste hus på Egebjergvej, det har da også fået tilbygninger flere gange i årenes løb. Erik Nielsen boede i huset til 1933, da blev huset solgt til Ane og Jens Martin Rasmussen. Efter Jens Martin Rasmussens død i 1940 solgtes huset til Rigmor og Ove Steffensen, som nu bor på 0sterhøjsvej. 11943 solgte de igen huset til Jensine og Ingemann Sørensen. Efter Ingemann Sørensens død i 1981, blev Jensine boende i huset endnu i nogle år. Hun flyttede på plejehjem i 1986 og huset blev solgt til Tommy Jensen. Han boede der til 1995, hvorefter Johanne Simonsen købte huset. Siden 1997 er det Lisbet Trane og Sten Balle, som har boet der.

Nu nåede vi ned til den lille vej og så springer vi igen lidt i husrækken. Vi går ned til “Skomagerens Hus”.

Egebjergvej 131

Peder Svendsen, som ejede gården “Egesholm”, byggede i 1890 huset som bolig for en daglejer på gården. Han havde købt hele arealet op til “Lille vej” af den tidligere ejer Mikkel Peder Terkelsen.

Peder Svendsen ejede kun huset i tre år. I 1890 købte Marie Magdalene og skrædder Anders Jørgen Andersen huset tillige med den store grund. Ægteparret fik fem børn, men desværre døde Anders Jørgen Andersen i 1905 i en alt for ung alder, han nåede aldrig at se sit yngste barn. Marie Magdalene Andersen ernærede sig nu ved hjemmebageri og fransk vask og strygning. Måske er der nogle som ikke ved, hvad fransk vask og strygning er? Vi tænker os tilbage til den tid, hvor mænd gik med hvide, stivede flipper og manchetter, de kunne ikke vaskes og stryges af alle og enhver, derfor var der folk, som havde specialiseret sig i den opgave. I året 1927 blev Marie Magdalenes datter Inger gift med Magnus Thomasen. De fik den nordligste spids af den store grund, helt oppe ved den lille vej, her byggede de et hus Egebjergvej nr. 14J. I 1933 købte Inger og Carl Jacobsen huset. Carl Jacobsen drev i mange år et skomagerværksted, derfor bliver! han i daglig tale kaldt “Carl Skomager”. Carl har boet på Egebjergvej i 65 år og er derfor god at gæste, når man søger oplysninger om vejen, dens huse og dens beboere. Det har jeg da også benyttet mig af.

Egebjergvej 141

Tilbage til nr. 141. Huset blev, som nævnt ovenfor, bygget i 1927 af Inger og Magnus Thomasen. Magnus startede en taxa-forretning, den måtte han dog opgive efter nogle år. Han var så uheldig at få en dårlig hofte. Dengang kunne man jo ikke bare få en ny, så han måtte møjsommeligt gå omkring med to stokke resten af sit liv. Han havde et skåne-job på mejeriet. Hans kone Inger havde overtaget franskvaskerforretningen efter sin mor Marie Magdalene Andersen. I 1951 købte Inger Thomasens bror og svigerinde Anders Jørgen og Agnete Andersen huset. De boede der til 1965, da købte Robert Hansen, Tebstrup El huset. Det blev gennem en årrække lejet ud. Robert Hansen ejede huset til 1983. Da købte Ove Therkilsen det, han var lærer, men i 1989 fik hen lyst til at foretage en jordomrejse, derfor blev huset igen solgt, denne gang til Roald Lisborg. Tre år senere i 1992 solgtes huset igen til Per Bøgelund Jensen. Året efter i 1993 solgte han huset til de nuværende ejere Joan Christensen og Brian Jensen.

Egebjergvej 129

 

Egebjerg-Hansted Forsamlingshus, fotograferet ca. 1953.

Egebjerg-Hansted Forsamlingshus, fotograferet ca. 1953.

Nu er vi nået til Egebjerg-Hansted Forsamlingshus. Dets historie vil jeg gå let hen over. Ved forsamlingshusets 100- års jubilæum i 1988 blev der udgivet et jubilæumsskrift ”Egebjerg-HanstedForsamlingshus gennem 100 år” skrevet af Mogens Kirkegaard og udgivet af Egebjerg-Hansted Forsamlingshus; Bogen beskriver udførligt forsamlingshusets opståen og historie gennem de første 100 år. Bogen kan endnu købes ved henvendelse til et af bestyrelsesmedlemmerne for Forsamlingshuset. 

Her skal blot nævnes, at huset blev opført på initiativ af Peter Svendsen, Egesholm og i et samarbejde mellem et bredt udsnit af beboerne i Hansted og Egebjerg. Huset blev bygget i 1888 og indviet på Kong Frederik den Syvendes fødselsdag den 6. oktober 1888.

Egebjergvej 127

Huset her er opført året før forsamlingshuset i 1887 af sadelmager Lars Sørensen. Han boede her i 10 år til det i 1897 blev solgt til Søren Hansen. 1898 bliver det solgt til skrædder Hans Peter Mortensen. Den fornøjelse varede kun tre år, så hed ejeren igen Søren Hansen. Huset blev igen solgt i 1903 til Rasmus Sørensen, som i 1906 solgte det til Karl 1. Rasmussen. “Karl snedker” der, som tilnavnet siger, var snedker og tillige biavler. Væver Peder Evers købte huset i 1907, men han blev kun boende i huset i to år, så solgte han det igen til Hans Nielsen. Det er påfaldende, så ofte husene skiftede ejere på dette tidspunkt. Papirgangen ved en hushandel har sikkert ikke været hverken så dyr eller så omstændelig som nu, ligesom der nok heller ikke har været så meget indbo at flytte rundt med. Hans Nielsen blev dog boende i huset til 1924, da blev det solgt til Teodor Andersen, som samme år solgte det videre til Janus Rasmussen. Efter Janus Rasmussens død i 1958 overtog hans enke Mary Eline Rasmussen huset. Hun solgte det i 1960 til sin datter og svigersøn Grete og Hans Henriksen. De solgte det i 1963 og flyttede til Yding. De nye ejere var Elisa Katrine og Edelfelt Mølgaard, de havde begge en meget svag hørelse. Efter Edelfelt Mølgaards død i 1972 boede Elisa Katrine der endnu i en årrække. I 1979 blev huset solgt til Egon Østergård, som allerede samme år igen solgte det til den nuværende ejer Kenn Nielsen. Huset, der oprindelig var hvidkalket og havde paptag, har Kenn Nielsen forsynet med en skalmur af røde sten, ligesom det har fået et rødt tegltag. På gamle billeder kan man se, at huset engang lå i niveau med vejen udenfor, men gentagende påfyldninger og nye belægninger har gjort, at det nu ligger langt under. Dette forhold gør sig forøvrigt gældende ved mange af de gamle huse på Egebjergvej. Ærgeligt nok, for det skæmmer dem meget.

Egebjergvej 125

Egebjergvej 125.

Egebjergvej 125.

Huset er bygget i 1919 af Teodor Andersen. Der var indrettet telefoncentral i huset og ejeren Teodor Andersen er den først kendte centralbestyrer, men ifølge oplysninger fra Tele Danmark er Hansted Telefoncentral oprettet allerede i 1907. Hvor den havde til huse og hvem der var centralbestyrer har det, indtil nu, ikke været muligt at få oplyst. Centralen blev oprindelig oprettet under Forenede Sydjydske Telefonselskaber. Men blev i 1922 overtaget af Jydsk Telefon A/S. På dette tidspunkt var der 55 abonnenter. Teodor Andersen var centralbestyrer til 1933. Derefter overtog frk. Camilla Nielsen både hus og job. Hun passede centralen i 6 år til 1939, hvor hun solgte huset til Rasmine Marie Sørensen. 1947 blev hun afløst af Mary og Janus Rasmussen.

Mary Rasmussen ved omstillingsbordet.

Mary Rasmussen ved omstillingsbordet.

Nu er der måske nogle af den yngre generation, der tænker: Hvad er mon en telefoncentral? Er det ikke bare et sted, hvor der sidder en masse digitalt isenkram, som sørger for, at vi bliver koblet på det nummer, som vi har trykket ind? Jo, det er det jo nok i dag, men i telefonens barndom var det hele manuelt arbejde. Når man skulle ringe til en anden telefonabonnent, det var der for øvrigt ikke så mange der var, var fremgangsmåden den: man gik hen til telefonen, en stor sag, der som regel var skruet fast på vægen, drejede nogle gange rundt med et håndtag, som sad på siden af apparatet, det gav en ringe-tone på centralen. Derefter løftede man røret af, det vejede for øvrigt tre gange så meget, som det vi kender i dag. Nu hørtes telefondamens stemme “Hansted”, så bestilte man det ønskede nummer, lad os sige at man ønskede kontakt med nr. 15 i Rask Mølle, centraldamen sagde “et øjeblik”, kort efter kom en anden stemme der sagde “Horsens”, nu gentog man bestillingen – nr. 15 i Rask Mølle- der blev igen sagt “et øjeblik”, kort efter igen en ny stemme som sagde “Rask Mølle”. Så sagde man “jeg vil gerne tale med nr. 15″ -”et øjeblik”, og endelig tonede stemmen fra den person, man ville tale med frem i røret, hvis da ikke nummeret var optaget eller det ikke svarede, for så kunne man begynde forfra igen. Når man så havde talt i tre minutter, brød centraldamen ind og sagde “tre minutter”, det gentog sig for hver tre minutter der gik. Havde vi den ordning i dag, kunne vi nok spare noget på telefonregningen, men den kunne nu også til tider være ret irriterende. Fra kl. 20.00 om aftenen og til kl.7.00 om morgenen var telefonen lukket, den var kun åben for livsvigtige samtaler, og da var det til meget forhøjet takst.

 Som før omtalt var der i begyndelsen ikke mange, der havde telefon, derfor forfaldt man til ikke at slå nummeret op i telefonbogen, men kun bestille f.eks. “Brugsen” eller “Smeden” og så overlade det til centraldamen at finde frem til den rigtige. Da der kom flere abonnenter til, gik den fremgangsmåde ikke mere. Den personlige kontakt kunne til tider være ret charmerende. Når man ringede op og bestilte et nummer, kunne man godt komme ud for, at centraldamen sagde: “Det kan du godt opgive, han er ikke hjemme, han er lige kørt her forbi, jeg tror han skulle til Horsens”.

I den lille tilbygning eller vindfang, ved den sydlige gavl, hang der en telefon på væggen. Den kunne benyttes af folk, som ikke selv havde telefon hjemme. Man kunne bare banke på en lille lem i døren ind til centraldamen og bestille det nummer, man ønskede og så betale ved lugen, inden man gik, det var der mange, som benyttede sig af.

Efter Janus Rasmussens død i 1958 overtog Mary.Rasmussen både Huset og Centralen, senere med hjælp af Jens Arne Madsen. Centralen blev automatiseret den 21. oktober 1970. Efter Mary Rasmussen (Madsen) s død i 1977 overtog Jens Arne Madsen huset. Det blev efter hans død i 1989 solgt til Lars Baltzersen. Husets beboere i dag hedder H. Vestergaard og Ivan Hansen.

 

På vor vej ned ad Egebjergvej er vi nu nået til Gl. Kirkevej, her stopper vi for denne gang. Fortsættelse følger måske i næste nummer af Broen.

Kilder: Hansted Sognearkiv, Landsarkivet i Viborg, Dommerkontoret i Horsens. Billederne er udlånt fra Hansted Sognearkiv.

Tak til alle som har bidraget med oplysninger, særlig tak til Johan Juhl Nielsen og Carl Jacobsen.

Bogen Egebjerg-Hansted forsamlingshus gennem100år er redigeret af Mogens Kirkegaard og udgivet af Egebjerg-Hansted Forsamlingshus I/S i 1988. Bogen fortæller forsamlingshusehtsistoriegennem100år. Den kan endnu købes pris 50.-kr.-ved henvendelse til Bernt Stribolt, GI. Egebjergvej 35,tlf. 75656266.

Bøgerne Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg der udkom i 1986og Fra det gamle Lundum-Hansted der udkom i 1987er begge redigeret af Mogens Kirkegård og udgivet af Lokalhistorisk Studiesamling for Hansted sogn, som arkivet dengang hed. Bøgerne omhandler ,foruden omtalen af Træskoringefabrikken, og Pottemagerne i Hansted og Egebjerg, en række historiske emner, heraf kan nævnes – De gamle fæstegårdes historie .- Mejeriet Egedals historie – Vandværkssøen og den gamle pavillon .- Fra sogneforstanderskab til byråd – Skoler i det gamle Lundum-Hansted – og meget meget mere.

Bøgerne kan købes for 40.-kr.pr.stk.vedhenvendelse til Mogens Kirkegaard, Østerhøjsvej 22, tlf. 75656109. Det gøres opmærksom på, at af bogen “Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg” er der kun få eksemplarer tilbage.

 BROEN 10. årgang nr. 3 

 

Februar – marts – april 1998

 

Lokalhistorie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *