Erindringer fra Hammersholm

Svend Åge Jensen

Svend Åge Jensen

klik her og læs artiklen i bladformat

fortalt til Peder Pedersen af Svend Åge Jensen i 1988 medens ægteparret Elva og Svend Åge Jensen boede på Silkeborgvej i Lund. Svend Age Jensen er født på gården “Hammersholm”, som nu for mange år siden er revet ned. Han bor nu på Hanstedvej nr. 34.

 

     

                                                               

Min far forpagtede Hammersholm i året 1900 af den daværende ejer frk. Juel, fortæller Svend Jensen. Min far havde tidligere drevet et koholderi inde i Horsens, og samtidig passede han hingstene for Horsens Hesteavlsforening. De stod opstaldede på Munchs Hotel, der nu hedder Hotel Dagmar, men da hesteavlsforeningen ønskede, at hingstene blev flyttet til et sted, hvor de kunne blive rørt, flyttede han altså til Hammersholm. 
 

Aldrup MunkedaI, her præsenteret af Svend Åge Jensens far Markus Jensen

I 1913 blev Aldrup Munkedal alligevel så gammel og dårlig, at den måtte aflives. En hesteslagter, Sofus Friis, slagtede den, flåede og parterede den. Skindet og indvoldene blev begravet på hjørnet af Nordre Strandvej og den lille vej, der løb bag de fem huse langs Egebjergvej. Der blev kastet en lille vold op over den med en firkantet sten på toppen. Resten blev sendt til Landbohøjskolen i København. Her blev skelettet samlet, og efter sigende står det der endnu.

Aldrup Munkedal satte ikke alene sit præg på egnens hestebestand. Den var så populær, at man sagde, at landmænd ikke kunne samles, uden at de snakkede om Aldrup Munkedal. Ja, den var så berømt, at engang de to kendte sangere Herold og Komedius var i Horsens, gik de til turistforeningens formand, manufakturhandler Henriksen og spurgte, om der ikke var nogle seværdigheder i byen. “Jo,” sagde han, “I kan gå op og se Aldrup Munkedal, for han er i hvert fald en seværdighed.”

Før min mor og far flyttede til Hammersholm, havde de et koholderi inde i Smedegade. Den forretning ville de nødig undvære, så da de kom til Hammersholm, fortsatte de med at sælge mælkeprodukter derfra. Min ældste bror fik en mælkevogn, og så karte han ind til byen hver dag og solgte sødmælk, håndskummet mælk og fløde. Al mælken, som blev produceret på Hammersholm, blev solgt på den måde. Der blev aldrig leveret mælk til et mejeri.

På den tid var der mange koholderier i Horsens. De 1å spredt over hele byen. Jeg kan huske, der var et i Vestergade, et i Nygade, og i Stefansgade var der en koholder, som hed Jørgensen. Han havde mark ved Langmarksvej.

På Nørrebrogade nær Kalkværket 1å en stor Købmandsgård, hvor man kunne købe alt fra husholdningsvarer til foderstoffer og gødning. Nabo til den var markedspladsen, hvor der blev handlet med heste, kreaturer og grise. Jeg kan huske, at under første verdenskrig korn tyske opkøbere for at købe heste. Jeg var selv med til at mønstre hestene for dem.

Det var ikke kun på markedspladsen på Nørrebrogade, der var hestemarked. Nej, hele Smedegade stod fuld af heste. Ja, på store markedsdage strakte markedet sig et stykke hen ad Nørregade. Sådanne dage blev der omsat rigtig mange heste. Midtpunktet på markedet var Munchs Hotel. Her mødtes handelsmænd, prangere og trækkere aftenen før, og da var det ikke ø1, der blev drukket nej, det var kaffepunche. Der sad gerne 12 mand rundt om bordene, for 12 kaffepunche var, hvad man kunne få for 1 krone. Værtinden på Munchs Hotel hed Misse Monche.

En af de ting, jeg husker fra min barndom på Hammersholm, er de dejlige grundlovsfester i skoven ved Egebjerg. Min far og mor og vi andre pakkede en madkurv, og så tog vi med charabanc op til skoven. Den holdt lige neden for bakken, og så gik vi det sidste stykke op til festpladsen. Der blev bredt et tæppe ud i græsset, og der slog vi as ned med madkurven, alt imedens vi overværede festen og talerne. Egebjerg Pavillon lå ganske vist lige ved siden af festpladsen, og der gik da også nogle derind, men de f1este havde madkurv med.

En anden ting jeg husker fra dengang, var, når skytteforeningen De 30 Skytter afholdt deres årlige fugleskydning. Det foregik altid på Hammersholm. De marcherede oppe fra Landmandshotellet, som lå på hjørnet af Vestergade og Nørrebrogade, ned til Hammersholm, hvor de skød til måls efter fuglen. Medens skydningen stod på, var det kutyme, at karlene på gården solgte ø1 til deltagerne, det var deres forretning. Når skydningen var slut, kom skytterne igen i samlet trop op til gården, og så skulle min mor og far stå på hovedtrappen. Formanden kommanderede HOLDT, og så sagde han: “Så siger vi farvel og tak for i dag.” Så gik turen videre op til Landmandshotellet igen. Vi kunne høre, at de sang hele vejen. De havde forøvrigt altid en harmonika i spidsen. Om aftenen fortsatte festen på hotellet. Det var en festlig dag.

Sv. Åge Jensens far, mor og søskende foran hovedbygningen på Hammersholm. Den lille dreng i midten er SV. Åge Jensen.

Sv. Åge Jensens far, mor og søskende foran hovedbygningen på Hammersholm. Den lille dreng i midten er SV. Åge Jensen.

I 1920 f1yttede mine forældre og jeg fra Hammersholm til Nørrestrandsgade nr. 50. Her havde vi et koholderi bestående af 4 køer, og al mælken blev solgt ved stalddøren. Vi havde en mark på 14 tdr. land, der hvor nu boligområdet Mosevangen ligger. Jorden var så forskellig, at vi kunne grave torv i den ene ende af marken og grus i den anden. I nogle år gravede vi meget sand op og harpede det, og det foregik ved håndkraft. Vi levere bl.a. alt, hvad der skulle bruges af sand, da Nørrebrogade en gang først i tyverne blev brolagt.

Da grusgravningen omsider ebbede ud, måtte jeg se mig om efter andet arbejde. Jeg fik arbejde i bryggeriets malteriafdeling, men der var jo kun arbejde om vinteren, så da en af mine sportskammerater spurgte, om jeg ville komme og hjælpe på arresten, sagde jeg ja. Da jeg havde været der i et stykke tid, hørte jeg, at de manglede en portner på dommergården, den stilling søgte og fik jeg. Måske var det dumt, jeg kunne få mere i løn på bryggeriet, men en tjenestemandsstilling var jo heller ikke dårlig. Senere blev min titel ændret fra portner til vagtmester, uden at det dog ændrede noget ved mit arbejde, som bestod i at assistere ved retsmøder, desuden var jeg vurderingsmand ved dødsboer, fallitboer og lignende.

Hvad sporten angår så begyndte jeg med at spille fodbold blandt De Gule, men jeg var lidt skuffet over kammeratskabet der. Så efter endt soldatertjeneste gik jeg over til atletikken. Om vinteren var det brydning jeg dyrkede, medens det om sommeren var atletik. Jeg har tre gange været så heldig at vinde det sydjyske mesterskab i sværvægtsbrydning. Jeg har også været på udvalgt hold i hammerkast. Jeg har også dyrket vægtkast, og jeg kan da fortælle, at jeg satte rekord i denne disciplin her i Horsens, og den står endnu og er ikke blevet slået til dato.

Svend Åge Jensen var medstifter af brydeklubben Hermod og var aktiv bryder gennem ikke færre end 35 år, her står han yderst til højre.

Svend Åge Jensen var medstifter af brydeklubben Hermod og var aktiv bryder gennem ikke færre end 35 år, her står han yderst til højre.

BROEN 4. årgang nr. 3

  marts – april – maj 1992

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *