Tidlig udskiftning i Lundum-Hansted Kommune

af Anna Jensen

I tilknytning til forfatteren August F. Schmidts artikel i Folkebladets fredagsnummer om udstykningen i Horsensegnen kan der være anledning til også at mindes præsten i Lundum-Hansted, Dines Pontoppidan, der allerede en halv snes år før stavnsbåndets ophævelse fik gårdene i Rådved

udskiftede og arbejdede ivrigt på at få udskiftning gennemført også i Lundum.

Dines Pontoppidan, døde den 24. juli 1791, 58 år gammel, og havde da været præst i Lundum- Hansted i 18 år.

Han var selv en interesseret og praktisk dygtig landbruger, så dygtig, at han uden at optage embedslån, altså ved sine indtægter fra år til år, kunne ombygge hele Lundum Præstegård og gøre det så solidt, at i alt fald dele deraf blev stående indtil den sidst foretagne ombygning i 1908, altså i 134 år.

En tavle med latinsk indskrift lod Dines Pontoppidan indsætte i sit stuehus, og den tavle er også indmuret i det nuværende. Indskriften er oversat til dansk sålydende: Denne præstebolig, som var helt falden sammen ved Formændenes Vanrøgt, blev fra Grunden genopbygget helt og holdent af nyt materiale, på egen Bekostning af Dines Pontoppidan 1774.

Præstens dygtighed som landmand førte også med sig, at han da han havde boet 5-6 år i Lundum, ved Det kgl. Landhusholdningsselskabs Sekretær Etatsråd Christian Martfeldt, modtog opfordring til at indmelde sig som medlem af dette selskab, der var stiftet 10 år tidligere.

Det er af Dines Pontoppidans svar på denne opfordring, vi bl.a. får noget at vide om hans interesse og bestræbelser for udskiftningen.

Han siger, at han altid vil regne det for en ære at være medlem af et så højpriseligt og nyttigt selskab. Men han synes, han først må have vist sig virkelig værdig til denne ære, hvilket han ikke kan komme til, før han får sin Præstregårds jorder udskiftet. Dette har han fremsat forlangende om for tre år siden, men Kammerherre Schinkel på Hald, der ejer en betydelig mængde Fæstegods der i Lundum, har på alle måder lagt sig på tværs af udskiftningsplanerne bl.a. ved at få enfoldige bønder til at underskrive et dokument, hvis indhold de, som de selv siger, ikke vidste.

Nu vil Pontoppidan altså benytte lejligheden og se, om han ikke kan få Landhusholdningsselskabets

sekretær til at indvirke på Det kgl. Rentekammer, så sagen kan blive ført igennem.

Videre skriver Pontoppidan til sekretæren: Bønderne i Rådved fik dog deres gårde for 110 Rdl. Td. hartkorn, endskønt inspektør Bagge blev vred på mig. Jeg har også skaffet bønderne penge at låne og sendt Hendes Nåde Gehejme Conferentz Raadinde Desmendeur fuldkommen Kaution.

Han tilføjer: Disse bønder kunne gøre deres jord godt ud, naar jeg kunne komme til at opmuntre med mit Eksempel; Thi uden dette kan de ej, da Bonden vil have Syn for Sagn.

Dette kan man kalde en bondeven, skrev Morten Pontoppidan halvandet Hundrede år senere i en Pontoppidansk Slægtsbog, idet Morten P. henviste til, at det var dog nogle år, før Kronprins Frederik og hans mænd førte sådanne Refomer igennem på krongodserne. Dines P’.s pågældende brev er nemlig dateret 20. september 1779. •

(artikel fra Horsens Folkeblad fra ca. 1938)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *