En af Egbjergs ældste beboere fortæller om sine første år i Egebjerg

Klik her og se artiklen i bladformat

En af Egbjergs ældste beboere fortæller om sine første år i Egebjerg

 af Frands Paaskesen

Olaf Palmelund stammer fra Hedensted, og det var en stor dag, fortæller han, når familien skulle med toget fra Hedensted og til Horsens for at besøge familien her i Egebjerg, og vi skal tænke på, at det er over 70 år siden. De blev så hentet i charabanc på Horsens banegård, og blev kørt til Egebjerg, hvor de så besøgte Boline og Anton Christensen på Roskærgaard. Når så de gamle skulle sove til middag, gik børnene ned til skoven for at se vandværket, og op til pavillionen, som lå der på det tidspunkt. Det var eventyr for dem.

Da vi blev lidt ældre fik vi lov til at cykle hele vejen fra Hedensted og til Egebjerg, og da husker jeg en speciel ting. Da vi var lige ved at være fremme, kom der en meget kraftig regnbyge, men vi kunne da stå i læ under de store træer, der stod på alleen op til Egesholm.

En anden gang kom jeg med toget til Hansted og måtte stå af på holdepladsen der, for min far havde købt en plag på Rådvedgård, og da jeg så havde fået min middagsmad der, kunne jeg begynde at trække den hjem til Hedensted. Plagen var lidt bange for biler, den var jo ikke vant til vejen, men hjem kom vi da. Jo det kunne lade sig gøre den gang.

Da jeg skulle ud og tjene, som det hed den gang, ville jeg gerne til Egebjerg. Dengang manglede man ikke folk på gårdene, men Brandbjerglund havde haft en annonce i om en karl. Jeg cyklede til Egebjerg, men tog først ind til min familie på Roskærgaard, Anton og Boline. Boline syntes ikke Brandbjerglund var noget for mig, hun syntes at jeg skulle tage hen til Carl Henrik Kragh på Egesholm og snakke med ham. Det gjorde jeg så og resultatet blev, at jeg blev ansat som landbrugselev. her på den gård, som jeg senere selv købte. Det pudsige ved det var, at når jeg senere kørte forbi Egesholm sammen med min nu afdøde kone, sagde vi i spøg, at den gård skal vi have. At det så senere blev alvor, havde vi aldrig drømt om.

I 1946, da vi havde en gård oppe ved Århus, kom der en dag en dyrlæge. Han havde fået en teaterbillet til overs, om jeg ikke ville have den, han skulle nok både hente og bringe mig. Da vi kom hjem sad Edith med Jyllands Posten, ved du hvad, sagde hun, der er en gård til salg her i avisen, og det er Egesholm. Vi snakkede jo noget om det, og jeg var også lidt betænkelig ved, om det nu kunne være rigtigt, men det var det, og efter mange og svære forhandlinger blev Egesholm købt, og vi overtog gården den l. april 1946.

 Vi havde en noget besværlig start, der var ikke for m eget vinterfoder til besætningen, men det blev da heldigvis tidlig græsning det forår. Et andet uheld var, at en af vores heste døde af tarmslyng. Uheldigvis strejkedes der på kødfoderfabrikken, så vi var selv nødt til at begrave hesten. Det gjorde ondt at skulle slæbe en stor dejlig jysk hest ud af stalden. Den blev slæbt op til et hegn, hvor den skulle begraves. Det var også en drøj omgang, for der skulle et stort hul til, og det foregik udelukkende med spade og skovl. Men også det blev gjort.

Et andet uheld med en hest var, da vi skulle til kåring med den i Århus det var for øvrigt en hoppe – vi ventede os en meget fin placering af – blev den påkørt af en bil ude på vejen og måtte aflives.

Kvægbesætningen på Egesholm var for øvrigt en fin stambesætning af Jerseykøer. Jeg var formand for kvæ- Jerseykøer. Jeg var formand for kvægavlsforeningen i 10 år, det tog jo en del af min tid, men det var skønt at have med at gøre.

Jeg havde en del offentlige hverv i min tid som gårdejer af Egesholm. min tid som gårdejer af Egesholm. Jeg ledede for eksempel gymnastik i Egesvang, som gymnastikforeningen hed dengang.

Jeg var også i bestyrelsen for forsamlingshuset, som var meget forsømt på det tidspunkt, det var så dårligt, at det kunne blæse igennem. Vi havde mange svære forhandlinger, men vi blev da enige om, at afholde en basar for at se, om der var opbakning om huset, – og det var der.

Vi fik ændret foreningens love, så vi kunne låne penge i Sparekassen. Da huset så skulle bygges om, var der megen frivillig arbejdskraft til rådighed, blandt andet gik man om aftenen og lagde alt tilrette til murerne til næste dag.

Tømrersvend Aage Jensen var god til at lede arbejdet og Herluf Jensen havde lavet tegningerne.

Det blev grunden til det pæne forsamlingshus vi har i dag, og det var – også en af de ting, jeg var med til at gennemføre.

Jeg var i en periode formand for Venstrevælgerforeningen, ligesom jeg i 8 år var medlem af Menighedsrådet. Det var for øvrigt et meget interessant arbejde. Men ellers gik det meste af min tid med at være vurderingsmand for Kreditforeningen.

Efter at jeg havde afstået gården, kom Henning Jensen, som ejede Egedal Plantemaskinfabrik, om ikke jeg ville hjælpe ham på kontoret med at føre regnskab. Det var selvfølgelig noget nyt for mig, men jeg sagde alligevel ja, og var så på Egedal i 10 år. Til sidst blev det for meget for mig, så jeg måtte sige op.

Nu havde jeg så kun vurderingsarbejdet tilbage, det var det jeg trappede af med, og det var nogle dejlige år. Olaf Palmelund bor i dag i sit dejlige hus på Rådvedvej 2, et hus som han og hans kone selv lod bygge ved ind vi kørslen til Egesholm.

For knap 2 år siden havde han den sorg at miste sin kone. Men han klarer sig, og som han selv siger: Selvom der er svagheder, så skal man være taknemlig for hver morgen at kunne tage sit tøj på og få sin morgenmad. 

BROEN 10. årgang nr. 1 

august – september – oktober 1997  

Lokalhistorie – erhverv – landbrug – forsamlingshus – menighedsråd – vurderingsmand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *