Man kan blive bidt af at have hund

 

 

Klik her og se artiklen i bladformat 

Af Frands Paaskesen

Af Frands Paaskesen

Man kan blive bidt af at have hund 
siger landsformanden for Danmarks civile
Hundeførerforening, Ella Laursen, Hansted
til vor mand i marken.

 

 

Hvor længe har I boet her i Hansted?

Huset her er min mands barndomshjem. Han er for øvrigt ud af en gammel Hansted-Egebjerg slægt, og vi har boet her siden 1971 – så det er jo efterhånden nogle år.

Hvor stor er familien?

Vi har tre børn, som nu er voksne, og det er så efterhånden blevet til ikke mindre end fem børnebørn.

Hvad laver din mand?

Erik er lastbilchauffør, han kører for Werner Nielsen i Torsted, og til næste år har han været i firmaet i 25 år.

Stammer I her fra Hansted begge to?

Nej, jeg er fra Endelave. Jeg kom til Hansted Hospital, der dengang var Alderdomshjem. Her traf min mand Erik så mig mellem alle de andre unge piger, der dengang var ansat. Det var en munter tid en gang.

Hvad laver du ellers selv til daglig?

Jeg arbejder på V.U.C. i Tordenskjoldsgade, der har jeg mit daglige arbejde. Jeg var også nogle år i Føtex i Hospitalsgade, ved Bondes Renser og så igen nogle år på Hansted Hospital, og det var der, jeg begyndte for ca. 30 år siden.

 Landsformanden for Danmarks civile Hundeførerforening bruger en stor del af fritiden ved telefonerne og en moderne udgave af en skrivemaskine. Vi ved, at du har en del med hunde at gøre, hvad går det ud på?

 

Landsformanden for Danmarks civile Hundeførerforening bruger en stor del af fritiden ved telefonerne og en moderne udgave af en skrivemaskine.

 

Jeg er i dag landsformand for Danmarks civile Hundeførerforening, og det giver arbejde både som dommer, træner og hundefører, samtidig er jeg også hundekonsulent.

Det at være hundekonsulent vil sige, at folk kan ringe til mig, hvis de har problemer med deres hunde. Det kan f.eks. være, hvis hunden er aggressiv, bange eller at den viser unaturlig adfærd, så kommer jeg og hjælper dem med at løse problemerne, så vidt det er muligt, og det gør jeg helt gratis.

Desuden tager jeg ud på skoler og endda børnehaver for at fortæl1e, hvordan børn kan og skal omgås hunde uden at komme galt af sted. Altså lære børn om hundes adfærd og hvad de i forskellige situationer både skal gøre og ikke skal gøre. Det er noget, jeg har haft meget fornøjelse ud af.

Nogen af de yngste, jeg har været ude ved, var en børnehave med børn i tre års alderen. Jeg var jo lidt skeptisk med hensyn til, hvad sådanne størrelser havde fået ud af sådant et foredrag. Men ca. 14 dage senere mødte jeg en storebror til en af pigerne fra børnehaven, og han fortalte, at hans lillesøster havde fortalt hjemme til forældrene alt om, hvordan man opdrager og omgås hunde i hjemmet. Det var jeg alligevel forbavset over, men det gør jo, at man yderligere får lyst til at oplyse om hundeopdræt.

Det at være hundekonsulent er nok et større begreb end de fleste er klar over?

Ja, det er det også. Alene i vores forening har vi i dag ca. 50 mennesker, der yder konsulentbistand. Jeg synes selv, det er meget vigtigt, for når der desværre sker uheld, specielt med børn og hunde, så er det næsten altid på grund af uvidenhed, både fra børnenes og forældrenes side. Børn er for øvrigt gode til kropssprog, og en hund kommunikerer jo med kropssprog, og derfor tror jeg også, at det er grunden til, at børn er så forstående med, hvad man fortæller dem.

Hvad mener du om skødehunde ?

Ja, små bitte hunde, der får tøj på, når det er koldt, så er det jo ikke dem, der er noget i vejen med, men det er vi mennesker, der har pillet ved generne. Men jeg vil da sige, om det er små eller store hunde i en lille lejlighed, når bare de får deres daglige motion i form af træning eller spadsereture, så har de det jo lige så godt, som alle andre hunde.

Har du specielle fritidsinteresser sport eller lignende?

Nej, det har jeg ikke, arbejdet med hundene fylder al min tid. Sporten lader jeg min datter om, og så har jeg nok i også at passe huset her.

Er I glade for at bo her i Hansted?

Ja, det er vi. Det er også en af grundene til, at vi det sidste halve år har udvidet vores hus med en ekstra fløj, så vi nu  næsten har det hele i et plan. Det har været et meget stort arbejde, som vi selv har lavet det meste af.

Min mand er utrolig håndsnild og fingernem, det er helt utroligt, hvad han har lavet af murer og tømmerarbejde. Jeg har så til gengæld udført alt malerarbejdet selv.

Det vigtigste er, at vi er godt tilfredse og regner med, at vi skal bo her mange år endnu.

Har du en eller anden sjov historie, f.eks. om hunde?

Arbejdet ved skrivemaskine og telefoner afbrydes dog straks, når to af Ellens hunde, Bertram (tv) og Cleo (th) af racen Bauvier des Handres besøger kontoret.

Arbejdet ved skrivemaskine og telefoner afbrydes dog straks, når to af Ellens hunde, Bertram (tv) og Cleo (th) af racen Bauvier des Handres besøger kontoret.

Det er jo ikke så let på kommando at fortælle noget sjovt, men en af de nyeste er dog her hjemme fra, og den er kun et par dage gammel.

Vi har tre hunde her hjemme, de to var i kælderen, og den ene var her i køkkenet hos mig, og det er en, som både kan lukke døre op og i. Jeg stod og skulle til Sjælland, og der skulle komme en og hente mig. Jeg var faktisk færdig, jeg havde både været i bad og alting, og jeg stod lige og ordnede mit hår, så ringer posten på, og jeg går selvfølgelig ud for at se, om han har noget til mig. Jeg vil selvfølgelig ikke have hunden med ud, så jeg lukker døren for den, men den hopper op for at følge med, med det resultat at den låser døren indefra.

Min bagdør var også låst og en reserve nøgle, som skal hænge udenfor, var væk, så jeg vadede rundt om huset flere gange. Jeg ved ikke; hvad jeg lignede, men heldigvis opdager jeg, at en altandør stod åben. Men så skulle jeg jo finde en stige, men jeg fandt kun en lille en som knapt kunne nå op. Jeg fik mig alligevel møvet op og kunne så komme ind.

Da var jeg låst ud af mine egne hunde, der havde gøet som rasende, da jeg for rundt om huset, de forstod jo ikke, at det var en af dem, der var skyld i balladen.

Jeg har desværre også en mere alvorlig hændelse om hunde, som jeg godt lige vil fortælle.

Jeg var kaldt ud som konsulent til et par mennesker, der havde problemer med deres store schæferhund. Da jeg kom ind stod hunden ved siden af mig, men den viste hverken tænder eller gøede ad mig. Jeg er ikke bange for hunde, men jeg var alligevel betænkelig ved den situation. Pludselig sprang den op ad mig og satte tænderne i min arm, så værgede jeg selvfølgelig for mig med det resultat, at den tog fat i den anden arm og derefter kom den op under mine arme og sigtede efter struben, den ville simpelthen dræbe mig.

Jeg blev slemt tilredt, men det har ikke bremset min interesse for hunde. Ejeren fortrød tre dage efter, at den var blevet aflivet. Jeg ser det stadig som en stor opgave at lære mennesker at forstå hunde. 

Ella Laursen en dame, der ganske afgjort ved, hvad hun taler om og det er helt sikkert, at hendes interesse for at etablere forståelse mellem mennesket og menneskets bedste ven har en uvurderlig betydning i dagliglivet. 

Som det fremgår af interviewet har Ella noget mere forstand på hunde, end hun har på bolde. Derfor ryger bolden ikke så langt denne gang, men over på den anden side af vejen hos Inga og Arne Munk, Banevej 10 i Hansted. Her får vi temmelig sikkert noget at høre om bondegårdsferie og besøg af udlændinge

BROEN 9. årgang nr. 2

December – januar – februar 1996/97

Samtid, beboere, foreningsliv, hunde

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *