Blomsterhave og kvægavl forenet bag en flot blodbøg

Klik her og se artiklen i bladformat

Blomsterhave og kvægavl
forenet bag flot blodbøg

På Gl. Kirkevej hos Else og Søren Bregendal, Egedalgård

Af Frands Paaskesen

Hvor længe har i boet her?

Vi købte Egedalgård for 40 år siden, og har altså boet her lige så længe.

I er ikke østjyder, hvor stammer i fra?

Ja, siger Søren, jeg er jo nærmest vestjyde, jeg stammer fra Salling, nænnere betegnet fra Ejsing ved Vinderup.

Else fortæller, at hun er sønderjyde, jeg er fra Adsbøl, det er der ingen der ved hvor er, men når jeg så siger, at det ligger ved Gråsten, så ved folk besked.

Hvor mange børn og børnebørn har I?

Vi har 3 børn, og er blevet beriget med i alt 4 børnebørn.

Kan I leve af landbruget i dag?

Jo, siger Søren, det går da. I dag driver vi det jo på en måde, så vi ikke er alt for bundne af arbejdet. Med noget forpagtning har vi i alt 32 ha. og så er stalden fyldt op med fedekvæg og ammekøer, og det kan jo passes uden at man behøver at hænge i en klokkestreng. I markerne har jeg korn, græs, lucerne og majs, som alt sammen kan fodres.For en halv snes år siden havde vi malkekøer, da havde vi også mere jord, men det forsvandt, da golfbanen blev anlagt, men nu da motorvejen også er kommet, er vi nærmest spærret inde landbrugsrnæssigt, der er ingen udvidelsesmuligheder mere.Hvis jeg nænnere skal betegne mit landbrug, så vil jeg sige det på den måde, at vi lever af landbruget: “Fra jord til bord og med god udsigt til kirken”.
 

 Else, du har været formand for menighedsrådet, hvor længe?

Jeg var i menighedsrådet i 23 år og deraf de 19 år som formand. Det var meget interessant at være med i det arbejde, men uden problemer var det ikke. En overgang var der kraftig udskiftning af præster her i sognet, og jeg har blandt andet i min tid været med til at ansætte ikke mindre end 4 præster. Selvom jeg nok savner det lidt, så var det alligevel med en vis lettelse, at jeg holdt op. Menighedsråds­arbejdet er efterhånden blevet mere og mere styret ovenfra af love og cirkulærer, så den frie ret til selv at bestemme i rådet er blevet indskrænket betydeligt. Regnskabsmæssigt er det også blevet utroligt svært at overskue.

Men jeg syntes nu også, at det var på tide, at der kom friske kræfter til. Jeg har for øvrigt mange gode minder og oplevelser fra de år i menighedsrådet her i Lundum og Hansted sogne.

Har du også haft offentlige hverv Søren?

Jeg havde noget at gøre med Topsikring en overgang, men derudover var jeg engageret i Jerseykvægavlsforeningen.

Det var da jeg selv havde Jerseymalkekøer. Men det var nogle urolige år, særligt for de mindre besætninger, og der skete jo også mange sammenlægninger af foreningerne. Det var en ret stor post at have samtidig med, at landbruget også skulle passes.

Det holdt selvfølgelig op, da jeg solgte køerne. Dertil kommer så, at jeg i nogle år var i bestyrelsen og også en tid formand for Egebjerg Brugs. 

Søren, jeg har hørt, at du er i familie med Jeppe Aakjær, hvordan er du det?

Nej, siger Søren, det er jeg ikke, jeg er ganske vist fra samme egn som ham, – men Jeppe Aakjærs første kone Marie Bregendahl var min farfars søster, så der er ikke noget direkte slægtskab. Vores fødegård hed “Bregendal” uden h deraf slægtsnavnet. Men da faster Marie, som hun blev kaldt, begyndte at skrive bøger, købte hun simpelthen navnet, og har så fået tilføjet et h. Jeg har aldrig kendt Jeppe Aakjær.

Hvordan traf I hinanden?

Jo, siger Else, efter at have været blandt andet på Vejstrup Ungdomsskole på Fyn og et halvt årstid i England, tog jeg til Ejsing som ung pige i huset hos noget familie, som havde en gård der.

Det var samtidig med at Søren var på Lægård Landbrugsskole, men det endte da med, at Søren faldt for den yndige sønderjyske pige, som var kommet til egnen. Selvom det var en anden egn end den hun kom fra – der var lidt flere restriktioner end hun var vant til – så fandt de alligevel sammen. 

Har I været glade for at bo her i Egebjerg?

Ja, det har vi da, men vi må da også indrømme, at den første tid var svær. Vi kom fra hver sin side i landet, vi savnede vores familie, og vi følte os ret ensomme, og dengang var vi jo også bundet af landbruget. Samtidig skulle vi jo også ses an, og det var ikke alene af folk på egnen, men også af pengeinstitutter og forretninger. Men det var da også kun de første åringer, siden har vi været meget glade for at bo her.

Hvad er jeres fremtidsønske for Egebjerg?

Vi med de mindre landbrug er jo en uddøende race, men vi håber da, at der stadig kan trives landbrug og landboere i Egebjerg, og der er måske en mulighed for, at vores søn Per kan overtage gården her.

 

 

 

Haven på Egedalgård står med et væld af blomster hver sommer og kræver en ihærdig indsats af Else.

Haven på Egedalgård står med et væld af blomster hver sommer og kræver en ihærdig indsats af Else.

 Har I nogle fritidsinteresser?

 

Ja, det har vi i hvert fald. Vi både cykler og går lange ture, vi går også til svømning samtidig med, at vi deltager i mange af de aktiviteter, der bydes på. Vi deltager også noget af tiden i en studiekreds i Århus. 

Ja, det har vi i hvert fald. Vi både cykler og går lange ture, vi går også til svømning samtidig med, at vi deltager i mange af de aktiviteter, der bydes på. Vi deltager også noget af tiden i en studiekreds i Århus. 

Ja, det har vi i hvert fald. Vi både cykler og går lange ture, vi går også til svømning samtidig med, at vi deltager i mange af de aktiviteter, der bydes på. Vi deltager også noget af tiden i en studiekreds i Århus. 

Desuden har Else en have foran huset, den er ikke arkitekttegnet, som hun selv siger, men der er ingen tvivl om, at den til sommer vil stå med et væld af blomster, og at den også vil kræve sin indsats fra Elses side

 

 

Desuden har Else en have foran huset, den er ikke arkitekttegnet, som hun selv siger, men der er ingen tvivl om, at den til sommer vil stå med et væld af blomster, og at den også vil kræve sin indsats fra Elses side

 

 

Vil I gerne blive boende i Egebjerg, selvom i sælger gården?

Ja, vi vil selvfølgelig finde et sted at bo. Vi føler os virkelig knyttet til sognet, vi er glade for både kirke og præst, samtidig sætter vi stor pris på naturen her omkring, både skoven, søen og bakkerne.

 

Stuehuset her er bygget i 1906 af en mand ved navn Frans Mikkelsen. Der siges, at han fik det bygget for salget af en hingst. For enden af stuehuset står en meget stor blodbøg, som skulle være plantet samtidig med. Den blodbøg har for os altid stået som noget samlende og som kendetegnet for “Egedalgård”.

 

 

 

Det var et besøg hos en ægte dansk landbrugsfamilie, som kunne have inspireret Grundtvig til at skrive: “Et jævnt og muntert virksomt liv på jord

 

Lise og Ole Sørensen tager imod ved køkkenbordet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

BROEN 19. årgang nr. 4 

 

Juni – juli – august 1997 

 

Nutid, erhverv, landbrug, have  

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *