Egesholm

Klik her 

Egesholm

I 1785, altså for mere 200 år siden var gården Egesholm en fæstegård under Hanstedgård; den lå i Gl. Egebjerg. Fæsteren hed Niels Rask, han drev gården i nogle år, indtil han i 1787 overdrog fæstet til sin søn Rasmus Nielsen. Han blev efterfulgt af sin svigersøn Steffen Andreasen.

Steffen Andreasen købte i 1856 gården fri af fæstet og blev dermed den første selvejer. Den 7.-7. 1876 overdrog han gården til sin svigersøn Peder Svendsen. Han købte tre år senere i 1879 tillige nabogården. Bygningerne til denne gård, som lå lidt længere mod vest, blev revet ned.

Efterhånden blev bygningerne både for små og for gamle, Peder Svendsen valgte derfor, i 1881, at bygge en hel ny gård, den blev opført ved Egebjergvej, som dengang blev kaldt Horsens-Skanderborg landevej. Gården kom derved til at ligge mere centralt for sin jord.

Af bygningerne på Gl. Egebjergvej er kun stuehuset tilbage, det har i dag adressen GI. Egebjergvej nr. 20.

Af bygningerne på Gl. Egebjergvej er kun stuehuset tilbage, det har i dag adressen Gl. Egebjergvej 20.

Af bygningerne på Gl. Egebjergvej er kun stuehuset tilbage, det har i dag adressen Gl. Egebjergvej 20.

Beskrivelse

Ifølge I. B. Krarups bog “Landbrugets udvikling fra 1835 indtil nutiden” (1895) havde Egesholm i 1891 et jordtilliggende på 80 tdr. land, heraf 65 tdr. land ager, 5 tdr. land eng, 5 tdr. land mose, 5 tdr. land vedvarende græs. Gården blev efter datidens målestok drevet efter meget moderne principper. Der fandtes f.eks. en tærskemaskine med halmryster og sorterer sold som krævede en trækkraft af to heste. En undergrundsplov til dybdebehandling af jorden. En amerikansk hesterive, som sparede 4 mands arbejde. I marken blev der, foruden de sædvanlige afgrøder som kom, roer, græs og kartofler, også dyrket 4 tdr. land med cikorierødder, de blev solgt til tørrerier i Horsens, Kolding og Ribe, de gav et godt udbytte (400 kr. pr. tdr. land). Cikorie blev brugt til kaffetilsætning. Begrebet Økologisk Landbrug var ikke kendt dengang, men gården blev kun gødet med gødning fra dyrene, kunstgødning blev ikke anvendt. I staldene var der plads til 32 kreaturer, 6 heste og 25 svin. Der fandtes også en lade som kunne rumme. 3/4 af høsten. Stuehuset der var af grundmur og med tegltag, bestod af 10 værelser og en kælder. I den nordlige ende var indrettet et mejeri. Udenfor den nordlige gavl fandtes en iskælder, som kunne rumme ca. 60 læs is.

De 32 malkekøer stod på stald hele året og blev fodret fortrinsvis med mask, som blev hentet på bryggeriet i Horsens. Mælken blev afsat til en fast pris (9 øre pr. liter), til en mand, som kørte den til Horsens og solgte den ved dørene.

Haven var et kapitel helt for sig. Den var på knap 1 tdr. land, der fandtes 70 forskellige slags frugttræer, foruden ærter, tomater, hvidkål, gulerødder og agurker. Havens afgrøder blev, for en stor dels vedkommende, afsat i Horsens og var en god ekstraindtægt.

Folkeholdet bestod af: 1 forkarl til en årsløn på 200.- kr., 1 andenkarl til 100.- kr., 1 dreng til 80.- kr., 1 røgter som fik 225.- kr. om året og 2 piger til 200.- kr. Derforuden daglejere, koner og drenge, som det står i beskrivelsen.

I de følgende år; købte Peder Svendsen endnu mere jord til sin gård; dens samlede areal var nu på 132 tdr. land.

Peder Svendsen var udnævnt til Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Peder Svendsen var udnævnt til Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Peder Svendsen

der er født i 1847 i Kollerup ved Østbirk, var som sagt en både dygtig og fremadstræbende mand. Han satte kraftige fingeraftryk, ikke kun på gården i Egebjerg, men på hele egnen omkring Horsens. I en periode fra 1901 til 1915 var han formand for Horsens Landbrugsforening. Der var dengang to landbrugsforeninger i Horsensområdet, dem lykkedes det Peder Svendsen i sin formandsperiode at få slået sammen til en forening. Han talte stærkt for at få oprettet en “Tyendesparekasse “.

I sommeren 1905 blev der i Horsens afholdt en stor udstilling, “Den jyske Industri- og Landbrugsudstilling”. Udstillingen åbnede den 17. juni og varede i 6 uger. Horsens var i hård konkurrence med Århus og Ålborg om at få lov at være værtsby, men takket være Peter Svendsens ihærdighed og jyske stædighed blev det Horsens, som gik af med sejren. Der blev nedsat et udvalg til at tilrettelægge arrangementet, og her blev Peter Svendsen, helt naturligt, valgt som formand. I en artikel på forsiden af Horsens Folkeblad den 18. juli 1905 står, at et kendetegn for Peter Svendsen er, at hvad han vil, det vil han, og det gennemfører han, ikke altid i et snuptag, men ved sejt og udholdende arbejde.

I samme artikel kan man for øvrigt læse, at det landbrug, Peter Svendsen driver i Egebjerg, hører til de bedste og mest rentable på egnen. Han driver en betydelig frøavl, er opdrætter af “Egebjerg-stammen” og er tillige kendt som hesteopdrætter.

Som det allerbedste bevis på den anseelse Peter Svendsen nyder som landmand, kan nævnes, at han i de seneste år har kunnet få alt sit landbrugsarbejde udført af elever, der søgte hans gård som lærested.

Egesholm 1917

Som før omtalt havde gården efter det sidste jordkøb et tilliggende på 132 tdr. land, der fordelte sig med 112 tdr. land ager, 12 tdr. land eng, 4 tdr. land tørvemose, medens have, veje og gårdsplads lagde beslag på de sidste 4 tdr. land.

Jorden blev dyrket med hvede, rug, byg, havre og græs. Men foldudbyttet var ikke så stort som vi kender det i dag, Medens man nu taler om udbytter på 30-40 ja, op til 50 fold, måtte man dengang nøjes med fra 14 til 18 fold. (foldudbytte er lig med antal 100 kg. korn pr. tdr. land).

Bygningerne bestod af:

– En hovedbygning 22 m lang og 9 m bred med kvist og veranda forsynet med tegltag.

– Hestestald 20 m lang og 7 m bred med stråtag.

– Kornlade 37 m lang og 8 m bred med stråtag.

– Kostald, der ligesom hestestalden, var 20 m lang og 7 m bred og forsynet med stråtag.

– Svinestald 16 m lang og 7 m bred. Lade (tilbygget) 14 m lang og 10m bred.

– Desuden fandtes et hønsehus og et brændehus, de sidstnævnte bygninger var tækkede med paptag.

Et samlet bebygget areal på 1026 m2.

Besætningen bestod af:

8 heste, 1 plag, 2 føl, 18 malkekøer, 14 stk. ungkvæg, 3 kalve, 2 får, 18 svin og 50 stk. fjerkræ.

Foruden bygningerne på gården var der et hus til Røgteren (Fodermesteren); det har i dag adressen Grusdalsvej nr. 10 og er beboet af Inge Sørensen. Endvidere et hus til en daglejer, der i dag har adressen Egebjergvej nr. 131 og er beboet af Carl Jacobsen.

Peter Svendsen drev gården indtil han den 12. april 1913 overlod styret til sin datter og svigersøn Anna og Carl Henrik Kragh. Forinden havde han dog bygget sig en “aftægtsbolig” på den østlige side af Egebjergvej; den har i dag adressen Egebjergvej 164 og ejes og beboes af Irma Calonius og Cramer K. Kristensen.

Luftfoto af Egesholm (set fra SSØ) kort tid efter anden verdenskrig.

Luftfoto af Egesholm (set fra SSØ) kort tid efter anden verdenskrig.

Carl Henrik Kragh

drev gården videre med samme jordtilliggende, indtil Peder Svendsens død i 1925. Da gjorde hensynet til de øvrige arvinger det nødvendigt, at sælge en del af jorden. Der blev udstykket tre ejendomme: Sorthøjvej nr.1, hvor nu Randi Elkjær Varøy og Peter Daugaard bor. Sorthøjvej nr.12, hvor Helle og Allan Sand bor. Og endelig Sorthøjvej nr. 7, hvor Elsebeth og Bjørn Jørgensen bor.

Carl Henrik Kragh drev nu gården videre med det reducerede areal, men ellers som sin svigerfar, ved hjælp af landvæsenselever. I 1932 hed en af eleverne Olaf Palmelund, han vendte 14 år senere tilbage som ejer af “Egesholm”.

Anna og Carl Henrik Kragh afstod gården i 1937 til deres søn og svigerdatter Johannes og Anna Kirstine Kragh. Til deres otium byggede de et hus længere nede ad Egebjergvej, nr. 155, hvor nu Jonna og Jørgen Dahl Pedersen bor.

Johannes Kragh

Gårdens drift gik nu videre efter samme principper som tidligere, dog blev den gamle kobesætning udskiftet med en ny af Jersey-racen.

Til at supplere “hestekræfterne” på Egesholm havde Johannes Kragh anskaffet sig en traktor; den var af mærket  “Fordson” årgang 1924. Det var ret uhørt på de tider, det var kun på langt større gårde, at man benyttede sig af sådan en.Til transport var den ikke egnet, da den havde jernhjul og ikke kørte ret hurtigt, men den larmede meget, så den vakte en del opsigt.Den blev kun brugt til pløjning og harvning og trækkraft til selvbinderen i høst. Til transport var den ikke egnet, da den havde jernhjul og ikke kørte ret hurtigt, men den larmede meget, så den vakte en del opsigt.

To år efter at Johannes Kragh havde overtaget gården, blev der krig i Europa. Det betød, blandt andet, at der blev mangel på brændsel. Det blev især mærkbart for mejeriejer Nielsen på Horsens Mejeri, som var Johannes Kragh’s svigerfar. På mejeriet skulle der bruges store mængder brændsel til den daglige drift. Johannes Kragh startede derfor en produktion af tørv i gårdens tørvemose i Egebjerg Kær. Her kunne han bruge sin traktor, men på grund af den vanskelige forsyningssituation kunne der efterhånden heller ikke skaffes brændstof til traktoren. Johannes Kragh fik derfor monteret en gasgenerator på traktoren, den kunne dog ikke køre på tørv; men med godt tørt bøgetræ gik det udmærket.

På Horsens Mejeri i Svanesgade var der ikke tilstrækkelig lagerplads til tørvene, som jo fyldte meget mere end kullene gjorde, som man før havde brugt, derfor blev de oplagret i et skur i mosen. En landmand her fra Egebjerg fik så til opgave at køre et læs tørv ind på mejeriet hver dag, det foregik naturligvis med hestevogn.

Vi unge fandt hurtigt ud af, at det var klogt at tage en skovl og fjerne det værste af køernes efterladenskaber før vi begyndte træningen i indhegningen syd for Egesholm.

Vi unge fandt hurtigt ud af, at det var klogt at tage en skovl og fjerne det værste af køernes efterladenskaber før vi begyndte træningen i indhegningen syd for Egesholm.

Umiddelbart syd for gården var der en mark med vedvarende græs forsvarligt indhegnet med 5 rækker pigtråd (el-hegn fandtes ikke dengang), her gik om dagen gårdens køer og heste og græssede, men om aftenen fik byens unge lov til at benyttet den som sportsplads. Der blev spillet fodbold og håndbold. Vi unge fandt hurtigt ud af, at det var klogt at tage en skovl og fjerne det værste af køernes efterladenskaber før vi begyndte træningen; det var ikke rart at falde og kure gennem en sådan kokasse.

I 1942 købte Lundum Hansted kommune arealet, her blev nu bygget en skole (Lundum-Hansted Centralskole) med tilhørende sportsplads. Det var et meget stort fremskridt. Efter denne udstykning var gårdens tilliggende 76 tdr. land.

I 1946 fik Johannes Kragh lyst til at prøve kræfter med andet end landbrug, han solgte gården og gik ind i trævarebranchen. Det blev Edith og Olaf Palmelund, som blev de nye ejere.

Johannes Kragh fik monteret en gasgenerator på sin Fordson traktor; den kunne dog ikke køre på tørv; men med godt tørt bøgetræ, gik det udemærket.

Johannes Kragh fik monteret en gasgenerator på sin Fordson traktor; den kunne dog ikke køre på tørv; men med godt tørt bøgetræ, gik det udemærket.

Olaf Palmelund

Nu hvor anden verdenskrig var slut, kom der nye tider til landbruget. Stråtagene som efterhånden var både gamle og nedslidte, blev udskiftet med eternittage.

Det var også i de år, hvor Olaf Palmelund var ejer af Egesholm, at mekaniseringen holdt sit indtog i landbruget. Nu nøjedes man ikke med at supplere hestene med en traktor, nu blev de kort og kontant erstattet af traktoren. Hermed åbnede sig helt nye muligheder, meget af det tunge og slidsomme arbejde kunne nu udføres af maskiner. Olaf Palmelund var da også den første her på egnen som købte mejetærsker, den var af den bugserede type, en AVA-Thermanius fra Egedal Maskinfabrik. Men mekaniseringen betød samtidigt, at antallet af medhjælpere blev skåret ned til en mand. Det lagde samtidig et større pres på Edith og Olaf Palmelund, de måtte selv tage en større del af arbejdet i de travle tider.

I 1962 solgte Olaf Palmelund gården til Ernst Rasmussen, men forinden havde der været forhandlinger med Lundum Hansted Kommune om køb af gården til udstykning af byggegrunde. Det blev der dog ikke noget af i denne omgang.

Før Edith og Olaf Palmelund afstod gården til Ernst Rasmussen byggede de et parcelhus til sig selv i haven, lige ved indkørslen til gården.

Ernst Rasmussen

Ernst Rasmussen havde kun gården i 3 år. I 1965 blev den solgt til Lundum Hansted Kommune. Jorden blev i første omgang forpagtet ud. I den sydlige ende af hovedbygningen blev der indrettet sogneråds lokale og kæmnerkontor, medens der i den nordlige ende blev indrettet en lejlighed som blev lejet ud til en familie. Udlængerne blev lejet ud til et firma, som brugte dem til oplagring af savsmuld.

Egesholm brænder

Tidligt om morgenen den 7. marts 1969 brændte udlængerne til Egesholm. ilden var opstået et sted i udlængerne, vistnok i den elektriske installation. Da ilden blev opdaget, havde den allerede så godt fat, at det var umuligt for brandfolkene at slukke den. Situationen forværredes af, at det frøs så hårdt den pågældende dag, at den nærmeste brandhane var frosset, så der måtte lægges slanger om til det gamle Egebjerg Vandværk, før der kom vand på slangerne.

Udbygningerne blev så medtaget af branden, at de måtte rives ned. Nu stod kun hovedbygningen tilbage, den blev benyttet til de førnævnte formål et års tid endnu. Den 1. april

1970 kom kommunesammenlægningen, og Lundum-Hansted kommune blev lagt sammen med Horsens Kommune.

Efter sammenlægningen var der ikke mere brug for et sognerådslokale og et kæmnerkontor. De ledige lokaler kom spejderne og idrætsforeningens medlemmer til gode; de to interessegrupper delte den tidligere hovedbygning imellem sig så spejderne fik den nordlige ende, medens idrætsforeningen fik den sydlige.

Egebjerg Brugsforening

I 1974 blev grunden, som Egesholm lå på, solgt til Egebjerg Brugsforening. Hovedbygningen blev revet ned og der blev bygget en ny og moderne brugs med et bebygget areal på 315 m2. Den nye Brugs blev indviet i april 1976.

Byggemodningen af den jord, som tidligere tilhørte gården, blev påbegyndt i 1977 og i 1978 tog byggeriet af parcelhuse for alvor at tage fart. Dermed var der sat et endeligt punktum for gården “Egesholm”s historie.

De sidste minder er nogle store gamle træer, som før var rammen om den gamle, smukke gård

De sidste minder er nogle store gamle træer, som før var rammen om den gamle, smukke gård

Kilder:

Landsarkivet i Viborg, Dommerkontoret i Horsens, Hansted

Sognearkiv, Bogen “Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg”.

Tak til Olaf Palmelund og Grethe Tak for informationer og lån af billeder.

 

 

 

 

BROEN 19. årgang nr. 3 

 

Marts – april – maj 1997 

 

Lokalhistorie, erhverv, landbrug

Til transport var den ikke egnet, da den havde jernhjul og ikke kørte ret hurtigt, men den larmede meget, så den vakte en del opsigt.

og se artiklen i bladformat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *